Da en gruppe kinesiske forskere tog ud i Tarimbækkenet, havde de bestemt ikke regnet med at gøre et fund i den størrelsesorden, de gjorde.
Et kæmpe underjordisk hav med mere vand i sig end de fem største søer i Nordamerika tilsammen, dukkede nemlig op. Det skriver blandt andre hjemmesiden Inhabitat.
»Det er en skræmmende mængde vand, vi har fundet. Vores estimat er endda ret konservativ. Den virkelige mængde kan være endnu større,« har professor Li Yan fra Xinjiang Institut for Økologi og Geografi, som stod bag fundet, udtalt.
Faktisk var forskergruppen slet ikke på jagt efter vand - de jagtede kulstof.
En kulstof-’vask’
Li Yan ledte efter kulstof i Tarimbækkenet, da atmosfæren over området er stort set blottet for kulstof, hvorfor forskere i mange år har forsøgt at finde ud af, hvad der sker med kulstoffet.
Og selvom den opdagede vandmængde er utrolig, er mængden af kulstof faktisk det samme.
Det underjordiske hav fungerer nemlig som en slags kulstof-’vask’, som opsamler vand fyldt med kulstof.
Den mængde CO2, vand kan optage, stiger eksponentielt med graden afalkalinitet og lineært med indholdet af salt.
Den basiske ørkenoverflade vil derfor optage betydelige mængder af CO2 fra atmosfæren, som bliver ledt ned i undergrunden af regnvand, smeltevand fra de omkringliggende bjerge og kunstvanding fra landbrug i nærheden fremgår det af den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i Geophysical Research Letters.
Forskerne forklarer i deres artikel, at optaget kan være op til 20 gram kulstof pr. kvadratmeter pr. på. Det er langt højere end andre forskere tidligere har vurderet,
Kombinationen af det basiske sand på overfladen og saltvandet dybt nede i undergrunden skaber de perfekte forhold for opbevaring af det kulstofholdige vand, som dermed hober sig mere og mere op, og altså nu har skabt et kæmpe underjordisk hav.
Læs også: Jorden er forbavsende effektiv til at fjerne CO2 fra atmosfæren
Det underjordiske hav indeholder mere kulstof end samtlige planter på jorden tilsammen, skriver hjemmesiden Inhabitat. Derfor vil et udslip også være fatalt.
»Det fungerer ligesom en dåsecola. Hvis man åbner den, siver alle gasserne ud. I det her tilfælde vil det være ekstreme mængder drivhusgasser, der siver op i atmosfæren,« forklarer Li Yan ifølge Inhabitat.
Han mener, at vi med denne opdagelse må ændre vores definition af ørkener, og at samme undersøgelser må blive foretaget i alle verdens ørkener, der potentielt kan gemme på samme hemmeligheder som Tarimbækkenet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
"nogle værdier der er håndterbare - uden at skulle efter'googles' og 'wikipideres'." Hvad hedder disse discipliner på engelsk?
Er det bare mig der har en livlig fantasi - eller er der en korrelation imellem tidligere tiders 'Ugens Rapport' der tillige kunne bibringe historier omkring opfindelser om biler der kunne køre 400 km på en ltr. benzin - konspirations teorier om visse flade flyvende tallerkener og lignende - det vi i vore dage kalder 'breaking news'.
Nuvel - noget af den bedste udvikling siden da er om noget nok kommentarfeltet , hvor det faktuelle om artiklen egentlig nok mere forefindes end i selve den såkaldte 'breaking news'.
Og misforstå mig ikke - fortsæt med at skrive artikler , oversætte og bibringe emner der kan skabe synergier os alle imellem. Men forsøg at holde nyhederne i en rammende generaliserende nuance - og brug nogle værdier der er håndterbare - uden at skulle efter'googles' og 'wikipideres'.
De 2 sidstnævnte - egenskaber som eftertiden såmænd sikkert også er beriget med siden Ugens rapport flashede mere end 'breaking news'.
Eller er jeg urimelig i min tilgang :-)
Kh.
.. jeg kunne ikke finde noget dansk wikipedia-opslag, derfor det engelske.
Jeg tror det Frits Nielsen mener er at så bør du selv skrive wikipedia opslaget (ovesætte det engelske). Så er det der næste gang nogen skal bruge det.
Indgå i en omdannelse til brændstof sammen med elektricitet (vindmøller og solceller) og brint fra spaltet vand i en energiproduktion ?
Det underjordiske hav indeholder mere kulstof end samtlige planter på jorden tilsammen
Kan det virkelig have sin rigtighed? Det lyder ret vildt.
Hvad er det jeg i virkeligheden skal forestille mig..?
Du skal nok forestille dig et poroest stenlag, dvs. en enorm grundvandslomme.
Hvorfor ikke en sø, det er vel ikke saltvand, og står vel heller ikke i forbindelse med verdenshavene ?
Det kan godt være, at jeg spørger dumt, men når nogen snakker om et underjordisk hav, så ser jeg fritstående vand, som man kan dykke ned i og svømme i..!?
.. måske endog med hulrum og kyster..!
Hvad er det jeg i virkeligheden skal forestille mig..?
Er det sådan at de fem største søer i USA = The Great Lakes? Jeg har ikke checket om andre søer kunne komme i betragtning, den mindste rummer blot 480 kubik-kilometer volumen, men til sammen snakker vi mere end 22500 kubik-kilometer ... gisp.https://en.wikipedia.org/wiki/Great_LakesHvor finder jeg volumenet på denne her kinesiske underjordiske sø? /Claus
Jeg har indset det. Problemet er bare at når det kommer over Tera og under pica bliver jeg usikker på ti'er potenserne. Så hellere skriv det med titalseksponenter. Hvem husker lige hvad Yotta of Zetta er. Men for guds skyld undgå mere end million hvis det skal være på den måde. Der er for megen tvivl når man kommer over den størrelse. Er det udenlandsk eller dansk benævnelse.https://en.wikipedia.org/wiki/Metric_prefixhttps://da.wikipedia.org/wiki/SI-pr%C3%A6fiksI øvrigt er det lidt pudsigt at Kg er standard massen så at sige, som SI systemet bruger. De kunne godt have givet den sit eget navn.Hvorfor det? Kilogram, megagram, gigagram osv. er da gode SI-enheder, som jeg troede, vi var enige om at foretrække på et teknisk nyhedsmedium
Du linker til wiki med ord alkalinitet, fint
men hvorfor på engelsk, du kan jo bare skrive om alkalinitet på dansk wiki.
Den Store Danske. har lidt om emnet, men ikke meget https://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kemi_generelt/alkalisk
.. jeg kunne ikke finde noget dansk wikipedia-opslag, derfor det engelske.
Det er jo en anden besynderlighed, at de skal opgive sådan noget i gram.
Hvorfor det? Kilogram, megagram, gigagram osv. er da gode SI-enheder, som jeg troede, vi var enige om at foretrække på et teknisk nyhedsmedium. Men vi kan da godt over til billioner (danske af slagsen, ikke amerikanske) af flodhestevægt eller noget i den stil - sålænge det kun er et overslag.
Du linker til wiki med ord alkalinitet, fint men hvorfor på engelsk, du kan jo bare skrive om alkalinitet på dansk wiki.
Jeg håber min pensionskase ser til at komme af med VW og klimaaktier.Hurtigt
Hej Svend
Et petagram er lig et gigaton. Prøv selv at afstemme enhederne og præfixerne.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Man må ikke bruge PKg, men man kan give vægten i ton så.
Det er jo en anden besynderlighed, at de skal opgive sådan noget i gram. Vi andre bruger kg som normalt anvendt vægtenhed, undtagen når mængden er væsentligt under 1kg, men det er 1000 petagram ikke.1000 petagram
Jeg tænkte også først, at det måske var et stort kulfelt de ledte efter, men så fandt vandet i stedet for.
De gjorde de jo sådant set også, men ikke et kulfelt i traditionel forstand.
De ledte efter, hvor og hvordan kulstof fra CO2 i atmosfæren optages i jorden på anden vis, end når CO2 optages i planter.
De opdagede så, at det blev optaget i vand i et ørkenområde, hvor der var meget store mængder vand (med opløst CO2) under overfladen.
I artiklen i Geophysical Research Letters vurderer forskerne, at der på denne måde over hele kloden er lagret 1000 petagram - som nok skal opfattes som et løst overslag.
Hvorfor kan de ikke bruge de rette benævnelser, men konsekvent kalder kuldioxid for kul. Jeg tænkte også først, at det måske var et stort kulfelt de ledte efter, men så fandt vandet i stedet for.
Jeg har i artiklen tilføjet lidt om sammenhængen mellem alkalinitet og optaget af CO2 i vand og sat tal på effekten ud fra originalartiklen i Geophysical Review Lettes, som jeg også har et indsat et link til.
Ja, og med basisk jord omkring bliver det bundet som stabilt karbonat, der er noget så fredeligt.f.eks. er CO2 vandopløseligt.
Noget er gået galt i oversættelsen.
Artiklen gengiver indholdet af den citerede artikel.
Men den er stadig svær at forstå - fordi det ikke fremgår hvordan den omtalte kul findes ? Det er jo næppe som granulat, og kul kan vist ikke opløses på ret mange måder. Kulholdige forbindelser måske ? - f.eks. er CO2 vandopløseligt.
Er der en oversættelsesfejl bag den lænkede artikel ?