En halvt nedrevet silo, et transportbånd, der løber ud i den blå novemberluft, og små dynger af våde træpiller rundt omkring på pladsen ved Avedøreværket giver et godt indtryk af, at her har brandfolk kæmpet med en omfangsrig ild i værkets træpillelager.
Branden opstod 12. august og er af brandfolk beskrevet som 'en af de seneste års mest komplicerede indsatser'.
Nu er de sidste af de våde træpiller ved at blive sejlet væk, værket har gumlet sig gennem de reddede træpiller fra den store silo, og kraftværkschefen og Dong Energy er nu i gang med at finde ud af, hvordan man skal opbygge transport- og lagersystemet til træpillerne i fremtiden.
Læs også: Tag med rundt i Dongs nedbrændte træpillelager
Ifølge chef for Avedøreværket Niels Christian Kjær vendte branden op og ned på den risikomodel, som værket og hele branchen har arbejdet efter:
»Hele vores risikomodel var bygget op om selvantændelse af træpillerne som den vigtigste årsag til brand. Men branden i august var en såkaldt overfladebrand, hvor der gik ild i træpillerne på et transportbånd. Det var slet ikke dér, vi havde forventet, at en brand ville starte,« forklarer han.
Årsag stadig uafklaret
Endnu ved man ikke præcis, hvor og hvordan branden opstod - selvom politiet har konkluderet, at det nok skete i et overophedet leje i transportbåndet. Men ifølge chef for logistikafdelingen i Dong Energy Martin Olesen er det mere vigtigt at finde ud af, hvordan man hindrer, at en sådan overfladebrand spreder sig, som den gjorde:
»Branden har vist os nye sider af det at håndtere træpillerne - for eksempel at ilden selv lynhurtigt vandrede op ad transportbåndene mod siloerne, selvom båndene faktisk var stoppet,« siger han og tilføjer, at opbygning af pillelageret, som startede helt tilbage i 2001, har fulgt alle gældende regler.
I 2011 blev lageret udvidet og opdateret, da man skulle brænde flere træpiller af - 100.000 m3 om året. Her blev bygget et stort sæson-lager, transportbånd og to siloer - en stor og en lille - hvorfra træpillerne via et bånd i bunden automatisk føres hen til kulmøllerne i værkets blok 2.
Gaskøling gav succes
Alle transportbånd var lukkede og udstyret med CO-sniffere (brandmeldere) og sprinkleranlæg på strategiske steder, og inde i siloerne er der temperatur-målekabler samt et anlæg til indsprøjtning af gasser - en blanding af nitrogen og CO2 - der kan holde temperaturen nede i træpillerne og dermed forhindre en brand i at udvikle sig.
Netop dette anlæg og dets evne til rent faktisk at stoppe varmeudviklingen og dermed branden er ifølge de to eksperter én af de rigtig vigtige erfaringer fra brandforløbet:
»Det giver virkelig ro, at vi nu ved, at vi kan styre temperaturen og forhindre varmeudvikling og dermed brand i siloen med det eksisterende anlæg, selvom der var gået ild i pillerne i toppen af siloen. Vi kunne blot ikke selv producere tilstrækkelig med gasser og måtte have forsyning udefra,« siger kraftværkschef Niels Christian Kjær.
Han fortæller videre, at man overvejer at investere i et produktionsanlæg, så man fremover kan producere gasserne selv. Under branden blev der brugt seks ton gasser i timen i en måned - altså i alt 4.320 ton blandede gasser.
Vand kan slukke fremover
En anden vigtig erfaring er, at man ikke behøver at være så bange for at bruge vand til at slukke træpillebrande. Man frygtede, at de våde piller ville udvide sig og dermed kunne sprænge siloen i stykker. Et scenario, man har arvet fra et forsøg med en kornsilo på Esbjerg Havn i 2001:
»Silodesignet i dag er helt anderledes end dengang, og det betyder for eksempel, at våde piller automatisk vil falde nedad og derfor ikke vil kile sig fast. Derfor vil vi kunne bruge sprinkleranlæg med vand mange flere steder, end vi gør i dag,« siger Martin Olesen.
I den lille silo pøsede man netop vand på de brændende træpiller, hvorefter man brød ind gennem silovæggen, og med en gummiged gravede de våde træpiller ud af siloen, hvilket virkede udmærket.
Nåede ikke at lukke lemmen
Et særligt problem ved branden var, at man ikke nåede at lukke lemmen ind til den lille silo i tide, og at de brændende træpiller derfor nåede ind til de andre 13.000 ton piller.
Det vil man fremover løse ved sektionering af transportbåndene, så der for eksempel skiftes bånd lige inden siloen, og ilden dermed ikke selv kan løbe op i siloen.
Transportbåndene skal ligeledes opbygges med selvslukkende typer, og så vil man have fat i nye typer af brandmeldere, der kan nå at registrere branden, hvilket CO-snifferne ikke kunne i den aktuelle situation.
»På grund af det støvfyldte miljø er det ikke helt nemt at finde effektive brandmeldere. I øjeblikket kigger vi på nogle varmetråde,« forklarer Martin Olesen.
Hele branchen følger med
Dong Energy har fået henvendelser fra flere virksomheder omkring udstyr til det nye transportsystem og er i øjeblikket i gang med at scanne markedet og undersøge de forskellige løsninger
»Vi skal finde de helt rigtige løsninger til genopbygningen nu og er indstillet på at bruge den nødvendige tid til det - også fordi løsningerne skal bruges flere steder, hvis det ender med, at vi skal bruge træpiller på andre af Dong Energys værker,« siger han.
Niels Christian Kjær tilføjer, at der er stor interesse fra kolleger i ind- og udland for erfaringerne og for, hvordan Dong Energy ender med at genopbygge anlægget.
I dag anvender Avedøre Værkets blok 2 omkring 700.000 ton træpiller, og der er planer om også at gøre blok 1 træpillefyret. Så vil man komme op på at bruge 1,1 mio. ton træpiller årligt, hvilket det genopbyggede transport- og opbevaringssystem i den nuværende størrelse godt kan håndtere.
