Kæmpe kabel til havmøllepark trækkes nu i land

Illustration: Ørsted

Havvindmølleparken Kriegers Flak bliver netop nu koblet til fastlandet.

Tirsdag formiddag begyndte Energinet arbejdet med at manøvrere et 43,5 kilometer langt kabel på land ved Rødvig. Det er Energinet, der står for at koble havmøllerne på elnettet, så energiproducenten Vattenfall kan lede strøm fra møllerne på havet til de danske stikkontakter.

»Det er virkelig spændende. Vi har ventet på den her dag i to et halvt år, og nu er den her. Projektet bliver endnu mere virkeligt, når vi trækker den første forbindelse fra vand til land,« fortæller seniorkonsulent Martin Johansen fra Energinet til TV ØST.

Læs også: Historisk billig havvind: Vattenfall vil bygge Kriegers Flak til 37,2 øre pr. kWh

Selve anlægget til nettilslutningen, der består af en række sø- og landkabler og udbygning af tranformerstationer, forventes færdigt i slutningen af 2018.

Kablet er på rette vej

Søkablet blev transporteret til kysten ved hjælp af luftpuder, og herfra bliver det trukket ind i et rør under kystlinje og videre op på land. Det er installationsfartøjet NKT Victoria, der står for, at kablet bliver transporteret sikkert ind fra havet.

Hvis vejret er dårligt, kan vinden få kablet til at svinge i vandet. Derfor var der også en række følgefartøjer og dykkere i vandet, hvis der skulle opstå problemer.

Installationen er indtil nu foregået som planlagt, fortæller Martin Johansen til Ingeniøren.

Strøm til fastlandet i 2022

Dette er det første af to kabler, som der skal installeres henover de næste par uger. Arbejdet med det første kabel forventes at blive afsluttet i weekenden.

Kriegers Flak bliver verdens billigste havvindmøllepark med en pris på 37,2 øre/kWh.

Det er svenske Vattenfall, der står for at anlægge mølleparken på 600 MW.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvorfor lave kablet nu hvis det først skal bruges i 2022? Der er selvfølgelig en grund men hvad er den?

  • 0
  • 0

[quote id] Kriegers Flak bliver verdens billigste havvindmøllepark med en pris på 37,2 øre/kWh. [/quote] Det er ikke helt sandt. Både Dong Energy og EnBW har vundet koncessioner på 3 havmølleparker, med 0 støtte.

Om de bliver dyrere eller billigere end Kriegers Flak, afhænger således alene af om den tyske markedspris til den tid generelt er højere eller lavere end 37,2 øre/kWh (den er pt kun omkring 22 øre/kWh).

Endvidere har Dong Energy betinget udbuddet på bl.a. at elprisen lever op til deres forventninger, men EnBW stillede vist ikke sådanne betingelser.

Det er dog sandt så langt, at den første af disse parker først idriftsættes i 2023, så Kriegers Flak kan jo nå at være den billigste i ca 1 år.

  • 0
  • 0

Kriegers Flak kan jo nå at være den billigste i ca 1 år.

Bliver det ikke kun på papiret, tror du?

Jeg gætter på at der vil komme møller i drift med næsten de samme priser inden 2022, hvor projektet ikke er støttet på anden vis (nemlig ved et spare et par mia på den ovenfor omtalte landføring som projektet har fået i "gave") og dermed reelt er billigere end Kriegers Flak.

PS: Hvem hulen giver minus til SL's indlæg??? Eller rettere: Hvorfor? Uddyb venligst.

  • 0
  • 0

@ Jens Stubbe Kan vi være sikre på at møllerne ikke bliver pillet ned når støtteperioden med garanteret 37,2 øre pr. kWh udløber ?

Jeg tror først vindernegi (+sol) bliver rigtig voksen når forbrugerne kan købe det til fremstillingspris. -Ingen energiafgift -Timeafregning -CO2 afgift på produktion af fossilt el, fx 2 kr pr. kg -Samme afgift på importeret el i forhold til fossil andel

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det er værd at spilde kræfter på lagring. Hvis el kommer ned i de priser det koster fra vindmøller, vil meget af forbruget vokse kraftigt når vinden blæser, fx. til opvarmning via gulvvarme, varmt vand i en varmtvandsbeholder og måske også industrier der kan tilpasse deres forbrug. Hvis forbruget mens det blæser stiger, er der basis for flere møller, og flere møller betyder en indsnævring af den tid hvor der ikke er tilstrækkelig vindmøllestrøm. Hvis tiden er kort, og forbruget begrænset på grund af en høj pris, co2afgift, kan det ikke betale sig at investere i lagring for den begrænsede energimængde. Med en lav pris på fx 50 øre er der grundlag for at bruge mange gange mere el end i dag.

  • 0
  • 0

Helt enig, men ikke lagring af el. Lagring af energi forekommer hele tiden, og hvis rækkefølgen hedder el -> lager -> varme, så kan det gøres uden nogen særlig investering. VE er nu så billig, at vi bare går i gang med nogle pragmatiske løsninger og fjerner alle de afgifter, tilskudsordninger , spareordninger osv. som de forskellige regeringer har indført for at stille deres magtbegær tilfreds, så kan vi næsen klare os med VE.

  • 0
  • 0

Kan vi være sikre på at møllerne ikke bliver pillet ned når støtteperioden med garanteret 37,2 øre pr. kWh udløber ?

Hvis vi (staten) er dumme nok til at tilbyde ny støtte til nye møller, placeret på de samme fundamenter, eller at de nedtagne møller kan få ny støtte, hvis de rejses et andet sted - så nej, så kan vi ikke være sikre - men det kan jo sikres, blot ved at luge ud i den slags fejl.

For når møllen først er installeret, hvilket støtten jo er til for at finansiere, så vil den med meget stor sikkerhed kunne forrente sine driftsomkostninger, alene med markedsprisen for el - i hvert fald ligeså længe som hovedkomponenterne holder - og de er typisk dimensioneret til mindst 25 års drift.

Så hvis vindmøllen bliver pillet ned i utide og genrejst et andet sted, så viser det kun at der er et hul i støtte-lovgivningen, der skal lukkes.

  • 0
  • 0

Hvis tiden er kort, og forbruget begrænset på grund af en høj pris, co2afgift, kan det ikke betale sig at investere i lagring for den begrænsede energimængde.

Så din løsning er altså at vi simpelthen slukker for samfundet hver gang der ikke er vind og sol nok. Ingen produktion, ingen offentlig transport, ingen lys, ingen kommunikation, ingen vand, ingen varm mad, osv. Det er din vision for den gyldne VE fremtid?

Jeg tror ikke der er mange der er enig med den.

  • 0
  • 0

Nej, bestemt ikke, jeg mener vi skal bruge fossil energi, afgiftsbelagt så der for alvor bliver sparet på det. Jeg mener det skal være fx billige single cycle gasturbiner, dieselgeneratorer og den slags. Afgiften skal ligge på energifremstillingen så ingen kan fritages for at betale den, så er vi sikre på at også industri og landbrug bidrager til besparelser ved vindstille. Det skal være frit om man har lyst til at isolere sine huse og have 3 lags termoruder, regnestykket der afgør det bliver simpelt, er det bedst at købe Glasuld eller vindmøller for pengene, eller giver det mest varme for pengene at købe vindmøller eller varmepumper?

  • 0
  • 0

Hvorfor har vindenergi brug for at fjerne alle afgifter? Er meningen ikke at det skal være konkurrencedygtig med fossilenergi. Synes det er helt fint at man har subventioneret grøn energi for at få det op at stå. Og selvfølgelig skal alt støtte ikke fjernes i et hug, men målet må være at vedvarende energi bliver konkurrence dygtig. Og forhåbentlig løser forskningen på et eller andet tidspunkt lagringsproblematiken

  • 0
  • 0

Hvorfor har vindenergi brug for at fjerne alle afgifter? Er meningen ikke at det skal være konkurrencedygtig med fossilenergi.

Det er der vel heller ingen der siger. Vindenergi skal selvfølgelig betale samme afgift for at udlede CO2 som alle andre.

At man kan udlede klima- og sundhedsskadelige stoffer, uden at betale for de skader, det påfører samfundet, er i sig selv subventionering af fossil energi.

Uden den subventionering, havde vi for længst kunnet afskaffe etableringsstøtte til vindmøller.

  • 0
  • 0

Uden den subventionering, havde vi for længst kunnet afskaffe etableringsstøtte til vindmøller.

Hvis enhver form for forurening skulle prissættes, så ville vi stadig bruge flinte økser. Og i sidste ende, så er det jo forbrugerne der betaler for den forurening deres forbrug forsager. Ikke ligeligt fordelt. Men det er os der vil have biler, huse, fjernsyn, tandpasta og avocado. Og det er i sidste ende os der betaler prisen for den forurening det skaber.

  • 0
  • 0

Hvis enhver form for forurening skulle prissættes, så ville vi stadig bruge flinte økser. Og i sidste ende, så er det jo forbrugerne der betaler for den forurening deres forbrug forsager. Ikke ligeligt fordelt. Men det er os der vil have biler, huse, fjernsyn, tandpasta og avocado. Og det er i sidste ende os der betaler prisen for den forurening det skaber.

Ja, vi betaler for forureningen med vores helbred, men nu er det heldigvis også os der bestiller strømmen og derfor os der vælger om vi vil lægge en afgift på nogle energikilder frem for nogle andre... Samtidig er det også os der nu vælger at vi vil prissætte forureningen og derved få den skjulte omkostning ind i ligningen...

  • 0
  • 0

Hvis enhver form for forurening skulle prissættes, så ville vi stadig bruge flinte økser.

Det er jeg helt uenig i. Forurening skal selvfølgelig prissættes, så forbrugere og politikere er bevidste om hvad vores teknologivalg koster os - frem for at skjule og ignorere problemerne, for skåne visse industrier mod at blive ramt på pengepungen.

Forbrugerne og politikere ved jo godt at det ikke er muligt at udvikle et moderne samfund, uden det påvirker miljøet og omgivelserne, i én eller anden retning.

Men det betyder jo ikke at vi skal ignorere problemerne og sidestille alle teknologier, og altid springe over hvor gærdet er lavest, uanset hvilke konsekvenser de har for miljøet.

Jeg formoder som eksempel, at du i dag selv kan se vigtigheden af at vi, med forskellige midler, tvang bilindustrien, til at afskaffe brugen af Tetraetylbly og MBTE i benzinen, selvom det oprindeligt var et vigtigt element i gøre biler tilgængelige for den brede befolkning, og dermed øge mobiliteten i samfundet ?

Du er vel også enig i at ophobning af elektronikskrot og plastikaffald i naturen, er problemer der skal tages forsvarligt hånd om, selvom denne håndtering næppe er gratis, og både elektronik og plastik er særdeles afgørende for vores nuværende levestandard?

Jeg har længe argumenteret for at vindmølleejere skal tvinges til at benytte de bedst mulige teknologier til at genbruge glasfiber-affaldet, frem for bare at droppe vingerne på deponiet eller affaldsforbrændingen, fordi det er billigere end eksempelvis at forgasse polyesteren og genbruge fibrene i isoleringsmateriale.

Tvangsindgrebet kan enten bestå i forbud mod deponering eller forbrænding af glasfibervinger, eller i en miljøafgift, der fuldt ud adresserer den omkostning, det medfører samfundet springe over, hvor gærdet er lavest.

Sådanne tvangs-indgreb medfører en meget lille meromkostning for elforbrugerne, men bidrager samtidig til at kost-optimere og udvikle endnu en teknologi, som kan eksporteres og bidrage til at brødføde vores samfund, når resten af verden ser at man heller ikke behøver at skubbe vindkraftens problemer videre til de kommende generationer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten