Kæmpekran er klar til at bygge bro ved Frederikssund

Den kan ses på lang afstand, når man nærmer sig byggepladsen i det sydlige Frederikssund, hvor der er fuld gang i støbearbejdet med fundamenter og bropiller til Kronprinsesse Marys Bro.

Den 155 meter lange og 650 ton tunge liggende montagekran tårner sig op ved det østlige brofæste, og dens lige er ikke set i Danmark siden byggeriet af Sallingsundbroen for 50 år siden.

Kranen ankom til Frederikssund som et samlesæt bestående af ca. 5.000 dele fordelt i 60 containere, og det har taget 12 personer tre måneder at samle den. Senest har kranen været brugt ved byggeriet af Port Mann Bridge i Vancouver, Canada. Trods sin størrelse kan den styres af en enkelt person.

Montagekranen vil bevæge sig med byggearbejdet fra den østlige side af Roskilde Fjord mod Tørslev Hage på vestsiden. Fag for fag skal den samle de i alt 492 betonsegmenter, der kommer til at udgøre broens overbygning. Segmenterne støbes i Polen i fire store forme.

»De enkelte elementer støbes op ad hinanden, så de passer præcist sammen, når de skal monteres,« forklarer projektchef Henrik Vincentsen fra Vejdirektoratet.

Hvert element er 19,7 meter bredt, 4 meter højt og ca. 3 meter dybt. De støbes af op til 44 m3 beton, og de tungeste vejer 99 ton. Fra Polen sejles segmenterne til Frederiksværk, hvorfra de transporteres med lastbil til Frederikssund. Det første 12 segmenter forlader Polen her i februar.

På byggepladsen syd for Frederikssund står kranen nu klar oven på dæmningen ved det østlige brovederlag, hvor broen ‘går i land’. Vederlaget er trukket 180 meter tilbage fra kysten, så man fortsat vil kunne gå tur langs kysten.

De første to af de i alt 16 bropiller er støbt færdig, og ude i fjorden er de første fundamentpæle boret og støbt ned i kalken dybt nede under det tykke lag dynd, som fjordbunden består af. På de dybeste steder midt på fjorden vil fundamentspælene nå 40-50 meter ned i undergrunden og 10 meter ned i kalken.

For hver bropille støbes fire fundamentspæle, og oven på dem støbes en pile cap – en betonklods på 10,4 x 10,4 meter, som bropillen skal hvile på.

»Vi har forberedt en betonskal med nogle stålkassetter, der skal sænkes ned over pælene. Og når vi så har tætnet rundt omkring pælene, så kan vi tømme vandet ud fra den skal, og så fungerer det i princippet som et stort badekar, hvor vi kan sende folk ned og binde armering og støbe betonen til den betonklods, der skal overføre kræfterne fra broens piller og ned til de pæle, vi har boret ned i havbunden,« forklarer Henrik Vincentsen.

Når montagekranen går i gang med arbejdet, vil den støtte på bropillerne og samle betonsegmenterne efter metoden ‘balanceret cantilever’, hvor der først placeres et segment på toppen af bropillen og derefter fæstnes et segment ad gangen skiftevis på hver side af pillen, så der hele tiden er balance.

Imellem de enkelte broelementer smøres kontaktfladen med epoxy-klæber, der sikrer, at samlingen bliver vandtæt. Derefter spændes de sammen med forspændingskabler.

Når halvdelen af et spænd er samlet, bevæger kranen sig videre til næste bropille og gentager processen, indtil segmenterne i det næste brofag mødes på midten. Derefter ‘sys’ de sammen med et stitching element.

Arbejdet med at montere alle segmenterne går i gang inden for nogle uger og ventes at tage otte-ni måneder.