Kæmpe potentiale for elbesparelser i sommerhuse

27. oktober 2013 kl. 12:0015
Kæmpe potentiale for elbesparelser i sommerhuse
Niels Sloth og Kirsten Andersen brugte alt for meget el på at opvarme deres 135 m2 store sommerhus. I dag har de barberet toppen af forbruget, men de vil gerne endnu længere ned. Illustration: Privatfoto.
Llæs hvordan efterisolering, energiruder, solvarme og automatisk styring skar en tredjedel af elforbruget i familien Sloth/Andersens sommerhus.
Artiklen er ældre end 30 dage

Elforbruget i danskernes elskede sommerhusene er steget med 90 procent i løbet af 30 år og er nu lige så stort som elforbruget for Odenses samlede boligmasse.

83 procent af sommerhusene blev i 2008 opvarmet med direkte elvarme, viste en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Det er dyrt – især i vinteråret og i de store luksussommerhuse, der udlejes det meste af året, og hvoraf en del rummer moderne bekvemmeligheder som pool, sauna og spa.

For ægteparret Niels Sloth og Kirsten Andersen satte et årligt elforbrug på over 30.000 kWh gang i de grønne løsninger i sommerhuset ved Fjellerup Strand på Djursland. For med 135 m2 bolig plus en indendørs pool på 18 m2 og udlejning året rundt var det ganske enkelt for dyrt at bero energiforbruget på el alene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode råd fra Energitjenesten

Her er Energitjenestens gode råd til dig, der overvejer at varme dit sommerhus op med grøn energi:

  • I et sommerhus behøver du ikke store anlæg, der producerer for meget energi. Typisk vil det være nok med en luft-luft-varmepumpe, en ny brændeovn, et solvarmeanlæg eller solceller.

  • Husk at efterisolere sommerhuset, før du installerer dit grønne energianlæg. Isolerer du bagefter, bliver dit anlæg nemt for stort, og du producerer en masse varme til ingen nytte.

  • Udskift elvarmtvandsbeholderen med en multifleksibel solvarmebeholder.

  • Vælg vakuum-rørfangere som solfangere, hvis du bruger huset fra oktober til marts. De har en relativt højere vinterydelse end almindelige plansolfangere.

  • Sæt via styringen gerne elpatronen til at slå til på de kolde vinterdage – typisk ned omkring 10-15 frostgrader – hvor et solvarmeanlæg må give fortabt.

  • Bruger man sit sommerhus hele året, vil en solfanger anslået kunne levere op til 70-80 procent af den energi, man på årsbasis bruger til vandopvarmning.

  • En luft-luft-varmepumpe kan nedsætte elforbruget til opvarmning med mere end 50 procent, men det kræver god isolering og helst også energiruder for at få jævn varme i huset.

»Generelt har de store sommerhuse et kæmpe elforbrug, og jeg tror måske ikke, det er noget, man har været opmærksom på, specielt ikke hvad angår udlejningssommerhuse. Men i vores tilfælde ville vi gerne have bragt forbruget ned, for det var en alt for stor post på budgettet,« fortæller Niels Sloth, som gerne vil banke en pæl igennem myten om, at det er en god fidus at udleje sit sommerhus.

Ikke med et årligt elforbrug på 32.300 kWh dengang i 2002, da ægteparret købte huset. Og alt eventuelt overskud er gået til vedligehold.

Holder poolen på 30 grader

Derfor fik ægteparret først efterisoleret taget, og dernæst fik de udskiftet alle 40 termoruder til lavenergiruder. Det var smart, konstaterer Niels Sloth i dag, for ud over det nemme og billige i at få alle ruder skiftet på én gang har det sparet 20 procent af energiforbruget og givet bedre indeklima.

Næste etape bestod af montering af 15 m2 solvarmepaneler samt opsætning af styringsautomatik til poolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styringen gør, at poolpumpen kun kører en tredjedel af døgnet, og at det elektriske varmelegeme på 9 KW afkobles, når huset står tomt. Styring på pumpen alene sparer et tomgangsforbrug på op imod 8 kWh pr. dag, anslår Niels Sloth.

Solvarmen kom op i starten af 2013, og den har indtil nu leveret varmt brugsvand hele sommeren samt holdt vandet i poolen på 30 grader. Det er et stort anlæg til et sommerhus, erkender Niels Sloth, men anlægget stopper automatisk, hvis der bliver produceret for meget varme.

Efterlyser integrerede løsninger

Med et stort sydvendt tagareal kunne næste grønne projekt sagtens blive solceller, fortæller Niels Sloth, ligesom trelagsvinduer, varmepumpe og måske udskiftning af en ældre brændeovn sikkert også kommer på tale på et tidspunkt.

Sloths regnestykke

Hustype: 135 m2 sommerhus i træ fra 1986. Anvendes cirka 180 dage om året.

Installationer: Efterisolering af taget (ca. 5.000 kr.), udskiftning af termo- ruder til lavenergivinduer (30.000), 15 m2 solvarmepaneler (80.000 kr.) og styring til poolen (ca. 10.000 kr.).

Total investering: 125.000 kr.

Samlet årsforbrug: Forventet 20.000 kWh i 2013 i forhold til 32.300 kWh i 2002.

KWh varme pr. m2: Ikke opgivet.

Samlet tilbagebetalingstid: Ikke opgivet.

Men han undrer og ærgrer sig over, at der ikke findes færdige hyldevareløsninger til overvågning og styring af energiforbruget i et sommerhus, så man også derigennem kunne barbere forbruget yderligere ned.

Hvorfor ikke koble radiatorer og andre energikilder på det trådløse netværk frem for at bruge producentens eget proprietære system? spørger Niels Sloth.

»Det, jeg efterlyser, er integrerede løsninger. Det kunne være superfedt med en app, hvor man kunne samle det hele. Der må virkelig være plads til forbedringer på det punkt,« lyder det fra Niels Sloth, som opfordrer udlejningsbureauer eller energirådgivere til at tage teten og tilbyde løsninger.

Som eksempel angiver han, at ægteparret stod på fuldstændig bar bund, da de ville installere styringen til poolen. Og de kom kun møjsommeligt i mål med projektet, fordi de fandt en elektriker, der selv så potentialet i teknologien og derfor gjorde en ekstra indsats.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
29. oktober 2013 kl. 11:31

Lejerne betaler kun en lille overpris for el (vistnok 2,15/kWh), men vi betaler til gengæld skat af afregningen for strøm :-) . Jeg tror at det vil være for stor en pædagogisk opgave at forklare potentielle lejere at de skal betale 4 kr/kW og derved spare penge.

Denne sommer, som var første sommer med solvarme, var poolen ca. 30 grader, og det har lejerne (og vi, når vi har været der) været vældig tilfredse med, alt varmtvandsforbrug var også dækket. Der har været pænt overskud af varme i perioder med meget sol, som ikke kunne udnyttes.

Max effekt i fuld sol har ligget på ca 9-10 kW, ugentligt over sommeren er der afsat 2-300 kWh/uge op til uge 35 (omkring 1/9), herefter faldende. Lige nu er der ikke meget effekt selv på solskinsdage. Det er mine egne beregninger/overslag ud fra log af temperaturer og flowrate på solvarmevæsken. Det skal lige siges at jeg ikke er ingeniør/tekniker, men det er ud fra beregninger der ligner Thomas G.s ovenfor.

Afkølingen af poolen ligger normalt på ca. 1 grad/døgn, når den er overdækket med termodug. Størrelsen er 3x6x1,4 m, dvs. volumen ca. 25m3. Det er en indendørs pool.

Det bliver spændende at se opgørelse af strømforbrug, når solvarmen har kørt en hel årscyklus.

/Niels

15
29. oktober 2013 kl. 00:46

Beregning for varmelagerkapacitet af svømmepøl : Cp for vand ved 20-30 grader Celcius : 4,183 kJ/kgK = 4,183 MJ/tK

Vandmængde : 3m x 10m x 2m = 60m3 = 60t (ton) Samlet varmekapacitet 60t * 4,183 MJ/tK = 250 MegaJoule for 1 grad

1kW i 1s = 1000 J 1kW i 3600 s (1 time) = 3,6 MJ

Tid for 1 grads opvarmning af 60t med 1kW = 250 / 3,6 MJ = 70 timer

Da der er et betydeligt varmetab fra en svømmepøl, går der en del energi til blot at opretholde temperaturen.

Det må være muligt at lave et regneark hvori 10 års sol og vind danner grundlag for beregning af maksimal og minimal varmeeffekt som funktion af arealer for hhv. solpanel og møllestørrelse, samt længste periode med laveste og højeste effekt. Med 2 ressourcer med lav indbyrdes korrelation (sol om sommeren, vind om vinteren) bør udsvingene på ugebasis være lave og dermed forudsigelige til gavn for dimensionering af stenlager og vandlager.

14
28. oktober 2013 kl. 17:28

en løsning som samler det hele

Nyt marked for B&O ? De skal jo kun lave styringen, ikke den dyre hardware.

Jeg tror ikke at lejerne vil betale 4 kr/kWh, de løber skrigende væk.

Betaler de ikke overpris i forvejen? Hvis elforbruget sænkes markant, falder lejers samlede eludgift også selvom kWh-prisen stiger. Hvis kWh-prisen for lejerne blot er kostpris, tjener udlejerne ikke på de elbesparende investeringer, men hvis motivationen er at fastholde udlejningsfrekvensen er det jo også fint. Det er ikke synd for elproducenten !

En pool er et glimrende varmelager for svingende vedvarende energi som sol og vind. Fx kan en pøl på 3x10x2m klare fuld knald fra 1kW mølle/solvarme i 70 timer, og kun stige een grad. På blæsende dage kan man endda lade vandtemperaturen stige mere, fordi folk gerne vil lune sig i hårdt vejr. Pøl er mere brugbar på Vestkysten end andre steder fordi Vesterhavet er så hårdt.

Derved kan mølle/solvarme dimensioneres så der er fx 70% sikkerhed for mindst 15grC i huset det meste af året, og i overskudstiden dumpes restvarmen i pølen.

13
28. oktober 2013 kl. 16:12

Ang. styringer, så har vi udskiftet til Siemens radiatorer der kan styres trådløst, men kun via Siemens eget system, som er dyrt og ikke kan fjernaflæses/styres. Vi har sat en ældre bærbar op som er tilsluttet solvarmestyringen og kan fjernaflæses via Teamviewer til overvågning af drift af solvarmen. Styringen af pumpedriften sker som nævnt via et GSM modul. Der bliver snart mulighed for fjernaflæsning af elmåleren, det sker sikkert via elselskabets hjemmeside. En luft-luft varmepumpe vil blive styret via et nyt GSM modul. Alt i alt et hønsestrik af forskellige løsninger - det er her jeg efterlyser en løsning som samler det hele, kører via WiFi og kan fjernaflæses/styres så hele energistyringen bliver integreret. Ang. det store elforbrug, så er huset elopvarmet, og 20.000 kWh/år er vist ikke så ekstremt som det nævnes. Jeg er helt enig i at husene burde energideklareres på en eller anden måde, det bliver nævnt at lejerne alligevel betaler, men der har netop været svigtende udlejning til udlændinge de sidste år, og en af grundene er høje energiomkostninger i DK. Jeg tror ikke at lejerne vil betale 4 kr/kWh, de løber skrigende væk. PS Jeg vil gerne efterlyse en energieffektiv cirkulationspumpe til poolen, vi bruger p.t. knap 2000 kWh/år til den nuværende og det ville være rart at spare fx 50% som de ny cirkulationspumper til centralvarme reklamerer med. /Niels

12
28. oktober 2013 kl. 13:17

I det beskrevne tilfælde drejer det sig om et meget stort luksussommerhus, der benyttes 180 dage om året, og har et helt ekstremt højt elforbrug. For gennemsnitlige sommerhuse uden pool, der er rimeligt isolerede, har brændeovn og ikke benyttes i lange perioder, udgør de faste afgifter til elselskabet og staten så stor en del af den samlede elregning, at det slet ikke kan svare sig at ofre noget ekstra på energibesparelser. For staten er afgifterne jo en bekvem malkeko, og for elselskaberne drejer det sig om at sabotere alle tilløb til at skabe konkurrence på kWh-priserne ved at vælte så stor andel af de samlede omkostninger over på faste abonnementer o.lign., som forbrugerne ikke kan sno sig ud af. Selve elforbruget koster ikke så meget. Luksussommerhusene udgør trods alt en minoritet, og derfor er der ingen grund til at undre sig over det stigende forbrug i sommerhusene totalt set.

11
28. oktober 2013 kl. 08:51

Jeg kan ikke se nogen grund til udelukkende at fokusere på EL, al energi skal medregnes.

Ud over sommer huse er der andre muligheder for at spare på energien, særligt i offentlige bygninger må der være et stort potentiale. Ser jeg for eksempel på døre med adgang til det fri, må der kunne findes bedre muligheder den dem vi bruger i dag. En form for varmesluse må kunne udvikles, i et prislag der er til at have med at gøre.

En mere udbredt brug af dørpumper kunne afhjælpe meget, også i private boliger.

10
27. oktober 2013 kl. 22:15

Det kunne være sjovt at undersøge, hvor mange af lejerne (ejerne) der ellers fører sig frem med grønne visioner for alle os andre. Energiafgifterne og reguleringerne burde jo ellers få enhver til at overveje nogle ændringer, men kan det ikke svare sig er resultatet jo givet. Man kan jo også se det på den måde, at det er lejerne (måske udenlandske) der accepterer at betale det. Og hvis de kommer til at bruge mindre energi og dermed betale færre afgifter, så er det jo nærmest at sammenligne med tilskud.

9
27. oktober 2013 kl. 21:10

Flex-Control.dk, som bor centralt for nogle af landets største sommerhusområder, har styringssystemer, som styrer mange hundrede huse i bl. a. Lalandia og Dayz Resorts, og som kan klare efterlyste løsninger. Der findes utallige varmepumpesystemer på alibaba.com, også brugsvandsvarmepumper, som er ideelle til mindre feriehuse. MEN elselskaberne, herunder SE, og energirådgiverne har svigtet. Og leverandørerne sælger helst de dyreste systemer, hvorfor så mange feriehuse - også poolhuse - opvarmes med primitive elopvarmingssystemer.

7
27. oktober 2013 kl. 19:45

Elforbruget nedsat til 20.000 kWh om året, for et sommerhus, der kun bruges 180 dage om året? Her prøver en anden én at komme under 3.000 kWh om året. Jeg forstår godt, at mennesker kan have et vist behov for luksus, men dette her er jo grotesk.

5
27. oktober 2013 kl. 15:07

Det er desværre rigtigt. Der er varedeklaration på spegepølse til 10kr, men ikke til sommerhus til 10.000kr/uge. Det burde være et krav i udlejningslovgivningen at udlejer skriver sidste års elforbrug i annoncen. Udlejer kan evt. stadig kræve 4kr/kWh for at forrente solpaneler mv, så både lejer og udlejer tjener på det. Og samfundet tjener på de sparede udgifter, til nye kraftværker der undgås.

4
27. oktober 2013 kl. 14:28

Lejerne betaler strømmen, så hvad betyder det for udlejerne?

Hvis der var konkurrence, så var det noget andet, men en lejer kan ikke engang få at vide hvilken energiklasse sommerhuset er i.

2
27. oktober 2013 kl. 13:40

IMO er der da allerede komponenter der kan bruges til dette formål. Nej. Der er ikke en kontaktor i tavlen som kan gå på internet og kan styres med en app eller fra nettet.

IHC kan du både styre fra internettet og med en app på din smartphone. Du kan lade en udgang fra controlleren trække en kontaktor hvor dine el radiatorer går igennem. Det er nogle dyre komponenter, men de kan klare problemet for dig.

Alternativt kan en Siemens LOGO PLC også gøre dette for dig. Dog tror jeg ikke at der er udviklet apps til projektet, men den kan i hvert fald gå på nettet, hvor du så kan styre den via din computer derhjemme. Der kan du også sætte en termostat op udvendig, og måske lave en gennemsnit temperatur i dagstimerne over den seneste uge, hvor den så kan starte/stoppe radiatorerne automatisk.

Der findes garanteret løsninger som er både app/internet baseret som er billigere og nemmere at installere end LOGO'en.

Alternativt sæt en VP mere op og lad den sprede luften rundt i de mindre rum, glem alt om fancy styring. VP'er idag har ofte et SMS-kort modul hvor du kan SMS'e til den hvor den så vil køre op i temperatur, benyt denne funktion.

3
27. oktober 2013 kl. 13:41

Hvis vi alle sparede på el

og hvis vi brugte el i takt med at det produceres, som Sloths elstyring gør, undgås de dyre spidslasttimer fra gas, vi bruger møllestrømmen bedre, og får mere jævne elpriser. Elafgiften er først og fremmest beregnet på at fodre statskassen, ikke på at støtte elsystemet. PSO-afgiften er en lille del af billedet.

Men tilbage til emnet ; der ligger mange sommerhuse på Jyllands vestkyst, hvor der er fremragende vindressourcer. Diskrete småmøller her kan bidrage væsentligt til opvarmningen og måske luftudskiftningen, for det kræver næsten ingen styring, blot effektmodstande og sten til at lagre varmen i. Der er udviklet så mange forskellige møller, så nogle af dem må kunne godkendes i rekreative områder.

1
27. oktober 2013 kl. 13:28

Fint at sparre på el .. Men hvem skal så finansiere vores vindmøller ? . Hvis vi alle sparede på el - så kommer der ikke nok afgift kr i kassen til finansering af vindmøller ..