Kalkundragt beskytter soldater fra varmedetektorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kalkundragt beskytter soldater fra varmedetektorer

Snart vil soldater og andre udsatte kunne gemme sig for varmesøgende udstyr, skriver mashable.com.

Det amerikanske firma Raven Aerostar lancerer et kalkunlignende outfit, som har den effekt, at 'fjerene' fejer kropsvarmen væk på en måde, der gør det umuligt for detektorer at tegne omridset af et menneske, når det afsøger terrænet.

Efterhånden kan selv simpelt og billigt udstyr fange konturerne af en person i mørket på over halvanden kilometers afstand, men nu skal fjenden væsentligt tættere på for at opfatte, at der er tale om en mand og ikke bare flagrende varme, der kan stamme fra hvad som helst i området.

Amerikanske Raven Industries har begået en kalkundragt, der gør det muligt for soldater at skjule sig om natten. Illustration: Raven Industries

Ifølge Raven Industries består dragten af en jakke, bukser, hætte og et ansigtsskjold, og prisen ligger på knap 16.000 kroner.

Virksomheden kalder dragterne for Nemesis Turkey Suits, og det amerikanske militær er så småt begyndt at teste dem i marken, men har ikke indgået en endelig kontrakt om, at dette bliver vejen frem for at undgå fjenden om natten fremover.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et andet indlæg er afsløret, så ville jeg tro, dette er noget, der begynder med a og ender på r-

Alkuner. Må det være.

Hvordan er det nu lige med julemanden- og storken?

Mvh
Tine

  • 2
  • 0

I the Great Marianas Turkey Shoot i juni 1944 satte vore venner i USA det afgørende slag ind mod den Kejserlige Japanske Flåde, der mistede 600 fly og 3 hangarskibe - slaget blev efterfølgende respektløst kaldt ”Den store kalkunnedskydning ved Marianerne”.

Inspireret af kalkunnedskydningen under WW-II er dragten i virkeligheden på snedig vis med støtte fra CIA udviklet til kommende selvmords-terrorister. Den spreder godt nok kropsvarmen diffust, så fatsvage tror sig beskyttet.

I virkelighedens verden er dragten synlig for enhver skarpskytte med et lasersigte med en bølgelængde på 1,070 my-meter pga. af de indvævede refleksbrikker - som nogenlunde fungerer på samme måde som når diskotekers UV-lys synliggør alt snavs.

Med det rette udstyr er følgende tekst synlig på refleksbrikkerne: ”aim here”.

Raven Industries har i øvrigt indført særrabat til terror-bevægelser i mellemøsten og til de russiske besættelsesstyrker på Krim-halvøen..

Jeg afventer journalistens kulegravning af denne epokegørende og selvudslettende decoy.

  • 4
  • 3

Da det er de færreste "sigter" der kan se 1.070nm lys. De bedste natkikkerter kan se lys i bølgelængder op til 900nm, over dette falder ydelsen drastisk. Termisk starter så vidt jeg husker omkring 9.000nm. SWIR sigter findes der så vidt jeg ved ikke noget af, officielt.

  • 1
  • 2

Da det er de færreste "sigter" der kan se 1.070nm lys.

Da du øjensynligt ikke er bekendt med moderne teknologi er her en oversigt. Bemærk, at der ikke er tale om Thuliumbaserede lasere med en bølgelængde på omkring 2 my-meter (næste trin i udviklingen), men derimod Yttrium-baserede lasere med en bølgelængde på 1,064 my-meter.

Disse fiberlasere bruges i dagens Danmark i utallige industrivirksomheder med effekter på op til 4 kW til skæring i metaller og erstatter på mange måder de gamle CO2-lasere med en bølgelængde på 10,6 my-meter i det dybt infrarøde.

Udover anvendelsen til skæring i metaller bruges de også til "rangefinding" og "laser target designation" både i følge artiklen i Wikipedia og de fabrikker jeg kender til.

  • 1
  • 0

Jeg er fuldt ud klar over dette.

Men, det har jo ikke noget at gøre med et sigte.

SWIR riffelsigte/håndholdt kikkert, det er det jeg tænker på. Fint at du kan belyse målet med en out-of-band laser, men hvad vil du så se dette med?
Eneste jeg kan komme i tanke om der vil kunne dette, er INOD - Block 3, som der stadig ikke er bevist eksistere.
Måske Intevac's EBAPS kan arbejde i de bølgelængder.

  • 0
  • 0

Blot for at præcisere, hvis det er krystalbaserede faststoflasere er der tale om en krystal indeholdende yttrium (samt neodymium) kaldet Nd:YAG hvorimod fiberlasere indeholder ytterbium som dotering i glasmediet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten