Kæmpebrand har raseret kinesisk skyskraber
Som en godt 200 meter høj fakkel udbrændte en 42 etager høj kontorbygning i Kina fredag. Det skriver flere medier, heriblandt Channel News Asia.
Branden fandt sted i den sydkinesiske provins Hunans hovedstad Changsha i en kontorbygning, der bruges af det statslige teleselskab China Telecom.
— China in Pictures (@tongbingxue) September 16, 2022
Ifølge Channel News Asia blev 280 brandmænd og 36 brandbiler sat ind for at bekæmpe flammerne, men det lykkes ikke før, flammerne havde omspændt i hvert fald en af bygningens facader fra top til bund.
Ifølge det lokale brandvæsen opstod branden i bygningens facade, men hvad der var årsagen, og hvordan der kunne ske brandspredning henover facaden - a la den man så ved højhusbranden i Grenfell-bygningen i London i 2017 - er der endnu ikke forklaring på.
I modsætning til Grenfell-branden ser branden i Kina foreløbig ikke ud til at koste liv eller lemmer.
Channel News Asia citerer således brandvæsenet for, at der endnu ikke fundet omkomne eller tilskadekomne, selvom flere videoer på sociale medier viser, at der var folk i bygningen, mens flammerne brændte udenfor.
Half an hour ago in Changsha, Hunan, a China Telecom building caught fire.
— Pelusium OSINT ?? (@PelusiumCap) September 16, 2022
The company states employees have been evacuated pic.twitter.com/55m7pAR3Mv
