Kæmperegning for tilskud til sol og vind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmperegning for tilskud til sol og vind

1.125 milliarder kroner - eller 2.450 kroner pr. europæer pr. år. Så meget kan regningen variere mellem den billigste og den dyreste løsning, når 20 procent af EU's energiforsyning skal komme fra vedvarende kilder i 2020.

Det fremgår af en analyse, som brancheforeningen Dansk Energi har fået foretaget af konsulentfirmaet Econ.

Konsulenterne kommer frem til, at det er langt billigst at oprette et velfungerende, europæisk marked for vedvarende energi, som så vil sørge for at etablering af vedvarende energianlæg sker, hvor det er billigst.

Hvis markedet selv får lov til at placere vindmøllerne, hvor det blæser mest, og solcellerne, hvor solen skinner mest, så koster det 250 milliarder kroner om året fordelt på alle EU-borgerne i forhold til dagens energiforsyning.

Det dyre alternativ er, at hvert land skal opfylde målet om 20 procents vedvarende energi via nationale støtteordninger, uanset hvor meget vind, sol og strømmende vand der er til rådighed. Det kommer til at koste 1.375 milliarder kroner om året for EU-borgerne.

Regnestykkerne medregner ikke, at der skal etableres en ordentlig stak højspændingskabler på kryds og tværs af Europa, hvis for eksempel vindmøllestrømmen fra det forblæste Danmark skal transporteres til de tæt befolkede områder længere mod syd.

»Vores hovedbudskab med denne analyse er, at man skal adskille den fysiske placering af vedvarende energianlæg fra finansieringen af dem, således at alle deles om regningen, men anlæggene kommer til at stå, hvor det bedst kan betale sig,« forklarer chefkonsulent Ulrich Bang fra Dansk Energi.

Markedsmodellen består i, at man pålægger alle elhandlere at indkøbe 20 procent grøn strøm. Det skaber efterspørgslen, som stimulerer til udbygning med mere vand-, vind- og solenergi.

I analysen har Econ set på hver af de 27 EU-landes naturgivne ressourcer og på de forskellige VE-teknologiers pris.

Regnestykket omfatter etablering af anlæg, som kan levere 34 procent grøn strøm i ledningerne i 2020, fordi elsektoren skal bidrage med 34 procent til det vedvarende energimål.

Danmark giver meget lavere tilskud til vedvarende energi end for eksempel Tyskland og Storbritannien, hvilket gør det mindre attraktivt at investere i nye vindmøller herhjemme.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når vi nu har EU, så giver det vel fornuft at man samarbejder og placerer solcellerne hvor solen skinner, vindmøllerne hvor vinden blæser og så samtidig laver et "supergrid" så infrastrukturen følger med omstillingen fra fossil til ren energi.

  • 0
  • 0

og med sådan et "supergrid" kan vi også meget hurtigere få lavet fælles-europæiske strømafbrydelser.

En sådan vision er helt urealistisk i forhold til det nuværende frekvenslåste vekselstrømssystem.

Om det kan lade sig gøre med et jævnstrøms-"backbone" er vist stadig et åbent spørgsmål...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

hvad skal der til før et "supergrid" kan blive en realitet?

Hvordan vil solstorme påvirke et supergrid?

Hvad er den optimale størrelse for et "grid"?

Andre tekniske ting der peger imod at bagdelene vejer tungere end fordelene for et europæisk supergrid?

Hvordan gør de i USA der jo også repræsenterer et stort landområde?

  • 0
  • 0

Til Pauls spørgsmål:

"supergrid" er en realitet i Kina siden i hvert fald år 1989. Se
http://www.abb.com/cawp/gad02181/f5933693d...

I Europa behøver man "bare" samarbejde for et anlæg som er noget mindre end det kinesiske omkring "Tre kløfter".

Solstormes påvirkninger er nok velkendt efter flere årtiers drift.

Den optimale størrelse bestemmes af forbrug og produktion. Det kinesike net strækker sig over mindst 2000 km og en effekt på 18 GW, som kan stilles om daglig.

Et nordisk net i dag ville være på 3 - 5 GW. Et europeisk måske på 10 GW, og også noget mindre end det kinesiske også geografiskt.

Prisen dvs. investeringen er en begrænsning. Tabene er små og forsvinder helt, når nettet ikke bruges, i modsætning til f. eks. fjernvarme.

Store dele af øst-USA er sammenhængende i et veksestrømsnet, og der har man haft rigtigt store strømafbrud med forhøjet fødselstal 9 md. senere.

Nordamerika har ogsa hvdc se:
http://www.abb.se/cawp/GAD02181/C1256D7100...

Måske har Rusland også et stort net. Eludbygning indgik vist i det kommunistiske manifest?

Bjerge er en forhindring for sammenhængende net, og derfor sidder Norges net sammen via Sverige.

Det vil være en udfordring for dansk elenergiteknik at lede denne udvikling med vind-, bølge-, sol- og andre energiproduktionsenheder integreret , hilser Tyge

  • 0
  • 0

Jeg bryder mig ikke meget om EU, men en harmonisering af reglerne på energiområdet, og et supergrid der kan skabe en besparelse i den størrelsesorden, burde være oplagt. Som jeg har skrevet før ;-) Nu er der bare kommet tal på.

  • 0
  • 0

Tak for svarene og linkene Tyge.

Hvis man laver og fortsat har supergrid andre steder, er det så ikke fordi der er flere fordele end ulemper?

Det har vel altid kunnet betale sig at samarbejde, selvom det ikke altid ligger til menneskets natur.

  • 0
  • 0

Den ene dag kan vi læse i en artikkel her i ing.dk, at det kun koster 300 kr pr. person at nedsætte CO2-udslippet til det halve.

Den næste dag kan vi så i samme "blad" læse, at det vil koste flere tusinde kr. pr. person bare at få 20% strøm som vedvarende energi (og så kommer altså transport, produktion, landbrug osv i tillæg - foruden yderliere 30% op til de 50%)!!!

I en anden debattråd påstod flere med patos, at det var Lomborg, der var skyld i politikeres afventende holdning i forhold til at gøre noget ved klimagasudslippene. - Det må vel være naturligt at spørge, om det ikke er alle disse stærkt modstridende "ekspertudredninger", der får folk til at spørge sig selv: "Hvad af dette kan vi tage alvorligt?"

  • 0
  • 0

I artiklen er ordet kernekraft (KK) ikke nævnt, men hvis der skal være 34% "grøn strøm" i EU i 2020 (om 12-13 år), skal to ting være opfyldt:
1: Kernekraft regnes for grøn energi.
2: Der skal bygges en del flere KK-værker, da elforbruget ventes at være 25% større i 2020, og da de ælste KK-værker skal erstattes.
Og en "sjov" ting: Vi læser, at energikilder skal lægges, hvor de er mest effektive, - ergo skal et passende antal KK-værker placeres i Danmark, hvor adgangen til kølevand er bedst!
Men det var kun tanker....

  • 0
  • 0

Vi kan takke Tyge Vind for mange gode saglige og oplysende indlæg - men her var en alvorlig svipser:

Bjerge er en forhindring for sammenhængende net, og derfor sidder Norges net sammen via Sverige.

, hilser Tyge

Norges største overføringslinie går over Norges højeste fjellplateau, det norligste Hardangervidda, hvor den fører strømmen fra Norges største kraftudbygning, Oslo Lysværkers kraftanlæg i Aurlandsdalen, til Oslo.

Selv om man må plassere masterne lidt tættere på fjellet end i lavlandet pga. vind og is, så er det faktisk billigere at bygge på fjellet pga. mindre ekspropriationserstatninger.

Grunden til den meget specielle linieføring, vi har her i Norge, er det faktum, at Norge indtil for ganske få år siden bestod af mange uafhængige netværk, fordi store enkeltkommuner og amtskommuner havde ansvar for hver deres områder.
De store forbrugere på det tætbefolkede Østland - med Oslo i spidsen - købte da faldrettigheder i vest og byggede overføringslinier tværs over fjellene.

Nu, hvor Statnet er oprettet og er en del af den nordiske samkøring, er det imidlertid nærmest umuligt at få naturværnerne til at acceptere en bygning af nogle højst tiltrængte nord-syd forbindelser, hvorfor de eneste overføringer nord-syd må foregå igennem Sverige.

Mvh Peder

  • 0
  • 0

fortæl mig hvor jeg kan gå hen og med mit credit kort købe en ny planet som jorden, jeg ønsker den i ca samme størrelse og udforming som vores nuværende planet og hvad koster den skal vi starte en indsamling for at få råd til den nye planet ?.

Jeg er inderligt træt af at debatere imod sådanne Lomborg augomenter som denne det koster hver forbruger flere 1000 kr at vi bruger vedvarnede energi i eurpoa. ja ja ja det er ganske sikkert rigtigt i den verden som i lever i. I min verden efter mit udsyn der koster den forsile energi ikke den rette pris. for vi tager ikke alle omkostninger med når vi beregner prisen. vi vudere helt enkelt ikke den vedvanrde energi rigtigt. For skal vi vudere den forsile energi rigtigt så skal vi medrenge en langrække udgifter som der idag ikke er medregnet.

Der er 4 ligestore augomenter der vejer lige meget i debatten for at vi skal omligge så forsil energi til vedvanrde energi som praktisk og ikke økonomisk muligt så hurtigt som praktisk og ikke økonomisk muligt nu. Vi skal enda vudere de faktore ind i mod andre udgifter som militær mm for de augomenter vejer ligeså kraftigt som det at have et forsvar.

Et helt og ægte selvstændigt land. vil aldrig lade et fremmedland forsvare dette land militært, militære aliancer og samarbejde er en anden sag men at lade dette andet land eller private selvskab tilbyde militær forsvar er utænkeligt for en selvstændig nasion. I min verden er energi ikke meget anderledes, end militært forsvar.

1: klima
2:resurseproblematikken (peak oil)
3:politiske og vejr mæssige ustabile resurser. Det næste teror angreb imod olien eller naturgas forsyningerne, eller orkan der vælter platforme vil med sikkerhed sende olie prisen over 100$ pr tønde. øjeblikkeligt.
4: selvforsynings sagen det er usundt for et land at importere sine energi resurser. ganske som det er usundt at være afhængelig importeret fødevare, eller fremmede militære magter der sikre vores sikkerhed.

lomborgs augomenter medregner ikke de 3 andre faktore dog er resurse augomentet lidt med i lomborgs augomenter men det vigtigste augoment er faktisk vores selvforsyning det at være energi mæssigt uafhængelige af fremmede magter vi kan sagtens samarbjede indgå aliancer mm men vi bør være primært selvforsynet med den vitale energi. Som verden ser ud PT der bliver det rene økonomiske augoment, mindre og mindre værdifuldt. for det økonomiske augument er afhængelig af så mange andre faktore som der kan ændre hele basis for dette augoment derfor er de 4 store augomenter vigtigere end det økonomiske augoment.

Naturgasen er pt billig ja men europas primære gas levrandør er russland og som det russiske styre ser ud pt med oligaker og putins mafia vælle. Der er det ikke et styre som jeg har meget lyst til at være energimæssigt afhængelig af.

Det ser ikke meget bedre ud i mellemøsten eller vestafrika der er bare med andre augomenter ligeså store problemer med energi forsyningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten