Kæmpe solkraftværk sætter fugle i brand i luften
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmpe solkraftværk sætter fugle i brand i luften

Illustration: Wikipedia / Aioannides

De færreste kan sige sig fri for at have forsøgt - eller overværet - at brænde myrer af med forstørrelsesglas.

I USA, hvor alting er større, er det verdens største solkraftværk, Ivanpah Solar Electric Generating System, i den udtørrede sø Ivanpah i den amerikanske delstat Californien, der er forstørrelsesglasset. Uforvarende fugle i flugt er myrene.

Med 300.000 spejle, hver på størrelse med en garagedør, der er rettet mod et opsamlingstårn, kan spejlene skabe temperaturer på op mod 550 grader. Det er dødbringende for fugle, der uforvarende flyver ind foran spejlenes brændpunkt. Og det er lige netop det, der sker.

De uheldige fugle bryder i brand for derefter med en hale af røg efter sig at dale til jorden. Et fænomen, de lokale har kaldt for streamers efter røgstriben på himlen.

Nærmere undersøgelser af de faldne fugle viser, at fjerpragten er så forbrændt, at fuglen med ét ikke længere er i stand til at flyve. Nogle af fuglene er døde, når de rammer jorden, mens andre viser tegn på pletvise forbrændinger af fjerpragten.

Læs også: Glasfacader dræber årligt mellem 365 og 988 millioner fugle i USA

»Dødsfaldene er alarmerende. Det er svært at sige, om det er placeringen eller teknologien, men der bør tages særlige forholdsregler,« siger Garry George, direktør for miljøorganisationen Center for Biological Diversity.

Organisationen vurderer, at det i alt bliver til 28.000 forkullede fugle om året, et antal, som nu har fået flere organisationer til at kræve anlægsstop for nye solkraftværker, indtil de samlede konsekvenser ved energiformen er undersøgt nærmere.

Robert Weisenmiller, formand for de californiske energimyndigheder, siger, at omfanget af fugledøden har overrasket myndighederne, og at man nu vil se nærmere på, hvordan anlæggets størrelse spiller ind.

»Vi har ikke set et lignende omfang af fugledød ved andre og mindre solenergianlæg i USA og Europa,« siger han.

Læs også: Fugle har tilpasset sig strålingen ved Tjernobyl

U.S. Fish and Wildlife kræver en samlet optælling af døde fugle gennem et helt år for at afdække problemets reelle omfang.

Selskaberne bag er også opmærksomme på det prekære problem.

»Vi tager problemstillingen meget alvorlig,« siger Jeff Holland, en talsmand for NRG, til AP.

NRG ejer solkraftværket sammen med blandt andet Google og har planer om at opføre et endnu større solkraftværk i en endnu mere dyrerig egn af delstaten. Ifølge planerne, der skal godkendes i efteråret, vil tårnet blive 75 etager højt eller næsten dobbelt så højt som tårnet i den eksisterende solpark.

Det frygtes, at det større anlæg vil være op til fire gange så farligt for dyrelivet i nærområdet, der blandt andet tæller truede arter som vandrefalke og kongeørne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom det er mange flere døde fugle end af fukushima og chernobyl til sammen så er det vel ok pris at betale for el forsyning. Det der må afgøre det er prisen på elfremstillingen.
Selvom a kraft er sikrere end sol og vindkraft så er der situationer hvor det er bedre at udnytte den kilde der er tilgængelig hvis det er billigere. Kan solkraft ikke konkurere i ørkenen der så er der sku ikke meget fis ved den kilde så det vil jeg da håbe :)

  • 10
  • 41

Jeg tror desværre at et net er upraktisk, da det nok skal have ret store dimensioner. 550 grader betyder at det er ret ret stort område omkring fokus punktet. Vi er nok nærmere ude i et akustisk skræmme system.

  • 14
  • 1

er det ikke muligt at sætte noget net op, der kan holde fuglene udenfor?

I princippet jo, men der er visse problemer.

Fuglene brænder kun op når de kommer inden for en vis afstand af brændpunktet for alle spejlene.
Nettet skal derfor sættes op i en vis afstand fra brændpunktet, hvor temperaturen er lav nok til at både fugle og net ikke tager skade.

Brændpunktet er på et tårn i ca 140m højde, så et eventuelt net skal med andre ord spændes ud mellem endnu højere tårne der skal konstrueret rundt om det centrale tårn.

Og så er der spørgsmålet om, hvordan sådan et net vil påvirke fuglene. Vil de hænge fast i det eller vil de bygge rede i det?

  • 9
  • 3

Jeg sagde ikke det ikke var uden udfordringer :P
Vi har på en lokal fabrik haft problemer med fugle, og der blev også investeret i en akutisk skræmmer.
Det virkede fremragende i starten, mågerne holdt sig langt væk i over et halv år. Idag sidder de nærmest direkte ovenpå højtaleren....

  • 10
  • 0

Ikke at jeg er en fugle ekspert, men siden opfindelsen af glas ruden har fugle siddet og hakket på ruden fordi de ikke helt kan greje konceptet af noget de kan se igennem. Hvis de da ikke bare hamrer direkte ind i ruden med fuld fart og brækker nakken. At lære fugle at flyve udenom noget de ikke kan se har lange udsigter :-)

  • 12
  • 0

Hver dag skydes tusinder af fugle i alverdens lufthavne og tonsvis af fisk og havpattedyr bliver beskadiget af skibsskruer eller malet til fiskefars i de mange turbineskruer.
Vindmølleprojekter bliver stoppet pga. en sjælden flagermus, men menneskene omkring møllerne bliver ikke hørt o.s.v.
Lad os sætte lidt proportioner på, inden det går over i ren Disney-romantik ;-)

  • 18
  • 13

Der et selvfølgelig synd for de små kræ, at de går op i røg, men det er også synd, at 2.000.000* mennesker lader livet (årligt !!!) på grund af luftforurening; hovedsalig fra motortrafik, småindustri og kulfyrede kraftværker. Set i min optik er der ingen grund til at tøve med at opbygge et net af solkraftværker i lande, hvor solen skinner mere pålideligt end i Danmark.
*Kilde: http://www.who.int/mediacentre/news/releas...

  • 15
  • 5

@ Christian P.B.P. : fugle lærer ikke af andre fugles kranke skæbne. Skræmmelyde vænner de sig til, men silhouetterne af rovfugle har altid været et godt skræmmemiddel. Blot ikke for rovfuglene selv.

Et nyt tårn skal være 75 etager højt, skriver journalisten. Er en etage blevet en ny måleenhed og hvad svarer een etage i metermål?

  • 9
  • 1

En halv branket ørn med klodser og opkast :-)

der er mere alvorlige ting på programmet, vi har opbrugt vores ressurcer for hele året idag, vi skal bruge 1½ jordklode for at det slår til.

  • 4
  • 7

Ja men de kan da i det mindste finde ud af basal fysik og logik.

Vi opvarmer vores klode fordi vi absorberer for meget stråling fra solen.

Ja lad os løse problemet ved at absorberer endnu mere stråling....

Det må være bevis på at selv ingeniører er retarderede aber idag, fordi intelligens er ikke at finde nogle steder. Hvis folk da faktisk er ingeniører herinde...

  • 3
  • 30

I "gamle dage" var det de store radarinstallationer i forsvarets "Early Warning" systemer, der brændte fugle på træk, når de fløj for tæt forbi de roterende antenner.

Tiltrækkes fugle flokke af lyset som insekter om natten?
Eller er det bare den tilfældige mængde fugle, der passerer det lille volumen luftrum med den høje stråling?
Mon det betyder noget for arternes overlevelse?

/karsten

  • 1
  • 0

Værket er på omkring 150MW i peak og løser ikke det evindelige VE lagerproblem udenom offentlig velvilje og betaling.
Hvis USAs højlastbehov skal dækkes således bliver fugletabet noget større end de 28000 årligt.
Har egentlig altid syntes at den der Hvidhovede ørn var et skrækkeligt symbol for et civiliseret land og når de er brændt ud af luftrummet bliver de nok også fjernet fra officielle brevhoveder.

  • 3
  • 9

Er der ikke nogen der kan bygge et track and trace system monteret med et af de non-lethal microbølgevåben man har set det amerikanske militær er ved at stille op? Udviklingsomkostningen vil være ret høj, men enhedsprisen burde ikke være særlig høj i masseproduktion, og det lyder som om at der er ret mange steder, hvor netop en sådan application er brugbar.

  • 1
  • 4

I Storbritannien og mange andre steder har man faste biologer ansat der checker om der er birdstrikes. Et projekt jeg har været tilknyttet i Skotland, ville 4 birdstrikes på 2 måneder på en vilkårlig mølle give den pågældende biolog mulighed for at lukke for den pågældende mølle ned indtil man havde mitigationsplaner klar. Det var et krav deres tilsvarende VVM. Grænsen var således ca. 12 bridstrikes/installeret MW/år. Her kører man åbenbart med en aktuel 190 bridstrikes/installeret MW/år.

Mvh.
Casper

  • 8
  • 1

Er en etage blevet en ny måleenhed og hvad svarer een etage i metermål?

Vel omkring 1/30 fodboldbane.  

Nixen-Bixen - det er 27,5 træsko-længder !

I har nu lidt ret og alligevel tager begge lidt fejl ;)

En etage var i gamle dage = en favn høj. Men mennesker voksede i højden og så blev reglementet i starten af 1900-tallet ændret til en favn + 1 træskolængde, og da mennesker fortsat øgede højden, er vi pt. endt med 1 favn + 2 træskolængder.

Finansinstitutter fraskriver sig dog brugen af hele træskolængder[1] til rentefastsættelse, men vi har jo alle konstateret.. når renten stiger, så ryger min rente hele træskolængde op, og når renten falder, så flytter det ikke min renten ud af stedet.

[1].. http://www.finansraadet.dk/Nyheder/Pages/a...

  • 7
  • 0

Nu kan man da for alvor tale om at de stegte duer kommer flyvende. Var det ikke en idé at hænge fugleskræmsler op for at hindre duerne og de andre fugle i at blive stegt?

  • 1
  • 5

Ja men de kan da i det mindste finde ud af basal fysik og logik.

Vi opvarmer vores klode fordi vi absorberer for meget stråling fra solen.

Ja lad os løse problemet ved at absorberer endnu mere stråling....

Det må være bevis på at selv ingeniører er retarderede aber idag, fordi intelligens er ikke at finde nogle steder. Hvis folk da faktisk er ingeniører herinde...

Det er en uhyre forsvindende lille effekt du har fået øje på her - at solceller og solfangere teknisk gør Jorden mørkere, ved at sænke refleksionen af synligt lys og øge varmestrålingen. Det er isoleringsevnen vi bygger op med CO2, der er det store presserende problem. Et solfangeranlæg som dette her, er en rigtig god byttehandel for et tilsvarende CO2-udledende anlæg.

  • 11
  • 4

Interessant at der findes regler for mængder af birdstrikes i forbindelse med vindmøller i Storbritannien. Ved du om det er EU regler eller om det er individuelle vilkår for opstilling - og hvem er tilsynsmyndighed :-)

  • 0
  • 0

Det er skam ikke kun fugle, der må lade livet i forbindelse med vindmøller.

Iflg. tyske og kanadiske undersøgelser er flagermuse også offer for vindmøllerne. Dyrene kan meget vel orientere sig uden om vingerne, men vacuum bag vingerne ødelægger deres blodkar.

http://www.welt.de/wissenschaft/article235...

Derfor har forskerne foreslået, at vindmøllerne standses i den tid af døgnet, hvor flagermusene er flyveaktive og på jagt efter føde.

  • 2
  • 2

Den Artikel du viderebringer er desinformation. Tyske ornitologer har undersøgt tallene grundigt for et stort antal vindmøller i nordtyskland og kom frem til 4 flagermus og fire fugle per vindmølle per år i gennemsnit.

Enhver anden form for power generation slår væsentligt flere fugle og flagermus ihjel alene pga. det areal de kræver, der jo fjerner naturlige biotoper der ville understøtte fugle og flagermus.

Der er 17 arter af flagermus i Danmark og alle bestandene er noget trykkede, men der hvor problemerne opstår er jo i landbruget, så det ekstra tryk på bestandene pga. vindmøller er beklageligt men ikke alvorligt.

28.000 døde fugle for et eneste solar tower og da specielt i en ørken, hvor fuglebestanden næppe er på højde med Danmarks eller især Nordtysklands, virker på mig som en show stopper. Og det er da også skræmmende at de falder ødelagte til jorden og sandsynligvis først dør endeligt af sult og tørst.

Der findes glimrende termiske solkraftværker, der virker med solar trough, der umuligt kan slå blot een fugl ihjel medmindre installationen fortrænger fuglenes biotop, så mon ikke man skal stoppe ideen om solar tower, der iøvrigt ikke er en lovende solteknologi.

  • 5
  • 0

Er en etage blevet en ny måleenhed og hvad svarer een etage i metermål?

Vel omkring 1/30 fodboldbane.

Nixen-Bixen - det er 27,5 træsko-længder !

Og man mindes med nostalgisk glæde astronauten Michael Collins, der påpegede, at der ikke var nogen speciel lovmæssighed i at anvende fod pr sekund som måleenhed i rumflyvning, og at man sådan set lige så godt kunne anvende "furlongs per fortnight" - det var kun et spørgsmål om ændring i den numeriske værdi :-)

  • 1
  • 1

Nu ser det ud som om, at birdstrikes i GB er underlagt en eller anden form for tilsynsynsmyndighed, der agerer ved at stoppe vindmøller. når max. birdstrikes iht. VVM er nået. Og det er sådan set det jeg spørger ind til - ikke alle mulige udokumenterede holdninger dette og hint. Spørgsmål: Hvem er tilsynsmyndighed på birdstrikes i UK og hvordan forvaltes det i UK i forhold til VVM krav. :-)

  • 1
  • 0

Nu har jeg Googlet lidt og set lidt film på Youtube. Tallene fra denne artikel går igen mange steder, men der findes et - jeg gentager, ÉT billede af en fugl med fjerspidser der ligner hår der har været for tæt på ild. Der er ingen videoer af de såkaldte "streamers".

Jeg dømmer denne sag som værende falsk (eller i det mindste VOLDSOMT overdrevet).

Hvis jeg boede i nærheden skulle jeg ikke være sen til at filme dette fænomen (Bird Invaders?).

Mvh Michael

  • 3
  • 1

kunne jeg godt tænke mig, at man gav stedet 10 år uden at gøre noget ved problemet - mod f.eks. at sætte penge af til nogle drastiske tiltag, hvis problemet ikke er løst til den tid.
Evolutionen har tidligere vist en evne til at foretage de mest utrolige tilpasninger over ganske få generationer. Dette kunne være en interessant be/afkræftelse.

  • 0
  • 2

Nu ser det ud som om, at birdstrikes i GB er underlagt en eller anden form for tilsynsynsmyndighed, der agerer ved at stoppe vindmøller. når max. birdstrikes iht. VVM er nået. Og det er sådan set det jeg spørger ind til - ikke alle mulige udokumenterede holdninger dette og hint. Spørgsmål: Hvem er tilsynsmyndighed på birdstrikes i UK og hvordan forvaltes det i UK i forhold til VVM krav.


Det er ikke kun mængden, men også truslen mod udsatte arter. I Skotland var en masse fugleinteresseret samlet for at se så slæden art at den kaldes "the bird of a century". Det var da også en stor folkefest indtil den røg på det grønne alter.
http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/horri...

"James Hanlon and three pals drove 17 hours through the night to see the black and white swift on the Isle of Harris, one of Scotland’s Western Isles.

He said: “I was watching it through my binoculars from about 200 metres away.

“One minute it was flying in spectacular fashion. I followed it and then watched as it flew into one of the blades of the wind turbine and vanished.

“My heart jumped into my mouth. We dashed over to see if it had been killed and sadly found its body on the ground. It was heartbreaking.”

  • 0
  • 0

Det er ikke acceptabelt, hvis ellers historien passer. Det baseres jo på enkelte iagtagelser, så vi må se over et år om problemet forsætter. Der nævnes 28.000 døde fugle pr. år. Fossil energi dræber 5 fugle/GWh, i flg. nedenstående link. Det vil betyde at anlægget spare 7500 fulgleliv p.gr.a. den sparede brændsel (bagside af serviet beregning baseret på elproduktionen = 140.000 US boliger). Så hvis problemet er så stort som antydet bliver de nødt til at gøre noget ved det. http://reneweconomy.com.au/2012/want-to-sa...

  • 0
  • 0

»Dødsfaldene er alarmerende. Det er svært at sige, om det er placeringen eller teknologien, men der bør tages særlige forholdsregler,« siger Garry George, direktør for miljøorganisationen Center for Biological Diversity.

K

  • 0
  • 0