Kæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona

Op mod 100.000 danskere vil over de næste uger deltage i et stort videnskabeligt forsøg og hjælpe lægerne med at afgøre, om helt almindelige briller og solbriller kan yde beskyttelse mod coronasmitte.

»Hvis det viser sig, at brillebærere er bedre beskyttet imod coronavirus, så er det et nemt og nyttigt redskab til at reducere smitten,« siger overlæge, professor Thomas Benfield fra Amager og Hvidovre Hospita​​l, som er en af seks ansvarlige forskere bag den store undersøgelse, der udføres i samarbejde mellem de danske universitetshospitaler.

Håbet er at nå op på 100.000 deltagere, der allerede nu kan melde sig via hjemmesiden Covidbrille.dk. Kort tid efter at have meldt sig og udfyldt et spørgeskema, får man besked om man er indrullereret i forsøget, og manfår samtidig at vide, om man de følgende 14 dage skal bære sine briller eller solbriller, hver gang man er uden for hjemmet på steder, hvor der er andre mennesker, eller om man er i kontrolgruppen, der skal lade være med at bære briller og solbriller uden for hjemmet.

»Briller mot korona« i Norge

Sideløbende kører et studie med samme design i Norge under ledelse af det norske Folkehelseinstituttet, FHI, der er i fuld gang med at rekruttere 22.000 forsøgspersoner.

»Det er et uavklart spørsmål i hvor stor grad koronavirus smitter gjennom øynene. Men det er en del som tyder på at personer med briller sjeldnere blir smittet,« sier Atle Fretheim, der er fagdirektør ved Senter for forskning på epidemitiltak og ansvarlig forsker for det store »Briller mot korona«-studie.

Hypotesen om, at briller beskytter mod covidsmitte, kommer ikke helt ud af den blå luft. I september 2020 - et halvt år inde i pandemien - fandt forskere i den kinesiske Hubei-provins, at ud af 276 patienter som blev indlagt med Covid-19 på Zengdu-sygehuset i byen Suizhou, var andelen af brillebrugere påfaldende lav. Nærmere betegnet var der 5,8 procent af de indlagte covid-smittede, som bar briller til daglig, mens det gælder for 31,5 procent af folk af tilsvarende alder i lokalbefolkningen.

Rapporten om den kuriøse mangel på brillebærere blev bragt i JAMAs oftalmologiske tidsskrift: Association of Daily Wear of Eyeglasses With Susceptibility to Coronavirus Disease 2019 Infection, og JAMA fandt det interessant nok til at invitere den amerikanske epidemiolog og infektionsmediciner Lisa Lockerd Maragakis til at skrive en kommentar. Hun bemærkede, at det ikke ville være overraskende, hvis briller gav en eller anden beskyttelse mod covid, fordi en smittevej med luftbåren virus via øjets slimhinder er fuldt forklarlig og foregår helt efter bogen. Men samtidig understregede hun, at det kinesiske observationsstudie var småt og derudover behæftet med en række fejlkilder, som forfatterne også selv påpegede. Så det kunne ikke tages til indtægt for at dokumentere en smittereducerende effekt af at bære briller.

Flere observationsstudier har vist det samme

Et tilsvarende studie fra Indien med 304 coronasmittede patienter, som blev udspurgt om deres brillevaner, fandt, at risikoen for smitte var næsten tre gange lavere for brillebrugere: 0,48 procent for brillebrugere og 1,34 for ikke-brillebærere.

Med inspiration fra de kinesiske og indiske studier med covid-patienter kunne britiske forskere sidste år bekræfte med et endnu større studie, at der nok var noget om snakken. De analyserede data fra den store UK Biobank (UKB) , der løbende følger en halv million frivillige deltagere og har oplysninger om både livsstil og helbred. UKB-tallene viste en sammenhæng mellem briller og corona. Brugen af briller var forbundet med en 23 procents reduktion i risikoen for covidsmitte, uafhængigt af effekten af køn og alder (Mænd har i gennemsnit 1,24 gange højere risiko for smitte end kvinder, og risikoen for smitte falder i gennemsnit med fem procent for hvert leveår, viser UKB).

Forskerne konkluderede ud fra deres analyse, at "offentligheden som helhed kunne have fordel af at bære briller, som supplement til at bære mundbind og holde afstand". Læs den fagfællebedømte videnskabelige artikel om studiet i tidsskriftet In Vivo: Eyeglasses Reduce Risk of COVID-19 Infection .

Igen var der kun tale om et observationsstudie, selvom det var betydeligt større og bedre klædt på med oplysninger deltagerne end det oprindelige kinesiske studie. Kontaktlinsebrugere bonnede f.eks. ikke ud på samme måde som brillebærere, så det ser ikke ud til at sammenhængen ligger i det dårlige syn i sig selv, hvilket ellers kunne pege på en biologisk sammenhæng mellem øjensundhed og immunforsvar. Det er - så vidt forskerne har kunnet konstatere - det at bære briller, som gør forskellen.

Randomiseret interventionsstudie

Men nu vil de danske og norske forskere til bunds i spørgsmålet, om det vitterlig er brillerne, der beskytter mod corona-smitte, eller om brillebærere har nogle andre fælles træk eller vilkår, som sænker risikoen for corona. Og forskerne vil gøre det med guldstandarden for kliniske forsøg, nemlig det randomiserede interventionsstudie, hvor der trækkes lod blandt deltagerne om enten at gøre som de plejer, eller gøre det, man vil undersøge.

I dette tilfælde gå med briller, når man er uden for hjemmet og sammen med andre. Kontrolgruppen vil blive bedt om ikke at gå med briller, så man søger kun forsøgsdeltagere, der godt kan klare sig uden deres briller. Man må gerne være kontaktlinsebærer, og brillerne kan også være et par almindelige solbriller.

Studiet er ikke blindet og placebokontrolleret, som ville anbringe det i toppen af evidenspyramiden - helt oppe i superligaen for kliniske forsøg.

Det ville være muligt at enkeltblinde et studie af denne type i den forstand, at oplysninger om forsøgspersonerne kan behandles, uden at forskningspersonalet kender personens status som brillebærer eller ej. Men da endepunktet er en positiv covid-test, er der næppe den store risiko for bias.
Det er meget svært at dobbeltblinde et forsøg, hvor deltagerne selv skal sørge for at bære briller eller lade være med at bære briller. Studiet involverer heller ikke en formodet virkningsløs intervention til kontrolgruppen, der kunne give et fingerpeg om selve det at "gøre noget" for at beskytte sig coronasmitte får folk til at ændre adfærd - om det så er i mere eller mindre risikovillig retning. Deltagerne i kontrolgruppen vil således ikke blive bedt om at udføre en anden handling eller modtage en anden behandling, f.eks. gå med hat eller spise en kalkpille hver morgen. Til gengæld kan studiet gennemføres på meget kort tid og uden at deltagerne skal møde op et bestemt sted eller modtage særlig instruktion eller særlige genstande.

Det norske og danske studie er identiske, og Folkehelseinsituttet har offentliggjort en engelsk beskrivelse af protokollen af deres studie, der også opfylder det vigtige kriterie for kliniske studier at være navngivet med et akronym, som er konstrueret med et nær-tilfældigt udsnit af bogstaver i ord, der kan associeres med emnet. GLasses Against transmission of SARS-CoV-2 in the communitY (GLASSY).