Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

Her på en mark på Asnæs står 150 solcelleanlæg på hver 400 kW koblet sammen som et symbol på politikernes fejlslagne lovgivning. Bag parken står et tysk investorfirma og en godsejer, og de fik af den tidligere energiminister Martin Lidegaard (R) prædikatet ‘solcellebaroner’.

Nordens største solcelleparker blev sat op på danske marker kort før jul. Det tog myndighederne på sengen, og nu skal politikerne finde flere støttekroner.

Trods forsøg på at bremse udviklingen skyder solcelleparker til myndighedernes store overraskelse op på marker landet over. Alene fra oktober til december er der i alt opsat 140 MW solceller på danske marker, hvor små anlæg står side om side i store parker, viser Inge­niørens opgørelse.

Energistyrelsen forudser nu, at støtten til solceller bliver dyrere end ventet, idet politikerne indførte en stribe overgangsordninger i 2013. Styrelsen skønner, at der venter en ekstraregning på 170 mio. kr. frem til 2020, som kun udgør halvdelen af støtteperioden. Rigsrevisionen beregnede i 2014 den samlede støtte til solcellerne til 10 mia. kr. frem til 2032.

De store solcelleanlæg på markerne var netop, hvad politikerne ville undgå. Derfor indførte de en maksimumstørrelse på 400 kW.

Men investorer og developere har omgået lovens intentioner. Ved Kalundborg er der sat 150 små anlæg på 400 kW op ved siden af hinanden. Tilsammen udgør de nu Nordens største solcellepark på 60 MW. På en nedlagt militærflyveplads ved Billund giver 126 små anlæg en samlet kapacitet på 50,4 MW.

Læs også: Skandinaviens største solcellepark på 61 MW åbnet ved Kalundborg

»Ingen havde tænkt på, at investorerne kunne dele store parker op i et antal anlæg på 400 kW. Det er dårligt politisk håndværk og et eksempel på, hvor galt det kan gå, når lovgivningen ikke tager hensyn til den teknologiske udvikling,« konstaterer Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

Nogle investorer har planer om endnu flere store solcelleanlæg, selv om støtten blev sat ned ved årsskiftet. Blandt andet har firmaet Solenergi Danmark gang i projekter fordelt på 18 kommuner.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har nu sat Energistyrelsen til at afdække, nøjagtigt hvor stor ekstraregningen for solceller bliver. Her er man nu i gang med en rundringning til energiselskaber og kommuner.

Minister: Ikke flere penge

»Vi ved ikke, om der er mere derude,« siger kontorchef Marie Louise Hede og understreger, at overgangs­ordningen fra 2013 skulle beskytte investorer, der havde forpligtet sig til at købe solcellepaneler. Så det er ikke mærkeligt, at de nye anlæg går mod de politiske ambitioner.

Lars Chr. Lilleholt er ikke meget for at hive flere penge op af kassen:

‘Jeg vil arbejde for, at hvis der er en regning, der skal betales, så skal det ske inden for de midler, der er afsat i Energiaftalen på solcelleområdet’, skriver han til Ingeniøren.

Samlet havde politikerne i 2013 forudsat, at der ville komme 800 MW solceller i Danmark inden 2020, hvoraf hovedparten sidder på private tage. Den seneste opgørelse fra Energinet.dk dokumenterer, at der ved årsskiftet var opsat 790 MW.

Lige nu er markedet for solceller til private gået i stå, men en fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at prisfald snart vil føre til en hidtil uset vækst. Inden 2020 vil der således komme yderligere knap 1.000 MW solceller op. Det fører til et kæmpe hul i både statskassen og den pulje, som betaler for grøn strøm. Solcelleejerne udnytter nemlig selv strømmen og slipper dermed for afgift og tariffer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan den regning skal betales. Energiminister Lars Chr. Lilleholt henviser til, at hele det danske system med energiafgifter og tilskud er ved at blive kulegravet.

Kommentarer (55)

Giver man mere i tilskud end man får ind via afgifter, når strømmen sælges? I så fald synes jeg ikke rigtig, at der reelt er tale om underskud. Men det er der selvfølgelig, når man har puttet adfærdsregulerende afgifter direkte ned i kassen som indtægt før.

Så er der så sådan noget som import af kul på handelsbalancen og sådan, som man heller ikke kan se. Synes det er meget forsimplet med sådan et "hul" i statskassen.

Bortset fra det, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare har sat loft på antallet af licenser der kan deles ud, så det svarer til de afsatte penge?

  • 21
  • 1

Giver man mere i tilskud end man får ind via afgifter, når strømmen sælges?

Christian.

Lidt firkantet sagt, så medfører etablerring af de store solcelleanlæg, at vi sender penge til udenlandske producenter, og beder de øvrige elforbrugere betale via PSO.

For egenproducenter, er pengestrømmen at vi sender penge til udenlandske producenter, istedet for at sende dem til statskassen. (med enten stigende afgifter / skatter, eller ringere offentlig service, til følge)

Du anfører, at solceller medfører reducret import af kul.
Hvis det sker, hvor meget drejer det sig om. ?
Ved samme lejlighed kan du måske se på hvor meget vores import af vandkraft reducers, når vi etablerer solceller I Danmark. ?

  • 5
  • 5

Hvis de havde afsat et fast beløb som skulle fordeles mellem alle anlæg, så vil boomet helt automatisk stoppe når andelen blev så lille at det ikke kan betale sig, med mindre det udelukkende er til egen produktion.

  • 4
  • 0