Kæmpe vertikal farm i Taastrup vil disrupte fødevareproduktion

Illustration: Hjalte Josefsen

Traditionel kinesisk musik flyder ud af højtalerne på robotten, som kører rundt mellem de gigantiske reoler. I skæret fra LED-dioderne, pibler små spirer op i fine rækker. Spinat, rucola, mynte og basilikum.

Her, i en lagerhal midt i Taastrups beton, skal der dyrkes salater og krydderurter på hylder i kæmpe reoler, når Nordic Harvest åbner en af Europas største ‘vertikale farme’.

»Det har været en lang proces, og jeg er glad for at komme i gang, men vi er kun lige begyndt. Vi har lang vej endnu, og vi skal skalere, så vi kan disrupte hele den måde, som vi producerer fødevarer på,« siger Anders Riemann, direktør for Nordic Harvest.

Selve lagerrummet er på 7.000 kvadratmeter, og på nuværende tidspunkt består farmen af 12 reoler i 14 etager, men senere er planen at udvide til 20. På det tidspunkt vil produktionen svare til, hvad der kan dyrkes på 80 hektar land.

Uden jord og pesticider

Energiforbruget til dioderne er delvist fleksibelt, og derfor kan Nordic Harvest udnytte de tidspunkter, hvor elprisen er lav. Illustration: Hjalte Josefsen

Et labyrintisk system af gange snor sig rundt om selve lagerhallen. De besøgende føres gennem en luftsluse, der blæser plante- og svampesporer af tøjet og fjerner insekter. På den måde sikres der et lukket miljø, så det ikke er nødvendigt at bruge pesticider.

I de tilstødende lokaler gemmer sig et rum, hvor de små spirer bliver plantet, samt et laboratorium, hvor den biologiske gødning bliver fremstillet. I kolber fodres bakterier med planterester og udskiller en aminosyrer, der blandes med mineraler.

Selve afgrøderne bliver dyrket i vand med et indhold på 0,3 procent af gødningen fra laboratoriet.

De små planter, der står på hylderne i dag, er kun testprodukter, men allerede til februar rammer de første kommercielle produkter supermarkedernes hylder. I morgen lukker Nordic Harvest nemlig for testene og begynder på den rigtige produktion.

Fotosyntese med fart på

For at beskytte miljøet i lagerhallen bliver luften filtreret, inden den kommer ind. Illustration: Hjalte Josefsen

Varmen fra LED-dioderne spreder sig til luften, der har en temperatur på den gode side af 20 grader. En monoton summen fra maskiner blander sig med den afslappende musik.

Planterne bliver beriget med ekstra CO2, og LED-dioderne er nøje indstillet. Dermed har Nordic Harvest forsøgt at skabe de mest favorable vilkår, så der sættes ekstra skub på fotosyntesen.

Selv den rolige musik, der fylder rummet, har faktisk en funktion. Ifølge Harvest Nordic stimulerer det nemlig planterne yderligere. Spørger man ind til musikken, bliver der grinet lidt, men efterfølgende henvist til, at studier peger på, at musik kan påvirke planters vækst.

»Vi har også forsøgt med rock og heavy metal, men de forskellige plantesorter har haft forskellige reaktioner. Derfor endte vi med klassisk, meditationsmusik og det traditionelle kinesiske musik,« fortæller Nordic Harvest kommunikationsansvarlige Jonas Rugaard, som følger med på rundvisningen.

Forholdene i lagerhallen gør produktionen uafhængig af årstiderne og dårligt vejr. Med en dyrkningstid på 22-28 dage, afhængig af afgrøden, kan der høstes 15 gange om året. I den nuværende fase er kapaciteten på 200-250 ton om året, men allerede i løbet af næste år er planen at udvide den til 1.000 ton.

En økonomisk bæredygtig produktion kræver dog afgrøder, som kan gro relativt hurtigt og sælges til en forholdsvis høj pris. Ellers kan udgifterne til dyrkningen ikke hentes hjem.

»Det vil aldrig nogensinde kunne betale sig at dyrke f.eks. hvede. Hvede har en lang fotosyntese, og afgrøden er lille og billig. Der kan vi aldrig følge med landbruget,« forklarer Anders Riemann.

Lige nu satses der som sagt på salater og krydderurter, men senere håber Nordic Harvest at kunne tilføje både kål, jordbær og blåbær. Anders Riemann fortæller, at Nordic Harvest også samarbejder med Københavns Universitet om at forædle rodfrugter, så de passer bedre til det vertikale landbrug.

Konkurrence på smag

Det sprøde rucola-blad knaser mellem tænderne. I forhold til friskhed og smag kan der ikke sættes en finger på produktet. Det er da også på disse parametre, at salaterne skal slå konkurrenterne fra landbruget.

Økonomisk kan den vertikale farm nemlig ikke måle sig med en mark. Nordic Harvest forventer at sælge sine afgrøder til supermarkederne for en pris, som ligger 20 procent over økologiske produkter.

Men Nordic Harvest mener, at de er overlegne, når det kommet til kvalitet. I det vertikale landbrug er det nemlig muligt at finjustere lysforhold og gødning, så afgrøden får et øget indhold af smags- og næringsstoffer. Samtidig kan farmene selv i vintermånederne tilbyde frisk, lokalproduceret salat.

»Vi er nødt til at lægge os i den høje ende af markedet og henvende os til forbrugere, som går op i kvalitet og i, at der ikke er pesticider i maden. Fuldstændig på samme måde, som da økologi kom frem,« siger Anders Riemann.

»Vi forsøger selvfølgelig at effektivisere og komme ned i pris, men vi konkurrerer med et landbrug, som har forædlet afgrøder og dyrkningsteknikker igennem mange hundrede år. Men når LED-teknologien billigere, bliver vores afgrøder også billigere,« forudser han.

Flere farme på vej

Indtil videre har Nordic Harvest investeret i otte robotter, men når selskabet skalerer op, skal der automatiseres yderligere. Illustration: Hjalte Josefsen

Der har efterhånden været gang i eksperimenterne med de vertikale farme et stykke tid. Mest markant er måske firmaet Plenty, der med investeringer fra både Jeff Bezos personlige fond Bezos Expeditions og japanske Softbank er blandt de helt store spillere.

En lang række andre firmaer har også forsøgt sig, men ofte uden det store held. Det tager dog ikke modet fra folkene bag Nordic Harvest.

»Branchen har været i gang i nogle år, men amerikanerne har investeret for meget – og i det forkerte,« siger Anders Riemann og henviser til, at Nordic Harvest bruger billigere LED-dioder og mere automatisering end konkurrenterne på den anden side af Atlanten.

Han forklarer at farmen i Taastrup skal fungere som et proof of concept. Senere er planen, at lignende farme skal skyde op i nabolandene og i Vestdanmark.

»Vindmølleindustrien startede også et sted, og efter 20-30 år kan den konkurrere på pris. Vertikale farme har et stort potentiale, men det kræver investeringer og forskning,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal nok blive godt. En dag bliver der mangel på landbrugsjord og så er denne teknologi klar til at supplere, så længe de ikke går på kompromis med kvaliteten. Flot flot.

  • 10
  • 1

Selv den rolige musik, der fylder rummet, har faktisk en funktion. Ifølge Harvest Nordic stimulerer det nemlig planterne yderligere

vi kender alle begrebet 'en køn plante', og har måske også hørt om musik i kostalden:

https://www.berlingske.dk/kultur/skal-vi-b...

, men det her går unægteligt et skridt videre! Måske skulle man (her i 250-året for Beethovens fødsel) afprøve Kreuzersonaten? :)

  • 3
  • 2

Så må substitution hellere bruges, da der er tale om en begrænset produktion ændres fra almindelige drivhuse til automatisering. Ikke en væsentlig ændring eller overflødiggørelse. Det er blot en følge af teknologisk udvikling ved automatisering og effektivisering. Vertikal jordbrug burde hellere hede: automatiseret drivhusgartneri.

Ikke så meget med afbrydelse, forstyrrelse eller sammenbrud. Blot udvikling af en niche.

  • 11
  • 3

Fuck you ! John

I en periode, hvor jeg var noget stresset, påtalte min smukke livsledsagerske, at jeg var begyndt at bruge F.ck og f.cking i rigtigt mange sætninger.

Som det milde, kærlige og forstående menneske hun er, insisterede hun på, at hvis det var nødvendigt for mig at lukke damp ud på den måde, burde jeg bruge det gode gamle danske "samleje" hver gang, der var et F-ord på vej.

Efter at have praktiseret det en hel dag: nørj, hvor det gik op for mig, hvor samlejende bøvet det egentligt lyder :-)

/Bo

  • 13
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten