Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

Her på en mark på Asnæs står 150 solcelleanlæg på hver 400 kW koblet sammen som et symbol på politikernes fejlslagne lovgivning. Bag parken står et tysk investorfirma og en godsejer, og de fik af den tidligere energiminister Martin Lidegaard (R) prædikatet ‘solcellebaroner’.

Nordens største solcelleparker blev sat op på danske marker kort før jul. Det tog myndighederne på sengen, og nu skal politikerne finde flere støttekroner.

Trods forsøg på at bremse udviklingen skyder solcelleparker til myndighedernes store overraskelse op på marker landet over. Alene fra oktober til december er der i alt opsat 140 MW solceller på danske marker, hvor små anlæg står side om side i store parker, viser Inge­niørens opgørelse.

Energistyrelsen forudser nu, at støtten til solceller bliver dyrere end ventet, idet politikerne indførte en stribe overgangsordninger i 2013. Styrelsen skønner, at der venter en ekstraregning på 170 mio. kr. frem til 2020, som kun udgør halvdelen af støtteperioden. Rigsrevisionen beregnede i 2014 den samlede støtte til solcellerne til 10 mia. kr. frem til 2032.

De store solcelleanlæg på markerne var netop, hvad politikerne ville undgå. Derfor indførte de en maksimumstørrelse på 400 kW.

Men investorer og developere har omgået lovens intentioner. Ved Kalundborg er der sat 150 små anlæg på 400 kW op ved siden af hinanden. Tilsammen udgør de nu Nordens største solcellepark på 60 MW. På en nedlagt militærflyveplads ved Billund giver 126 små anlæg en samlet kapacitet på 50,4 MW.

Læs også: Skandinaviens største solcellepark på 61 MW åbnet ved Kalundborg

»Ingen havde tænkt på, at investorerne kunne dele store parker op i et antal anlæg på 400 kW. Det er dårligt politisk håndværk og et eksempel på, hvor galt det kan gå, når lovgivningen ikke tager hensyn til den teknologiske udvikling,« konstaterer Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

Nogle investorer har planer om endnu flere store solcelleanlæg, selv om støtten blev sat ned ved årsskiftet. Blandt andet har firmaet Solenergi Danmark gang i projekter fordelt på 18 kommuner.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har nu sat Energistyrelsen til at afdække, nøjagtigt hvor stor ekstraregningen for solceller bliver. Her er man nu i gang med en rundringning til energiselskaber og kommuner.

Minister: Ikke flere penge

»Vi ved ikke, om der er mere derude,« siger kontorchef Marie Louise Hede og understreger, at overgangs­ordningen fra 2013 skulle beskytte investorer, der havde forpligtet sig til at købe solcellepaneler. Så det er ikke mærkeligt, at de nye anlæg går mod de politiske ambitioner.

Lars Chr. Lilleholt er ikke meget for at hive flere penge op af kassen:

‘Jeg vil arbejde for, at hvis der er en regning, der skal betales, så skal det ske inden for de midler, der er afsat i Energiaftalen på solcelleområdet’, skriver han til Ingeniøren.

Samlet havde politikerne i 2013 forudsat, at der ville komme 800 MW solceller i Danmark inden 2020, hvoraf hovedparten sidder på private tage. Den seneste opgørelse fra Energinet.dk dokumenterer, at der ved årsskiftet var opsat 790 MW.

Lige nu er markedet for solceller til private gået i stå, men en fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at prisfald snart vil føre til en hidtil uset vækst. Inden 2020 vil der således komme yderligere knap 1.000 MW solceller op. Det fører til et kæmpe hul i både statskassen og den pulje, som betaler for grøn strøm. Solcelleejerne udnytter nemlig selv strømmen og slipper dermed for afgift og tariffer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan den regning skal betales. Energiminister Lars Chr. Lilleholt henviser til, at hele det danske system med energiafgifter og tilskud er ved at blive kulegravet.

Kommentarer (55)

Giver man mere i tilskud end man får ind via afgifter, når strømmen sælges? I så fald synes jeg ikke rigtig, at der reelt er tale om underskud. Men det er der selvfølgelig, når man har puttet adfærdsregulerende afgifter direkte ned i kassen som indtægt før.

Så er der så sådan noget som import af kul på handelsbalancen og sådan, som man heller ikke kan se. Synes det er meget forsimplet med sådan et "hul" i statskassen.

Bortset fra det, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare har sat loft på antallet af licenser der kan deles ud, så det svarer til de afsatte penge?

  • 21
  • 1

Giver man mere i tilskud end man får ind via afgifter, når strømmen sælges?

Christian.

Lidt firkantet sagt, så medfører etablerring af de store solcelleanlæg, at vi sender penge til udenlandske producenter, og beder de øvrige elforbrugere betale via PSO.

For egenproducenter, er pengestrømmen at vi sender penge til udenlandske producenter, istedet for at sende dem til statskassen. (med enten stigende afgifter / skatter, eller ringere offentlig service, til følge)

Du anfører, at solceller medfører reducret import af kul.
Hvis det sker, hvor meget drejer det sig om. ?
Ved samme lejlighed kan du måske se på hvor meget vores import af vandkraft reducers, når vi etablerer solceller I Danmark. ?

  • 5
  • 5

Hvis de havde afsat et fast beløb som skulle fordeles mellem alle anlæg, så vil boomet helt automatisk stoppe når andelen blev så lille at det ikke kan betale sig, med mindre det udelukkende er til egen produktion.

  • 4
  • 0

Uden at jeg har sat mig 100% ind i det. Så lyder det af mest til at vores stat prøver at bremse udviklingen?

Er det ikke selv det som de har tudet os fulde om i mange år - at vi skal være grønne. Men nu hvor det står og banker på døren kan de ikke se skoven for alle de penge de skal ud og finde som erstatning?

Har jeg misforstået det helt? I min optik skulle der gives frit slag til dække ens tag/have med solceller og have løsninger som Tesla's powerwall så man kunne klippe el ledningsnettet væk og blive 100% fri for elselskaberne. Med dagens teknik burde det kunne lade sig gøre og kunne betale sig med de elpriser vi har.

  • 11
  • 8

  • 10
  • 2

Lidt firkantet sagt, så medfører etablerring af de store solcelleanlæg, at vi sender penge til udenlandske producenter, og beder de øvrige elforbrugere betale via PSO.

Aha, så ligesom med vindmøller - bortset fra at det her primært er indenlandske leverandører (så længe det varer, indtil Siemens flytter vinddivisionen hjem til moderlandet).1)

Det kan godt være, at man mener der principielt er en forskel på, om solcellerne producerer på hr. Hansens tag eller på en mark på Asnæs imens han er på arbejde, men i praksis gør det ingen forskel.

Det er heller ikke en gang givet, at det er bedre for elnettet. For elnettet i villakvartererne er ikke dimensioneret til at sende 6 kW pr. hus den 'forkerte' vej. Ved større anlæg vil der derimod være lavet en eltilslutning, som harmonerer med det øvrige net, eller hvor elselskabet i det mindste har en chance for at påvirke, hvor strømmen kommer ind i nettet.

1) Min pointe var ikke at harcelere imod vindmøller, men bare give udtryk for, at solcellebaroner ikke er værre end vindmøllebaroner. Dog er der ved vindmøller (måske) lidt mere hånd i hanke med, hvor sikker en indtjening de får.

  • 1
  • 0

Har jeg misforstået det helt? I min optik skulle der gives frit slag til dække ens tag/have med solceller og have løsninger som Tesla's powerwall så man kunne klippe el ledningsnettet væk og blive 100% fri for elselskaberne. Med dagens teknik burde det kunne lade sig gøre og kunne betale sig med de elpriser vi har.

Ja, det har du misforstået.

For det første tror jeg gerne du må klippe ledningen. Eller også kan du prøve at lade være med at betale din elregning, og så gør elselskabet det for dig.

For det andet er solceller + powerwall langt, langt dyrere end at være tilsluttet elnettet. Og hvad med benzin til den generator, der skal køre 3-6 måneder om året (vinteren).

Det kan på ingen måde lade sig gøre (rentablet), at gemme strøm fra sommeren til vinteren i batterier. Du skal måske gemme 1-2000 kWh. Så kan du selv prøve at regne ud, hvor mange powerwalls der skal til og hvad de, samt hvad den tilbygning til huset de skal være i, vil koste.

Edit: John kom først...

  • 10
  • 2

Lidt firkantet sagt, så medfører etablerring af de store solcelleanlæg, at vi sender penge til udenlandske producenter, og beder de øvrige elforbrugere betale via PSO.


Hvor ofte er der en nettoeksport når solcellerne producerer? Alt andet lige, så producerer solcellerne primært om dagen (læs: når solen skinner) og vi har det største forbrug i dagstimerne... Desuden producerer de primært om sommeren, hvor der ikke er så stort behov for den varmebundende produktion...

Lidt firkantet sagt, så er det noget mere sandsynligt at vi importerer en mindre mængde billig energi fra vandkraften, da vi selv producerer energien på vores solcelleanlæg...

  • 3
  • 1

Det er den samme historie hver gang. Når vi snakker solceller er det støtte fra staten. Selvom solcelleejerne bare udnytter selv strømmen og dermed slipper for afgift og tariffer. Det samme sker når der købes micro biler, så mangler staten også penge. Eller når der købes LED og spare pærer istedet for glødepærer, så mangler staten igen penge. Men det giver store avisoverskrifter. Hvorfor?

  • 12
  • 2

1) Min pointe var ikke at harcelere imod vindmøller, men bare give udtryk for, at solcellebaroner ikke er værre end vindmøllebaroner. Dog er der ved vindmøller (måske) lidt mere hånd i hanke med, hvor sikker en indtjening de får

Det lidt mere nuancerede forhold er at vi skal se på hvor vi får mest for pengene.
(Ikke på den Lomborgske måde.)
Vi skal vurdere sådanne anlæg på deres samfundsøkonomi.
Populært sagt, skrælle afgifter, tilskud og så videre af, og så se på hvilken udgift vi, som samfund får til at fremskaffe eksempelvis el, året rundt.
Og her er det ikke solceller, der vinder.
Blot for at foregribe, samfundsøkonomi er ikke det samme som statens økonomi.

Udfordringen er så at skabbe nogle rammer, der fremmer de samfundsøkonomiske bedste løsninger.
Solcelleordningerne er et klasse eksempel på hvordan dette ikke skal gøres.

  • 6
  • 1

Der er vel nogle steder, hvor det kan være ok at lave dem på land. Men ellers kan man vel lave dem ude på vandet. Mon ikke det ville være fint at have en kombination af store anlæg og mindre anlæg som sidder på tage af huse, industribygninger og kraftvarmeværker? Lige som med vindmøller er solceller jo ikke ligefremt kønt - så hvorfor ikke gemme en del af det væk?

  • 4
  • 1

Lige så vel, som der er statsstøtte til solceller er der også statstøtte til urtehavens gulerødder.

Når jeg selv dyrker mine gulerødder, så køber jeg dem ikke i forretningen. Dermed mister staten en momsindtægt. Det svarer til en statstøtte på 20%

  • 7
  • 3

Når jeg selv dyrker mine gulerødder, så køber jeg dem ikke i forretningen. Dermed mister staten en momsindtægt. Det svarer til en statstøtte på 20%

Støtten er langt større.
Dels kunne Du have lavet noget mere produktivt /beskatbart og alle folkene fra mark til mave ville også have betalt skat.
Den eneste grund til at egne gulerødder ikke afgiftes er at det er svært at kontrollere og måle.
Der er solcellestrøm markant anderledes.

  • 7
  • 1

»Ingen havde tænkt på, at investorerne kunne dele store parker op i et antal anlæg på 400 kW. Det er dårligt politisk håndværk og et eksempel på, hvor galt det kan gå, når lovgivningen ikke tager hensyn til den teknologiske udvikling,« konstaterer Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

Så har Dansk Solcelleforening godt nok taget sig en blunder. Der var mange der gjorde myndighederne opmærksomme på den mulige omgåelse af 400 kW grænsen. Ja faktisk var alle der var en lille smule vågne klar over at resultatet ville blive parker på Nx400 kW enheder. Hvor mange der vil blive bygget afhænger naturligvis af prisudviklingen på solceller, men at 400 kW grænsen vil blive håndteret på denne måde kan ikke være nogen overraskelse.

  • 9
  • 0

Det er den samme historie hver gang...


Er det i virkeligheden ikke vindmøllerne som er skurkene mht overproduktion , hvor vi brugere betaler for noget der sendes gratis til udlandet.. mens solcellerne går ind og supplerer i vindstille/solrige perioder.
Men mange vindmøller er jo også ejet af Dong/Staten, så det er nok en hel anden sank.

  • 1
  • 8

Det lidt mere nuancerede forhold er at vi skal se på hvor vi får mest for pengene.
(Ikke på den Lomborgske måde.)
Vi skal vurdere sådanne anlæg på deres samfundsøkonomi.
Populært sagt, skrælle afgifter, tilskud og så videre af, og så se på hvilken udgift vi, som samfund får til at fremskaffe eksempelvis el, året rundt.
Og her er det ikke solceller, der vinder.
Blot for at foregribe, samfundsøkonomi er ikke det samme som statens økonomi.

Udfordringen er så at skabbe nogle rammer, der fremmer de samfundsøkonomiske bedste løsninger.
Solcelleordningerne er et klasse eksempel på hvordan dette ikke skal gøres.


Selvfølgeligt skal vi gå efter at gøre omstillingen så billig som muligt, men fokus bør være på at få skiftet til vedvarende energi så hurtigt som muligt.

Efter hvad jeg har læst er prisen på solceller faldet gevaldigt allerede og fortsætter med at falde. Hvorfor er solceller en dårlig ide?

For at dække vores samlede behov er der brug for forskellige former for vedvarende energi og jeg forstår ikke hvorfor solceller ikke skulle være en del af det?

Dertil kommer det fornuftige samarbejde med de omkringliggende lande.

Indtil vi finder en fornuftig måde at opbevare/gemme energi kommer vi nok heller ikke udenom nogle gange at have for meget energi, men prisen ved ikke at skifte til vedvarende energi vil på sigt være langt, langt højere.

  • 5
  • 3

De bruger plads på landbrugs jord som betyder mindre dyrkbart areal til fødevarer + Bio-masse energi
Vores rugbrød bliver dyrere og der er mindre halm til kraftvarmeværkerne.
(Eller BioGas/Ethanol for de som vil den slags)

Michael.
Hvor meget energi kan en hektar jord levere på:
- solceller.
- halm
- bioethanol.

Det vil fortælle om vi skal vælge energiafgrøder eller solceller -( eller anden teknologi, der optager landlbrugsjord.)

  • 6
  • 1

  • 2
  • 2

Var ideen med Powerwall ikke at man kunne oplade om dagen og gemme energien til om aften/natten?

Jeg har noget familie som byggede hus for nogle år siden. De har solceller på taget. De har fortalt de kun udnytter ca 60% af hvad de kan leverer. Kunne man gemme de sidste 40% til om natten er man da godt kørerne?

  • 1
  • 0

Efter hvad jeg har læst er prisen på solceller faldet gevaldigt allerede og fortsætter med at falde. Hvorfor er solceller en dårlig ide?


Efter min mening er solcellerne ikke en dårlig ide. Men det er en mindre god løsning da de primært producerer om sommeren hvor forbruget generelt er lavere end om vinteren og hvor der normalt er billig energi til rådighed fra de norske og svenske vandkraftværker...

Fordelen ved solceller er at de producerer på et tidspunkt hvor vi ikke har brug for den varmebundende produktionskapacitet og derved er der ikke en masse decentralle kraftvarmeværker der skal køre for at producerer el... En anden fordel er at deres produktionsmønster er forskudt i forhold til vindmøller (der primært producerer om vinteren) og at det derfor forbedre muligheden for at Danmark er selvforsynet uden vores internationale forbindelser...

En anden fordel er at man kan få adgang til mindre private opsparinger, da det er letter at få privatpersoner til at investerer i et privat solcelleanlæg på taget, end at investerer i en større andelsforening der driver en vindmøllepark eller anden VE... Men denne fordel skyldes vores afgiftssystem og derved bliver fordelen ikke en samfundsøkonomisk fordel...

Men alt i alt syntes jeg det er en samfundsmæssig dyr løsning i forhold til den billige vandkraft om sommeren...

  • 4
  • 0

Indtil vi finder en fornuftig måde at opbevare/gemme energi kommer vi nok heller ikke udenom nogle gange at have for meget energi, men prisen ved ikke at skifte til vedvarende energi vil på sigt være langt, langt højere.

Bare rolig, regeringen har allerede afgiftsbelagt en oplagt opbevaringsmulighed, nemlig elbilen.

Der kommer sikkert generelle afgifter på batterilagringssystemer, så snart der kommer mange nok af dem på markedet, fordi det er endnu en måde at snige sig udenom at bruge strøm uden afgift på.

  • 4
  • 0

Solceller hører til på taget af bygninger!

Solceller på taget af bygninger har en del ulemper:

Hvert enkelt tag er et separat byggeprojekt, egen leveringsadresse og montage, typisk vanskelige arbejdsforhold, egen inverter, egen strømmåler og -regnskab (med mindre man anvender nettomålingsordning).

Store anlæg, f.eks. langs støjværn ved øst-vest gående motorveje og som tag henover større parkeringspladser har per monteret effekt langt mindre af den slags ulemper.

  • 4
  • 0

Det vil fortælle om vi skal vælge energiafgrøder eller solceller -( eller anden teknologi, der optager landlbrugsjord.)

Nej det vil det ikke !

Du glemmer: Fødevare produktionen og dermed prisen på mad.

Hvad skal vi bruge strøm til hvis folk sulter ihjel fordi de ikke har råd til mad.
Javist det er nok ikke lige dig og mig der sulter.
Folk i fattigere egne lider allerede i dag grundet kunstigt høje fødevare priser som følge af landbrugs jord omlagt til andet end fødevarer.

  • 0
  • 3

Bo Christensen 3 minutter siden
Re: Solcelle parker på landbrugsjord er direkte tåbeligt.

De bruger plads på landbrugs jord som betyder mindre dyrkbart areal til fødevarer + Bio-masse energi

Ville det være for naivt at tænke, at det kunne man håndtere ved at sætte solcelle-parker op på den mindst produktive jord?

Det er sikkert naivt at drømme om sund fornuft. Men, som go'e gamle Lennon sagde....

Bo

Tja hvis man er hamrende ligeglad med naturen er det sikkert fint nok at plastre store eng og mose arealer til med solceller.

Dertil kommer at solceller på landbrugsjord kun er rentable fordi der gives en massiv støtte, der giver bedre afkast end fødevare produktion.

Fjern støtten og gæt hvor megen jord med lavt udbytte der vil blive omlagt!

Som en tredie, skriver sæt dem på industri bygninger, tag på parkeringpladser og som støjhegn langs motorvejene.

  • 1
  • 3

Men tror nu ikke, at et anlæg af Asnæs solpark på 1/100 del af en 0/00 af Danmarks landbrugsjord har betydning for verdenmarkedsprisen på hvede

0 0


Korrekt, men de mange bække små..
Vi så f.eks hvad der skete med fødevare prisen da man i USA besluttede at bruge majs arealer til Ethanol produktion. Der var reelt kun en forsvindende lille andel af det globale landbrugsareal der blev omlagt.

  • 0
  • 1

Fjern støtten og gæt hvor megen jord med lavt udbytte der vil blive omlagt!

Morten, må jeg ikke lige først anerkende dine argumenter (selvom jeg måske ser nogle andre muligheder).

Men, med det sagt, så er dele af landbruget i Europa altså også kun rentabelt på grund af tilskud til produktionen. Jeg erkender åbent min manglende konkrete tal-viden her, men det kunne være en spekulation værd hvad der ville komme ud som vinder hvis man fjernede både landbrugsstøtte OG solcelle-støtte fra ligningen.

/Bo

ps. Og enig i, at det ville være oplagt at dække store industribygninger etc. med solceller. Jeg har i sommerhalvåret fornøjelsen af at flyve over det danske land, og når man flyver over et industriområde, så er der virkeligt mange kvadratmeter flade sorte tag (men de giver sommetider god termik....)

  • 3
  • 0

Korrekt, men de mange bække små..
Vi så f.eks hvad der skete med fødevare prisen da man i USA besluttede at bruge majs arealer til Ethanol produktion. Der var reelt kun en forsvindende lille andel af det globale landbrugsareal der blev omlagt.

Michael - korrekt.

Faktisk tror jeg det var hvede-arealer der blev omlagt til majs

Men der er nok også en størrelsesorden en million/ milliard i areal eller mere til forskel for solcelleparker i Nordeuropa

  • 0
  • 0

Hvad skal vi bruge strøm til hvis folk sulter ihjel fordi de ikke har råd til mad.

Hvis det er din bekymring, er enhver tanke om at dyrke biomasse til energiproduktion, da helt I hegnet.

Med risiko for at komme lidt på kanten af emnet, så er det den vestlige støtte til landbrugsproduktion, der er det egentlige problem for udviklingslandene.
Fødevarepriserne på verdensmarkedet er holdt nede af støtten.
Ved at fjerne støtten (giver øgede fødevarepriser) vil det kunne betale sig at dyrke jorden i udvilkingslandene.

  • 7
  • 0

Bo - det er hvad der er sket i Vandel - faktisk på non-productive jord

Ja, det er faktisk et godt eksempel. Med forbehold for min dårlige hukommelse mener jeg, at et af problemerne med at finde en anvendelse for den nedlagte flyvestation var, at den var godt og grundigt forurenet. Så er det jo næsten FOR oplagt at bruge den til solceller.

Jeg ved ikke, hvad, der ellers ligger af store forurenede gamle industrigrunde og lignende derude (men kender til et par stykker - jeg boede i Fredericia i en del år....). Det var den slags steder, der måske kunne være nyttige.

/Bo

  • 3
  • 0

Nu har vi rigtig meget landbrugsjord som gennem de sidste 70 år er blevet til parcelhuse / motorveje etc. Så fordi nogle arealer bliver udlagt til solcelleparker er nok fuldstændig ligegyldig i forhold til prisen på fødevarer.
Derimod giver det god mening at placere solceller på jorden fremfor på alm. hustage.
Dels fordi de ser alt andet end pænt ud / de kan give generende blænding hos naboen / de er vanskeligere at vedligeholde / de kan ødelægge taget / de skal skiftes efter x antal år.

Men man bør selvfølgelig benytte den landbrugsjord som har den dårligste bonitet.

Og "skærmer" man en sådan park med mindre jordvolde og beplantning kan man måske endda tillade de omkringliggende landbrugsarealer at blive gødet lidt mere intensivt. Det vil givet kunne kompensere en del for det "tabte" areal.

  • 4
  • 1

Snakken om tabt
Snakken om tabt fødevareproduktion er ren nonsens. De danske landmænd har i årtier udpint jorden i en grad, så kvaliteten af den producerede korn nu er så ringe, at udlandet fravælger den: http://www.information.dk/telegram/534932

Måske jorden ligefrem har godt af at få en pause på 20-30 år?

Du mener måske at hele landet har brug for en pause på 20-30 år ?
For landbruget er en meget vigtig ressource for det danske samfund
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1...

  • 2
  • 1

Det er en forbløffende lille del landbrugsjord der skal bruges til solcelleparker, så jammeren om landbrugsarealet virker lettere overdreven. Og lad os slå fast at Danmarks geografiske position i forvejen giver ret dårlige vilkår for at avle brugbar brødkorn. Faktisk er dansk korn bedst til griseavl, men det skal helst have en kraftig iblanding af andre fodermidler.
Lad os derfor glemme jammeren lidt og glæde os over at danske arealer dog kan bruges til en samfundsgavnlig elproduktion.

  • 1
  • 1

ER det ikke på tide at solceller,der er monteret i tidsrummet fra 2012- 2015, skal afregnes ens.Det er da dybt uretfærdig, at der er en forskelsbehandling. DÅRLIG POLITIKER ARBEJDE.

Ligeledes er det en joke, eller er det sandt, at Tesla ejere, kan tanke gratis strøm på disse vogne,uanset hvor de kommer fra i verden?Er der ingen skat på sådan et forbrug?

  • 0
  • 1

Nu tager jeg bare en af flere indlæg som laver de sædvanlige falske sammenligninger med anden egenproduktion. Af en eller anden grund er det næsten altid gulerødder der sammenlignes med, så der er sikkert en eller anden hovedkilde derude, som sætter sammenligningen i så kraftigt i hovedet på folk, at de ikke ser hvor falsk den er.

Lige så vel, som der er statsstøtte til solceller er der også statstøtte til urtehavens gulerødder.

Når jeg selv dyrker mine gulerødder, så køber jeg dem ikke i forretningen. Dermed mister staten en momsindtægt. Det svarer til en statstøtte på 20%

Dine solceller har næsten AKKURAT de samme økonomiske vilkår som dine hjemmedyrkede gulerødder. På de punkter hvor de adskiller sig har dine solceller BEDRE vilkår end dine gulerødder.

  • Du må købe alle de solceller/gulerodsfrø du ønsker dig. Du må endda tage til Tyskland og købe dem med mindre skatter pålagt end hvis du køber dem i DK.
  • Indenfor lokalplanen må du opsætte/så alle de solceller/gulerodsfrø på din egen private grund som du ønsker.
  • Du må bruge/spise al den strøm/de gulerødder fra din lokale produktion du ønsker.
  • Du må købe alle de batterier/opbevaringskasser, som du kan gemme dine kWh/gulerødder til senere brug.

Så langt så godt. Akkurat samme vilkår for gulerødder og solceller.

Problemet er selvfølgelig at det dur for de fleste gulerodsdyrkere, men ikke for de fleste solcelleejere. De sidste kan ikke holde deres produktion og forbrug indenfor ligusterhækken hvis der skal være økonomi i det. Og her har solcelleejerne diverse ordninger, som gør deres mulighed for at afsætte deres kWh på favorable vilkår, som i princippet ikke er til rådighed for gulerodsdyrkerne.

  • 3
  • 0

Hallo! Hallo! man har da trods alt,investeret mellem 50-100.000 i solcellerne,så hvad er det for en sammenligning. Jeg kan ikke se det fornuftige i din konklusion.

Hvis Tesla har købt strøm til deres kunder,som de forærer ejerne,hvordan forholder det sig skattemæssig.

Hvis jeg får sponsoreret benzin til bilen,så tror jeg skattevæsnet ville kræve skat af beløbet

  • 0
  • 0