Da en gruppe kinesiske forskere tog ud i Tarimbækkenet, havde de bestemt ikke regnet med at gøre et fund i den størrelsesorden, de gjorde.
Et kæmpe underjordisk hav med mere vand i sig end de fem største søer i Nordamerika tilsammen, dukkede nemlig op. Det skriver blandt andre hjemmesiden Inhabitat.
»Det er en skræmmende mængde vand, vi har fundet. Vores estimat er endda ret konservativ. Den virkelige mængde kan være endnu større,« har professor Li Yan fra Xinjiang Institut for Økologi og Geografi, som stod bag fundet, udtalt.
Faktisk var forskergruppen slet ikke på jagt efter vand - de jagtede kulstof.
Li Yan ledte efter kulstof i Tarimbækkenet, da atmosfæren over området er stort set blottet for kulstof, hvorfor forskere i mange år har forsøgt at finde ud af, hvad der sker med kulstoffet.
Og selvom den opdagede vandmængde er utrolig, er mængden af kulstof faktisk det samme.
Det underjordiske hav fungerer nemlig som en slags kulstof-’vask’, som opsamler vand fyldt med kulstof.
Den mængde CO2, vand kan optage, stiger eksponentielt med graden afalkalinitet og lineært med indholdet af salt.
Den basiske ørkenoverflade vil derfor optage betydelige mængder af CO2 fra atmosfæren, som bliver ledt ned i undergrunden af regnvand, smeltevand fra de omkringliggende bjerge og kunstvanding fra landbrug i nærheden fremgår det af den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i Geophysical Research Letters.
Forskerne forklarer i deres artikel, at optaget kan være op til 20 gram kulstof pr. kvadratmeter pr. på. Det er langt højere end andre forskere tidligere har vurderet,
Kombinationen af det basiske sand på overfladen og saltvandet dybt nede i undergrunden skaber de perfekte forhold for opbevaring af det kulstofholdige vand, som dermed hober sig mere og mere op, og altså nu har skabt et kæmpe underjordisk hav.
Det underjordiske hav indeholder mere kulstof end samtlige planter på jorden tilsammen, skriver hjemmesiden Inhabitat. Derfor vil et udslip også være fatalt.
»Det fungerer ligesom en dåsecola. Hvis man åbner den, siver alle gasserne ud. I det her tilfælde vil det være ekstreme mængder drivhusgasser, der siver op i atmosfæren,« forklarer Li Yan ifølge Inhabitat.
Han mener, at vi med denne opdagelse må ændre vores definition af ørkener, og at samme undersøgelser må blive foretaget i alle verdens ørkener, der potentielt kan gemme på samme hemmeligheder som Tarimbækkenet.
