Kæmpe solcellepark modtager trecifret millionlån af dansk investeringsfond
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kæmpe solcellepark modtager trecifret millionlån af dansk investeringsfond

Energifirmaet Better Energy er ved at opføre Danmarks tredjestørste solcellepark ved Nees i Vestjylland. På billedet ses skelettet til nogle af de 160.000 solcellepaneler, der skal installeres over de kommende par måneder. Illustration: Better Energy

Danmarks tredjestørste solcellepark, der skal bygges ved Nees i Vestjylland, har fået et lån på 250 millioner kroner fra Danmarks Grønne Investeringsfond. Det skriver fonden og energiselskabet Better Energy i en pressemeddelelse.

Det er Better Energy, der opfører solcelleparken på 51 MW. Det bliver Danmarks tredjestørste solcellepark med 160.000 solcellepaneler, som kan levere energi svarende til det årlige elforbrug i 11.000 husstande.

Det er første gang, at Better Energy kan finansiere en stor solcellepark med dansk hjælp. Tidligere har de bygget store solcelleanlæg med lånefinansiering fra tyske banker. Hos energiselskabet er der derfor stor tilfredshed med, at projektet nu kan realiseres med dansk finansiering i ryggen.

Læs også: Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber

»Den finansielle struktur er en af årsagerne til, at vi kan få prisen ned. En ting er at kunne bygge billigt, en anden ting er, at prisen på teknologierne er faldende. Men finansieringen er lige så afgørende for at kunne lave et kosteffektivt projekt, så vi kan levere billig strøm til forbrugerne,« siger Rasmus Kjær, der er medstifter og Managing Partner i Better Energy.

Solcelleparken ved Nees blev i foråret 2016 godkendt til at få statslig støtte under den tidligere 60/40-ordning, hvor solcelleprojekter er støttet med 60 øre/kWh i de første 10 år og 40 øre/kWh de næste 10 år.

Investering i grøn omstilling kræver viden

Hos Danmarks Grønne Investeringsfond kan man ansøge om medfinansiering til projekter, der understøtter den grønne omstilling gennem energibesparelser, vedvarende energi eller ressourceeffektivitet.

Og det er positivt, at der findes alternative finansieringsmetoder, når der kommer nye teknologier på markedet, fortæller Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet:

»På vindmøller er der stor villighed fra bankernes side, hvis lokale gerne vil investere, men solceller er stadig på et stadie, hvor de er ved at falde i pris. Derfor kan det være godt at have en fond, der har nok viden og vilje til at investere,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fonden kan være med til bygge bro mellem de forskellige teknologier, som er på vej til at klare sig under normale markedsvilkår, hvor investorer endnu ikke har samme risikovillighed og tillid til teknologien, fortæller professoren.

Læs også: Historisk lave priser i nyt dansk solcelleudbud

Danmarks Grønne Investeringsfond har eksisteret siden 2014 under Vækstfonden. Fonden er stadig i en opbygningsfase, hvor de arbejder med at udvikle en pipeline for nuværende og kommende projekter. I 2016 udbetalte de 100 millioner kroner og gav tilsagn om lån for 560 millioner kroner. I 2017 er der indtil videre udbetalt knap 300 millioner kroner og givet tilsagn om 650 millioner kroner.

Solcelleparken ved Nees var et af de sidste projekter, der blev støttet under den tidligere 60/40-ordning. Anlæggene er nu ved at blive opstillet, og byggefasen forventes at blive afsluttet i årets sidste måneder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

160.000 solpaneler på 1-2 kvadratmeter plus plads mellem rækkerne, så de ikke skygger for hinanden, og derudover en service vej eller to.

Det bliver til 500.000 til 600.000 kvadratmeter, eller mere, der kan leverer godt 30 GWh om året.

Ikke en imponerende energitæthed og ikke en særlig miljøvenligt og biodiverst, når arealet kun kan bruges til græs og får.

Der er intet galt med solceller, når de sidder på hustage, og facader, men når de optager landbrugsarealer og natur, bliver det en lidt dårlig løsning.

  • 10
  • 10

@Michael Fos
Helt grundlæggende er jeg enig i at man ikke skal tage god jord ud til at stille solceller på. Og man skal prioritere solceller steder, hvor der er bygget i forvejen.

Men området i Nees er det argeste sand. Der har været hede i et nogle årtusinder og området har kun været dyrket i et par generationer. Boniteten er så dårlig at man har tilplantet store dele af området efter at have dyrket det. Simpelhen fordi det ikke kan betale sig at dyrke på så dårlig sandjord.
Så solceller med afgræsning af får er lige præcis her en god ide.

Alternativt kan man på placeringen sætte vindmøller op, men det forhindre kommuneplan og anden lovgivning.

http://soap.plansystem.dk/jsp/getdoklink.j...
Se side 81: Solcelleparken kommer til at ligge lige vest for de vindmøller der er kaldt 5A 0.3

  • 13
  • 1

Det er Better Energy, der opfører solcelleparken på 35 MWp

  • hvad står p'et mon for?

Derfor kan det være godt at have en fond, der har nok viden og vilje til at investere

  • ja, det er altid 'godt' med nogle 'risikovillige' skattekroner! :)

(Mon et evt. provenu ('60/40-genereret') tilfalder fonden?).

  • 1
  • 6

hvad står p'et mon for?

Det er et godt spørgsmål (som jeg mistænker HHH for at kende svaret på).

SI forbyder nemlig specifikt at en SI-enhed gives et indeks eller andet der er egnet til at skabe forskellige varianter af den givne enhed.

Kort sagt: MWp er en sjusket og non-standard notation, som man bedst helt undgår.

Denne non-standard notation er desværre meget udbredt i USA, hvor alt for mange sammenblander den fysiske størrelse med den fysiske enhed, f.eks. ved at skrive "wattage" istedet for "power". Dette ligger dybt i den ikke-metriske tankegang, jfr. "mileage" o.m.a.

I det givne eksempel kunne man korrekt skrive:
"Det er Better Energy, der opfører solcelleparken med 35 MW spidseffekt".

  • 5
  • 2

Giver 50 øre/kwh over 20 år inklusive behørig profit.

Gad vide hvad prisen er strippet for profit.

  • 0
  • 0

Er din uvilje mod vedvarende energi så stor, at du foretrækker en indblanding i den private ejendomsret over et givet stykke (marginal) landbrugsjord ?

- naturebevarelse har da i (næsten) 'umindelige tider' givet hjemmel til "indblanding i den private ejendomsret over et givet stykke (marginal) landbrugsjord":

En lurvet sag.

Sådan beskriver en gruppe borgere de vindmølleplaner, som Haderslev kommune er på vej til at gøre til virkelighed i et naturområde, som indtil nu har været betegnet som værdifuldt, hvorfor vindmøller ville være forbudt lige der...

https://www.tvsyd.dk/artikel/borgere-det-e...

  • 1
  • 6

Hvad så med at lade området være natur og lade dyr og planter vokse vildt.

Ditto til landbruget.

Vi producerer for meget dyrefoder og for lidt VE, hvis du spørger mig.

Jeg smiler indvendigt ved tanken om et stykke land, som ikke bliver sprøjtet eller pløjet, og heller ikke fører til flere traktorer på landevejene.

Som energihøstere er solceller mange gange mere effektive end planter, selvom de ikke dækker hele arealet. Og hvad er der i vejen for at der kan være andre former for dyreliv end får? Og hvad er der i vejen med fåreavl (ud over det måske er mere effektivt på New Zealand og Chile..?)?

  • 9
  • 3

Kære alle

Der har været flere tal i omløb, og derfor er jeg fejlagtigt kommet til at skrive, at solcelleparken er på 35 MW. Det korrekte tal er 51MW, hvor parken er bygget op omkring 35 MW (AC) og 50 MW (DC).

Vh
Nina

  • 3
  • 0

Re: Rettelse - parken er på 51MW

Det korrekte tal er 51MW, hvor parken er bygget op omkring 35 MW (AC) og 50 MW (DC).

Det er stadig de 35MW der er de interessante. At de har overdimensioneret på DC siden betyder bare at den samlede årsproduktion bliver højere.

Vil nu nærmere sige at DC mærkeeffekten på panelerne kun har interesse for dimensioneringen af inverterne. Det er blot en ydelse under nogle standard test betingelser der ligger langt fra drift i Danmark.

Også derfor jeg har 6885 W (DC mærkeeffekt) på en 6kW AC inverter og det var kun tagets udformning der gjorde at det ikke blev et 28 panel og 7140 W. Ja det er sket at inverteren har været det begrænsende led i kæden, men det det er ikke mange timer om året ....

Men istedet for at sammenligne x MW vindmøller med y MW solceller vil det imho være mere relevant at se på den forventede produktion på den givne location. Vindmøller på vand producerer generelt mere end vindmøller på land og selvom landet er lille gør det en ret stor forskel om en solcelle park ligger i det mærke midtjylland eller på solksinsøen bornholm ;-)

  • 2
  • 1

på hustagene !

Når der bygges et nyt sydvendt , solbeskinnet tag så bør der ALTID fyldes opå med solceller!

Men støtteordninger og løvgivning er sådan at kun de færreste ønsker dette!

I stedet plastres vores marker til med solceller ! Det er direkte dumt at bruge god landbrugsjord til solceller.

DET SER RÆDSELSFULDT UD ! store trådhegn og endeløse rækker af solceller , med lidt spredt ukrudt og græs imellem som nogen får så skal spise

mvh jacob schønberg

  • 2
  • 0

Når der bygges et nyt sydvendt , solbeskinnet tag så bør der ALTID fyldes opå med solceller!

Men støtteordninger og løvgivning er sådan at kun de færreste ønsker dette!

I stedet plastres vores marker til med solceller ! Det er direkte dumt at bruge god landbrugsjord til solceller.

DET SER RÆDSELSFULDT UD ! store trådhegn og endeløse rækker af solceller , med lidt spredt ukrudt og græs imellem som nogen får så skal spise

Når der bygges et nyt sydvendt , solbeskinnet tag så bør der ALTID fyldes op med solceller!
DET SER - ganske vist - RÆDSELSFULDT UD !

Til gengæld så kræver det at vi subsidierer solcelle-ejerne for at det kan svare sig for dem at have solceller.

Og ud over de subsidier skal vi så også mer-subsidiere de kraftværker der skal levere strøm om vinteren og om natten, fordi de mister indtægter til den strøm de subsidierede solceller leverer om dagen om sommeren.

Solceller er - nogle gange - faktisk en god idé.
Men som samfund får vi typisk langt mere grøn omstilling pr. krone ved at bygge vindmøller og udlandsforbindelser.

  • 1
  • 1

Og ud over de subsidier skal vi så også mer-subsidiere de kraftværker der skal levere strøm om vinteren og om natten, fordi de mister indtægter til den strøm de subsidierede solceller leverer om dagen om sommeren.


Til gengæld får vi nedsat den mængde som kraftværkerne skal brænde af om sommeren, især hvis kraftværket samtidig bliver forpligtet til at opsætte solpaneler til at dække sommerforbruget af varme... Og det er vel hele formålet med den grønne omstilling? Altså at minimerer antal produktionstimer for de termisk bundet kraftværker...

Går man skridtet videre, så vil man se at det ikke er meget at kraftværkerne mister af indtjening om sommeren, da elprisen typisk er lav i denne periode... og den smugle strøm som kraftværkerne skal leverer om natten, er heldigvis markant mindre end det behov der er om dagen, hvor solcellerne bidrager...

Men som samfund får vi typisk langt mere grøn omstilling pr. krone ved at bygge vindmøller og udlandsforbindelser.


Opførelse af vind og udlandsforbindelser umuliggøre ikke at der også opsættes solceller, især i en begrænset mængde. Solcellerne producerer tros alt når der er et større behov for energi også selv om de ikke producerer om aften og om natten...

  • 0
  • 0