Kæmpe solcellepark modtager trecifret millionlån af dansk investeringsfond
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmpe solcellepark modtager trecifret millionlån af dansk investeringsfond

Energifirmaet Better Energy er ved at opføre Danmarks tredjestørste solcellepark ved Nees i Vestjylland. På billedet ses skelettet til nogle af de 160.000 solcellepaneler, der skal installeres over de kommende par måneder. Illustration: Better Energy

Danmarks tredjestørste solcellepark, der skal bygges ved Nees i Vestjylland, har fået et lån på 250 millioner kroner fra Danmarks Grønne Investeringsfond. Det skriver fonden og energiselskabet Better Energy i en pressemeddelelse.

Det er Better Energy, der opfører solcelleparken på 51 MW. Det bliver Danmarks tredjestørste solcellepark med 160.000 solcellepaneler, som kan levere energi svarende til det årlige elforbrug i 11.000 husstande.

Det er første gang, at Better Energy kan finansiere en stor solcellepark med dansk hjælp. Tidligere har de bygget store solcelleanlæg med lånefinansiering fra tyske banker. Hos energiselskabet er der derfor stor tilfredshed med, at projektet nu kan realiseres med dansk finansiering i ryggen.

Læs også: Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber

»Den finansielle struktur er en af årsagerne til, at vi kan få prisen ned. En ting er at kunne bygge billigt, en anden ting er, at prisen på teknologierne er faldende. Men finansieringen er lige så afgørende for at kunne lave et kosteffektivt projekt, så vi kan levere billig strøm til forbrugerne,« siger Rasmus Kjær, der er medstifter og Managing Partner i Better Energy.

Solcelleparken ved Nees blev i foråret 2016 godkendt til at få statslig støtte under den tidligere 60/40-ordning, hvor solcelleprojekter er støttet med 60 øre/kWh i de første 10 år og 40 øre/kWh de næste 10 år.

Investering i grøn omstilling kræver viden

Hos Danmarks Grønne Investeringsfond kan man ansøge om medfinansiering til projekter, der understøtter den grønne omstilling gennem energibesparelser, vedvarende energi eller ressourceeffektivitet.

Og det er positivt, at der findes alternative finansieringsmetoder, når der kommer nye teknologier på markedet, fortæller Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet:

»På vindmøller er der stor villighed fra bankernes side, hvis lokale gerne vil investere, men solceller er stadig på et stadie, hvor de er ved at falde i pris. Derfor kan det være godt at have en fond, der har nok viden og vilje til at investere,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fonden kan være med til bygge bro mellem de forskellige teknologier, som er på vej til at klare sig under normale markedsvilkår, hvor investorer endnu ikke har samme risikovillighed og tillid til teknologien, fortæller professoren.

Læs også: Historisk lave priser i nyt dansk solcelleudbud

Danmarks Grønne Investeringsfond har eksisteret siden 2014 under Vækstfonden. Fonden er stadig i en opbygningsfase, hvor de arbejder med at udvikle en pipeline for nuværende og kommende projekter. I 2016 udbetalte de 100 millioner kroner og gav tilsagn om lån for 560 millioner kroner. I 2017 er der indtil videre udbetalt knap 300 millioner kroner og givet tilsagn om 650 millioner kroner.

Solcelleparken ved Nees var et af de sidste projekter, der blev støttet under den tidligere 60/40-ordning. Anlæggene er nu ved at blive opstillet, og byggefasen forventes at blive afsluttet i årets sidste måneder.

160.000 solpaneler på 1-2 kvadratmeter plus plads mellem rækkerne, så de ikke skygger for hinanden, og derudover en service vej eller to.

Det bliver til 500.000 til 600.000 kvadratmeter, eller mere, der kan leverer godt 30 GWh om året.

Ikke en imponerende energitæthed og ikke en særlig miljøvenligt og biodiverst, når arealet kun kan bruges til græs og får.

Der er intet galt med solceller, når de sidder på hustage, og facader, men når de optager landbrugsarealer og natur, bliver det en lidt dårlig løsning.

  • 9
  • 10