Kænguru-bakterier skal sætte prop i klimaskadelige ko-prutter

Danske forskere vil overføre bakterier fra australske kængurumaver til danske komaver i et forsøg på at gøre en ende på køernes hyppige prutter og bøvser.

Hver gang dyrene slipper en vind, udleder de nemlig metangas i så store mængder, at husdyrproduktion er en af de store syndere i udledning af den kraftige drivhusgas.

Seks procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser stammer således fra husdyrenes fordøjelse.

»Derfor er det nødvendigt med tiltag, der kan reducere udledningen,« siger Steen Gyldenkærne, forsker i Danmarks Miljøundersøgelser.

Forskere fra Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med professor Jørgen Madsen i spidsen, har netop ansøgt om penge og taget kontakt til forskere i ind- og udland for at samarbejde på området.

Blandt andet har danskerne fået øjnene op for australsk forskning, der viser, at efterligninger af kænguruernes fordøjelsessystem kan være en mulig løsning til at stoppe dyrenes metanudledning. For køer og kænguruer spiser det samme, men kun køer prutter gassen metan, som bidrager til drivhuseffekten.

I de senere år har landmændene ændret sammensætningen af køernes foder, så den indeholder mere stivelse i form af majs og mindre fiberrigt foder som sukkerroer. Det har reduceret den danske metanudledningen fra husdyr med omkring 14 pct. siden 1990.

I en rapport fra Miljøstyrelsen, udarbejdet af forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning og DMU, estimeres udledningen af metan fra dyrene i 2003 til at udgør, hvad der svarer til 2,73 millioner tons CO2 pr. år. Det er et fald på 0,43 millioner tons siden 1990.

»Men det er virkelig svært at nedbringe udledningen fra dyrene yderligere. Så det har meget store perspektiver, hvis det lykkes forskerne at overføre kænguruernes fordøjelsesflora til køerne,« siger Steen Gyldenkærne.

Kængurubakterier er sagen

Det er særligt køerne, der er i fokus. For netop køernes fordøjelsessystem er den største bidragyder, mens metanudledningen fra den store danske svinebestand næsten er ubetydelig, fremgår det af en rapport fra Miljøstyrelsen.

Det hænger sammen med, at svin i modsætning til køer kun i begrænset omfang bruger mikroorganismer til at fordøje foderet, men bruger som mennesker i højere grad enzymer.

Det som gør kænguruerne interessante, og som giver køer og kænguruer forskellige miljøbelastninger, er netop de mikroorganismer, som hjælper dyrene med at nedbryde det fiberrige foder som græs, fortæller adjunkt Ida K. A. Hindrichsen fra Institut for Produktionsdyr og Heste.

Mikroorganismerne har en vigtig funktion i dyrene, idet de forhindrer, at brinttrykket i vommen bliver for højt. En del af køernes mikroorganismer består af en type, der kaldes metanogene archaea, og som omdanner brint til netop metan.

Kænguruernes mikroorganismer er derimod domineret af en type kaldet acetogene bakterier, som i stedet omdanner brint til acetat (eddikesyre).

Australske forskere fra Queensland Department of Primary Industries and Fisheries med dr. Athol Klieve i spidsen vil nu udvikle et foder til køerne, hvor kængurubakterierne er tilsat.

Målet er, at de eddikesyredannende bakterier skal udkonkurrere de metanproducerende mikroorganismer i køernes vom, for så vil køerne ikke længere danne metan, forklarer Ida Hindrichsen.

Hun har selv forsket i at reducere dyrenes metangasudledning gennem fodring og kender dr. Klieves forskning, som hun finder meget interessant.

Den danske tilgang til problemstillingen har hidtil været at se på traditionelle modifikationer af foderets indhold af sukker og fibre.

»Men jeg tror ikke, at vi kan komme længere ned ved blot at ændre fodersammensætningen. Så det er meget nødvendigt, at vi begynder at kigge på alternative metoder til at begrænse udledningen af drivhusgasser,« siger hun.

Metangas er energispild

Metanproduktionen er ikke alene interessante i et miljømæssigt perspektiv. Det har også stor betydning for køernes ydeevne.

»Metanudledning er rent energitab for dyret. For de kan ikke udnytte det,« siger Ida Hindrichsen.

Danner dyret i stedet eddikesyre, som det er tilfældet i kænguruer, kan dette udnyttes som en energikilde, fortæller hun.

Så metan-produktion har i mange år interesseret forskere og landbruget. Konsekvensen er, at de danske køer i dag får en type foder, hvor metanproduktionen er relativ lav, og blot 6-7 pct. af den totale energiindtagelse går tabt som metan. I modsætning til andre lande, der anvender et fiberrigt foder, her er energitabet helt op til 15 pct.

Fakta

  • Forskere har estimeret, at danske husdyr udleder metan svarende til 2,73 millioner ton CO2 pr. år. Tallet stammer fra seneste opgørelse fra 2003, og det viser et fald på 0,43 millioner ton siden 1990.

  • Gylletanke og andre former for opbevaret husdyrgødning bidrager desuden med en metanudledning i 2003 svarende til 1,01 millioner tons CO2 pr. år.

  • Danmarks samlede udledning af drivhusgasser udgjorde i 2005 65,5 millioner tons - heraf 52 millioner ton CO2.

  • Opgørelsen af metanudledningen er baseret på beregninger af foderforbruget ganget med en emmissionsfaktor, der varierer fra dyreart til dyreart og ligger på omkring seks-syv pct. for drøvtyggerne.

  • Metan bliver udledt i væsentligt mindre omfang end CO2, men det er samtidig en betydelig mere "aggressiv" drivhusgas, som bidrager 21 gange mere til drivhuseffekt end CO2.

Dokumentation

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke muligt med et ventilationsanlæg eller noget andet at fylde metanen på gasflaske?

Så kunne man bruge gasen andre steder på gården eller andre steder.

Jeg tænker ikke på om det kan betale sig rent økonomisk, men mere om det er teknisk muligt, men det kunne da være sjovt at vide om det kan betale sig rent økonomisk, hvis teknologien er der til

  • 0
  • 0

Kængurubøffer kan måske være et alternativ til oksekød, men en væsentlig årsag til at have køer er også deres mælk. Uden at vide det vil jeg tro at den overvejende del af den danske ko bestand er malkekøer eller opdræt hertil, formodentlig 2/3 eller mere. Der kan også være noget med smagen.

  • 0
  • 0

Når bakterierne i de danske køer nu er så gode til at producere metan, skulle man så ikke "forædle" dem til at bruge i f.eks. biogasanlæg? Eller i forbindelse med de forskellige forsøgsanlæg til produktion af biodiesel af "alverdens affald". Hvis de danske bakterier er "unikke", så ville det da være ærgerligt at fjerne dem fra køerne, hvis man senere finder ud af, at de kunne være brugt til noget konstruktivt.

  • 0
  • 0

En foreløbig løsning kunne være at brænde metanen i staldtaget - metanen er vel lettere end luft, så kan man sætte en simpel klokke i tagryggen vil metanen samle sig der af sig selv. Så kan den brændes stille og roligt af i en stormlygte, hvor hovedflammen forsynes fra gylletanken så der altid er flamme til rådighed for metanen. Flammestørrelsen vil sikkert være på størrelse med en lighter på lavt blus, og kan nemt brandsikres.

Nutidens fodring er ofte jævnt fordelt over døgnet, så der kommer ikke metanbølger på klokkeslet længere.

  • 0
  • 0

Naturen har gennem årmillioner sørges for at diverse organismer er blevet tilpasset levevilkårene på stedet. (køer - ikke kænguruer) har udviklet 4 maver så dyrene kan udnytte træstofrige planter, som andre dyr vrager. Når træstoffet nedbrydes mikrobielt dannes metan - det har bidrager til at sikre afgrøderne en passende temperatur. At fodre drøvtyggere med mere letfordøjeligt foder for at nedsætte metanproduktionen er ikke en god løsning, drøvtyggere skal fortsat avles for at kunne udnytte det grovfoder, som ikke kan anvendes til den humane ernæring. Metanproduktionen fra husdyr er ikke noget stort problem, der er ikke sket de store ændringer i antal metanproducerende dyr på kloden. Flere husdyr modsvares af færre vildlevende dyr. Metanudslip fra olieboringer kan kaldes et stigende problem, her burde der sættes ind med metoder til at indfange metanen. Men lad være med at ændre på dyrenes naturlige funktioner p.g.a. en noget overgearet klimaforskrækkelse. Det bliver sikkert snart udbudt klimasafarier, hvor man skyder elefanter, gnuer og bøfler for at redde kloden.

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det er rart at læse, at der stadig findes mennesker der har klarsyn,og som ikke lader sig rive med af den bølge af klimahysteri som for tiden udbredes, som politisk korrekt.Jeg er helt enig i dit synspunkt, Per A. Hansen.

  • 0
  • 0

jeg kom til slippe en vind, hov en til.

  • 0
  • 0

gode idéer de herrer.

Men jeg synes (Torben L.) at til at klarsyn hører også at man smeder mens klima-hjernet er varmt.

  • 0
  • 0

jeg kom til slippe en vind, hov en til.

Bare su slipper den i nærheden af brændeovnen er der olie at spare til gavn for klima og miljø. En anden mulighed er at reducere dit forbrug af kål og fibre.

Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Ja hvorfor var det nu, hvad der kommer ud af en ko er ikke synderligt forskelligt fra en kompostering, godt nok er metan væsentligt mere skadeligt for ozonlaget end co2 men det er jo en ren inginiøropgave at montere en efterbrænder på køerne så metanen kan omdannss til co2. Det kunne også sætte lidt mere skub i de sløve kreature. ps. Så har jeg læst at termitter producere væsentligt mere metan end både mennesker og køer tilsammen.

Wernr Andreassen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten