Kæmpebatteri i Texas udligner vindkraft

Vindmølleparken Notrees i Texas er blevet koblet op på et gigantisk batteri. Målet er at udjævne vindkraftens naturlige udsving ved hjælp af batteriet, som er i stand til at levere maksimalt 36 MW i op til 15 minutter.

Projektet er første resultat af et større program, som den amerikanske stats energiministerium (DOE) satte i gang i 2009. Her blev der givet midler til at udforske forskellige teknologier til udjævning af el fra vedvarende energikilder.

Batteriet i Texas består af enkeltbatterier på hver 1 kWh og 12 volt, og 1.000 batterier sættes så sammen i større moduler på hver 1 MWh.

I sådan et anlæg er inkluderet effektelektronik og et system med kapacitorer, som gør, at modulet både kan bruges som regulært energilager, men også meget hurtigt kan tilpasse sig kraftige effektudsving fra vindmøllerne.

Opbygget som et bilbatteri

Batterierne er i princippet opbygget som traditionelle bly-batterier, som det kendes fra biler, men selve pladerne inden i batteriet består af en speciel legering af kobber, bly og tellurium.

Anlægget i Texas består af ni moduler, som hver har en størrelse, der svarer til en 40 fods container. Modulerne er leveret af firmaet Xtreme Power.

Anlægget koster i alt 242 mio. kroner, hvoraf den amerikanske stat har bidraget med 121 mio. kroner. Resten er finansieret af energiselskabet Duke Energy, som er USA's største.

Flere tilsvarende anlæg forventes at gå i drift i 2013, men DOE har gennem programmet valgt at give tilskud til vidt forskellige teknologier.

I Bakersfield, Californien, er Pacific Gas and Electricity ved at undersøge mulighederne for at bruge gamle tomme gasbrønde til opbevaring af trykluft.

I Modesto - også i Californien - arbejdes der med en batteritype, et såkaldt zink-klorid-batteri, hvor en flydende elektrolyt pumpes igennem batterier, når det skal op- og aflades.

Dokumentation

Læs om Xtrem Powers batteri

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

0,09 GWh lager. Det er itte møj man har fået for de 242 mio kr. Med den pris vil lagerkapacitet for 1 GWh koste 2,689 mia kr og fylde 11 40-fods containere.

  • 0
  • 0

9 MWh energilager til en møllepark på 153 MW - så burde den jo være hjemme - så længe der aldrig bliver vindstille i mere end 7 minutter ad gangen - - -

@Jesper: Det er 0.009 GWh, hvilket jo blot gør det endnu værre - -

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Den første harddisk jeg fik lov at benytte på en pc-lignende maskine for 28 år siden fyldte som en skotøjsæske, kostede 25000 kr og rummede 10 MB.

Hvis alle ingeniører den gang havde udvist samme niveau af entusiasme og sagt "det sgutte møj man får for de 25000 kr" så gætter jeg på vi stadig brugte 51/4" floppyer.

Hvad er det folk forventer? At al den fornødne teknologi til at gemme og levere 120 GWh skabes i løbet af en weekend og er nærmest gratis?

  • 0
  • 0

Hvis alle ingeniører den gang havde udvist samme niveau af entusiasme og sagt "det sgutte møj man får for de 25000 kr" så gætter jeg på vi stadig brugte 51/4" floppyer.

Nu er det altså sådan, at batterikapaciteten ikke følger Moore's lov på samme måde, som harddiskkapaciteten tilnærmelsesvis gør.

Meget langt fra, endda.

Det ville klæde dig at henvise til et link, der underbygger din påstand. Vis mig bare eet eneste eksempel på, at batterieffektiviteten/kapaciteten fordobles hvert andet år... eller noget, der kommer bare i nærheden.

Hvis du ikke kan det, ville det passe sig, hvis du skrev: "Ok, ja. Det kan jeg godt se. Mit skriv var noget ufunderet vrøvl"

AG

  • 0
  • 0

Hvis du ikke kan det, ville det passe sig, hvis du skrev: "Ok, ja. Det kan jeg godt se. Mit skriv var noget ufunderet vrøvl"

Hvis det er den standard du sætter, så har du vist noget at indhente.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis du ikke kan det, ville det passe sig, hvis du skrev: "Ok, ja. Det kan jeg godt se. Mit skriv var noget ufunderet vrøvl"

Hvis det er den standard du sætter, så har du vist noget at indhente. [/quote]

Nøh. Det er noget vrøvl han skriver. Han ved det. Det er problemet: Folk hiver bare et eller andet sludder ud af ærmet og lirer det af, i håbet om, at folk hopper på vognen. Du har noget at indhente, hvis du også hoppede på den.

AG

  • 0
  • 0

9 MWh energilager til en møllepark på 153 MW - så burde den jo være hjemme - så længe der aldrig bliver vindstille i mere end 7 minutter ad gangen

Måske kan man opfatte det som en slags UPS - som giver 7 minutter til at få tilkoblet et godt gammeldags kulkraftværk - eller måske et vandkraftværk.

  • 0
  • 0

Jeg tror formålet er at eliminere 'hakkerne' i effektfunktionen over korte tidsintervaller, ikke decideret at gemme energi. Kan man ikke forestille sig at effektfunktionen for en vindpark er kraftigt oscillerende både over korte og lange tidsintervaller? Det er vindtrykket i hvertfald. Hvis det er oscillationerne der skal elimineres, kan 9 MWh nok udglatte udsvingene på 5 min-intervaller for en park på 200 MW eller noget i stil.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis alle ingeniører den gang havde udvist samme niveau af entusiasme og sagt "det sgutte møj man får for de 25000 kr" så gætter jeg på vi stadig brugte 51/4" floppyer.

Nu er det altså sådan, at batterikapaciteten ikke følger Moore's lov på samme måde, som harddiskkapaciteten tilnærmelsesvis gør.

Meget langt fra, endda.

Det ville klæde dig at henvise til et link, der underbygger din påstand. Vis mig bare eet eneste eksempel på, at batterieffektiviteten/kapaciteten fordobles hvert andet år... eller noget, der kommer bare i nærheden.

Hvis du ikke kan det, ville det passe sig, hvis du skrev: "Ok, ja. Det kan jeg godt se. Mit skriv var noget ufunderet vrøvl"

AG[/quote]

Det er dig der vrøvler. Michael nævner et eksempel på at en pris på en teknologi kan ændre sig dramatisk efterhånden som teknologien udvikler sig, og det er selvfølgelig helt korrekt. Hvis man antog at den endelige pris for en teknologi ville være den samme som den totale pris for de første prototyper, så var der ikke særlig meget teknologi der kunne betale sig.

  • 0
  • 0

[quote]9 MWh energilager til en møllepark på 153 MW - så burde den jo være hjemme - så længe der aldrig bliver vindstille i mere end 7 minutter ad gangen

Måske kan man opfatte det som en slags UPS - som giver 7 minutter til at få tilkoblet et godt gammeldags kulkraftværk - eller måske et vandkraftværk.[/quote]

Netop derfor jeg opponerer mod termen "regulært energilager", som er brugt i artiklen. Et ynkeligt forsøg på at få "dimsen" til at fremstå som noget helt andet, end den reelt er: Nemlig - som du rigtigt skriver: en UPS + som Rasmus skriver: udglatning.

Lagerkapacitet som backup til vind skal have helt anderledes dimensioner - læs: vindstille i en uge.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Den første harddisk jeg fik lov at benytte på en pc-lignende maskine for 28 år siden fyldte som en skotøjsæske, kostede 25000 kr og rummede 10 MB.

Hvis alle ingeniører den gang havde udvist samme niveau af entusiasme og sagt "det sgutte møj man får for de 25000 kr" så gætter jeg på vi stadig brugte 51/4" floppyer.

Hvad er det folk forventer? At al den fornødne teknologi til at gemme og levere 120 GWh skabes i løbet af en weekend og er nærmest gratis?

Helt enig med AG i, at det er for let (amatøragtigt) at bruge udviklingen inden for IT som et generelt speedometer for al teknisk udvikling. Prøv at putte Moores lov på f.eks. flyvning eller rumfart - den udvikling har stået stort set stille sidn 1969 (Boing 747 og Armstrong på månen).

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Hmm... et af mine indlæg her havde 27 anbefalinger da jeg åbnede artiklen. Mindre end to minutter senere havde det pludselig 58 (jeg postede et nyt indlæg).

Det er, mildt sagt, usandsynligt... eller hur?

AG

  • 0
  • 0

Det under mig at det er nødvendigt med batterilager I et land så stort som USA. Når det blæser godt på vindmøllerne ude vest på, så er det måske vindstille et andet sted? Elnettet i USA er måske ikke forbundet, pengene til batterier ville måske være bedre anvendt her?

  • 0
  • 0

Der er vel heller ikke nogen, der har sagt at Moore's lov gælder for batterier.

Der sker jo udvikling, ikke bare i kapacitet, men også i materialetyper, levetid og pris, og dette projekt ville sikkert have været dobbelt så dyrt for 10-20 år siden og vil sikkert koste det halve om 5 år.

Men det er 100% sikkert, at der ikke sker nogen batteriudvikling, så snart folkene med pengene siger "det er håbløst, for dyrt, øv og bøv" og stopper denne type projekter, og dermed også 100% sikkert at ingen får gavn af forbedrede batterier om 20 år.

  • 0
  • 0

[quote]Den første harddisk jeg fik lov at benytte på en pc-lignende maskine for 28 år siden fyldte som en skotøjsæske, kostede 25000 kr og rummede 10 MB.

Hvis alle ingeniører den gang havde udvist samme niveau af entusiasme og sagt "det sgutte møj man får for de 25000 kr" så gætter jeg på vi stadig brugte 51/4" floppyer.

Hvad er det folk forventer? At al den fornødne teknologi til at gemme og levere 120 GWh skabes i løbet af en weekend og er nærmest gratis?

Helt enig med AG i, at det er for let (amatøragtigt) at bruge udviklingen inden for IT som et generelt speedometer for al teknisk udvikling. Prøv at putte Moores lov på f.eks. flyvning eller rumfart - den udvikling har stået stort set stille sidn 1969 (Boing 747 og Armstrong på månen).

mvh Flemming[/quote]

Mener du også at prisen på at bringe satelitter i omløb, eller på luftfart, har stået stille (i faste priser) siden 1969. Det var vist pris vi talte om.

  • 0
  • 0

Hmm... et af mine indlæg her havde 27 anbefalinger da jeg åbnede artiklen. Mindre end to minutter senere havde det pludselig 58 (jeg postede et nyt indlæg).

Det er, mildt sagt, usandsynligt... eller hur?

AG

Her er jeg til gengæld helt enig med dig - og glad for at du selv nævner det.

  • 0
  • 0

Nu synes jeg altså, at du gør journalisten uret. Der står:

"Kæmpebatteri i Texas udligner vindkraft

Energi fra 153 MW vindmøller skal nu udjævnes af et kæmpebatteri i Texas, USA. Batteriet kan levere 36 MW i 15 minutter, og udjævningen vil gøre nettet i området mere stabilt."

Og det dækker vel meget godt den anvendelse, du selv beskriver.

  • 0
  • 0

0,09 GWh lager. Det er itte møj man har fået for de 242 mio kr. Med den pris vil lagerkapacitet for 1 GWh koste 2,689 mia kr og fylde 11 40-fods containere.

Du har overset, at systemet består af 9 stk 40 fods containere. Altså 1 MWh pr container, svarende til ca. 1000 batterier.

Dermed: 1000 containere, ikke 11 til en GWh.

Jeg spekulerer derimod på, om der kunne være økonomi i at opstille 1-3 af disse batterier hos folk med solceller på taget. Ved godt at det har været debatteret før, hvad den form for lager koster. Der er dog den fordel ved at opstille dem (batterierne) hos folk med solceller, at invertere m.m. allerede er betalt.

Men hvad med sikkerheden..?

  • 0
  • 0

Dine bidrag til debatten er gode, og det er der mange der synes. Så det er vel meget sandsynligt, Anders.

Anders egen kommentar gik ikke på det totale antal anbefalinger, men måden de kom på (på en gang)

  • 0
  • 0

Der er vel heller ikke nogen, der har sagt at Moore's lov gælder for batterier.

Der sker jo udvikling, ikke bare i kapacitet, men også i materialetyper, levetid og pris, og dette projekt ville sikkert have været dobbelt så dyrt for 10-20 år siden og vil sikkert koste det halve om 5 år.

Men det er 100% sikkert, at der ikke sker nogen batteriudvikling, så snart folkene med pengene siger "det er håbløst, for dyrt, øv og bøv" og stopper denne type projekter, og dermed også 100% sikkert at ingen får gavn af forbedrede batterier om 20 år.

Selvfølgelig skal der da udvikles i batterier - og det bliver der heldigvis også. Men at tro på, det vil blive en rentabel storage for vindenergi, er nok en anelse optimistisk - nok derfor analogien til 5 1/4" harddisk faldt mig for brystet.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om produktionen fra disse møller varierer hurtigere end ellers, når de nu er landbaserede langt fra havet, men ville det være urimeligt at kræve af dem at deres produktion ikke varierede hurtigere end et vist maksimummål. Kan de ikke klare det, så må møllejeren jo sørge for at begrænse variationerne. Dette lager koster trods alt næsten 2mill kr/MW mølle.

  • 0
  • 0

Det gør man i Danmark/Europa. Her er der krav til den spændingskvalitet som vindmøllerne leverer for at være koblet ind på nettet... Både krav til spændingsvariationer, overharmonisk støj, frekvens, antal koblinger m.m.

Kan vindmøllen ikke leve op til de pågældende krav, bliver den koblet af nettet...

  • 0
  • 0

Hvis vi alle sammen tænker - det var ikke meget vi fik for pengene, ja hvordan skal de stakkels firmaer så få råd til at vidreudvikle teknologien, således den kan blive billigere og mere effektiv? Den slags koster mig bekendt en hel del mønt.

Vi kan da vel ikke forvente at skal udvikles af statsstøttede universiteter m.v - det er først når der kommer firmaer på banen der kan lure profit at der for alvor sker en udvikling (med mindre der gøres som da USA ville til månen før SSR, og gik ind i kampen med hele statsapperatet).

Og lige angående fly og udvikling - de fandt på en god løsning dengang, som har vist sig at holde i mange år og være driftsikker samt med god økonomi - why fix it if it ain't broken? (og siden månelandingen, har vi da også været et smut på Mars, dog uden mennesker)...

  • 0
  • 0

Vi savner helt klart et gennembrud i kapaciteten på batterier, før vi for alvor kan komme videre med en lang række maskiner (bl.a. min batteridrevne gravitationsrygsæk, som jeg gerne vil bruge til at komme afsides steder). Men mon ikke den meget hypede elbil lægger så voldsomt et pres på forskningen i batterikapacitet at noget er nødt til at ske?

Men tænk ud af boxen, for anode/katode, syre og metalplader er måske ikke liiiiige, hvad der tegner fremtiden for energioplagring. Så hellere en 1.000 ton tung granitklods, der kan oplagre den kinetiske energi fx ...

  • 0
  • 0

Det her har ing.dk da vist fået helt galt fat i.

Der er (for mig at se) tale om et grid-stabiliserings batteri, som efterånden bruges mange steder i USA, til at understøtte svage lokale elnet, når store enheder tilkobles.

Der er selvfølgelig ikke tale om at "udligne vindkraft", eller at kunne forsyne forbrugerne med strøm i 7 minutter, efter vinden har lagt sig, men derimod at kunne optage store/hurtige variationer i både forsyning og forbrug (frekvens stabilisering), som det lokale net ikke kan absorbere.

Lars Lundin og Rasmus Skovmand rammer rigtigt med deres indlæg i dag hhv kl 09:35 og 09:38.

Men de bruges ikke kun i forbindelse med vindmøller og anden intermittent VE, de bruges efterhånden overalt, hvor der er behov for at kompensere for deres (ift europæisk standard) alt for svage elnet, når større enheder tilsluttes. Det være sig store industrianlæg (demand response) såvel som fluktuerende elkraft.

Mange producenter udbyder den slags batterier, især til det amerikanske marked, baseret på mange forskellige typer kemi.

Et par eksempler: http://www.altairnano.com/wp-content/uploa... http://www.abb.com/product/us/9AAC167805.aspx

  • 0
  • 0

Dine bidrag til debatten er gode, og det er der mange der synes. Så det er vel meget sandsynligt, Anders.

Jeg er helt enig i Anders' indlæg og betragtingen om Moore's lov - mæææn - så fremragende er det indlæg da vist heller ikke, at det bør udløse 31 anbefalinger på 2 minutter.

Særligt bemærkelsesværdigt er det jo at der gik ca to timer med at udløse de næste 2 anbefalinger - så jeg deler Anders' mistanke.

Noget stinker! ;-)

  • 0
  • 0

Jeg tror formålet er at eliminere 'hakkerne' i effektfunktionen over korte tidsintervaller, ikke decideret at gemme energi. Kan man ikke forestille sig at effektfunktionen for en vindpark er kraftigt oscillerende både over korte og lange tidsintervaller? Det er vindtrykket i hvertfald. Hvis det er oscillationerne der skal elimineres, kan 9 MWh nok udglatte udsvingene på 5 min-intervaller for en park på 200 MW eller noget i stil.

Jeg var måske lidt for kontant, da jeg skrev, at anlægget også skal fungere som "regulært energilager". Pointen var, at batterier ikke kan op- og aflade så hurtigt, at de kan følge med vindkraften. Derfor er der også installeret kapacitorer til at tage de allerhurtigste udsving. De kan tilgengæld ikke lagre særlig meget energi.

Hvis man tænker på et energilager, som noget der kan lagre energi fra dag til dag eller måned til måned, så er det klart at 9 MWh ikke rækker særlig langt.

  • 0
  • 0

Enhver skoledreng ved hvordan man snyder ing.dk's primitive stemmesystem.

  • det er længe siden jeg har været skoledreng, men jeg ved at man kan lægge en ny anbefaling, hvis man sletter "småkagen" til den man allerede har lagt.

Men hvordan gøres det 31 gange på 2 minutter?

  • 0
  • 0

Et sådant batteri har kun relevans, hvor lokal vindkraft er den eneste kilde til strøm. I alle andre tilfælde findes der rigeligt af billigere løsningsmuligheder til at håndtere vindkrafts flukturation.

Og ja, ing.dk´s anbefalingssystem er fucked up. F.eks. giver visse af browsere til mac flere stemmer per klik. Det kræver hverken scripts, sletning af cookies, ikke engang onde hensigter er nødvendige.

  • 0
  • 0

0,09 GWh lager. Det er itte møj man har fået for de 242 mio kr.

Så prøv at se prisen på en pakke Duracell i Brugsen Jesper, der får du endnu mindre for pengene... røveri ved højlys dag :)

  • 0
  • 0

[quote] 0,09 GWh lager. Det er itte møj man har fået for de 242 mio kr.

Så prøv at se prisen på en pakke Duracell i Brugsen Jesper, der får du endnu mindre for pengene... røveri ved højlys dag :)[/quote]

Lad os antage at et opladeligt batteri (1.2V, 2Ah) koster ca. 10kr , det giver 0.24Wh per kr

0.09 GWh vil med denne pris koste 375 mio Kr.

Den rigtige pa 9 MWh kapacitet vil dermed koste 37,5 mio kr (og ja, jeg er godt klar over at det ikke skalererer saa liniärt :) )

Medmindre jeg har overset noget (laang dag paa kontoret)

  • 0
  • 0

Elnettet i USA er måske ikke forbundet, pengene til batterier ville måske være bedre anvendt her?

Det gaetter rigtigt, det er ikke bare at man taber meget stroem naar man sender det paa tvaers af landet men ogsaa at der ikke er megen krydsforbindelse. Det arbejder man paa at forbedre nu.

  • 0
  • 0

Den første computer jeg opgraderer RAM på var med 8 KB og det kostede 1000 kroner plus moms, men det var pengene værd idet computeren efterfølgende dermed tjente sig selv hjem på knap 1 måned. Den første eksterne harddisk var på 40 Megabyte og kostede 25.000 kroner plus moms, men også den tjente sig selv hjem. Og til historien hører at den føre 5¼ tomme papdiskette måtte jeg købe brugt fordi det var den eneste mulighed i hele Sønderborg. Fordi den var brugt kunne jeg nøjes med at betale 80 kroner. Nu er det alt sammen historie og det vil det dyre batteri også blive.

Al begyndelse er svær og nogen skal ofre penge på at udviklingen kan fortsætte.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er helt enig i Anders' indlæg og betragtingen om Moore's lov - mæææn - så fremragende er det indlæg da vist heller ikke, at det bør udløse 31 anbefalinger på 2 minutter.

Enhver skoledreng ved hvordan man snyder ing.dk's primitive stemmesystem. Så når et forumindlæg får urimeligt mange stemmer på kort tid kan man kun trække på skulderne og diskvalificere indlægget.

Upassende? Tip debatværten  
Besvar  
Citér  
Anbefal (200)  
Link

[/quote]

Jeg trækker faktisk min skepsis tilbage, mht., at der blev fedtet med anbefalinger til mine indlæg. Ovenstående viser tydeligt, at en eller anden drengerøv har måttet bruge nogle timer på at finde ud af, hvorledes man snyder med 'hits'.

Sorry to say, men mit indlæg fandt faktisk åbenbart genlyd blandt folk.

Batterikapaciteten følger bare ikke Moore's lov... og kommer næppe til det.

Det kan sagtens være, at der vil komme kvantespring inden for batterikapacitet i forhold til vægt/økonomi/etc. (hvilket jeg kun kan glæde mig til), men det er altså ikke noget, der kan sammenlignes med udviklingen af transistorer eller magnetisk lagringskapacitet.

Det går meget, meget langsommere.

AG

  • 0
  • 0

Den første computer jeg opgraderer RAM på var med 8 KB og det kostede 1000 kroner plus moms, men det var pengene værd idet computeren efterfølgende dermed tjente sig selv hjem på knap 1 måned. Den første eksterne harddisk var på 40 Megabyte og kostede 25.000 kroner plus moms, men også den tjente sig selv hjem. Og til historien hører at den føre 5¼ tomme papdiskette måtte jeg købe brugt fordi det var den eneste mulighed i hele Sønderborg. Fordi den var brugt kunne jeg nøjes med at betale 80 kroner. Nu er det alt sammen historie og det vil det dyre batteri også blive.

Al begyndelse er svær og nogen skal ofre penge på at udviklingen kan fortsætte.

Det er altså ikke alle ting man er begyndt på, som er blevet til noget. Man kalder det også misfostre, og et sådant er energilagring.

  • 0
  • 0

I den nuværende form uden tvivl et misfoster, men da forskere - i hvert fald danske forskere - kun sjældent opfinder noget der ikke allerede er opfundet, så kan det vel også gælde andre forskere.

Og det siges jo man skal lære af egne fejl. Det må derfor være et must at holde en forsker i gang med fortsat at opfinde mere og mere. Ellers skal vi starte forfra gang på gang.

  • 0
  • 0

Det er altså ikke alle ting man er begyndt på, som er blevet til noget. Man kalder det også misfostre, og et sådant er energilagring.

Energilagring i sig selv er ikke et misfoster. Det er en nødvendighed for vores mobile samfundsstruktur.Uden batterier ville vi stadig have et håndsving ude foran på bilen og benzintanken er vel et energilager i sig selv...

  • 0
  • 0

Du har helt ret i at jeg ikke kan dokumentere at udviklingen i batterikapacitet vil følge Moores lov, men det har jeg altså heller ikke påstået.

Vil du benægte at der er sket ret store fremskridt i batterikapacitet de sidste 20 år? Jeg kan huske NiCd batterier og jeg kan huske hvor meget de vejede i min første fjernstyrede el-flyver, og nu kan jeg få Li-baserede batterier der vejer meget mindre og rummer meget mere. Kan du dokumentere at de samme niveau af forbedringer ikke kan lade sig gøre hvis nogen ser et marked for det?

Venlig hilsen Michael

  • 0
  • 0

Batterikapaciteten følger bare ikke Moore's lov... og kommer næppe til det.

Hvis den så rent faktisk gjorde det, ville der formodentligt ikke gå ret mange år inden man kunne lagre energien fra en Hiroshima atombombe i et AA batteri.

Så gælder det om ikke at tabe det på gulvet. :-)

  • 0
  • 0

Bjørn,

Tak for henvisningen til projektbeskrivelsen. Pointen er at energilagring med batterier er økonomisk rentabelt i visse områder, og det er ikke bare i USA. Chile hare to store kommercielle anlæg (og flere er på vej) som tjener penge på "spinning reserve". FERC (Federal Energy Regulatory Commission) her i USA har erkendt at de hurtige ramp rates for batterier og muligheden for at reagere på både høj og lav frekvens kan være både økonomisk og teknisk bedre end selv gas turbiner, så det vil fremover være muligt for energilagring at deltage i det lokale electricitestmarket. Vi kan forvente at se flere kommercielle installationer inden for det næste par år.

Installationen i Texas er interessant fordi den prøver at maksimere udbyttet af de forskellige electricitets markeder man har her. Samtidig er Texas relativt isoleret med meget få forbindelser til resten af USA og de har en stor andel af vindkraft, så de har relativt hyppigt store strømafbrug på grund af store, pludselige udsving i forsyningen. Når man ser på hvor langsomet en gas turbine kan reagere på forbrugssignalerne, så er der stor værdi i at bruge en mindre mængde energilagring til at modsvare disse udsving. En af de ting man prøver at finde ud af er hvor meget (eller hvor lidt) energilagring der skal til for at gøre forsyningen mere stabil.

  • 0
  • 0

[quote]Det er altså ikke alle ting man er begyndt på, som er blevet til noget. Man kalder det også misfostre, og et sådant er energilagring.

Energilagring i sig selv er ikke et misfoster. Det er en nødvendighed for vores mobile samfundsstruktur.Uden batterier ville vi stadig have et håndsving ude foran på bilen og benzintanken er vel et energilager i sig selv...[/quote] Netop, og fremtidens energilagringsmedie er syntetisk fremstillede organiske forbindelser, udfra atomkraft.

Misfostrene er ing.dk's hæve-sænkelandskaber, eller pumpelagring af vand med højdeforskelle enhver ingeniør burde kunne sige sig selv ikke er økonomiske. Eller hvad med gigantiske batterier? Gak gak forslag er der nok af, mit gakgak forslag er vindmøllevinger af bly, hvad er dit?

  • 0
  • 0

Batterikapaciteten følger bare ikke Moore's lov... og kommer næppe til det.

Det er svært at sammenligne udviklingen af forskellige teknologier - vejrmøller fx har vel taget 400 år om at fordoble effekten, for det samme bestrøgne areal og uden at udvise en væsentlig forbedring i økonomien.

Batteriteknologi vil givet have sin helt egen udviklingskadence.

  • 0
  • 0

[quote]Batterikapaciteten følger bare ikke Moore's lov... og kommer næppe til det.

Det er svært at sammenligne udviklingen af forskellige teknologier - vejrmøller fx har vel taget 400 år om at fordoble effekten, for det samme bestrøgne areal og uden at udvise en væsentlig forbedring i økonomien.

Batteriteknologi vil givet have sin helt egen udviklingskadence. [/quote] Benzin- og Dieselmotorer udvikler sig hurtigere end batteridrevne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten