Pillekameraet, der destrueres efter én anvendelse, koster ca. 3.400 kroner...
Kunne man ikke finde en mere bæredygtig løsning? Fx en pille der kunne steriliseres efter brug?
Hvert år får over 4.000 danskere konstateret kræft i tarmen, og af dem dør ca. 2.000 af den frygtede sygdom. Det gør den til den tredjestørste kræftform i Danmark – men mange patienter kan reddes, hvis sygdommen opdages i tide.
I dag tilbydes alle danskere mellem 50 og 75 år pr. brev en screening for tarmkræft, hvor patienten i første omgang indsender en afføringsprøve.
Men mange patienter – især mænd – afholder sig fra at deltage i screeningprogrammet, for hvis prøven vækker mistanke om kræft, er næste skridt at få undersøgt tarmen ved hjælp af koloskopi – altså en kikkertundersøgelse, hvor et kamera føres op via endetarmen og filmer tarmen indefra. Og den metode er både ubehagelig og smertefuld for patienten.
Ydermere er en del af kræftmistankerne falske, for også en harmløs polyp i tarmen kan give udslag i afføringsprøven og udløse den frygtede kikkertundersøgelse.
I et forsøg på at komme ud over disse ulemper ved det nuværende system har Center For Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital igangsat et pilotprojekt, hvor 3.000 personer i stedet for koloskopi får tilbud om undersøgelse ved hjælp af en ‘kamerapille’, som de skal sluge.
»Kamerapillen har været kendt på verdensmarkedet i flere år, men med anden generation har den nået en så god kvalitet, at vi kan introducere den for vores patienter som et smertefrit og nemmere alternativ til koloskopi,« siger projektchef Henrik Gaunsbæk og tilføjer:
»Modsat koloskopi, hvor der er en minimal, men eksisterende risiko for, at kikkerten kan perforere tarmen indefra, kan kamerapillen i værste tilfælde sætte sig fast ved indsnævringer i tarmen, og i så fald vil det indikere, at der er brug for en operation.«
Derfor er Henrik Gaunsbæk heller ikke i tvivl, når han ser på fremtidsperspektiverne i kamerapillen:
»Vi ser positivt på perspektiverne i pillen, og den falder fint i tråd med ideen om sundhedspleje i hjemmet, hvor patienten med posten kan få tilsendt kamerapillen og en vejledning til det medfølgende udstyr og derefter kan kommunikere med sundhedspersonale via en app eller webcam. Det kan spare patienten for ubehagelige hospitalsbesøg og sundhedsvæsenet mange penge,« siger Henrik Gaunsbæk.
Hele pilotprojektet forventes færdigt om to år, når samtlige 3.000 personer har slugt den lille kamerapille, og data er analyseret.
Pillekameraet, der destrueres efter én anvendelse, koster ca. 3.400 kroner, og hele pilotprojektet, der omfatter borgere på Fyn, koster 20 millioner kroner.
Pillekameraet, der destrueres efter én anvendelse, koster ca. 3.400 kroner...
Kunne man ikke finde en mere bæredygtig løsning? Fx en pille der kunne steriliseres efter brug?
Måske teknisk muligt, men det er ikke trivielt at få opsamlet på en praktisk måde, og så er hele pointen i dette system at få flere til at blive undersøgt. Jeg tror der nok er nogen der ville sige nej til en genbrugt pille, ligegyldigt hvor godt den så skulle være steriliseret. Og så skal det også lige nævnes at 3400 kroner er peanuts i forhold til stort set alle andre medicinske udgifter, specielt i forhold til en kikkertundersøgelse der ville være alternativet.
Pillekameraet, der destrueres efter én anvendelse, koster ca. 3.400 kroner...
Kunne man ikke finde en mere bæredygtig løsning? Fx en pille der kunne steriliseres efter brug?
Pengene til forskningen og udviklingen skal ind. En pille der kan genbruges, bliver tilsvarende dyrere. Materialeprisen er kun en brøkdel af udviklingsomkostningerne.
Pengene til forskningen og udviklingen skal ind. En pille der kan genbruges, bliver tilsvarende dyrere.
Det er jo netop det centrale, at den fysiske enhed koster meget lidt, men udviklingen, afprøvningern og produktionen af de første få enheder koster en krig. Da udviklingen startede var der vel ingen sikkerhed for at produktet i det hele taget ville virke og virke pålideligt nok til at erstatte en kikkertundersøgelse. Der skal også betales for den risiko, som investorene har påtaget sig.
For et par år siden udløb patentet for en bestemt pille. Jeg slog prisen op lige før og lige efter - fra 12 kr/pille til under 1 kr/pille (uden tilskud).
Man kunne godt overveje, om det kunne give billigere medicinske produkter og billigere medicin ved at lade det offentlige deltage mere aktivt i forskning og udvikling. Men det er ingenlunde let at udtænke et bedre og billigere system, der samtidigt har samme fx opfindsomhed mht. nye gode produkter.
Lars :)
Jeg har fået foretaget mere end 20 kikkertundersøgelser gennem de sidste 15 år, netop efter fund af polypopper.
De, undersøgelserne, er ikke ubehagelige - ikke engang særlig generende. Jeg får dem uden noget form for beroligende / bedøvende medicin. Kun lige, hvor slangen skal runde første gang i venstre side af tarmen, kan der føles lidt ubehag.
Men der er stor forskel på, hvor dygtige de enkelte læger er til det. Samtidig benyttes der også en transponder, der sender til en skærm, hvor på der grafisk kan ses, hvor enden af kikkerten befinder sig i tarmsystemet, så der ikke "rodes rundt i blinde". Der bruges heller ikke mere alm. luft til oppustning, men CO2, så efterflg. ubehag pga. megen luft i tarmene er væk. CO2en siver ud gennem tarmvæggen har jeg ladet mig fortælle.
Men jeg ser da frem til, at pillen bliver almindelig - jeg hørte om den for 8 år siden - så kan man vel klare det hele hjemme.
"og så er hele pointen i dette system at få flere til at blive undersøgt. Jeg tror der nok er nogen der ville sige nej til en genbrugt pille, ligegyldigt hvor godt den så skulle være steriliseret."
Jeg er helt enig med dig, hvad angår pointen af systemet og hvis den kan redde liv så skal det da til, men i dag smider vi meget "tek" ud som sagtens kunne genbruges...
Hvis vi kigger på de tal fra artiklen er der, 4000 danskere får konstateret kræft hvert år, og det bliver nævnt at alle i alderen 50-75 får tilbudt en screening, lad os nu bare sige at det var 4000 om året, så er det jo 4000 piller til tusinde kroner der skal smides ud hvert år, Lars F. Jensen nævner at prisen jo nok skal falde, men selv om den falder til en tiendedel af prisen nu er det stadig en million vi smider ud, og det er kun på de tilfælde hvor vi konstatere sygdommen.
Jeg tvivler på at lægen inden han fortager nogensomhelst form for undersøgelse fortæller patienten hvor hans udstyr sidst har været henne :) så vidt jeg ved bliver den nuværende teknologi (gastroskopet) ikke smidt ud efter at have været brugt en gang.
Så vidt jeg ved er der ikke den store efterspørgsel for disse piller - endnu. Prisen ændrer sig forhåbentlig, hvis efterspørgslen stiger og der kommer måske flere producenter til.
Jeg fik foretaget sådan en undersøgelse for fem års tid siden. Smertefrit og ukompliceret, selvom jeg nu heller ikke synes at koloskopi med lokalbedøvelse er særlig ubehagelig.
Men det varede meget længe før jeg fik svar. Nok fordi de ikke havde et it-system til at analysere svaret, og det kan være svært at finde en læge til at gennemse seks timers video.
Nej, men du skal ikke sluge gastroskopet.
Jeg fik sådan et kamera igennem mig for nogle år siden, og var meget taknemmelig. De tre tilfælde hvor jeg har oplevet den værste smerte:
Jeg fik mofin ved kikkertundersøgelsen og fik dermed konstateret at morfin ikke virker på mig. Har efterfølgende fundet noget smertestillende der virker, men vil til en hver tid vælge og nærmest kræve the pillcam. Genial opfindelse.
Jeg fik lov til at beholde kameraet, men jeg måtte af en eller anden grund ikke få billederne.
Jeg overvejede at ligge dem på FB som en video, som modsvar til alt det andet lort andre folk ligger ud :-D
Jeg undrede mig også over at det var engangs, men det simple design, hvor man ikke skal kunne skille det ad, er svært at konkurrerer med, udover det følelsesmæssige aspekt, med at man skal sluge noget nogle andre har skidt ud. Selvom mit kamera selvfølgeligt er blevet steriliseret, er der ikke rigtigt nogle jeg kender der var interesseret i at holde det i hånden. Det var lige før de holdte hænderne på ryggen, mens du stak hovedet frem for at se den lille dims. :-D
Jeg har lidt svært ved at sluge piller, så det gør jeg meget sjældent - men en af denne størrelse - puha.......... Den kommer til at sidde på tværs.....
En artikkel om kameraovervågning, der har fået lov at leve over 24 timer, uden èn eneste kommentar om privacy :-D
Undskyld, den måtte bare ud...
Selvom mit kamera selvfølgeligt er blevet steriliseret, er der ikke rigtigt nogle jeg kender der var interesseret i at holde det i hånden. Det var lige før de holdte hænderne på ryggen, mens du stak hovedet frem for at se den lille dims. :-D
Hvad så med et kapsel der kan udskiftes? så hardwaren overlever?
Slugte kamerapillen på OUH for et par år siden i forbindelse med en maveblødning, så nogen helt ny, epokegørende metode kan der ikke være tale om!
Kamerapillen var stor, men ikke vanskelig at sluge med et glas vand som "katalysator".
Håber, at Ingeniørens nyhedsartikler fremover er lidt mere ajour og ikke med et delay på 2 år.
Håber, at Ingeniørens nyhedsartikler fremover er lidt mere ajour og ikke med et delay på 2 år.
Selve pillen er ikke i sig selv en nyhed. Jeg gætter på ingeniørens fokus er opstået på baggrund af det nye projekt der er startet op. http://odensehealth.dk/2015/04/20/en-unik-...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard