Kalk gør de danske motorveje superstærke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kalk gør de danske motorveje superstærke

Mere miljørigtige veje, der holder længere og koster mindre. Sådan lyder Vejdirektoratets erfaringer med at blande kalk og cement i våd lerjord på to motorvejsprojekter.

Nu kommer turen til Holbækmotorvejen, der til sommer skal udbygges mellem Roskilde Vest og Fløng. Den bløde lerjord under Holbækmotorvejen skal også blandes op med kalk til glæde for miljøet og skatteyderne.

Normalt vil en belægning for en motorvej være opbygget af omkring 25 cm asfalt og 75 cm grus. Men ved at blande blot én pct. kalk i jorden kan man spare næsten 30 pct. grus, uden at det går ud over vejens holdbarhed.

Grunden til den store besparelse er, at kalken gør jorden hårdere. Store dele af den danske undergrund består af lerjord, som er for blødt til at kunne bære en vej, uden at der tilsættes et stort lag grus.

Metoden gavner både miljøet og sparer staten for et tocifret millionbeløb på strækningen på Holbækmotorvejen, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Men ved at forbedre de dårlige jordarter bliver underlaget så bæredygtigt, at resten af vejkonstruktionen kan hvile på det. Herved spares også det arbejde, der skal til for at køre det dårlige jordlag væk.

For den 11 kilometer lange udbygning af Holbækmotorvejen betyder det, at der i byggeperioden frem til 2013 bliver sparet 400.000 tons grus, og samtidig slipper man for at køre en tilsvarende mængde jord væk fra området. Dermed spares også omkring 15.000 lastbiltransporter til og fra byggepladserne.

Kalken skal brændes før den blandes i

Kalken graves op af jorden, knuses og brændes ved godt 1000 grader celsius. Når den brændte kalk blandes med lerjord, sker der en kemisk reaktion, der gør jorden stærkere og mindre følsom overfor vand.

»Det er egenskaber, der er yderst værdifulde, når man bygger veje, ikke mindst i anlægsperioden, hvor der kører mange, tunge transporter på den ufærdige vej,« skriver Vejdirektoratet.

En anden fordel ved at blande kalk eller cement i jorden er, at vejen bliver ret stive, og det giver den en længere levetid, fordi slidlagene ikke skal skiftes ud så tit.

I 2005 afprøvede Vejdirektoratet teknikken på motorvejsbyggeriet på Fyn og Lolland. Begge steder undgik de at fjerne de 30 cm lerjord og erstatte det med grus, som de ellers ville have gjort.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Vejdirektoratet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At grave kalken op og brænde den?

(Og så hedder det muldjord- ikke som manchetten skriver mul- en anden nyhed heddet det egen- Nej ejen. Undskyld, det rykker i mit korrekturgen)

Muld er vel ikke en dårlig jordart, det kommer vel an på, hvad den skal bruges til. Selv har jeg fed fynsk lerjord (der bliver som beton i tørre perioder), så jeg tilfører køkkenhaven 10 cm grus pr kvm- altså et lag på 10 cm i højden, der så stikkes ned med greb. Det er vel 0,1 kbm pr kvm?

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

"Ved at blande kalk i den lerholdige danske mul kan Vejdirektoratet spare 30 procent"

Hvad er "mul"? ;-)

(Sorry. Intet link til journalisten)

  • 0
  • 0

Er muld lerholdigt? Det kan måske være et definitionsspørgsmål, men jeg opfatter lerholdig jord som noget andet end "muld" !?

  • Jesper
  • 0
  • 0

"Kalk gør de danske motorveje superstærke"

Vejdirektoratets pressemeddelelse er mere nøgtern. Vejen bliver lige så holdbar som en vej bygget efter klassisk model, men man sparer en masse graven og transport samt store mængder grus.

"Superstærke"? - Not!

  • 0
  • 0

Stort ifht. hvad man er vant til på Ing.dk, men ikke stort. Det er stadig kun 479x400 pixels. Det er ikke stort i disse tider, hvor man kan downloade med adskillige Mbit over mobilnettet...

Stram op med billederne Ing.dk. Så dyrt kan det heller ikke være.

Mvh
Thomas

  • 0
  • 0

I arkivet for ingeniøren, vil man kunne finde ret mange videnskabelige bevise, at det er muligt. En af dem er fra 2007 hvor der under bygge bommet, bliver forklaret maget logisk hvordan det skal gøres. Intvider bliver der også fortalt, om veje der bruges flittig dagligt som er lavet for nu over 30 år siden, uden problemer. De veje har ingen specielle krav til veligeholdelse.
Spørg ej hvorfor, staten gik fra denne løsning for nu over 25 år siden.
Bare husk staten, da prøver, på at gi så mange job det nu er muligt i det private, måske derfor de gik fra denne løsning.
Bevis læs dette sitat: "For den 11 kilometer lange udbygning af Holbækmotorvejen betyder det, at der i byggeperioden frem til 2013 bliver sparet 400.000 tons grus, og samtidig slipper man for at køre en tilsvarende mængde jord væk fra området. Dermed spares også omkring 15.000 lastbiltransporter til og fra byggepladserne".
Fik du det, det vil sige nogel lastbil chaffør der kan unværes, herved.

  • 0
  • 0

Yeah, if it wasn't for lime we would be swimming in mud in the wet season around here.

'Vandskyende' and thus so strong you can step on it, is the difference in the mud mixed with lime. Has been done for what - 200 years?

  • 0
  • 0

Er det ikke forkert at sige "staten gik fra denne løsning for nu over 25 år siden."?
Staten bygger ikke veje ej heller kommunerne. Stat og kommuner "lader" veje bygge. De mennesker der forestod bygningen for 30 år siden er gået på pension. Viden går hele tiden tabt fordi forskellige mennesker og aktører står for byggeriet. En gang i mellem fornyes viden og man forstår ikke hvorfor den tidligere gik tabt.
Når den gamle ingeniør prøver at øse af sin viden, gider de unge ikke at lytte, deres viden fra skolerne er jo meget nyere og bedre. Når den gamle så siger farvel fra arbejdspladsen er hans viden gået tabt.
Indtil nogen gider at læse i ældre information og forsøge at bruge oplysningerne.
mvh
Jørgen

  • 0
  • 0

"Kalken blev for ca. 63 mio. år siden dannet af skaller fra små bløddyr i havet. Kilde: Vejdirektoratet" Bløddyr, det kan de selv være. Der er tale om skrivekridt, der langt overvejende består af coccolither, der er små kalkplader fra encellede kalkalger, de såkaldte coccosfærer, der er planktoniske grønalger, og dermed planter og ikke dyr. Hverken vejdirektoratet eller journalisten har hørt efter i geografitimen. Er vejdirektoratet lige så uvidende i andre sammenhænge?

  • 0
  • 0