menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Mød personligt op på vores hovedkontor«, »send et foto af dit kørekort på en ukrypteret mail«, og »er det dig med den brune skuldertaske?« lød nogle af forsøgene på en sikker identifikation af Ingeniørens journalist på overvågningsbilleder. Samtidig nægter en enkelt kamera-ejer, at lovkravet gælder deres kameraer.
Det er resultatet af en stikprøve, Ingeniøren har foretaget for at finde ud af, om danske virksomheder lever op til de regler om indsigt i videoovervågning, som en afgørelse fra Datatilsynet for et år siden skar ud i pap: Der er meget få undtagelser fra kravet om, at billeder fra tv-overvågning på forlangende skal udleveres til personer, der optræder på dem.
Det bringer os til første virksomhed i stikprøven: storcentret Fisketorvet i København, hvor undertegnede en morgen i oktober bevægede sig ind for at købe et rundstykke.
Da Fisketorvet efterfølgende blev bedt om at udlevere billeder af besøget, blev det afslået med henvisning til, at centret ikke var forpligtet til at udlevere oplysningerne. Det til trods for, at Datatilsynets afgørelse fra samme forår fremgik af e-mailen.
Fisketorvets centerchef, Casper Didriksen von der Ahé, ønsker ikke at stille op til interview om sagen. Ingeniøren ville blandt andet gerne vide, hvad der får centret til at fortolke loven på den måde, og om afslaget skyldes, at denne type anmodninger er for ressourcekrævende for Fisketorvet. I en e-mail til Ingeniøren skriver han:
»Som reglerne er, indtil de nye træder i kraft, forholder det sig efter vores opfattelse sådan, at der ikke ifølge persondatalovens ordlyd er pligt til at udlevere personoplysninger. Eksempelvis billeder fra en neutral videoovervågning.«
NETTO, ISLEV STATION, 12.3.2018 kl. 16.43: Et Netto-besøg på omkring fem minutter giver anledning til at blive filmet af syv forskellige kameraer i butikken.
»Der er alene pligt til at oplyse den registrerede, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende, og i givet fald, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne, og hvorfra oplysningerne stammer,« fortsætter han.
Det er imidlertid ikke korrekt, vurderer Catrine Søndergaard Byrne, partner og advokat i Labora Legal med speciale i blandt andet persondatalovgivningen:
»Som individ kan man sagtens rette henvendelse, uden at man skal have en særlig god grund. Der er generelt meget få undtagelser fra reglerne. Indsigtsretten er et af de kontrolværktøjer, personen har over for behandling af egne personoplysninger, og dem behøver man ingen årsag til at bruge,« forklarer hun.
Det samme er beskeden fra Datatilsynet, der er tilsynsmyndighed på området:
»Hvis man kan identificere en person på billederne, er det i alle tilfælde personoplysninger, som i udgangspunktet skal udleveres, hvis den registrerede beder om det. Der skal rigtig meget til, for at ingen kan genkende en person på billederne, og hvis det er muligt at identificere personer på optagelsen, er der meget snævre muligheder for undtagelse,« påpeger chefkonsulent i tilsynet Mia Staal.
Ingeniøren har nu sendt Fisketorvets besvarelse til Datatilsynet for at få belyse, hvordan den type sag behandles i tilsynet.
IRMA, ISLEV STATION, 12.3.2018 kl. 16.36: Ingeniørens journalist køber kaffe i Irma på vej hjem fra arbejde. Den korte indkøbstur giver anledning til et månedlangt arbejde for Coop og et eksternt firma. Resultatet er syv video-filer på en krypteret USB-stick.
I dag er det muligt at straffe overtrædelser af persondataloven med bøder, der i praksis ikke har oversteget 25.000 kr., men muligheden bliver sjældent brugt. Når den nye europæiske persondataforordning, GDPR, træder i kraft i slutningen af denne måned, er der dog større straffe i vente.
»At bryde de registreredes rettigheder er en af de overtrædelser, der kan straffes med bøder på op til 4 pct. af virksomhedens globale omsætning,« fortæller Mia Staal.
Det seneste offentligt tilgængelige regnskab fra centrets ejer viser en nettoomsætning på 239,6 mio. kr., hvilket svarer til et bødemaksimum på 9,6 mio. kr., hvis Datatilsynet efter 25. maj vurderer, at centret har krænket rettighederne for en person, der søger om indsigt.
Hvor store bøderne bliver i praksis for forskellige forseelser er endnu svært at gisne om, oplyser tilsynet. De beror på en konkret vurdering af sagens alvor og omfang. Derudover påvirkes bødeniveauet i Danmark af niveauet i de øvrige EU-lande.
Fisketorvet står da også alene med sin fortolkning af reglerne. Både Coop, Dansk Supermarked og DSB har valgt at give indsigt i videoerne, da de alle påpeger, at det er et lovkrav.
Dermed dog ikke sagt, at de tre virksomheder har besvaret Ingeniørens henvendelser ens. Hos DSB blev billederne identificeret og sendt ud af huset til sløring hos et eksternt videoproduktionsselskab.
Sløringen er et lovkrav, idet billeder af folk betragtes som persondata, der derfor ikke må gives videre til andre. Men det relativt få antal henvendelser betyder, at virksomhederne typisk ikke selv har kompetencerne til at foretage sløringen.
I DSB’s tilfælde afslører en aktindsigt i sagsbehandlingen, at udleveringen næsten måtte opgives på grund af tekniske problemer.
»Jeg har tumlet med det et par timer og må give fortabt,« hedder det blandt andet i en e-mail fra videoproduktionsselskabet til DSB.
Senere lykkedes det dog at sløre videoen, så den kunne udleveres. Det understreger, at video-udlevering er en ny og tidskrævende opgave for virksomhederne, som endnu ikke har en strømlinet måde at håndtere henvendelserne på. Hos DSB var Ingeniørens henvendelse den første, virksomheden nogensinde havde fået, som ikke stammede fra politiet, oplyser selskabet.
Coop behandlede sagen nogenlunde på samme måde som DSB, men her var proceduren planlagt som en del af koncernens forberedelser til GDPR, oplyser Mette Willemoe Wang, direktør for blandt andet jura i Coop.
DYBBØLSBRO STATION, 2.6.2017 kl. 16.52: En togtur hjem fra arbejde fanges på kamera både på stationen og i toget. En rapport anslog i 2015, at der allerede dengang var op til 17.500 overvågningskameraer i offentlig transport i Danmark.
»Selvom reglerne er nogenlunde de samme, når GDPR træder i kraft, har vi måttet forberede os på blandt andet denne type anmodninger. Dels er der skærpede bøder, og dels er der mulighed for, at flere vil søge,« siger hun.
Coop har derfor i dag en procedure for behandling af de – altså foreløbig ret få – indsigtsanmodninger, de modtager. Hun oplyser ikke, hvor mange sager, der er tale om, men at det er »under en håndfuld i år.«
Mest af alt er det imidlertid autentifikationen – altså sikringen af, at du er den person, du ønsker overvågningsbilleder af – der volder problemer. DSB krævede eksempelvis et foto af kørekort samt et vellignende billede i en e-mail – en procedure, Datatilsynet generelt fraråder i sin guide til sikker brug af e-mail, da e-mails som udgangspunkt ikke er krypteret.
Coop udleverede data på en krypteret USB-stick, men kun personligt, for at selskabets jurist ved selvsyn kunne matche Ingeniørens journalist med personen på billederne fra en Irma-butik.
»Det skyldes, at det ligger os meget på sinde, at du er sikret, at vi ikke afleverer dine persondata til andre. Vi har ikke oplevet, at det har givet problemer, fordi vores sager indtil videre alle har været fra københavnsområdet,« siger Mette Willemoe Wang fra Coop.
En mindre striks, men også mindre omstændelig tilgang finderman hos konkurrenten Dansk Supermarked, hvor Ingeniøren havde bedt om en video fra en Netto-butik. Her tilbød koncernen at bringe en USB-stick ud personligt eller at sende det anbefalet. Autentifikationen blev klaret med kørekort og foto i en ukrypteret mail i kombination med et par spørgsmål i en telefonsamtale.
»Er det dig med den brune skuldertaske?,« spurgte medarbejderen blandt andet.
Ingeniøren ville gerne have hørt, hvorfor Dansk Supermarked mener, at det er sikkerhed nok for, at der er tale om den rette person. Koncernen undersøger sagen, men er ikke vendt tilbage inden Ingeniørens deadline.
I Datatilsynet understreger Mia Staal vigtigheden af autentificering:
»Dels skal man give virksomheden oplysninger nok, til at de kan finde en, og dels er det virksomhedens ansvar at sikre, at de udleverer oplysningerne til den rette,« siger hun.
RETTET den 8/5 kl. 14:20: Tidligere fremgik det ikke af artiklen, at Dansk Supermarked ud over telefonsamtalen havde bedt om kørekort samt foto. Dansk Supermarked har gjort opmærksom på fejlen, som nu er rettet.
"Sløringen er et lovkrav, idet billeder af folk betragtes som persondata, der derfor ikke må gives videre til andre" men hvad så med "sendt ud af huset til sløring hos et eksternt videoproduktionsselskab" ? Er det ikke det samme som at videregive data til andre ? Eller har de en data behandler aftale ?
Det ligner en gaussian blur der er benyttet, og den kan reverseres med lidt regnekraft. Anonymisering er enormt svært. Selv med sløringen, vil man kunne anfægte om de andre slørede personer faktisk er anonyme, hvis der kan findes tidskoder i filen.
mvh Kim Bo
hvor er det nogle komplet fjollede - og skadelige - konsekvenser af lovgivningen.
Tænk hvor megen skade enhver kan påføre europæiske virksomheder fremover. Det er jo forrykt.
En privat virksomhed bør jo blot kunne opsætte et skilt med "Her overvåges du! Vi anvender og opbevarer data iht. standard X" - at de skal sidde og udvælge billeder er noget fjol.
Også overvågning på offentlig gade og vej bør kunne lade sig gøre med overholdelse af en passende standard der nøje beskriver, hvordan og hvor længe data opbevares samt hvad data kan bruges til.
Som det nævnes, er det ikke en følge af GPDR, og en af forhistorierne er da også en anklage om butikstyveri, hvor den anklagede blev nægtet adgang til samme overvågningsmateriale, som butikken brugte imod vedkommende. Selvfølgelig skal man ikke kunne købe sig til en særlig retsstilling ved at sætte kameraer op. Hvis nogen vælger at gemme filmoptagelser af mig, skal jeg da kunne forlange at få at vide, hvad det er de gemmer. Dette er jo som det meste, der tales om ved GPDR: reglerne har været der hele tiden, men nu begynder man bare at håndhæve dem.
Når ny lovgivning åbner op for åbenlyse urimeligheder, må den justeres hurtigst muligt, ellers mister offentligheden respekten for lovgiverne. De beskrevne forløb ender jo ud i det rene pjat. Så afgjort en ommer.
Ejerene af kameraerne har vel stadig ophavsretten til videoerne - så medmindre Ingeniøren har fået tilladelse af de respektive ejere til at bruge videoerne til deres artikel, så har de nu forbrudt sig mod ejerenes rettigheder?
Og derfor skal man kunne kræve billederne udleveret uden nogen speciel grund!
Hvem betaler egentligt for det her?
Ejeren er vel den butik, som har sat kameraerne op.
Der kræves værkshøjde, og det er ikke opfyldt.
Kan man kræve at overvågningsvideoer hvor man selv fremgår bliver slettet, lige som man har ret til at få anden persondata slettet? Eller står formålet med overvågningen over dette?
Det er sket en sjælden gang, at en butik giver forkert tilbage, og nægter at rette fejlen. Ofte siger de, at jeg kan komme ved slutningen af dagen, og få mine penge retur, hvis der er en difference i kassen - hvilket det naturligvis aldrig er. Kasserne stemmer helt perfekt. Det lyder til, at være en god løsning, at kræve at se videoen!
Ja, selvfølgelig! Hvis det ikke kræver en speciel grund at filme personer, hvorfor skulle det så kræve en speciel grund for de selvsamme personer at få filmen udleveret ? .
Dem der filmer, selvfølgelig. De kan jo læse loven, og overveje hvad det koster, inden de sætter kameraerne op i det offentlige rum.
Loven har som sagt været der hele tiden. .
Der er i lovens forstand tale om persondata - ikke om filmkunst eller billedjournalistik.
Som du kan læse i artiklen, har du fri adgang til dine egne persondata, og du kan naturligvis gøre med dine egne persondata, hvad du vil - til forskel fra ophavsmanden, som hverken har lov til at offentliggøre dem, eller udlevere dem til tredjepart - med mindre tredjepart er politiet.
Er det virkelig så længe siden vi sidst har set et magtregime misbruge overvågning og personoplysninger?
..... siden flere her ligefrem beklager vores demokratiske rettigheder, og nærmest ikke kan få overvågningssamfund nok.
Hvis man har en speciel grund til at videoovervåge, så mener du så det er i orden at kræve en grund til at se optagelserne? Butiksejere har en meget god grund til at video overvåge. Og vi andre også, for der er kun de andre kunder til at betale for svind.
Jeg mener at lovgiverne igen igen, laver nogle regler der går over gevind.
Nu er det jo ikke regimet, der indsamler disse data - det er blot en forretning, der kører en båndsløjfe med henblik på udlevering til politiet som bevismateriale i forbindelse med kriminalitet.
Det vi diskuterer her er vel netop, om den anvendelse med rimelighed kan slås i hartkorn med en bigbrother overvågning a la Stasi.
Det er lidt absurd at blive skudt i skoene at man er tilhænger af overvågningssamfund og modstander af demokratiske rettigheder hvis man ikke deler dit synspunkt...
PERSONDATALOVEN MÅ LAVES OM - således at videoovervågning kan finde sted hvis filerne slettes / overskrives efter en vis tid - UDEN AT DE SKAL KUNNE UDLEVERES TIL PRIVATPERSONER -
HVIS JEG ER SUR PÅ EN BUTIKSKÆDE SÅ KAN JEG PÅFØRE DEM UHYRLIGE UDGIFTER !
Hvilket formål tjener det ???
Hvis jeg vil lave butikstyveri i Bilka, så kan jeg dagen før lige gå en runde i hele supermarkedet og bede om at få udleveret videooptagelserne. Så ved jeg præcis hvilke blind spots der er hvor jeg uset kan putte noget i lommen.
Det sammen kan vel gøres i en bank. Bankrøveren kan sætte en kumpan til at besøge bankfilialen dagen før et røveri og bede om optagelserne udleveret. Så ved han præcis hvor alle kameraerne sidder.
Og det er vel ikke kun stationære overvågningskameraer man kan kræve optagelser udleveret fra? Hvad med dashcams i f.eks. taxier eller politiets patrulievogne? Eller sikkerhedstranspoter som dem bankerne henter penge i - de har typisk 4-8 kameraer som filmer alt udvendig trafik og personer, så banken ved om nogen holder øje med transporten hen over en periode. Dem kan jeg vel også kræve udleveret og slettet hvis jeg er blevet filmet?
Hvis jeg var indbrudstyv ville jeg gå rundt om en virksomheds bygning og dagen efter bede om optagelserne. Derefter ved jeg præcis hvor deres kameraer har blind spots så jeg kan bryde ind der...
Jeg tror at jeg vil besøge Datatilsynets lokaler og bede om at få udleveret de optagelser som de udeen tvivl laver med det samme jeg går ind i deres reception.
Det er der faktisk allerede taget hånd om. Optagelserne skal i.f.g. loven slettes efter 30 dage.
Hvad mener du med det ? Jeg har aldrig stjålet noget, så hvilken god grund mener du der er til at overvåge mig ? Hverken selvbetjeningsbutikker, eller butikstyveri er noget nyt. Kameraer, og i særdeleshed diskplads er blevet billigt. Derfor er der så meget overvågning, og derfor gemmes billederne fra kameraerne. At de overvågede kan få adgang til at se det, som er gemt, er kun rimeligt.
Man kan vel også diskutere sløringens berettigelse.
Hvis forretningen har ret til at gemme videoovervågning af en person sammen med andre personer, bør den overvågede have samme rettighed, ellers har de to parter forskellig retsstilling.
Et kamera filmer medens A og B er i forretningen. A forlanger indsigt.
Optagelser med A alene kan udleveres uden sløring. Optagelser med B alene skal (og må) ikke udleveres. På optagelser med både A og B, skal B sløres inden udlevering til A, da billeder af B er personhenførbare og ikke må ses af A. A skal aldrig sløres, da A så ikke kan genkende sig selv.
Såfremt B forlanger indsigt skal A sløres (men ikke B) på fælles optagelser.
A og B har samme retsstilling; men optræder i forskellige roller i de to situationer.
Det er ikke anderledes en andre persondata, hvor embedsværket skal overstrege og censurere uvedkommende eller hemmelige informationer ifm indsigt.
{quote id=851720] A og B har samme retsstilling; men optræder i forskellige roller i de to situationer. [/quote] Tak for information om lovgivningen. Jeg skriver ikke om A og B. Du tager ikke stilling til det du citerer.
Jeg sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at forretningen kan gemme optagelser, som kunden ikke må gemme endsige have adgang til.
Den del af optagelserne, som har med kunden at gøre har kunden jo så netop adgang til og kan gemme efter forgodtbefindende efter udlevering. Det er vel akkurat det, som er emnet for denne debattråd ???
Kunden har naturligvis ikke adkomst til information om de øvrige kunder - kun sig selv. Forretningen har lov til at gemme information om sine egne kunder på egen ejendom; men har ikke lov til at dele den med trediepart. At man er kunde i en forretning er en privatsag, som ikke vedrører de øvrige kunder eller alle mulige andre.
Det finder jeg faktisk aldeles rimeligt. Det beskytter jo netop kundernes privatliv, at kunderelationen alene er et mellemværende mellem kunde og forretning. Som kunde kan man henvende sig i en forretning og bede om fakturakopi eller andre informationer forretningen bevarer om kunden (herunder videooptagelser); men man modtager naturligvis ikke en kopi af andre kunders fakturaer når man beder om sin egen.
Jeg tror ikke jeg har forstået hvad du finder urimeligt, faktisk. Kan jeg bede dig uddybe det lidt?
Emnet for debattråden er konstant overvågningen med kamera, retten til at gemme optagelserne og retten til indsigt.
Som Gert er inde på, er der ingen grund til at overvåge ham, fordi han ikke stjæler. Hvis det er normalt, at forretningen lukker folk ind, der stjæler, har Gert (og jeg) lige så god grund til at have adgang til optagelserne, af alle kunder, som forretningen.
Måske når man frem til kassen og opdager, at tegnebogen eller smartphonen er forsvundet, og så vil man selvfølgelig gerne se, hvem der har taget den. Måske når man hjem inden man opdager tabet, og så vil man nok gerne vide i hvilket supermarked man er blevet berøvet, og af hvem.
Måske kan man blive beskyldt for at være med i en bande af shopliftere, hvis man tilfældigvis er i forretningen flere gange samtidig med en bande af sådanne, og det er væsentligt nemmere at forsvare sig, hvis man kan se de andre hovedpersoner i dramaet.
Basalt set mener jeg, det er uholdbart, at forretninger kan gemme dine besøg i 30 dage. Hvis det tager mere end 30 minutter at opdage problemer, er de næppe tilstrækkelige til at retsforfølge med rimelighed.
Til nød kunne man acceptere, at forretningen gemmer en optagelse af en person, hvis der foretages en politianmeldelse af personen - ellers ikke. Med behørig sløring af alle andre, naturligvis.
Forretningen bør finde andre løsninger til at begrænse svind.
Der er endnu ikke nogen der har lavet et kamera, der kan finde ud af kun at filme tyveknægte :o)
Retten til videoovervågning på egen ejendom er et stort emne. Personligt sy's jeg der er stor forskel på overvågning af privat ejendom (hjem, forretninger osv) og offentlig ejendom (gader, stationer mv). Andres ejendomme har jeg mulighed for at fravælge, og det er immervæk ejeren der sætter betingelserne for hvad der sker på vedkommendes ejendom. Kan man ikke lide lugten (eller overvågningen) i bageriet, må man finde en anden løsning til at dække sit brødbehov.
Det er langt mere betændt på offentlige områder, hvor jeg ikke kan slippe for overvågning når jeg betjener mig af en infrastruktur som jeg er medansvarlig for og har brug for at benytte. Jeg sy's det er helt rimeligt at stille meget strikse krav til overvågning på de steder, herunder meget kort opbevaringstid. Jeg ville heller ikke modsætte mig at det krævede en domstolslignende afgørelse overhovedet at benytte (Læs: se) optagelserne eller at optagelserne kun kunne anvendes af politiet og kun i forbindelse med en konkret efterforskning.
Så må man anmode ejeren om at kigge sine optagelser igennem hvis sådanne eksisterer - hvilket vil være i vedkommendes egen interesse, så den anmodning vil formentlig imødekommes. Det vil være helt uholdbart hvis alle og enhver kunne filme løs på andres ejendom. Rent bortset fra krænkelsen af indehaveres ejendomsret, så vil det være helt umuligt at kontrollere og dermed en voldsom krænkelse af de øvrige kunders ret til privatliv.
Det vil jeg give dig ret i. 30 dage lyder af meget til efterforskning af butikstyveri. 30 minutter er nok til gengæld meget for lidt - typisk opdages svind vel sagtens kun i forbindelse med status/lageropgørelser eller ved opfyldning. Der kan sagtens gå flere dage. For at svind skal opdages med det samme skal der sidde nogen og stirre på optagelserne og det sker nok ikke - formentlig kun stikprøver og i forbindelse med mistænkelig adfærd, må man formode. Jeg gætter på de 30 dage er fastsat så politiet kan bede om at kigge private optagelser igennem i forbindelse med mere alvorlig kriminalitet hvor efterforskningen kan strække sig over mange uger; men jeg aner det ikke. Bort set fra det, så kan jeg ikke se problemet ved at gemme klippene i 30 dage - det vigtige er at de bliver slettet indenfor en overskuelig periode, ikke må udleveres til andre og ikke må bruges til andre formål end bevisførelse.
A: Hvilke foreslår du og hvem skal bære omkostningen? B: Hvorfor? Hvem skades - især med et så snævert regelsæt som vi har? C: Hvad kommer det dig og mig ved? Kan du og jeg ikke bare gå andre steder hen sålænge vi ved at overvågning foretages?
Der er således ganske rigtigt forskel i retstilling for kunder og forretning fsva overvågning. Den ene part er nemlig gæst i den anden parts ejendom. Det er normen i lovgivningen her til lands at ejendomsret medfører et sæt privilegier i forhold til det ejede. Heldigvis.
Dermed er der slet ingen grund til at sætte kameraer op, for der er jo ingen som stjæler.
Jeg har ikke taget din tegnebog, så hvad skal du med billeder af mig? Den slags har vi politiet til. At de så ville grine deres røv i laser over en sådan opfordring til opklaring er en anden ting.
Hvad er forskellen på om det er 30 minutter eller 30 dage? Jeg synes 30 dage er en rimelig tidsramme.
Det er en billig måde. Der er kun kunderne til at betale for både sikringen, og det tab der sker hvis sikringen ikke virker.
Det var et langt og uddybende svar, tak for det Clau,s jeg vil forsøge at tage stilling til hovedparten.
Der er normalt offentlig adgang til et supermarked, hvorfor jeg ikke mener man kan bruge argumentet om at det er ejerens ret at opstille videoovervågning. For mig at se er det det samme som at overvåge offentlig vej.
Jeg tror det bliver svært, at finde en forretning, hvor der ikke er videoovervågning - jeg vil sætte spørgsmålstegn ved dine valgmuligheder.
Som jeg så tager stilling til herover.
Nu bevæger vi os da ud på usikker grund - her foreslår du at privatpersoner laver efterforskning af kriminalitet?
Mener du i ramme alvor, at forretningens ansatte eller anden stedfortræder skal efterforske svind ved at gennemse en længere videoovervågning af kunder?
Jeg vil mene at eventuel opbevaring af videoovervågning udelukkende skal kunne bruges som bevisførelse, og at overvågning af mistænkelige kunder skal afsløre uregelmæssigheder i gerningsøjeblikket. Hvilket også er min grund til at anføre et kort tidsrum som fx 30 minutter som grænse, hvis ikke der samtidig foretages en politianmeldelse.
Det er muligt'; men så er der tale om overvågning af offentlig færden.
Det er ikke et problem, hvis det ikke bliver misbrugt - spørgsmålet er, om man til enhver tid og i en hvilkensomhelst politisk periode kan garantere hvad data bruges eller ikke bruges til. Er overvågningssystemerne først installerede, forsvinder de næppe nogensinde.
Omkostningen skal bæres af forretningen (kunderne). Nu er det meget forlangt, at jeg skal komme med en løsning; men man kunne forestille sig en scanning afsløre ubetalte varer. Man kunne også forestille sig en ikke personificeret overvågningen, hvor man blot markerer en person, der så stoppes ved udgangen eller måske inden. Eller videoovervågning af personer, der stopper varer i lommen i stedet for indkøbsvognen. Der er sikkert mange muligheder - elektronik og overvågningssoftware koster efterhånden meget lidt.
Er besvaret!
Er besvaret!
Javel; men det gør det sandelig ikke til offentlig ejendom. Ejendomsretten er en hjørnesten i hele vores samfundsstruktur. Forbydes butiksbranchen at fungere med offentlig adgang fjernes den offentlige adgang og så blive lortet forbeholdt medlemmer. Det har vi ikke lyst til. Du kan ikke bare afvise argumenter som involverer ejendomsret med at du ikke sy's ejendomsret bør gælde - så er det noget andet vi skal diskutere, fordi ejendomsretten er et faktum.
Du kan eksempelvis købe alt online... Eller bage dit brød selv...
Nej, jeg foreslår at man spørger ejendommens ejer om han kan levere bevismateriale til en eventuel retsforfølgelse, som ellers ikke vil kunne ske.
Ja. Det afhænger af svindets omfang og varens pris. Hvis jeg mistede en del varer til en betydelig pris ville jeg kigge efter. Og det gør de. Bytikstyve stjæler ikke kun tyggegummi - tværtimod vil de gerne have elektronik og luksusvarer ofte i kilokroner klassen. Endvidere er der situationer hvor en kriminel pågribes i anden sammenhæng med skiltede varer. Ofte en rum tid efter tyveriet. Bevisbyrden ikke kan løftes i de situationer, hvis båndsløjfen kun er 30 minutter. Jeg forstår ikke hvorfor det er så vigtigt med så kort en tid at det bliver upraktisk - princippet er jo det samme for 30 minutter og 30 dage. Det vigtige er jo at de slettes.
Jeg formoder vi ved et totalitært systemskifte er på bedding mindst en måned i forvejen og kan indrette vores adfærd tilsvarende :o) Når først regimet er kommet til kan du jo ikke forhindre etablering af overvågning, vel.
Dermed kommer alle andre til at skulle betale for din ulyst til overvågning, frem for at du og ligesindede køber jeres dyre varer i ikke-overvågede forretninger. Det finder jeg ikke rimeligt.
Dit svar på hvad det vedkommer os er lidt i stil med: "Det gør det bare" og jeg sy's slet ikke du har svaret på hvem der skades med de nuværende regler.
På min ejendom vil jeg gerne have lov til at sætte reglerne. Hvorfor skal staten ind over og fratage borgerne det frie valg. Hvis det virkeligt er så slemt at man bliver filmet, mens man står og ikke kan bestemme sig om man vil købe Tuborg eller Carlsberg, så vil der på et frit marked opstå butikker som ikke filmer. Hvis altså kunderne vil betale ekstraprisen.
Og så er der dem, som vil have staten til at give dem et dyrere produkt gratis, men intet er gratis!
Næh,; men det gør det til offentlig overvågning!
Her er du godt nok naiv, men du er som dansker en smule undskyldt- når man har prøvet overgangen til et totalitært styre, ved man, at der ikke er nogen vej tilbage. Hvis ikke det sker ved revolution fra dag til dag, sker det ved salamimetoden, et lille stykke hver dag, af de der sidder på magten.
Du kan ikke efterfølgende rette op, på forkerte beslutninger og forkert lovgivning.
Hvorfra ved du iøvrigt, at samtlige ejere af forretninger og deres ansatte er ærlige og retsindige medborgere og vil være det i al fremtid?
Overvågning er fint nok, når der ikke sker en personificeret overvågning, eller hvis overvågningen ikke kan gemmes uden en samtidig politianmeldelse.
Du og alle andre kommer til at betale prisen for et overvågningssamfund - det er i det mindste sikkert, uanset hvad prisen måtte blive.
Hvis ikke du kan forstå, at total overvågning er uheldigt, tror jeg heller ikke jeg kan forklare dig det, uanset hvor meget jeg prøver.
Tak for diskussionen!
@Keld
Du må heller ikke slå folk ihjel på din ejendom, visse regler er nødvendige i et retssamfund, også på privat grund.
Som om det ikke er slemt nok at man kan få en bøde for at lægge et billede ud på sociale medier af en person som uden for enhver tvivl er ved at stjæle.
Du vil bare gøre livet mere besværligt for små erhvervsdrivende, så der kun bliver de store multinationale tilbage.
Du kan ikke sammenligne disse ting. De er fuldstændigt uproportionale i forhold til hinanden.
Det gør jeg naturligvis ikke. Men de som vil misbruge overvågning kunne nok også finde på et gøre det selv om vi sætter bevaringstiden til 30 minutter, forlanger indsigtsmuligheder med sløring eller på anden vis strammer reglerne.
Jeg prøver virkelig; men evner simpelt hen ikke at se nogen omkostning ved overvågning i forretninger med de regler vi har. (udover fjolleriet med at pålægge fremsøgninger og sløringer)
Jeg plæderer såmænd ikke for total overvågning; men det er rigtigt at vi tilsyneladende begge ikke formår at forklare vores holdninger tilstrækkeligt til at blive forstået :o)
I lige måde.