Kaløskovene er »dødens pølse«

Plus7. marts 2021 kl. 10:005
Kaløskovene er »dødens pølse«
I Kalø Hestehave ligger de dyrkede arealer øde hen bortset fra rækkerne af bøgetræer omgivet af faldne, brune blade. I den utæmmede skov lige ved siden af giver dødt ved derimod næring til biller og svampe og er med til at skabe en stor biodiversitet. Illustration: Morten Egholm Jeppesen.
Mens en faldende biodiversitet i de danske skove ikke truer den menneskelige eksistens, så risikerer vi med de forsvindende dyr og planter at glemme festen i livet, lyder det fra biolog.
Artiklen er ældre end 30 dage

Biodiversitet Biolog advarer mod at lade det rationelle fylde det hele:

Der er ingen blomster i skovbunden. Der er ingen fugle, der synger. Det er dødens pølse«.

Rasmus Ejrnæs, der er biolog på Aarhus Universitet og forsker i biodiversitet, har ikke meget tilovers for den statslige skovdrift i Kaløskovene, som bliver dannet af Hestehaven og Ringelmose skov, der sammen udgør et ca. 340 hektar Natura 2000-område i nationalpark Mols Bjerge på Syddjurs.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
8. marts 2021 kl. 13:57

https://www.skovforeningen.dk/nyhed/moderne-skovbrug-gavner-biodiversiteten/ - se historisk redegørelse for hvordan biodiversiteten i skovene har udviklet sig. Og lidt om hvad moderne skovbrug faktisk gør for at fremme biodiversitet. Med tilbud til staten om at lave skove på bestilling, så at sige. Det er jo en hel anden historie end det man ser i artiklen i Ingeniøren. De froslag man har om "urørte skove" kan man jo finde i de skovområder som har fået lov at ligge uforstyrret - som f. eks vedTystrup Bavelse. Jeg vil gerne invitere alle til at besøge denne ufremkommelige skov, der ikke indbyder til nogen tur i skoven overhovedet. Alt er tilgroet med krat og buske og enkelte træer. Sådan vil danske skove se ud hvis "naturen" råder.

Alle der går ture i skovene har nok bemærket nogle af disse tiltag. Gamle træer bliver liggende og man laver insekthoteller med bunker af gamle grene etc.

Måske er det fleres (biologens, Naturforeningen m. fl) ønske at vi skal vende industrialisering og velfærd ryggen for at tækkes en romantisk ideologisk opfattelse af samfundets indretning (her er industriel drift i skovene simpelthen ikke forenelig med biodiversitet!) der med djævelens vold og magt skal udelukke moderne skovdrift, som også producerer træ til huse, møbler mm. - hvad man ellers promoverer som "klimavenligt"?

4
8. marts 2021 kl. 11:20

Der ikke mange blomster i skoven midt om vinteren. Jeg finder billedet med tilhørende tekst stærkt manipolerende. Som en anden har skrevet, så om en måned ser det anderledes ud:https://1drv.ms/u/s!ArjbUjTogVeWjK9YtoxejDSMZ2UaYg?e=DDEXvi

Billedet er optaget16. april 2020 i Hareskoven , som er en tilsvarende ikke "naturskov" som bøgeskoven i Kalvøskovene.

3
8. marts 2021 kl. 08:59

Ja, og vil man se blomster, så bare vent 4 uger, så vrimler det hele med hvid anemone og ramsløg.

2
7. marts 2021 kl. 13:20

Det er faktisk forholdsvis nemt at forbedre biodiversiteten i plantagen.

Nu er jeg den lykkelige ejer af en lille skov som naturligvis er plantet af mennesker over de sidste 100 år. Ved at fælde en del af træerne og simpelhen efterlade dem i skoven er den forvandlet, på bare 10 år, fra en næsten monokultur plantage til en "urskov" fuld af dyr og planter.

Nu er der masser af insekter og fugle. Egern løber op og ned af stammerne og selvom skoven kun står 50 m fra gården så bor der ræve og hjorte. Hemligheden består i at lade være med at sprøjte med pesticider og undgå jagt.

Bor kun 23 km fra Københavns rådhusplads.

1
7. marts 2021 kl. 11:25

Jeg synes nu både Ringelmose og Hestehave er ganske spændende skove med stor variation. Specielt de flotte gamle egetræer ud mod vandet i Hestehave.....men de er desværre nok plantet af mennesker for et par hundrede år siden....så væk med dem.