Kamera kan aflæse din unikke hjerterytme på afstand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kamera kan aflæse din unikke hjerterytme på afstand

Mikroskopiske bevægelser og farveændringer følger med hvert et hjerteslag. Det er usynligt for det blotte øje, men de periodiske ændringer kan fanges på kamera – og det har vidtrækkende implikationer, mener et dansk forskerhold, der har arbejdet videre med forsøgsresultater fra MIT.

Fanger man en hjerterytme med tilstrækkelig præcision, fanges nemlig også en af de biometriske kvaliteter, som er din alene – på linje med fingeraftryk og iris-scanning kan hjerterytmen afsløre din identitet.

»Forestil dig, at der sker et maskeret røveri,« indleder Kamal Nasrollahi, der er lektor på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i, hvad man med visuel analyse kan udlede om et menneske.

Gerningsmændene i det tænkte røveri har tildækket deres ansigter og sørger for ikke at efterlade fingeraftryk. Hjerterytmen kan de dog ikke slukke for.

»Og hvis man kan finde omkring 20 sekunders sammenhængende overvågningsfilm med et stabilt billede af det maskerede ansigt, så er det muligt at udlede hjerterytmen og derefter forsøge at identificere personen,« fortæller Kamal Nasrollahi, der sammen med kollegaer arbejder på at forfine metoden til at aflæse hjerterytmer på afstand.

Blodtryk laver farveændringer

Når blodet cirkulerer gennem kroppen, sker der en lille forandring i hudfarven på grund af ændringer i blodtrykket, forklarer forskeren.

»Det kan ikke ses med øjet, men det kan forstørres,« afslører Kamal Nasrollahi.

Læs også: iPhone-apps skal give forskere data til gigantiske sundhedsstudier

Hvis filmbilledet analyseres på pixel-niveau og forstørres, er farveændringen pludselig tydelig. Hudfarveforandringen er periodisk - og det eneste, der ændrer sig på samme måde i kroppen, er hjerteslaget. Sammenhængen er efterfølgende bekræftet af forsøg, hvor hjerterytmen aflæses på samme tid af kamera og traditionelle sensorer.

»Det er stadig ikke helt præcist, men det er tæt på,« siger lektoren.

Det eneste, der behøves, er et stabilt område med bar hud – det behøver ikke være ansigtet – i omtrent 20 sekunder. Selv hvis bar hud – som i det fiktive røveri – ikke er tilgængeligt, er der muligheder for at opsnappe hjerterytmen.

Fysiske træk afgør hjerterytme

Den originale forskning på MIT lavede forsøg med bevægelser fra baghovedet. Her viste det sig at de minutiøse bevægelser kan afsløre, hvad der foregår i hjertekammeret.

»Ved at forstøre de minimale bevægelser kan vi udlede hjerterytmen,« fortæller Kamal Nasrollahi.

Teknikken er endnu ikke lige så udviklet som metoden, der udnytter hudens farvechancering. Og begge metoder skal udvikles videre, understreger forskeren. Netop derfor arbejder Kamal Nasrollahi nu sammen med sine kollegaer på at forfine hjerterytme-aflæsning via kamera, så resultatet kommer så tæt som muligt på det, man kan opnå gennem sensorer på huden.

Med tid og udvikling af teknologien forventer forskeren, at man med kamerafilmede hjerterytmer kan identificere personer med samme sikkerhed som kendte metoder.

Den såkaldte PQRST-kurve, der kan læses med en EKG-skanning. Illustration: Mrug

Præmissen har været kendt længe: Siden 1964 har kardiologer vidst, at hjerterytmen er forskellig fra person til person. Organets størrelse, form og placering går med andre fysiske træk sammen om at skabe det såkaldte PQRST-diagram – den velkendte bølge-bevægelse, der kan læses med en EKG-scanning.

Mangler hjertelydsdatabase

Indtil videre har det dog været begrænset, hvad den viden har været brugt til. Med den danske og amerikanske forskning kan det dog ændre sig.

Det danske forskerhold ser overvågning som et centralt område, hvor metoden kan anvendes. Men gruppen arbejder også med andre muligheder.

I sundhedssektoren kan man overvåge patienters hjerte uden at belaste personen med kabler og sensorer. I bankverdenen kan man bruge hjerteslaget som et ID, der er meget vanskeligt at forfalske.

Læs også: Ny forskning: Beethoven komponerede med hjertet

Fremskridtet kan dog ikke ske alene på de forbedrede matematiske formler, som danskerne blandt andet arbejder med, mener Kamal Nasrollahi.

»Fingeraftryk er blevet brugt som identifikation i over 100 år, og vi har adgang til enorme databaser med fingeraftryk. De seneste årtier har vi ligeledes opbygget databaser med millioner af iris-scanninger. Men det samme gælder ikke for hjerterytmer,« forklarer han.

Den største offentlige database, forskerne har adgang til, er skabt af Imperial College of London og den rummer kun få hundrede personer.

»Vi får brug for større databaser end de eksisterende, hvis vi skal teste teknikken i større skala,« konstaterer Kamal Nasrollahi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil hjerterytmen ikke påvirkes af medicin? Hvordan forhindres, at tyvene doper sig og camouflerer sig med medicin, så de ikke kan opdages ud fra hjerteslag? Der findes mange typer hjertemedicin og blodtrykssænkende medicin der reducerer hjertets frekvens, og i nogle tilfælde, kan ændre måden hjertet slår på, eller får det til at springe slag over. Når medicindosisen ændres, kan også ske ændringer i hjerteslaget - det kan være farligt, men tyve er måske villige til at tage risikoen.

  • 1
  • 0

Tja, det er vel muligt. Men med den type af medicin du tænker på, formentlig beta-blokkere eller andre rytmekontrollerende stoffer er bare ikke så smarte at have indtaget, hvis du skal lave noget så 'høj-puls-krævende' arbejde som et bankrøveri.. Hvis du (pga medicin) ikke kan få pulsen op, så kan du ikke løbe/flygte etc etc.. Jaja, bare et tænkt eksempel, men alligevel.
Mht medicin som kan få dit hjerte til at springe et slag over, så går jeg ud fra at du tænker på adenosin, hvilket (hvis man læser på det) ikke liiiige et noget man tager for bare for at gøre det, og slet ikke hvis du skal ud og løbe/flygte.
Men jo, der vil sikkert altid kunne fuskes med den slags.

  • 0
  • 0

Hjertelig tak for din informative og opbyggelige kommentar Svend-Olof Sjøstrøm, du må helt sikkert være et dejligt menneske!

  • 4
  • 0

Kan de også opsnappe hjerterytmen gennem en elefanthue?
Det næste problem er at få tilstrækkelig gode billeder. Overvågningsbilleder er generelt ret dårlige

  • 0
  • 0

Artiklen rejser flere spørgsmål end den besvarer.

Hvilke parametre i hjerterytmen, ses der på? For det er jo pulskurven og ikke EKGet, der er relevant for hudgennemstrømningen.

Jeg har aldrig set en pulskurve indeholdende så mange konstanter, at den kan konkurrere med de 16 person-konstante daktylografiske ponkter, som bruges ved identifikation med fingeraftryk.

En pulskurve ændrer sig både efter alderen, sundhedstilstand, medicinering og situationen. Det gør fingeraftryk ikke.

Og så blander artiklen også hjertelyden ind i det; at der mangler en database over hjertelyd. Hvad har den med sagen at gøre?

Og så går man ud fra, at bankrøverens hjerterytme er helt upåvirket af, at han er i gang med et røveri. Cool, må man sige.

  • 4
  • 0

Du skal have tak for at gøre opmærksom på fakta. Ikke kun varierer pulskurven med de af dig påpegede faktorer, men den varierer i det hele taget fra slag til slag.

Det interessante her er selvfølgelig, hvad tidskonstanten i blodgennemtrængningen i vævet er, og om den tillader så yderst små ændringer i trykkurven, at blive registreret og med en præcision stor nok til at til at skelne den enkelte person?

I forvejen er trykkurverne i de større kar meget ens for alle personer, og så er de oven i købet meget nonstationære. Så med en puls på 110, under stærk stress med tilhørende lukkede kapillærer, kan man umuligt skelne mellem forskellige personer forudsat disse har nogenlunde samme fysiske fremtoning.

Om det så var selve EKG'et eller hjertelydene, så dur de ikke til at skelne med.

  • 2
  • 0

Enig.

[quote]I forvejen er trykkurverne i de større kar meget ens for alle personer, ... [(quote]

"Mere ens", men med forskelle - og tidslige variationer.

For mig fremstår påstandene som forvrøvlede.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke helt med på din kommentar her. Her får du min uddybning.

Målt oppe efter aortaklappen er der væsentlige forskelle fra person til person i trykkurven - afhængig af alder, sygdomme (stenose fx, ischemi) og overordnede fysiologiske forhold. I passagen ud i kapillærene, sker der en meget kraftig ulineær filtreríng af trykkurven dels i form af dispersion og dels i på grund af elasticiteten i vævet og vævets og blodets masse, der tilsammen virker som et lavpasfilter Filtreringen har en udtværende effekt på trykkurven, hvor den allerede i håndledsarterien tilnærmer sig den evindeligt optrædende gaussiske facon. Før vi er ude i hudens kapillærer er der skat en næsten total udglatning af pulsen.

Det er disse forhold, der får mig til at konkludere meget kraftigt. Sammen med selvfølgelig nonstationaritet, tidskonstanten og andet, som fx bevægelse i andre dele af kroppen.

  • 3
  • 0

@Svend-Olof Sjøstrøm:

Det blev vist heller ikke så klart.

Du skrev:

I forvejen er trykkurverne i de større kar meget ens for alle personer, ...

"meget ens" og "for alle personer" var så ikke så klart for mig, hvorfor jeg skrev:

"Mere ens", men med forskelle - og tidslige variationer.

På det, du nu skriver, kan jeg kun sige, at jeg er enig. Som jeg skrev tidligere:

En pulskurve ændrer sig både efter alderen, sundhedstilstand, medicinering og situationen.

hvor jeg med "situationen" indregner både hvor i kredsløbet man registrerer og hvilken tilstand kroppen i øvrigt er i.

I hvert fald er en pulskurves udseende hverken konstant for en person eller konstant over tid. At påstå, at den skulle kunne identificere et individ på linie med fingeraftryk er noget vrøvl. Og så ligger strålingen fra huden, som artiklen mener kan benyttes, endda yderligere et skridt ude.

  • 3
  • 0

De konkrete saglige og faglige indvendinger fra Svend-Olof og Niels virker velunderbyggede for en lægmand som mig. Det er relevant at spørge: Har journalisten fået noget helt galt i halsen eller bidrager de resultater der refereres til virkelig med ny viden og i givet fald hvilken ny viden? Er der en reference til den originale (videnskabelige) artikel et sted?

  • 1
  • 0

Fedt at se at en mand som Kamal Nasrollahi arbejder på at få noget gjort muligt til trods for at andre ikke tøver med at fortælle ham, at det ikke kan lade sig gøre.

Det meste kan ikke lade sig gøre - indtil det kan lade sig gøre. Opfindelser, udvikling, alternativ tankegang er kimen til fremskridtet. Hvis man skal lade sig diktere af andres begrænsede fantasi, kommer man ingen vegne. Dette gælder vel stort set alle opfindelser. Selvfølgelig er de på kanten af det mulige.

  • 0
  • 0