Kæmpemølle lægger pres på teknologien

Plus13. april 2021 kl. 11:136
Kæmpemølle lægger pres på teknologien
For at kunne klare installationen til havs hurtigt, gælder det om at have testet så meget som muligt på land. Derfor er Siemens' transformer placeret i nacellen. Det giver også mindre strøm-varmetab, da ét højspændingskabel kan benyttes i stedet for mange lavspændingskabler, når energien skal føres ned fra generatoren. Illustration: Siemens Gamesa.
TEMA: Logistik, underleverandører og kundernes behov er med til at sætte grænsen for havvindmøller hos Siemens Gamesa, som til efteråret sætter en 14 MW mølle op på Østerild testcenter.
Bjørn Godske
Bjørn Godske
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Bjørn Godske
Bjørn Godske
Journalist

At forstå de laster, et vindmøllenav skal kunne håndtere, er ikke bare en udfordring, det er en kæmpeudfordring – helt bogstaveligt. For i en mølle med tre 108 meter lange vinger og en samlet nacellevægt på 500 ton placeret på toppen af et 150 meter højt tårn, er det enorme kræfter, der skal håndteres.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
Niels Peter Jensen
15. april 2021 kl. 17:11

Ref artiklen

Efter generatoren kommer effektelektronik og transformer. Siemens Gamesa har valgt at have alle de store elektriske komponenter placeret oppe i nacellen og ikke i bunden. Det betyder godt nok, at vægten forøges, men der er andre fordele, forklarer Jacob Blach Nielsen:</p>
<p>»På den måde kan vi teste alle komponenter samlet i nacellen, før det hele bliver sejlet ud på havet. Det er langt billigere end at skulle teste det derude,« siger han.

Jeg studser lidt over dette.

Umiddelbart er forbindelsen mellem generator og den efterfølgende effektelektronik begrænset til et kabel. Hvis man valgte at placere effektelektronik og transformer ved bunden er opgaven efter test at demontere kablet og igen offshore at montere kablet. Rød til rød. Blå til blå etc. Det burde være enkelt og sikkert. Fordelene med vægt i bunden og placeret væk fra nacellen i tilfælde af brand etc burde være store. er der nogen der kan uddybe ovenstående designvalg.

Et andet spørgsmål: Hvordan overføres strømmen fra nacellen og ned? Er det ved slæbering eller et kabel og en begrænset frihed når nacellen følger vinden?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Ole Moeskjær
14. april 2021 kl. 11:01

Ifølge Stiesdal beregninger vil mest optimale havvindmøller være 25MW.

Allerede med 15MW havvindmøller satser Siemens på brint elektrolyseanlæg i mølletårn. Således at det udelukkende er energi i form af brint, som i rørledninger føres i land?https://ing.dk/artikel/siemens-chef-jeg-ser-ikke-nogen-vej-uden-brint-231658

Tysk havvindmølle skal producere brint på stedethttps://ing.dk/artikel/tysk-havvindmoelle-skal-producere-brint-paa-stedet-242696

Og med vind/solcelleparker tilsluttet elektrolyseanlæg er dag/nat/sæsonlagring mulig med brintlagring i saltkaverner, således at vind/solenergi udnyttes optimalt.

Og brint rørnet er mest økonomiske måde at flytte store mængder energi. Energi transportformer sammenligning.

Se link side 6, 8.14 Energinet: "Nye vinde til brint, PtX strategisk handlingsplan" januar 2020

Pris 1,4mio kr/GW/km Brintrørledning (rørdiameter 0,9m ) kan transportere 10GW energi.

Pris 4,3mio kr/GW/km Højspændingsledning 2x 400KV kan tranportere 2x 1,9GW energi.

Pris 9,6mio kr/GW/km 150KV jordkabel kan transportere 0,26GW energi.

Pris 29,1mio kr/GW/km Jævnstrømskabel HVDC, 150km kan transportere 2GW energi.

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Jan Heisterberg
14. april 2021 kl. 00:20

@Jakob Glarbo Møller Du formulerer en teknisk misforståelse. Det er ikke muligt at benytte kabler til lange AC forbindelser. Grænsen ligger imkring 75-100 km. Derfor benyttes luftledninger til lange AC forbindelser.

DC kan transmitteres langt i kabler - f.eks. Viking Link fra Danmark til UK (740 km, heraf 650 km søkabel). Det forhold at converterstationer er kostbare er bare som det er fordi det er en teknisk nødvendighed. Den største ulempe, udover prisen måske, er, at HVDC er punkt-til-punkt. Det betyder, at man ikke kan lave afgreninger - som for eksempel på transmissionslinierne ned gennem Jylland (forbinder Skagerrak-kablerne med Tyskland, samt Vestdanmark flere steder).

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Jakob Glarbo Møller
13. april 2021 kl. 20:25

Man kan finde mange artikler der hævder at kunne vise en økonomisk fordel til dc over ac.

Men der er praktiske problemer:

-Koblingsudstyr til dc er dyrere og mere komplekst end til ac

-Dc kabler fejler (lidt) oftere end ac kabler - muligvis fordi rumladninger akkumuleres i isoleringen og forstærker E-felter lokalt.

-En del af møllernes styrings- og beskyttelsesfunktioner forlader sig på måling af netfrekvens

-Al juraen omkring nettilslutning af vindmøller er baseret på en antagelse om ac teknologi

Men den vigtigste grund er nok at producenterne konkurrerer på størrelsen. Det er risikabelt at ændre så grundlæggende på et design når man samtidig skal lave den største mølle på markedet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Jan Heisterberg
13. april 2021 kl. 19:48

Du kan trygt regne med, at dette er optimeret til sidste promille - så valget at AC >< DC, frekvens og spænding er gennemregnet og optimeret.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Henning Therkildsen
13. april 2021 kl. 13:32

Det undrer mig at man ikke kører DC med en fornuftig høj spænding ud fra møllerne i stedet for AC. Man har alligevel en DC mellemkreds, og jeg ville da tro det var billigere og mere energieffektiv at lave en simpel step-up frem for en inverter.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link