Kæmperejer er fyldt med medicin

Svenske supermarkeder og hoteller har stoppet salget af opdrættede kæmperejer, fordi opdrættet af rejerne, der primært foregår i Bangladesh, Vietnam og Thailand, belaster naturen og omfatter brug af medicin.

I sommer tilbagekaldte fødevaremyndighederne i Skandinavien et parti importerede vietnamesiske kæmperejer, der var blevet testet positiv for et potentielt farligt antibiotika. Eksemplet er ikke enestående, og selv om der foretages stikprøvekontroller ved EU-medlemslandenes grænser, vil Fødevarestyrelsen ikke garantere for sikkerheden af de importerede kæmperejer, som stadig kan fås overalt herhjemme.

Også forbrugerrådet opfordrer os til at være kritiske. Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder Claus Jørgensen kalder det 'rigtig uheldigt', at rejerne produceres på en måde, så forbrugerne på den ene eller anden måde udsættes for medicinrester i deres mad. Han opfordrer derfor de danske forbrugere til at følge i svenskernes spor.

»Som forbruger bør man holde sig væk, hvis man gerne vil være ansvarlig,« siger han.

Læs mere på B.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvad med norsk opdræts laks der ligger ofte op til 16,meters afføring og medicin reter i fjordene.når et kilo laks røges vejer det efter røgning kun 900,kram så man tildætter 200,gram fosfat til hvert kilo.samt er disse fisk stoppet med medicin gennem deres foder. i norge har man regnet ud at årligt forurener opdræts fisk ligeså meget som 8,millioner mennesker. herhjemme har jeg selv stået og sprøjtet tusinder grise enda økologiske med ,,forebyggende,, pencilin og 3-4,andre medikamenter ,,forebyggende dette sker også med kyllinger og kreaturer fisk.herhjemme har man lagt medicinen i foderet fra foderstof fabrikken folk drømmer ikke om hvad det egentligt er de spiser.

  • 0
  • 0

helt uden medicin og kemikalier i fødevareproduktionen. Det ville betyde kylling max. to gange om året, selleribøffer om søndagen og hurrabixemad til fødselsdage, og så kartofler - og måske et par gulerødder - i talrige variationer til daglig, hvis ellers kartoffelhøsten ikke svigtede, som den gjorde i Irland 1740-41 og igen i flere år i midten af 1800-tallet med millioner, som døde af sult. Hertil formentlig en konstant mangel på de fleste øvrigr fødevarer, herunder korn, om ikke lige i smørhullet Danmark, så i de nordlige nabolande og uden for de øvrige klimatisk priviligerede områder. Selvfølgelig ville fedmeepedemierne være af stærkt teoretisk art, og intensiv grøntsagsdyrkning i haverne - hos dem, som havde haver, og latrin - være en selvfølgelighed, som det var det i mine forældres tid til langt op i 50'erne, men jeg er ikke sikker på, at vi, trods erkendelsen af problemerne ved vores nuværende livsform, har lyst eller råd til at skrue fødevareproduktionen 60 år tilbage i tiden.

Så, som sædvanligt har vi valget mellem pest og kolera, og selvfølgelig skal vi stemme med fødderne, når noget går grassat, men med det befolkningstal - og den kulinariske standard - vi opfatter som værende "normalt", er den kemiske industri altså en uundgåelig faktor i hverdagen.

  • 0
  • 0

Artiklen minder mig om følgende:

Miljøminister Ida Auken søsætter nyt partnerskab for grøn teknologi til dambrug i Vietnam. Det skal sætte skub i eksport af dansk miljøteknologi for flere hundrede millioner kroner og hjælpe vietnameserne med at fordoble deres fiskeproduktion uden at skade vandmiljøet.

http://www.mim.dk/Nyheder/20121116_vietnam...

  • 0
  • 0

For ca 10 år siden så jeg en udsendelse om opdræt af kæmperejer i sydøstasien på dansk tv. Der viste de hvordan medicin og vækstfremmere blev hældt ned i vandet hvor opdrættene fandt sted. De viste billeder af nogle af kemikalierne og på en af bøtterne stod der med store bogstaver "Speed Grow".

Der findes sikkert rejer der er opdrættet under kontrolerede forhold, men siden den udsendelse har jeg ikke spist en enseste kæmpereje...

  • 0
  • 0

Jeg troede egentligt at det store problem med tigerrejerne var, at de der arbejder med at pille dem smører deres hænder med chloramphenicol for at undgå at få infektion i de sår de får når rejerne pilles. Det hjælper altså ikke at købe upillede rejer. Venlig hilsen Klaus

  • 0
  • 0

Åh - altså ud over at dambrugsindustrien i landene er den primære årsag til at de er godt i gang med at fælde al deres mangroveskov, som i sig selv er biologisk værdifuld, som beskytter landet mod havet og som udgør yngleplads for fisk, herunder en stor del som er vigtige for fiskerne. Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

kontakt bellona i norge det er dem der har lavet en rapport.om at man kunne opsamle næringsstoffer fra burene.men dette gøres ikke da det vil koste penge.det er også norske bellona som har beregnet denne forurening.dette har også været gengivet i norske dagbladet.

  • 0
  • 0

Godt med fokus på dette her.

I den meget korte artikel, nævnes kun Bangladesh, Vietnam og Thailand. Jeg kan her tilføje Ecuador, Indonesien, Indien, Kina og Mexico i forbindelse med reje-produktion. Men nu standser fødevare-udfordringerne jo selvfølgelig ikke ved rejer. Læs iøvrigt mere her på dette glimrende 'site':

http://www.whfoods.com/genpage.php?tname=g...

  • 0
  • 0

Jeg må undres over at ingeniøren lægger spalteplads til så forvansket og useriøs artikel. Sammenlignet med andre fødevarebrancher er der markant færre problemer med uønskede restkoncentrationer (antibiotika, pesticider, tungmetaller, mfl.). Her behøver ikke stole på mig, men blot gå en tur på EU's alert system:

https://webgate.ec.europa.eu/rasff-window/...

Og kigge på hvilke brancher der dominerer og hvilke problemer der er hyppigst. Faktum er at der i dele af miljøorganisationerne er et militant had til akvakultur og dette segment pænt beskrevet er argumentsresistent. Artiklens forfatter har da også behændigt undveget WWF og måtte gå ud til Greenpeace for at finde nogen der vil sige noget der underbygger artiklens præmis. WWF er ellers klart den førende NGO på området og er medstifter af den organisation der lige nu er ved at realisere en ordentlig certificering på området: ASC.

For et fagblad som ingeniøren kan man ønske sig at de ikke ukritisk refererer, men forholder sig kritisk til artikler som dramatiserer i den grad.Det andet er for billigt.

  • 0
  • 0

Kære Anders Jensen. Jeg synes ikke denne artikel handler om en branche generelt, og derfor er jeg ikke sikker på hvorfor branche data er relevant. Er du i tvivl om at mangroven er blevet fældet med raketfart over de seneste 30 år ? I flere udviklingslande er ledere i industrien gået så kraftigt ind i ledelsen af WWF at man nærmest kan betegne deres tiltag som industriens forsøg på og legitimitet for at lave noget lysegrønt. Det skal man ikke nødvendigvis kimse af, men det kan være ind imellem være svært at se hvorfor en såkaldt miljøorganisation skal være involveret i det. Dette er ikke en kritik af WWF Danmark, som jeg synes laver en del gode projekter, med høj troværdighed. Venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Jeg vil ikke benægte at der er fældet mangrove for at gøre plads til rejefarme, men meget af den mangrovefældning som rejefarme for skyld for fandt sted for at gøre plads til afgrøder. Jorden er senere taget i brug til rejefarme.

Jeg er ikke ude i et ærinde hvor jeg påstår der ingen problemer er med varmtvandsrejer. Jeg emner dog at den svenske løsning med at undlade at købe varen er den nemme "feelgood" løsning. Danske firmaer bruger der købekraft aktivt til at forbedre miljøforholdene i opdrætsområderne. WWF har en del programmer som er samarbejdsprogrammer hvor Danske virksomheder og lokale producenter arbejder mod bæredygtig produktion. Det har allerede gjort en stor forskel på adskillige opdrætsarter, herunder pangasius, tigerrejer, vannamei rejer, tilapia mfl. Den svensker model sender blot - i forvejen fattige mennesker ud i arbejdsløshed.

I min bog har WWF en langt højere troværdighed end det segment af NGO'erne som har som erklæret målsætning at udrydde et erhverv som er millioner af fattige menneskers eneste erhverv. Det er nemt at have "rigtige" holdninger med tag over hovedet, mad i køleskabet og en volvo i garagen.

Mvh, Anders

  • 0
  • 0

Enig, hvis man kan få markedskræfterne til at virke for at fremme andet end en billig pris så kan vi nå virkelig langt. Hvis markedskræfterne skal virke i forhold til at nå andre mål end billige fødevarer til vestlige forbrugere, så er det afgørende at der stilles krav - det kan vi nok også hurtigt blive enige om. kravudvikling sker jo ofte ud fra et pres - en kritik. dit første indlæg opfattede jeg som lidt for meget en blanco-check. Når danske fødevareproducenter mødes af meget stramme krav må det være en selvfølge at vi også stiller høje krav til udviklingslandenes produktion - hvis den skal eksporteres og udkonkurrere vore fødevareproducenter. Det må vel være rimeligt med en level playfield. Fattige, og ofte uskolede medarbejdere i industrien derude har meget svært ved at ændre deres arbejdsvilkår. Det pres kommer ofte fra kunderne. I visse områder har rejefarme-industrien mv. været den primære drivkraft i mangrove fældning. Det er også rigtig som du skriver at mange småbønder er blevet fjernet fra det de opfattede fra deres landområder af rejeindustrien med lav eller ingen kompensation, fordi de ikke havde formel ejendomsret over den jord de dyrkede. De er derfor gået videre ind i kystskoven og fældet nye områder - det kan vi godt tage en diskussion af også - hvis det var det du mente. venlig hilsen, Klaus

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at der er adskillige eksempler på problemer. Det jeg opponerer imod er at de bliver gjort generelle. Jeg har selv arbejdet med rejeopdræt og kan ikke genkende det billede der bliver malet. Man kan - hvis man ønsker det male tilsvarende billeder for næsten enhver industri i mindre udviklede lande hvis man mener det tjener ens politiske diskurs.

Bæredygtighed er ikke noget der kun kommer med forbrugerpres. Det kommer også med erkendelsen af at det vitterligt er en win/win - for at bruge en kliche. Det sikrer en stabil leverandørkæde og sikrer at der sker en positiv udvikling i de områder hvor varen bliver produceret. Denne udvikling smitter af på varens kvalitet og gør det attraktivt for fremsynede virksomheder at investere i.

Seafood branchen er kommet sent igang, men er nu blandt de førende brancher indenfor bæredygtighed. MSC certificeret vildtfanget fisk er snart det eneste fanget fisk der sælges i supermarkeder. ASC standarden kommer til at forvandle akvakulturområdet ligeså grundlæggende. Vietnam, der producerer pænt over 1 mio. tons pangasius har en ambition om at mindst 20% af dette volume skal være certificeret indenfor de kommende 3 år.

Mit problem med artikler af denne type er at den negligerer det fulde billede for at male et skræmmebillede. Uden hensyn til at det er unfair og i sidste ende koster jobs for meget fattige mennesker. Jeg anbefaler journalisten tager en tur til Mekong deltaet i Vietnam, eller Khulna provinsen i Bangladesh og snakker med de mennesker der for 10 år siden levede på sultegrænsen og spørger dem om betydningen akvakultur. Så meget desto større grund til at hjælpe dem til en bæredygtig produktion. En produktion der sikrer at deres arbejdspladser stadig findes om 10 - 50år.

  • 0
  • 0

Tak og enig. jeg har det selv svært med angst-og forargelses-industrien som overskrifter lever af. På den anden side må jeg jo gang på gang erkende at det er det enøjede pres der giver plads til at mere operative løsninger bliver søsat og udvikler sig positivt. MSC som du roser ovenfor var nok ikke kommet til verden uden et pres fra bl.a. Greenpeace. FSC var nok ikke blevet etableret uden unuancerede boycot kampagner af tropisk træ i bl.a. England. Alle har en rolle at spille - også unuanceret kritik - tilsyneladende ! venlig hilsen Klaus

  • 0
  • 0

Jeg underkender ikke at pres virker, men jeg synes det er stærkt overdrevet hvor meget Greenpeace mfl. kan bryste sig af at være hovedårsagen. I øvrigt er FSC, MSC og nu ASC i langt højere grad WWF's fortjeneste. Et WWF der i DK har reduceret det politiske lobbyarbejde og nu arbejder målrettet på at få virksomhedssamarbejde op at stå. De har erkendt at det er der resultaterne ligger. De har også erkendt at boykot mentaliteten som Greenpeace er blandt de højestråbende fortalere for, ikke bring reel fremgang.

Derfor har de over en årrække medvirket til at fremstille industristandarder (FSC, MSC, ASC) der fremmer bæredygtighed, fremfor at boykotte ikke-bærdygtighed.

Venlig hilsen,

Anders

  • 0
  • 0

Inden det her bliver en WWF lovsang. Jeg arbejder ikke for dem :-) Har dog krydset klinger med dem et par gange i mit virke. oftest med et konstruktivt udfald.

Anders

  • 0
  • 0

Det er min opfattelse at de erhvervledere der har lidt bedre kontakt med deres moral end andre medlemmer af ledelsen - kan have vanskeligt ved at finde legitimitet til at tage det de ser som rimelige tiltag. Når Greenpeace så går ud og siger BØH opstår der bevægelse i markedet, så de gode kræfter i erhvervet får grundlag for at alliere sig med de fornuftige folk blandt de grønne, som så sammen kan flikke noget konstruktivt. Venlig hilsen Klaus

  • 0
  • 0

Som et lidt løst svar til Anders indlæg ovenfor, så vil jeg sige at det efter min mening er vigtigt at sætte fokus på den slags her.

Jeg synes ikke, at man skal spise dårlige eller forurenede fødevarer, for at støtte fattige grupper i verden. Så langt går min solidaritet i hvert fald ikke. Men at standse ved en boycut, er jeg dog helt enig i, er for slapt. I stedet skulle man sørge for, at hjælpe de producerende til en bæredygtig og helbredmæssig forsvarlig produktion. Du nævner det jo faktisk også selv, hvordan Danmark har hjulpet på ved med miljøforbedringer.

Vi burde - som land og som individuelle forbrugere - være langt mere kritiske omkring produktionsforhold, end vi er. Eksempelvis har polske produkter efterhånden monopol-lignende status indenfor frosne bær og visse grøntsager her i landet. På trods af deres ringe kvalitet som menneskeføde. Og det har - pga af dårlige produktionsforhold - skabt indtil flere norovirus infektioner og det er nu næsten lov, at man skal koge frosne bær inden man spiser dem. Sådan havde det ikke været, hvis man havde købt bær der var produceret under danske standarder. Sådan er der masser af eksempler. Og konklusionen må være: vi skal i den grad stille krav.

(Jeg indrømmer, at jeg ikke har overkommet at læse hele ping-pong debatten mellem Klaus og Anders :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten