menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Der er kæmpe interesse for at få lagret indfanget CO2 under Nordsøen, lyder det fra det fremskredne norske CCS-projekt Northern Lights.
Her er Equinor, Total og Shell gået sammen om at udvikle CO2-lagring under havbunden ud for den norske vestkyst. De første skibe, som skal fragte drivhusgassen fra kunder i ind- og udland til de felter, hvor den skal begraves for evigt, er allerede bestilt.
Dermed er nordmændene et skridt eller to længere end det danske Projekt Greensands, som har samme planer i olieselskabet Ineos' gamle olie- og naturgasfelter i Nordsøen.
Men der bliver mere end rigelig CO2 at lagre for alle, hvis interessetilkendegivelserne for at lagre CO2 på norsk sokkel tages til indtægt for størrelsen på markedet..
Northern Lights forventer at kunne nedkule 1,5 millioner ton CO2 årligt fra 2024 og fem-syv millioner årligt ton i 2027. Men aktører med behov for sammenlagt syv-10 gange højere kapacitet har henvendt sig.
»Interessen er stor. Der er en række forskellige aktører, som har taget kontakt for at høre, om vi har kapacitet og kan tage imod. De har sammenlagt et behov for at komme af med omkring 48 millioner ton CO2 om året,« siger kommunikationsdirektør Kim Bye Bruun til Ingeniøren.
I modsætning til Project Greensands, som i et forstudie har vurderet, at det skal koste cirka 500 kroner at komme af med et ton CO2, fra indfangeren afleverer det på havnen og til det er bundet under Nordsøen, vil nordmændene endnu ikke ud med en pris.
Blandt de overordnede interessetilkendegivelser er blandt andet danske aktører. Andre kommer fra Frankrig, Belgien, Sverige og Finland.
Kim Bye Bruun understreger dog, at nogle af de projekter, som har henvendt sig, ikke nødvendigvis bliver til noget. Det vil tiden vise.
»De her interessetilkendegivelser kommer fra det nordlige Europa. Der er begrænsning på, hvor langt vi kan fragte CO2,« siger han med henvisning til de bestilte skibe, som er bygget på baggrund af de skibe som bruges til LPG-tankning.
Ifølge kommunikationsdirektøren er der gang i konkrete forhandlinger med nogle af de interesserede parter. Men Northern Lights kan slet ikke tilfredsstille efterspørgslen.
»Vi ser, at der bliver et stort behov for lagringskapacitet i Europa, og derfor hilser vi flere aktører velkomne. Northern Lights kan ikke håndtere efterspørgslen - vi er nødt til at have konkurrence,« siger han.
Imens det norske projekt planlægger at lagre CO2 2300 meter under havbunden 100 kilometer fra den norske kyst, hvor der aldrig har været hverken gas eller olie, vil det danske Greensand Projekt benytte sig af udtjente olie- og naturgasreservoirer i 1700 meters dybde.
Licensen Nini West, som undersøges til formålet, haves af olieselskabet Ineos, som dog skal søge den igen for at pumpe CO2 i dybet ved hjælp af deres eksisterende infrastruktur, heriblandt boreplatform.
Greensand-konsortiet, som består af 27 selskaber og organisationer fordelt over hele værdikæden, har tidligere fået lavet et feasability study af Nini Wests egnethed til at modtage mindst 0,45 millioner ton CO2 om året i ti år.
I december modtog parterne 197 millioner kroner til et egentligt pilotprojekt fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), er det største enkeltbeløb givet både i år (se den samlede liste over støttede projekter her), og siden støtten begyndte i 2007.
Går pilotprojektet godt håber man at Nini West er klar til at modtage et sted mellem 0,5 og 1,5 millioner ton CO2 årligt i 2025. Senere kan nabo-reservoirer tages i brug til en årlig kapacitet på otte millioner ton fra 2030 til mindst 2040.
Men først skal pilotprojektet gennemføres, og det bliver sandsynligvis med udenlandsk CO2, da det endnu ikke indfanges i relevante mængder herhjemme.
»Helt lavpraktisk skal vi nu i gang med det forberedende arbejde i forhold til at sikre os, at vi kan få CO2’en fra Antwerpen, vi skal have gjort hele logistikken omkring containere, skibsdelen og så videre klar. Og så skal vi til at forberede platform derude til at få en rig henover og også sørge for, at vi kan pumpe det ordentligt ned. Det er et helt projekt, som løber af stablen nu, og som kommer til at vare over de næste to år,« sagde Ineos-direktøren til Ingeniøren i december.
Markedet for CO2 lagring er potentielt enormt, og kan blive et nyt olie- eller for den sags skyld vindmølleeventyr, hvis det lykkes at få værdikæden i gang.
Ifølge EU-kommissionen kan det årlige behov for lagring af CO2 være 300 millioner årlige ton fra 2050 - endnu 300 millioner ton kan til den tid blive brugt til power-2-X.
Herhjemme forventer aktører som Biofos, Hofor, Vestforbrænding og Ørsted tilsammen at være leveringsdygtige i tre millioner ton indfanget CO2 årligt i 2030.
GEUS har udpeget enorme lagringspotialer på dansk sokkel til cirka 22 milliarder ton CO2 – 500-1.000 års dansk udledning. Og de er ikke alle at finde dybt under havbunden i Nordsøen.
De billigste at bruge er sandsynligvis kystnære eller under landjord, for eksempel ved Thisted i Norvestjylland eller Havnsø på Sjælland. De mangler dog at blive modnet til formålet, ligesom man imødeser modstand fra naboerne, trods at eksperterne mener, at lagring er sikkert.
Folketinget har afsat 16 milliarder kroner over 20 år i et bredt forlig forrige år til en såkaldt teknologineutral markedspulje, som skal bruges til at støtte at de forskellige led i CCS-værdikæden fra indfangning til lagring.
