Kæmpe test af brint fra elektrolyse på vej i København

Et nyt konsortium gør klar til at demonstrere et anlæg med brint fra elektrolyse, brintlager og brændselsceller, der skal integreres med hovedstadens energisystem.

Hvis alt går efter planen, kan et banebrydende brintsystem være på vej til at blive demonstreret i København fra 2015.

Systemet skal vise, hvordan brintteknologier kan indgå i fremtidens fleksible energiforsyning og dermed hjælpe Københavns Kommune med at nå sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Bag planerne står et konsortium med deltagelse af Københavns Kommune, Hofor (før Københavns Energi), DTU samt virksomhederne Dantherm Power, Haldor Topsøe, H2 Logic, GreenHydrogen.dk, Dansk Gasteknisk Center og Partnerskabet for brint og brændselsceller.

Analyser før investeringsbelsutning

Parterne er netop blevet enige om at gennemføre fase 1 af projektet med et budget på fire millioner kroner, der dels er finansieret af partnerne i konsortiet, dels af en bevilling fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Energistyrelsen.

Her vil parterne skabe overblik over de tekniske løsninger, sikkerhedsaspekter, tidsforbrug og økonomien ved at gennemføre demonstrationsprojektet. Løsningen skal endvidere sammenlignes med andre alternativer, og endelig skal første fase levere de solide og detaljerede analyser, som investeringsbeslutningen skal baseres på.

Projektleder på CopenHydrogen, Lone Pedersen fra Københavns Kommune, forklarer, at kommunen forventer at blive klogere på, om man i København i fremtiden skal satse på brint og brændselsceller som balancerings- og lagringsteknologi:

»Der mangler erfaringer inden for dette område i Danmark, og CopenHydrogen kan være med til at belyse hvorvidt teknologien er moden til demonstration i København,« siger hun i en pressemeddelelse, som ligger på projektet hjemmeside.

1 MW elektrolyseanlæg

Ifølge hjemmesidens beskrivelse skal systemet - hvis man vælger at gå videre - omfatte et brintproducerende elektrolyse-anlæg på 1 MW, et brændselscelleanlæg med samme effekt, et brintlager og en kombineret elektrolyse/brændselscelle-enhed.

Disse enheder skal integreres med det øvrige energisystem i København, nemlig elnettet med solceller og vindmøller, fjernvarmenettet, bygassen og kommunens nye brinttankstation, og på den måde være med til at gøre hele systemet så fleksibelt som muligt.

Ideen er for eksempel, at overskydende vindmølle- og solcellestrøm via elektrolyseanlægget kan lagres som brint, der så kan producere strøm på brændselscellerne, når der er brug for dét. Eller brinten kan hældes på kommunens 15 elbrint-biler eller tilsættes gassystemet.

Læs også: Her er Københavns 15 nye brintbiler med egen tankstation

Overskudsvarmen fra brændselscellerne og elektrolysen kan udnyttes i fjernvarmesystemet.

DTU vægter praktisk test højt

Flere DTU-institutter deltager i projektet og leder arbejdspakken, der hedder 'Teknologiafklaring og -forberedelse':

»Vi har mange års erfaring med brændselsceller og elektrolyse, og vi er meget interesserede i at få teknologien afprøvet i et stort sammenhængende system, der indgår i en praktisk virkelighed,« siger centerleder Eva Ravn Nielsen fra FCH Testcenter på DTU Energikonvertering til DTU-avisen.

Analysefasen løber over 2013-2014, mens fase 2, demonstrationsfasen, i givet fald strækker sig fra 2014-2018. Fase 3 kommer efter 2018 og er en kommercialisering af konceptet.

Kommentarer (12)

Ideen er for eksempel, at overskydende vindmølle- og solcellestrøm via elektrolyseanlægget kan lagres som brint, der så kan producere strøm på brændselscellerne, når der er brug for dét.

Når man tænker på at denne "overskydende" strøm er betalt dyrt via støtte og så yderligere vil bruge en masse penge på at kunne bruge den. Det ligner efterhånden Ebberød bank.
Var det ikke meget billigere i første omgang slet ikke at bruge den, når der ikke er brug for den.
Hvis de synes det er synd ikke at bruge den dyrt betalte overskudsstrøm, så kunne de tilbyde os almindelige brugere at købe den på udsalg.
De kunne starte med at undersøge kommercialiseringen rent teoretisk, for det er alt sammen kendte teknologier der har været kendt i mange år.

  • 8
  • 9

Problemet er at efterspørgslen på strøm om natten ikke er så stor. Kombiner det med et kraftig stormvejr, hvorefter du har en overproduktion.
Hertil kommer problem stillingen med, at levering af energi fra vindmøller/solceller variere. Så i perioder i løbet af dagen har du en stor energi produktion fra vindmøller og solceller... Senere på dagen har du en lav produktion... Senere har du en høj produktion...
Så det er smart at overproduktionen oplagres som brint...

  • 6
  • 0

Nogen der ved hvor stor energitab der er ved, at lave strøm om til brint og tilbage igen?

Har overvejet en energi model for vedvarende energi.
Hvor alt energi fra vedvarende energi kilder laves om til brint. Brintlageret tages først i brug, når man når et vis niveau. Hvorfra man ved at man minimum kan lever strøm i et bestemt antal timer.
Når brintlageret er opbrugt kan et kraftværk overtage energi produktionen, indtil brintlageret igen er klar til brug.

Fordelen skulle være, at reducer overproduktion af strøm. Samt gøre levering af strøm fra vedvarende energikilder mere stabil.

Nogen der kan se nogen ulemper ved denne model? Udover energitab ved brint produktion?

  • 1
  • 0

Problemet er at efterspørgslen på strøm om natten ikke er så stor. Kombiner det med et kraftig stormvejr, hvorefter du har en overproduktion.


Hvis der ikke er aftagere til strømmen mener jeg det er vindmøllernes problem, så de kan selv lave strømmen til brint og tilbage igen ved vindstille.
At man ikke ser sådanne projekter skyldes nok en kombination af elendig økonomi og at alle andre synes at de skal hjælpe vindmøllerne af med strømmen.

  • 3
  • 4

Det er faktisk sådan, at mange vindmøller står stille når vinden blæser, fordi el priserne går i nul. Hvorefter det koster ejerne af vindmøllerne penge, at producer strøm. Derfor står mange vindmøller stille når det blæser. Hvilket virker lidt latterligt...

Hvis anlægget bliver en succes, vil vi nok ser mange flere af slagsen i fremtiden.

Det eneste problem med brint er at det er lidt sprængfarligt...

  • 4
  • 1

pumpet ud i nettet, når den først skal betales ved en mølleejer til 105 øre/kWh, derefter spaltes til brint, som så derefter skal omdannes til energi igen ?

Er det ikke "for dyrt" selvom man betragter overskudsstrøm fra møller / solceller som "gratis"?

Er lagre af brint ikke også voldsomt dyre / kWh?

  • 3
  • 1

Hvis brinten alligevel skal bruges til fjernvarme, er det billigere at tænde el-patroner i fjernvarmekedlen, fremfor omvejen over brint. Brintproduktionen giver kun mening, hvis den bruges til transport i personbiler, busser, lastbiler mm.

Alternativet til udelukkende brug indenfor energisektor, kunne f.eks blive produktion af gødning, frysetørring , aluminium, metal mm. Men dertil kræves en ændring i afgiftsbyrderne.

  • 1
  • 0