Kæmpeposer sparer millioner ved sø-oprensning

Skanderborg Kommune, som sammen med Cowi lige nu afprøver teknologien i forbindelse med oprensning af Sorte Sø, hvor 70 tons fosfor fra spildevand havde hobet sig op på søbunden.

Kort fortalt går teknikken ud på at suge bundslammet op i de 40X7 meter store tekstilposer, som derefter får lov at ligge 6-12 måneder, mens 90 procent af vandet i slammet langsomt siver ned i en underjordisk tank og pumpes videre til rensningsanlæg.

Dermed reduceres den mængde slam, som i sidste ende skal køres væk betragteligt.

I efteråret blev de mange tons slam i Skanderborg pumpet op ved hjælp af en cuttersuger - en slags flydende støvsuger - og nu ligger de mange poser stablet op i fire lag, mens vandet løber fra.

Ved at dræne slammet før bortskafning forventer Skanderborg Kommune at kunne reducere den samlede udgift til oprensningen fra 30 til 16 millioner kroner.

De fyldte geotekstilposerne kan efterfølgende genanvendes til eksempelvis stabilisering i opfyldninger bag tæt spuns.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I nyheden står der: "og nu ligger de mange poser stablet op i fire lag, mens vandet løber fra." Og på tegningen står der: "Poserne kan lægges i 3 lag".

Er jeg den eneste som er i tvivl om de kan lægges i 3 eller 4 lag?

/Emil

  • 0
  • 1

På billedet ligger de tilsyneladende kun i 2 lag. Skal lige se om jeg kan nå forbi i morgen for at kontrollere!

  • 1
  • 0

I nyheden står der: "og nu ligger de mange poser stablet op i fire lag, mens vandet løber fra." Og på tegningen står der: "Poserne kan lægges i 3 lag". Er jeg den eneste som er i tvivl om de kan lægges i 3 eller 4 lag?

Kan det ikke være lige meget,en anden udforminig af poserne og du kunne lægge 70 poser ovenpå hinanden,essensen i denne artikkel er at de udvander slammet inden bortskaffelse og måden de gør det på,jeg undres nogen gange hvad folk bryder deres hjerner med

  • 3
  • 0

Kommunernes spildevandsingeniører har i årtierne før miljøloven udledt forurenet spildevand til en lang rækker bynære søer. Regningen for denne fadæse betales først nu fordi man ikke før har kunnet håndtere disse slammængder. Bagsværd Sø og Lyngby Sø må være de næste søer der står for tur og så er det godt at Cowi's hovedkontor ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune.

  • 1
  • 0

På Sorte Sø projektet endte vi med at stakke poserne i 4 lag. I princippet er det kombinationen af posernes styrke og stabiliteten af stakken der bestemmer den mulige højde. Vi har ikke testet det (4 lag var nok til vores formål) men min fornemmelse er, at den begrænsende faktor bliver stakkens tværsnit før posernes styrke. Man skal nok holde stakkens tværsnit som en ret flad pyramide, hvis man vil over 6-7 lag. Der er dog muligheder for at øge stakkens stabilitet ved at indlægge vandrette trækbånd (reb). Asger, Cowi

  • 1
  • 0

Hvorfor ikke bare udvande slammet direkte på marker, i stedet for alt den dyre håndtering..? Et par store gylle vogne, eller en markvander..

Er det fordi slammets sammensætning ikke vil være ønskværdig i kombination med afgrøder.. ?

Eller er der bare ikke nogen der logistisk set, har en god måde at gøre det på ?

  • 0
  • 1

... Jeg forstår stadig ikke hvorfor man får en tommel ned, når man stiller et spørgsmål, i stedet for, at få et svar ..? .. Et spørgsmål er jo ikke nogen påstand..!

Betyder en tommel ned, så at mit spørgsmål er hjerne dødt dumt ??

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten