Kæmpe IoT-forsøg går i luften i London
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmpe IoT-forsøg går i luften i London

Fra 2017 vil iværksættere og virksomheder i London kunne udforske Internet of Things muligheder gennem det trådløse netværk Things Connected. Illustration: Wikipedia / Stephen McKay

I København skal skraldespandene fortælle, når de vil tømmes. I Barcelona melder parkeringspladserne sig, når de er ledige. Og i sydkoreanske Daegu indsamler gadelamperne vejr- og klimainformationer.

Læs også: To københavnske gader skal være smart city-laboratorium

Med udbredelsen af Internet of Things (IoT) bliver smarte tiltag som disse for tiden testet i storbyer verden over. Fra starten af 2017 går London endnu videre.

Læs også: Dansk sensorteknologi i affaldscontainere på vej til udlandet

Det sker med projektet Things Connected, der giver virksomheder, start-ups og iværksættere i London mulighed for at koble sig på et fælles LPWAN-netværk. Et vidtrækkende, lavenergi-netværk, der skal give erhvervslivet mulighed for at undersøge potentialet i at inkludere IoT i deres forretninger.

Brugerne skaber mulighederne

Selve projektet Things Connected blev lanceret af Digital Catapult allerede i september i år og har siden da kørt som et test-program, hvor interesserede brugere har kunnet registrere sig. Først i 2017 bliver det trådløse netværk tilgængeligt.

Læs også: Bilister i Barcelona deler information om ledig parkering

Netværket er gratis at benytte for registrerede brugere og skal på den måde give virksomheder rammer til at udvikle og innovere mulighederne for IoT, så de på sigt selv kan investere i de nye teknologier. I første omgang vil det hovedsageligt være erhvervslivet i London, som kan udforske de forbundne byrum, men på sigt skal Things Connected også udbredes til andre knudepunkter i Storbritannien.

Sensor skal vise sikre veje

Blandt de muligheder, som Digital Catapult ser for sig, er kort, der viser, hvor det er sikrest for bløde trafikanter at bevæge sig. De kan eksempelvis sammenstykkes med data fra sensorer, der registrere antallet af gående, fra cykler, der er udstyret med sensorer, som registrerer uheld og sensorer, der måler trængslen på vejnettet. En anden mulighed er at forbedre hverdagen for folk med allergier, astma eller lungelidelser, ved at kunne lave meget præcise og meget lokale vejrudsigter, som kan hjælpe dem med at justere deres medicinering.

I hovedstaden skal netværket være bundet op på 50 sendestationer, som baserer sig på LoRaWAN-teknologien, Long Range Wide Area Network, der skåner batteriers levetid og derfor er velegnet til kommunikation mellem batteridrevne enheder. Af de 50 stationer bliver 25 leveret af British Telecom, som er én af ti samarbejdspartnere i projektet.

Læs også: Ingeniørens fokus om Smart Cities

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først