Kæmpe klimakrav til Danmark: Selv 1,6 millioner elbiler er for lidt

Der er 14 år tilbage til deadline og her i Danmark "fedter" vi stadigvæk rundt i "modellerne" omkring el energi til opfyldelse af målsætningerne.

Men landbruget og transportsektoren står åbenbart for 79% af CO2 udslippet i prognosen. Helt ærligt - hvorfor snakker vi så om vindmøller???

79% af de ikke-kvotebelagte sektorer, ikke det samlede udslip. Der er nok en forskel.

Så vil det rykke og det vil gå hurtigt. Se bare hvor godt det gik med salget af Tesla el biler. Skat og afgifter kvæler alt. Det må politikerne indse. der er ingen nemme omveje.

Der er ikke i Danmark politisk vilje til at tage de nødvendige skridt overfor de erhvervstunge områder. Jeg gætter på at regeringen satser på frivillige aftaler med erhvervslivet. Det skal nok virke.

Hvis alle biler - eller i hvert fald 90% af dem - er selvkørende, så kan vi sikker nøjes med at have 200.000 biler i landet. Det er klart at disse biller vil køre lige så mange kilometer som de 1,6 mio. biler, men miljøudgiften ved produktionen af de resterende 1,4 mio. biler skal vel også tages med?

men miljøudgiften ved produktionen af de resterende 1,4 mio. biler skal vel også tages med?

Selv hvis det giver mening bliver det jo ikke en besparelse på det danske CO2 budget, men kun en besparelse i landet hvor bilen blev produceret.

Det er klart at disse biller vil køre lige så mange kilometer som de 1,6 mio. biler

Nej, de vil køre mere. Hvis jeg skal bestille en bil for at komme på arbejde, skal bilen køres fra sidste destination til mit hus. Det skal lægges oven i.

Jeg tror, selvkørende biler vil få folk til at køre mere. 10% af den voksne befolkning kan ikke køre bil. Det kan de i en selvkørende bil. Derudover så vil børn også kunne køre en selvkørende bil. Det vil også være mere fristende at sende pakker og andet fra en lokation til en anden ved at sende en bil. Med selvkørende biler vil det også være fristende at køre længere. Man kan ordne sine e-mails, surfe nyheder og opdatere Facebook medens man kører.

Hvis vi skal bruge delebiler, så vil der være en betydelig kørsel med tomme biler. Om morgenen vil bilen bringe en person fra en soveby til arbejde, for så at returnere til sovebyerne, for at hente den næste, der skal på arbejde.

Så derfor tror jeg, selvkørende biler vil gøre problemet større, ikke mindre.

Hvis alle biler - eller i hvert fald 90% af dem - er selvkørende, så kan vi sikker nøjes med at have 200.000 biler i landet. Det er klart at disse biller vil køre lige så mange kilometer som de 1,6 mio. biler, men miljøudgiften ved produktionen af de resterende 1,4 mio. biler skal vel også tages med?

De vil skulle køre flere km end de nuværende... For jeg tvivler på at der er ret mange der vil blive hentet op der hvor jeg bor, umiddelbart efter at jeg er blevet sat af og det må alt andet lige betyde at bilen skal køre tom hen til det sted hvor den næste tur begynder... Min egen private bil holder bare stille og venter på at jeg igen sætter mig ind i den...

Desuden så tvivler jeg på at vi kan nøjes med 200.000 biler som erstatning for de 1.600.000 privatbiler der findes i dag... Der er alt for mange der forventer at skulle afleverer ungerne i institution inden de møder på kontoret omkring kl 8.00... Og hvis befolkningen virkelig skal opgive deres private bil, så skal delebilen være så billig at bruge at det også betyder at den offentlige trafik vil blive erstattet med delebiler og med mindre folk pludselig får lyst til at sidde i en lille bil med 2-3 fremmede, så bliver der brug for 2-3.000.000 delebiler i stedet...

Alt i alt flere biler, der hver i sær køre længere... Det tegner ikke godt for miljøet...

Det skal ske. Hvis vi kommer med tiltag der viser sig for lette, så vil der vanke bøder. Man kan dog godt vente spændt på hvad der mon findes på, nu da reduktionerne åbenbart ikke skal ske via elbiler. (Det var jo vigtigere at sikre "ret og rimelighed på bilmarkedet")

Alt i alt flere biler, der hver i sær køre længere... Det tegner ikke godt for miljøet...

Hvis bilerne er el-biler, og disse får deres strøm fra vedvarende energikilder er det lige meget hvor langt de kører - i hvert tilfælde i forhold til CO2. Så det vigtigste er at motivere bilisterne til at skifte til elbiler.

Men nu har vi jo en visionær regering som mener at vejen frem er defakto at stoppe salget af elbiler, bremse udbygningen af VE og generelt ikke stille miljøkrav til erhvervslivet - særligt ikke landbruget - så det har nok lange udsigter. Utroligt at vi er kommet i en situation hvor hvor det er EU der skal tvinge DK til at tage hensyn til miljøet - i stedet for omvendt.

Det vil dog tage langt kortere tid at skifte 200.000 biler end 1.6 millioner og koste os langt mindre.

Jeg tror dog 200.000 er for lavt sat, hvis man skal spekulere i, hvor mange biler der er på danske veje samtidigt, hver morgen mellem kl. 6 og 9.

Hvilken skøn nyhed at EU endelig har sat seriøse mål for landene, hvilket de tydeligvis ikke selv har kunnet. Nu gælder det om at komme i gang og implementere den teknologi som allerede findes. Al henvisning at - jamen om 15 år dit og dat - vil blot anspore til ikke at gøre noget. Det har vi set. Man kunne passende starte med at reformere afgiftssystemet så afgifter på energi gøres afhængig af gCO2/kWh så marked og forbrugere kan begynde at trække i den rigtige retning. Det er et omfattende projekt at omstille Danmark på den måde.

Ifølge lagkagen så skal transport og landbrug halvere deres udledninger, og det er mildt sagt en stor opgave. Var det en konkurrence i kommissionen om hvem der kunne nævne den største reduktion? Det er jo ikke dem der hverken skal udføre det eller kommer til at lide under det. De kunne gå foran og minimere deres egne udledninger, som at standse flytteriet. Hvis man tror på klimamodellerne, hvor meget vil temperaturen så ikke stige?

Man kunne passende starte med at reformere afgiftssystemet så afgifter på energi gøres afhængig af gCO2/kWh så marked og forbrugere kan begynde at trække i den rigtige retning.

@ Jesper Hansen

Her er Danmark et stjerne godt eksempel på det ikke virker. Vi betaler 2,5 gange mere for en række biler i Danmark end i Tyskland. Men der er jo ikke 2,5 gange færre biler pr. dansker.

Skal vi reducere udledningen med 39% af afgiftsvejen med nuværende teknologi, skal 39% af trafikanterne væk. Jeg gætter på det bliver SOSU-assistenter, pizzabagere og rengøringsassistenter som skal over i busserne. Næppe advokater, direktører og politikerne.

I Østtyskland var der 10 års ventetid på en lille elendig bil som teknologisk var 30 år efter. Sikkerheden elendig, komforten værre og meget forurenende. Alligevel ville folk have dem, som alternativ til bussen. Det samme vil ske i Danmark hvis vi hævede vores afgifter fra 150% til 500 eller 1.000%. Lige indtil alle som står op om morgenen for at passe deres arbejde får nok af danske afgifter, og flytter udenlands, til steder klimaet også er mere behageligt :-)

At foreslå vi skal forurene mindre ved at sænke vores levestandard har alt for mange konsekvenser. De stærke som bidrager vil flytte ud, og de svage bliver. Så skal levestandarden sænkes endnu mere, og spiralen er i gang.

At foreslå vi skal forurene mindre ved at sænke vores levestandard har alt for mange konsekvenser. De stærke som bidrager vil flytte ud, og de svage bliver. Så skal levestandarden sænkes endnu mere, og spiralen er i gang.

Jeg kan ikke se at andre end Svend snakker om at andre skal sænke levestandarden... Levestandarden skal ikke sænkes, der skal bare være en økonomisk gulerod til dem der vælger at købe teknologi der ikke forurener (eller kun forurener lidt)... Den økonomiske gulerod bør komme i form af at teknologier der forurener mindre, får en markant lavere afgift på sig, end teknologier der forurener mere/meget...

Men hvis prisen for grønne energiprodukter er lav og sorte er høj er danskerne verdensmestre i at købe billigt ind. Tænk på hvordan man finder veje hvis træpiller er billige i Tyskland eller eller der skal skaffes billigt træ til brændeovnen.

Hvis man vil noget indenfor transportsektoren skal der jo gang i biobrændstofferne for alvor, ethanol til biler, biogas til de tunge køretøjer, el og hybrid. Alt skal i spil. Det koster i form af tabte afgifter til staten og det er problemet. Det er staten der er fossil-økonomisk-junkie og ikke borgerne. Tænk på Tesla f.eks. Eller solcellerne folk selv satte op under nettomålerordningen. Hvorfor er der afgift på overskudsvarme? Der er masser der kan gøres uden tab af velstand.

Selvkørende biler til en relativt kort tur for 1 person i byområder kan laves energimæssigt langt bedre end biler til 4-5 personer, der er designet til langture med høj fart. Byområder? Ja, halvdelen af benzinen fyres af på ture under 10 km (jeg kan ikke finde linket, så tag den med et gran salt). Desuden vil man undgå koldstarter, som giver uforholdsmæssigt stor forurening. Selvkørende biler vil kunne køre så tæt at vindmodstanden falder betydeligt.

Jeg kan ikke se at andre end Svend snakker om at andre skal sænke levestandarden... Levestandarden skal ikke sænkes, der skal bare være en økonomisk gulerod til dem der vælger at købe teknologi der ikke forurener (eller kun forurener lidt)... Den økonomiske gulerod bør komme i form af at teknologier der forurener mindre, får en markant lavere afgift på sig, end teknologier der forurener mere/metet....

@ Michael Rangård

Klart klart. Vi skal ikke bruge billige ressourcer som olie og kul længere. Samtidigt skal vi have mere velfærd, fuld beskæftigelse, bedre levestandard, rent miljø og større produktion.

Prioritering ikke nødvendigt her.

Det hele kommer dumpende ned fra himmelen, blot vi vælger et fantasisamfund som aldrig tidligere har eksisteret.

Det handler blot om tro, ikke om banale realiteter.

Lidt småændringer på nogle afgifter som ingen overhoved vil opdage, så er det løst. Vi har prøvet det 117 gange før, men 118. gang lykkes det naturligvis. Ligesom de 117 historiske socialistiske drømmer-samfund som også er kollapset.

Suk!

[sarkasme] Man kan da bare lave bilfrie søndage, tirsdage, torsdage? [/sarkasme]

Hvis man vil noget indenfor transportsektoren skal der jo gang i biobrændstofferne for alvor, ethanol til biler, biogas til de tunge køretøjer

Var der ikke noget med at landbruget også skulle reducere deres udledning af klimagasser?

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at en opsamling af methangas og lattergas, som efterfølgende så bruges som brændstof i princippet kan reducere udledningen af netop disse 2 gasser. Problemet er bare at denne opsamling ikke er så simpel endda.

Ethanol til biler vil dog nok forværre problemerne da det jo så vil kræve at yderligere landbrugsområder skal opdyrkes.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at en opsamling af methangas og lattergas, som efterfølgende så bruges som brændstof

- er lattergas brændbar??

Claus Nielsen

Gen. 2 biofuels er ikke baseret på dyrkning af energiafgrøder, men på anvendelse af planterester. Produktionen af Gen. 2 biofuels nedsætter emissionerne fra landbruget, da der sker mindre forrådnelse.

Det nylige gennembrud med opdagelsen af reverse photosynthesis på KU betyder at der kommer yderligere prissænkning på biofuels.

Landbruget i EU er massivt på støtte, så det ville da være meget mere logisk at fjerne noget af den meget bevidstløse hektar støtte og give støtten målrettet til energieffektivisering, forureningsbegrænsning, naturforvaltning, madkvalitetsforbedring og energiproduktion.

Hvad i al verden skal dog gøre med en så uambitiøs målsætning. 30% for hele EU og sølle 39% for Danmark.

Stort suk.

I 2030 er noget i retning af 90% af alle køretøjer på vejene udskiftet.

En bindende målsætning om 39% bedre energieffektivitet i biler der godkendes til salg i EU er da en no brainer og uhyre let at implementere. Man kunne fx endelig bruge grønthøstermetoden til noget fornuftigt og den dag imorgen fastsætte at enhver bil som ikke klarer emissionskravene ikke længere kan sælges. Hvis bilindustrien vil holde nogle af de mere håbløst ineffektive biler på gaden må de lancere avancerede motorer og hybrider eller eldrift.

Trafikstigningen i perioden kan man så gøre noget ved med andre metoder som fx at fjerne transportfradrag og bruge besparelsen til gratis offentlig transport og til nogle af de effektiviserende offentlige infrastrukturarbejder.

Samlet bliver det bestemt ikke dyrere for bilisterne og meget billigere for alle andre.

@Jens Bengaard Kender du forskellen??

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at en opsamling af methangas og lattergas, som efterfølgende så bruges som brændstof

• er lattergas brændbar??

Sammen med methangas - ja.

Der er fortsat mange lejeboliger hvor varmeudgiften er på samme højde som i et parcelhus. Ejeren er bedøvende ligeglad med lejerens varmeudgift, hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det...?

En del af samfundets problem med drivhusgasser kan løses af landbruget, som derfor også skal betales for arbejdet. Teknikken hedder reduceret jordbehandling, (no-till, permakultur, pløjefri dyrkning, conservation agriculture m.fl). Virker med eller uden kemi, men kræver at nogle typer afgrøder udvikles eller udskiftes. (der kører feks forsøg med fodring af svin med større mængder græs, ville desuden aflaste regnskoven)... 50-70 % af den dyrkede jords oprindellige indhold af co2 menes at være tabt og hænger nu i atmosfæren. Hvis blot 10% af den co2 der hvert år optages af plantevækst blev oplagret i jorden, ville der være balance. Co2 i jorden ville desuden løse en del af samfundets andre problemer: tørke, oversvømmelser, nedsivning af kemi og næringsstoffer til grundvand og vandmiljø... http://e360.yale.edu/feature/soil_as_carbo...

John Jørgensen har skrevet om dette før og uvægerligt trukket negativ tommel, men ikke en lyd om hvorfor. Hvem er kujonen? Og debattens faste landbrugseksperter - Jan, Per A, Sjøstrøm o.a. er iøvrigt tavse som østers om emnet kulstofbinding i jord, på udenlandsk soil sequestration.

Jeg har forsøgt at bidrage med links til saglige artikler inklusive fra banditterne i BÆL, stadig ingen respons fra vore ellers så ivrige eksperter.

Det er da underligt. Indtil forslaget bliver skudt effektivt ned vil jeg betragte det som seriøs kandidat til at løse en del af EU's krav til reduktion af landbrugets forurening.

Jeg håber John fortsætter anstrengelserne.

Tak Søren. I øvrigt er det ikke kun EUs problemer. Disse metoder kan jo bruges overalt på planeten og har et stort potentiale. Især da andre tekniske løsninger ikke ser ud til at være lige om hjørnet...

• er en rigtig god idé og kan fremmes ved tilførsel af bio-koks, som stort set ikke nedbrydes biologisk, hvorfor indarbejdningen i jorden blot kan foretages, når man - evt. med mange års mellemrum - vælger at bearbejde jorden af andre årsager. Bio-koksens frugtbarhedsforøgende effekt - som vil befordre en yderligere kulstofdeponering i form af øget og dyberegående rodmateriale - er (foreløbigt?) bedst påvist for grovsandede jorde. Næringsstof- og bio-koksholdig aske kan - under opnåelse af en hel masse andre fordele - opnås fra effektive og kontrollerbare biomassefyrede kraftvarmeværker baseret på lavtemperaturforgasning. Ved gødskning med sådan koksholdig aske frem for organiske restprodukter opnås også en reduktion af emissionen af både lugt, CO2 og stærkere klimagasser fra markens overflade, ligesom ophobning af bl.a. cadmium, mikroplast imødegås. Det kan baseres på både halm og stort set alle andre lokalt forekommende organiske restprodukter og gøres i stor stil i løbet af få år, når det forhåbentlig snart ikke længere er for langt forud for sin tid. Se: http://www.biopress.dk/PDF/dong-dropper-te...

Det er helt uforståeligt hvorfor landbruget ikke er fyr og flamme i forhold til mulighederne og ikke instruerede regeringen i at få det med i Landbrugspakken.

Jeg tænker det er fantastisk at disse teknikker og den dyrkede jords potentiale ikke skydes ned. Mange landmænd har problemer nok, og hverken økonomi eller tid og kræfter til at starte omlægning. Samtidig ser jeg det som samfundets problem. Der må ligge en pose penge til at lave klimaløsninger. Der ligger også EU landbrugsstøtte som kan justeres så den hjælper disse landmænd igang, moralsk og økonomisk. En flok landmænd er allerede godt i gang, med gode resultater...https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

@John Jørgensen

Overvej som nævnt gerne, at inkludere bio-koks-holdig aske i dine gode tanker. Det (inkl. ”Terra Preta” – se f.eks.: https://en.wikipedia.org/wiki/Terra_preta ) er noget jeg første gang tilbage i nullerne hørte om fra en af Ing.dk’s øvrige gode debattører, Niels Peter Astrupgaard, og senere er det blevet en væsentlig del af argumenterne for lavtemperatur cirkulerende fluid bed forgasning, som er god til at producere en miljømæssig sund og både næringsstof- og koksrig aske. For at få det i gang, behøves nogle økonomiske incitamenter for landmanden til at efterspørge gødning i form af bio-koksholdig aske og de skal være klare nok til, at kraftvarmeværkerne vil investere i at kunne levere asken. Udgangspunktet er desværre, at sådan - ellers særlig værdifuld (kontrollerbar) - el-produktion er blevet en tvivlsom forretning og at man ikke tør kalkulere med indtægter fra salg af aske. Derfor brænder landmændene inde med deres overskudshalm, medens der i stedet importeres dyrere træpiller til kraftvarmeværkerne. I sær når de fremtidige rammebetingelser for kraftvarmeproduktion er så usikre, som de er, vælger man således meget forventeligt at gøre det investeringsmæssigt billigste og at se tiden an for så vidt angår næringsstofrige men fyringsteknisk vanskeligere indenlandske biobrændsler som f.eks. halm, husdyrgødning/biogasrestfibre og spildevandsslam.

@Peder. Ja det lyder som noget der kunne rykke ved både klima og landbrug. Indtil forgasning kommer igang, kan biochar købes til priser på ca40 USdollar/ton.

@John. Det lyder godt nok meget billigt. - Kun godt det halve af prisen for tør dansk biomasse leveret i store mængder til bl.a. kraftvarme!

Måske er der tale om et restprodukt, der hurtigt slipper op, når større mængder efterspørges? Fremstillet uden for stor miljøbelastning? Fri for bl.a. polyaromater (PAH) o.a. "giftigheder"? Af bæredygtigt dyrket biomasse? Fremstillet af træ og således typisk fattig på næringsstoffer?. Leveret til f.eks. DK?

• Måske har du et link til en leverandør?

Til et andet formål, har jeg deltaget i at købe flere ton trækul, og - så vidt jeg husker - sås priser i området 5000-10000 DKK/ton ekskl. levering. (Store sække grillkul fra Harald Nyborg var tæt på at være billigst). Når jeg nu forsøger at finde en aktuel pris fra den valgte (billigste) svenske leverandør, ser jeg, at virksomheden er ophørt og en ovetagende virksomhed gået konkurs, så prisen har næppe været for høj. For resten bør man være meget forsigtig med hensyn til oplagring og transport af især friskt produceret koks, som let selvantænder. Bl.a. har nogle svenske lastbilchaufører fået sig en grim overraskelse.

Hej Peder. Det drejer sig så vidt jeg ved om et restprodukt fra bio-bensin. Man kunne vælge hvilken temperatur det var forgasset ved.. Det blev nævnt i en rapport om netop biochar som hjælp i jordbruget.

@Peder. Jeg har nogle links, måske skal de ud af tråden her? Mailadresse?

Hej John

Hvis "carbon sink" er en mulig markant klimaløsning, synes jeg, at adgangen til velegnet biokoks er både vigtig og relevant i denne tråd, så det må være ok at lade alle kigge med. Er det væsentlig mere end blot nogle links, er min mail-adresse: peder.stoholm@catscience.dk

Hvis markedsprisen for brugbart bio-koks, som der reelt vil være tilstrækkelig adgang til, er helt nede på niveauet 40 USD/ton, er det næppe noget danske kraftvarmeværker vil vælge at gå ind i, for så er produktet jo billigere end råvaren og da vil det være bedre for kraftvarmeværkerne at prioritere effektiv el- og varmeproduktion. Der kunne endda med fordel indkøbes koks i stedet for bio-brændsel, hvorved koksleverandøren dog nok ret hurtigt ville melde udsolgt.

Hvis en leverandør i større omfang er nødt til at sælge god energiholdig koks for kun 40USD/ton, bør der kastes et kritisk blik på det koksproducerende anlægs effektivitet og økonomi og/eller anlæggets (evt. uhensigtsmæssigt forvridende) økonomiske rammebetingelser.

Hvis forklaringen er en særlig høj pris for nævnte (pyrolyse-baserede?) "bio-benzin", hører det med i billedet, at en kraftvarme-baseret elbil typsik kan køre i omegnen af 4 gange så langt pr kg ressourcebegrænset biomasse, samtidig med, at der kan leveres ca. same energimængde til et fjernvarmenet og med mulighed for at gange op med yderligere (f.eks!) 3, hvis elbilen 2 ud af 3 gange (især om natten) i stedet kan lades med ellers overskydende vindmølle-strøm. Hvis du i et vinter-regnestykke trækker den til fjernvarme medgåede halvdel af biomassen fra, bliver det ved et akselenergibihov på 120 Wh/km således til omkring 60 km pr kg biomasse. - Uden udstødning i gaderne og med et godt bidrag til stabilisering af elnettet, så der med fornuft kan inddrages mere (svingende) "vind" og "sol" og uden at også fjernvarmebyernes varmeforsyning bliver for afhængig af vejret eller dyr og tabsbehæftet energilagring. På denne måde vil blot en mindre brøkdel af den danske biomasseressource snildt række til hele den lette vejtransport (pt nær 100 fossile PJ), ligesom der i stor stil kunne leveres næringsstof- og biokoksholdig aske til bl.a. dine pløjefri landbrug, som så kan lagre endnu mere kulstof og dyrke endnu mere biomasse til bl.a. kraftvarme, som så igen kan .........

Skulle det alligevel ikke nå, at gøre tilstrækkeligt indtryg på klimaet, vil landmændene kunne tjene kassen på at sælge noget af deres skyhøje dyrkningslag som byggegrunde til vandlidende byboere :-)