Kæmpelastbiler: Miljøfordel eller farlige klumpe-dumper?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmpelastbiler: Miljøfordel eller farlige klumpe-dumper?

Illustration: SNEJBJERG CARSTEN/POLFOTO

Nu skal det endeliggyldigt afklares, om kæmpelastbiler på op til 25 meter, også kaldet modulvogntog, er en fordel for miljøet, og om de gør det farligere for andre biler at færdes på vejene.

EU-Kommissionen har sendt opgaven med at undersøge kæmpelastbilernes betydning i udbud.

Undersøgelsen skal naturligvis beskæftige sig med, om kæmpelastbilerne rent faktisk nedbringer det samlede CO2-udslip ved at køre godt rundt på vejene.

EU vil også have svar på, om de enorme vogntog gør vejene farligere at færdes på, og hvilke typer af veje de skal forbydes at færdes på.

Endelig skal undersøgelsen kortlægge, hvor meget veje og broer bliver slidt, når der dundrer 60 tons lastbil henover dem.

EU's undersøgelse kommer, efter en undersøgelse fra den tyske miljøstyrelse har konkluderet, at kæmpelastbilerne overhovedet ikke gavner miljøet, fordi lastbilerne ikke bliver fyldt op. Desuden er de langt farligere for medtrafikanterne, mener tyskerne.

Den danske transportminister, Flemming Hansen, har flere gange afvist den tyske konklusion. Han mener, at undersøgelsen bygger på falske forudsætninger, nemlig at kæmpelastbilerne ikke er fyldt til randen.

Flemming Hansen har netop igangsat et dansk forsøg med modulvogntog, så han har også noget at forsvare.

Transportministeren erkender dog, at det er umuligt at høste de største gevinster ved kæmpelastbilerne, før de må krydse grænserne. Det må de ikke i dag, fordi alle EU-lande undtagen Sverige og Finland EU-landene har lovet hinanden ikke at lastbilerne permanent grønt lys, før der er truffet en afgørelse i Bruxelles.

Hidtil har EU-Kommissionen ikke ment, at det var i hele EU's interesse at åbne en ladeport for de store lastbilerne. Flemming Hansen håber, at den nye undersøgelse vil lave om på den holdning.

»Det er helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det bliver muligt at køre med modulvogntog på alle de centrale dele af det europæiske vejnet,« mener ministeren.

Dokumentation

Nyhed fra Transportministeriet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er endnu ikke nogen der har forklaret hvorledes vi undgår værre elefant ræs med de større modul vogntog.
Det er et tilbagevendende scenarie at én enklet lastvogn bremser den øvrige trafik på de danske motorveje ved at overhale en eller flere andre lastvogne, endda med så lille fartforskel at vejen er blokeret i flere minutter og mange kilometer ad gangen.
Hvorledes forhindres dette fremover, da et modulvogntog vil bruge endnu mere tid og strækning på en overhaling

  • 0
  • 0

Modulvogntog, store 25 meter lange lastvognstog med op til 60 tons gods og 2 anhængere, skal nu til at køre på vore motorveje, som forsøg.
Transportministeriet og Transportminister Flemming Hansen er af den opfattelse at dette vil betyde
vi får et bedre miljø og en bedre trafikafvikling. Det tyske miljøministerium og UBA, Umwelt
Bundes Amt, er kommet med en anden vurdering, efter at have samlet erfaringerne fra de lande der i dag kører med modulvogntog og mener ikke der er nogle miljøfordele.

Ti danske havne skal være med i forsøget og der er afsat 85 millioner kroner til at bygge og ombygge motorveje for, men flere havne ønsker at komme med i forsøget, F.eks. Hundested havn.
Hundested Havn og andre der ønsker at deltage i forsøget ligger så langt fra motorvej at der skal ske meget store vejudvidelser med en dertil hørende øget miljøbelastning og kæmpe anlægsudgifter.

Transportminister Flemming Hansen og et flertal af Folketingets medlemmer er af den opfattelse at de ikke kan sikre mere gods på bane men vil åbenbart gerne forvride konkurrencen til skade for miljøet.
Disse Modulvogntog sviner væsentligt mere end jernbanetransport og vil måske trække det sidste af godstrafikken på skinner ud på vejene, til gene for trafikanterne og til skade for miljøet.

Der ligger i dag jernbaneskinner ud til mange af de største havne, så det havde været mere interessant hvis der til sammenligning også var mulighed for at køre små godstogsenheder rundt til omladeterminaler og havne i Danmark, præcis som Modulvogntogene skal.

Der findes i dag godstogs enheder med plads til 6 – 8 containere og førerhus i begge ender, de kan køre 120 Km/t og kan sammenkobles til lange tog der mere miljørigtigt og sikkert kan køre over hele Danmark. Disse vil F.eks. kunne indsættes til /fra Hundested Havn, kun ved at lægge en forbindelse fra stationen til industri havnen.

Med en god vilje fra Transportminister Flemming Hansen, Folketinget og BaneDanmark kunne der helt sikkert skaffes plads til sådanne miljøbesparende, hurtige og sikre godstransporter på skinner, til det meste af Danmark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten