Kærlighed er narkotika
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kærlighed er narkotika

"Love is the drug and I need to score
Showing out, showing out, hit and run
Boy meets girl where beat goes on
Stitched up tight, can´t shake free
Love is the drug, got a hook on me."
Sådan sang elegantieren Brian Ferry fra Roxy Music første gang i 1975. Og nu får ordene i sangen videnskabelig validitet takket være en amerikansk antropolog.

Hvis du oplever eufori, begejstring og opstemthed, når du er forelsket, så adskiller du dig ikke fra alle andre mennesker. Men hvordan håndterer hjernen egentlig romantisk kærlighed?
Den amerikanske antropolog Helen Fisher har studeret de hjerneaktiviteter, der gør forelskelse til en intens og passioneret følelse. Hendes konklusion er, at hjernen opfatter romantisk kærlighed som en belønning, der stimulerer de samme dele af hjernen, som når en person søger belønning generelt. Uanset om det drejer sig om chokolade, penge eller narko.

Det lader dog til, at behovet for at få en kærlighedsbelønning er langt stærkest.

Kærlighedsdriften stærkere end sexdriften

"Det stod klart for mig, at romantisk kærlighed var et behov så stærkt som tørst, som sult. Mennesker lever for kærlighed, de dræber for kærlighed, de dør for kærlighed, de synger om kærlighed," siger hun til CNN.com.
Sammen med forskere fra flere forskellige universiteter i New York studerede hun 17 mennesker, der for nylig var blevet forelskede. Disse mennesker, var i mere end 80 procent af deres vågne liv ikke i stand til at tænke på andet end deres hjertes udkårne. Forsøgspersonerne havde i gennemsnit været forelskede i syv måneder.

Blandt de spørgsmål forsøgspersonerne skulle svare på var: "Er du parat til at dø for din partner?".

Til Helen Fishers store overraskelse svarede alle forsøgspersoner bekræftende på spørgsmålet. Og udsagnet blev bekræftet ved at undersøge hjerneaktiviteten.

MRI-hjerneskanninger af forsøgspersonerne, mens de betragtede billeder af deres elskede, bekræftede, at det var centrene for belønning og velbehag, der blev aktiverede på præcis samme måde, som ved narkotika, chokolade og andre stimulanser.

Opdagelserne får forskerne til at konkludere, at romantisk kærlighed er en basal parringsdrift som er stærkere eller end sexdriften. Og forskerne kunne ikke måle forskelle i styrken uanset om det drejede sig om 8-rige eller personer i 70'erne eller 80'erne.
Forskernes resultater er publiceret i Journal of Neurophysiology.