Traditionel kinesisk musik flyder ud af højtalerne på robotten, som kører rundt mellem de gigantiske reoler. I skæret fra LED-dioderne, pibler små spirer op i fine rækker. Spinat, rucola, mynte og basilikum.
Her, i en lagerhal midt i Taastrups beton, skal der dyrkes salater og krydderurter på hylder i kæmpe reoler, når Nordic Harvest åbner en af Europas største ‘vertikale farme’.
»Det har været en lang proces, og jeg er glad for at komme i gang, men vi er kun lige begyndt. Vi har lang vej endnu, og vi skal skalere, så vi kan disrupte hele den måde, som vi producerer fødevarer på,« siger Anders Riemann, direktør for Nordic Harvest.
Selve lagerrummet er på 7.000 kvadratmeter, og på nuværende tidspunkt består farmen af 12 reoler i 14 etager, men senere er planen at udvide til 20. På det tidspunkt vil produktionen svare til, hvad der kan dyrkes på 80 hektar land.
Et labyrintisk system af gange snor sig rundt om selve lagerhallen. De besøgende føres gennem en luftsluse, der blæser plante- og svampesporer af tøjet og fjerner insekter. På den måde sikres der et lukket miljø, så det ikke er nødvendigt at bruge pesticider.
I de tilstødende lokaler gemmer sig et rum, hvor de små spirer bliver plantet, samt et laboratorium, hvor den biologiske gødning bliver fremstillet. I kolber fodres bakterier med planterester og udskiller en aminosyrer, der blandes med mineraler.
Selve afgrøderne bliver dyrket i vand med et indhold på 0,3 procent af gødningen fra laboratoriet.
De små planter, der står på hylderne i dag, er kun testprodukter, men allerede til februar rammer de første kommercielle produkter supermarkedernes hylder. I morgen lukker Nordic Harvest nemlig for testene og begynder på den rigtige produktion.
Varmen fra LED-dioderne spreder sig til luften, der har en temperatur på den gode side af 20 grader. En monoton summen fra maskiner blander sig med den afslappende musik.
Planterne bliver beriget med ekstra CO2, og LED-dioderne er nøje indstillet. Dermed har Nordic Harvest forsøgt at skabe de mest favorable vilkår, så der sættes ekstra skub på fotosyntesen.
Selv den rolige musik, der fylder rummet, har faktisk en funktion. Ifølge Harvest Nordic stimulerer det nemlig planterne yderligere. Spørger man ind til musikken, bliver der grinet lidt, men efterfølgende henvist til, at studier peger på, at musik kan påvirke planters vækst.
»Vi har også forsøgt med rock og heavy metal, men de forskellige plantesorter har haft forskellige reaktioner. Derfor endte vi med klassisk, meditationsmusik og det traditionelle kinesiske musik,« fortæller Nordic Harvest kommunikationsansvarlige Jonas Rugaard, som følger med på rundvisningen.
Forholdene i lagerhallen gør produktionen uafhængig af årstiderne og dårligt vejr. Med en dyrkningstid på 22-28 dage, afhængig af afgrøden, kan der høstes 15 gange om året. I den nuværende fase er kapaciteten på 200-250 ton om året, men allerede i løbet af næste år er planen at udvide den til 1.000 ton.
En økonomisk bæredygtig produktion kræver dog afgrøder, som kan gro relativt hurtigt og sælges til en forholdsvis høj pris. Ellers kan udgifterne til dyrkningen ikke hentes hjem.
»Det vil aldrig nogensinde kunne betale sig at dyrke f.eks. hvede. Hvede har en lang fotosyntese, og afgrøden er lille og billig. Der kan vi aldrig følge med landbruget,« forklarer Anders Riemann.
Lige nu satses der som sagt på salater og krydderurter, men senere håber Nordic Harvest at kunne tilføje både kål, jordbær og blåbær. Anders Riemann fortæller, at Nordic Harvest også samarbejder med Københavns Universitet om at forædle rodfrugter, så de passer bedre til det vertikale landbrug.
Det sprøde rucola-blad knaser mellem tænderne. I forhold til friskhed og smag kan der ikke sættes en finger på produktet. Det er da også på disse parametre, at salaterne skal slå konkurrenterne fra landbruget.
Økonomisk kan den vertikale farm nemlig ikke måle sig med en mark. Nordic Harvest forventer at sælge sine afgrøder til supermarkederne for en pris, som ligger 20 procent over økologiske produkter.
Men Nordic Harvest mener, at de er overlegne, når det kommet til kvalitet. I det vertikale landbrug er det nemlig muligt at finjustere lysforhold og gødning, så afgrøden får et øget indhold af smags- og næringsstoffer. Samtidig kan farmene selv i vintermånederne tilbyde frisk, lokalproduceret salat.
»Vi er nødt til at lægge os i den høje ende af markedet og henvende os til forbrugere, som går op i kvalitet og i, at der ikke er pesticider i maden. Fuldstændig på samme måde, som da økologi kom frem,« siger Anders Riemann.
»Vi forsøger selvfølgelig at effektivisere og komme ned i pris, men vi konkurrerer med et landbrug, som har forædlet afgrøder og dyrkningsteknikker igennem mange hundrede år. Men når LED-teknologien billigere, bliver vores afgrøder også billigere,« forudser han.
Der har efterhånden været gang i eksperimenterne med de vertikale farme et stykke tid. Mest markant er måske firmaet Plenty, der med investeringer fra både Jeff Bezos personlige fond Bezos Expeditions og japanske Softbank er blandt de helt store spillere.
En lang række andre firmaer har også forsøgt sig, men ofte uden det store held. Det tager dog ikke modet fra folkene bag Nordic Harvest.
»Branchen har været i gang i nogle år, men amerikanerne har investeret for meget – og i det forkerte,« siger Anders Riemann og henviser til, at Nordic Harvest bruger billigere LED-dioder og mere automatisering end konkurrenterne på den anden side af Atlanten.
Han forklarer at farmen i Taastrup skal fungere som et proof of concept. Senere er planen, at lignende farme skal skyde op i nabolandene og i Vestdanmark.
»Vindmølleindustrien startede også et sted, og efter 20-30 år kan den konkurrere på pris. Vertikale farme har et stort potentiale, men det kræver investeringer og forskning,« siger han.
