Kæmpelyn skal fotograferes fra rumstation og hjælpe klimaforskere

Rød fe set fra rummet. Illustration: DTU Space.

»Det er værd at finde ud af, om vandet på Jorden stiger en halv meter eller fem meter de næste 100 år. Det er i det lys, at vi skal se den forskning, som Andreas nu begynder på.«

Sådan lød det mandag fra ledende forsker Torsten Neubert fra DTU Space, da han skulle forklare, hvorfor den danske astronaut Andreas Mogensen skal svæve rundt med et kamera i rummet og tage billeder af lyn.

Andreas Mogensen bliver nemlig en del af det største danske rumprojekt nogensinde, det såkaldte ASIM og THOR-projekt, der har til formål at udvide vores forståelse af de gigantiske lyn, der er utrolig sjældne syn hernede på Jorden, men helt almindelige at se fra rummet.

Det var faktisk først i 1989, at det gik rigtigt op for verdens forskere, at der fandtes usædvanligt store lyn højt over de normale lyn, som vi ser ved jordoverfladen. For piloter var det ikke en overraskelse. De havde observeret dem længe, men den viden var ikke sunket ind i videnskabelige kredse. Det skal der for alvor gøres noget ved nu.

Læs også: Sådan fungerer det danske rumkamera

De enorme lyn, såkaldte røde feer, er nemlig kæmpe udladninger, der trækker lysende tråde helt op til 90 kilometers højde, og de kan vise sig at have stor betydning for udvekslingen af vanddamp, støv og andre partikler i atmosfæren. Normalt er 'vores' vejr her på jordoverfladen i den såkaldte troposfære nemlig holdt inde af tropopausen, der fungere som en slags låg og forhindrer at skyer bevæger sig højere op end cirka ti kilometer. Derfor ser vi f.eks. armbolteskyerne, cumulonimbusskyer bliver flade i toppen.

Men de røde feer skyder gennem det tropopausens låg, og det er den slags opdagelser, der kan rokke ved, hvor præcise vores klimamodeller er, og altså om havet stiger en halv meter eller fem meter på 100 år.

Læs alt om den danske astronaut i Ingeniørens fokus her.

»Vi prøver at fjerne de sidste store usikkerheder i klimamodellerne, og vanddamp er en drivhusgas, hvis betydning er afgørende, når vi skal afgøre den præcise fremtidige temperaturstigning. Og her kan kæmpelynene spille en rolle,« siger Torsten Neubert

Se stream fra pressemøde på DTU

Svært at holde kamera og være vægtløs

Og når forskerne siger kæmpe lyn, så mener de det. I mesofærens tynde luft, der starter i 50 kilometers højde, er lyn nemlig 100.000 gange større end de typiske lyn ved jordoverfladen. Og de få billeder taget fra rummet viser nærmest en slags enorme røde brandmænd med tråde, der trækker ned mod jordoverfladen.

Selvom de har en lang varighed, så er det stadig væsentligt under et sekund, så Andreas Mogensen kan ikke nå at trykke på knappen, når han observerer et. I stedet tænder han et videokamera i bestemte perioder, og peger det mod områder, som har en stor sandsynlighed for at udløse røde feer.

Læs også: Dansk instrument skal undersøge gigantlyn fra rumstationen

Bag Andreas Mogensen er blandt andet forskere på DMI, der løbende sender mulige targets op til Andreas. Det er oplysninger om tidspunkt og sted for lyn, og så er det op til astronauterne på ISS at vurdere, om Andreas Mogensen kan finde tid i sin tidsplan til at fotografere. De danske forskere havde håbet på at få plads til eksperimenterne i det store vinduesparti Cupolaen, hvor der også er et stativ til at holde et kamera fast. Men lyn-projektet er blevet henvist til to små vinduer i det russiske Pirs-modul.

Andreas bliver den første astronaut til at fotografere lyn for THOR-projektet, men planen er, at hans erfaringer skal bane vej for nye og bedre billeder taget af kommende astronauter. Og der er meget at lære.

»Det bliver ikke nemt. I vægtløs tilstand skal Andreas prøve at balancere kameraet, mens han holder sig fast. Han arbejder også i et miljø med flere mennesker end normalt og et forskningsrum fyldt med knapper og udstyr, som han skal passe på,« siger Michael Linden-Vørnle, forsker på DTU-Space.

Fotografierne i THOR-projektet skal suppleres med langt mere sofistikeret udstyr i 2017, hvor Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM) bliver sendt til ISS. ASIM har to kameraer og to fotometre, der skal måle i forskellige bølgelængder af synligt lys. Mens ASIM observerer tordenvejr, som er rettet nedad mod Jorden, tager THOR-astronauterne billeder mod horisonten. Danske Terma leder konsortiet, som bygger instrumenterne til ASIM.

Se film om ASIM og de røde feer her - udarbejdet af Eksperimentariet