Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane

Aarhusianerne får efter alt at dømme 12 kilometer ny letbane ind gennem byen, selv om prisen er steget 700 millioner kroner til 1,9 milliarder.

Det står klart, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten torsdag indgik en aftale om at sende yderligere 330 millioner kroner efter den aarhusianske letbane.

Den politiske aftale nævner i første omgang et beløb på 227 millioner kroner. Men dertil kommer, at staten indregner sin reserve, som er 103 millioner kroner, der er sat af til at imødegå nye ekstraregninger.

Læs også: Milliardaftale: Mere letbane til Aarhus og DTU

Letbanen hang ellers i en tynd tråd, efter at det for nylig stod klart, at det oprindelige budget på 1,2 milliarder kroner langtfra stemte overens med virkeligheden. Entreprenørernes bud lå næsten 60 procent over det forventede.

Illustration: Letbanen.dk

Staten, som ejer 47 procent af anlægsselskabet, var derfor ved at trække følehornene til sig op til gårsdagens aftale.

Det bliver så også sidste gang, at der kommer penge til letbanen i Østjylland. Prisen for, at letbanen får sine ekstra statskroner, er, at staten siger farvel og tak og overlader anlægget af banen og de 18 stoppesteder til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Kommer der yderligere slinger i valsen, hænger aarhusianerne selv på regningen.

Risikoen er dog kraftigt formindsket. For nu har selskaberne bag letbanen modtaget alle bud og kender derfor entreprenørernes priser.

Ud over de 1,9 milliarder kroner til at anlægge sporene til letbanen skal der også indkøbes togsæt, bygges værksteder m.v. Det løber op i 1,4 milliarder kroner, men de skal finansieres over den almindelige drift, altså gennem tilskud og billetindtægter. Forventningen er, at besparelser på busserne og flere passagerer gør, at det ikke bliver nødvendigt med højere driftstilskud.

Læs også: Siemens opgiver at levere letbanetog til Aarhus

Letbanen i Aarhus skal bindes sammen med de eksisterende lokalbaner til Grenå og Odder. Det betyder, at der skal lægges nye spor på blandt andet havnen og ved banegården. Derfor tager kommunen udgangspunkt i anlæg af 16 kilometer nye spor, selv om det kun giver 12 kilometer ny letbanestrækning.

Læs også: Trods spritnye tog: Aarhus-pendlere får længere rejsetid

Med den logik kommer statstilskuddet pr. kilometer op på 66 millioner kroner. Det er ifølge chefkonsulent Niels Schmidt fra Aarhus Kommune nøjagtig det samme, som staten giver til letbanen langs Ring3 i København.

Læs også: Fire rådgiverkonsortier skal projektere letbanen i Ring 3

Letbanen i Aarhus ventes at åbne i 2017, men aarhusianerne taler vel at mærke konsekvent om ’første etape’. Så mens borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse glæder sig over, at letbanen med de ekstra statskroner ’er tilbage på skinnerne’, forventer rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz (S) ifølge samme meddelelse, at ’staten også vil bidrage økonomisk til fremtidige letbaneetaper’.

I en anden pressemeddelelse beklager fungerende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Jan Ravn Christensen (SF) sig desuden over, at der er ’for meget københavneri’ over den nye trafikaftale fra Christianborg.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane"

Øv! Flere sporvogne. Mere spild af penge. Flere ikke-samfundsøkonomiske projekter. Mindre motion til cyklister og gående. Ingen nævneværdig effekt på bilismen. Spild af mine penge. Øv!

  • 5
  • 11

Må jeg minde om, at denne sporvognsbanes budget allerede nu er skredet mere end IC4-projektet i procenter.

  • 8
  • 4

Spild af mine penge. Øv!

Mht. sporvognene er det nok rigtigt, men mht. kammeratlig hjælpsomhed ses det jo ikke som penge.

Aarhus er en højborg for nuværende regering, og deres stemmekvæg koster hver gang knapper, på samme vis som visse klaners tumper (trafikmafiaen) har smidt mia. ud gennem tiden på asfaltering af Jylland.

Både i hovedstaden, Odense og her nu også Aarhus, er der til dato kastet mia. i grams til (S)borgmestres valgflæskprojekter. Vi har planmæssigt startet endnu en valgkamp, så smøringen af den måbende flok skal være stor, synlig og rigelig.

Lægger vi beløbene for de tre byer sammen, så blev denne omgang 'tilbagebetaling' en dyr omgang - desværre.

  • 4
  • 10

Nu skal man vidst ikke begynde at pådrage et ansvar til nogen som ikke har fortjent at stå med det, alle de asfalteret projekter i jylland, i er langt overvejende fleste tilfælde sat i værk af en borgerlig ledet regering, det har været velkendt borgerlig politik at motorveje alle vegne er den mest fornuftige trafik løsning.

For ikke at nævne det ekstremt dyrer projekt som de borgerlige partier snakker om angående en havnetunnel i København, det er også et monster af de borgerlige partier.

Social ledet politik ønsker og har altid ønsket at sætte deres resourcer og fokus på kollektiv trafik, at der så kan være nogen mandatmæssige sammensætninger i de forskellige regeringer rundt om i tiden som bliver konstitueret, som gør det vanskeligt at få det som man vil have, det kan man jo ikke klandre nogen regering for.

Mvh Dennis

  • 2
  • 2

Det er total spild af penge at lave en letbane. Det er et oldgammelt sytem og koster kassen. Hvorfor ikke lave letbanen, men give dem gummi dæk - ligesom de gør i andre lande. Så slipper de for at lave skinner og man kan have dem indtil Århus får stærrelsen / penge til en metro. Det koster helt sidsssygt at lave skinner fordi de skal omdirigere / siker alle de kabler der er under skinnerne. Plus skinnerne er vildt farlige for cykler når de krydser vognbane og kan sidde fast i sporet og vælte.

  • 5
  • 5

Hvordan kan det lade sig gøre at alle projekter der involverer skinner og materiel til at køre på dem overskrider budgetterne helt vildt? Formentlig bliver det også lige så forsinket som de øvrige projekter. Det burde vel for så store projekter være mulig at betale for nogen kvalificerede projektledere, når nu DSB eller hvem der nu står for det på ingen måde magter opgaven.

  • 4
  • 2

Endnu en gang et prestige projekt indenfor offentlig transport, hvor de offentlige myndigheder bevist budgettere med alt for lavt en pris. De 60% tillæg, ved vi jo alle, ikke kommer til at være det sidste. Den nu beregnede samlede pris på 3,3 mia., kommer over 5 mia.

  • 5
  • 0

De 60% tillæg, ved vi jo alle, ikke kommer til at være det sidste. Den nu beregnede samlede pris på 3,3 mia., kommer over 5 mia.

- hørte til morgen i radioen, at de franske jernbaner (SNCF) har en gæld på Gkr 300 (ca.), som imødeses snarligt at ville fordobles, medmindre kursen lægges drastisk om! Helt så galt står det vel endnu ikke til I Kongeriget - selv ikke hvis der 'nedskaleres' ift. befolkningstallene?

  • 0
  • 0

Man indhenter et tilbud. Og når alt er i gang så er beskeden "Entreprenørernes bud lå næsten 60 procent over det forventede" Hvordan i alverden kan det være at alle de inkompetente i danmark - absolut får lov til at sidde og ordne pengesager.?? I min verden indhentes et tilbud, varen bestilles, og der betales det ""På forhånd aftalte""

Og - hvorfor skal vi dog have en sporvognsbane. Jo det er sikkert hyggeligt at køre i, men absolut ikke fleksibelt. I andre byer benyttes troljebusser - og de nyeste af den slags elbusser kan endda køre uden tråde i 'loftet' - de lader på stationene. http://www.emoss.biz/nl/elektrische-bus/em... Dertil kommer at det ikke koster millioner at male en særlig busbane på vejene, og når befolkningen flytter sig eller der bliver vejarbejde, så er det let at køre en anden vej. Den planlagte bane giver INGEN fordele, sammenlignet med et effektivt busnet. ØV. ØV. Øv. at bo i en by der laver sådan et kæmpe flop.

  • 1
  • 1

@Thorleif: For så vidt enig med dig i at forudsætningerne for anlæg er betænkelige. Men du kan bare ikke forsimple byggerier af den størrelse som var det et nyt badeværelse: Bl.a. af tidshensyn indgås entrepriser løbende med mange underleverandører; problemet er snarere at rådgiver ikke lader til at have været dygtige nok til at spå!

Når det kommer til letbaner, trolley-busser, superbusser, vandbusser, usser og gusser kan du finde enorme mængder af tråde, debatter og verbale slagsmål ikke kun her på siderne men også 'derude'!

Udsagnet om at næst efter kønsdriften kommer jernbanedriften er stadigvæk evigt aktuelt! Uanset hvad man investerer i er der massive erfaringer fra udlandet for, at banetransport tiltrækker markant flere brugere såvel som investeringer.

Du bygger ikke arbejdspladser og/eller køber ikke hus efter en busrute. Det gør du derimod efter baner med faste anlæg du over en længere tidshorisont kan regne med. Derfor kan de overordnede effekter, der normalt (?) ikke medregnes i diverse c/b analyser, også være massive.

  • 1
  • 1

Du bygger ikke arbejdspladser og/eller køber ikke hus efter en busrute. Det gør du derimod efter baner med faste anlæg du over en længere tidshorisont kan regne med. Derfor kan de overordnede effekter, der normalt (?) ikke medregnes i diverse c/b analyser, også være massive

Men forudsætningen er den samme for eBRT i faste baner! Det er ikke bare en "busrute".

Her skifter man ikke bare rute og man kan på nøjagtig samme måde lokalisere sig, da "stationerne" er helt på linie med letbanestationer. eBRT er stadig mulig at anlægge til en tredjedel af prisen og de faste baner giver også mulighed for, at anden bustrafik kan benytte banen.

Det er det, som sker i Københavns kommunes +WAY, for i København er der da ansvarlige politikere modsat ringkommunerne - måske bortset lige fra Lyngby Taarbæk kommune, hvor den samlede kommunal bestyrelse har sat spørgsmål vedr. letbane i forhold til BRT i forbindelse med VVM undersøgelsen.

Det samme er sket i Malmö - se www.malmoexpressen.se. Begge steder får man højklassede muligheder i løbet af maks. 2 år. De afledte miljøgevinster er markante i forhold til at skulle vente på en letbane i 7 år.

Det er mig uforståeligt, hvorfor du forsat benytter argumentationen med faste anlæg over en længere tidshorisont, når de samme effekter optræder i "ægte" BRT systemer.

  • 0
  • 0

Det er mig uforståeligt, hvorfor du forsat benytter argumentationen med faste anlæg over en længere tidshorisont, når de samme effekter optræder i "ægte" BRT systemer.

Kære Nils,

Det er fordi det er empirisk eftervist.

Handelshøjskolefolk kalder det vist for 'consumer behaviour'. Jeg ville blot anvende begrebet usikkerhed, der her bliver reduceret til risiko - og derfor er til at regne med.

Så nej, forudsætningerne er ikke de samme - men jo mere tungt du gør dit busanlæg, jo tættere kommer du naturligvis på det, investoren vil sige ikke let ændres over en passende tidshorisont. Og jo dyrere bliver din løsning.

Men du har jo andet sted påstået, at busløsningen var langt hurtigere i gennemløb end letbanen - så også derfor gider jeg ikke bruge mere tid på dig her.

  • 0
  • 0

Men du har jo andet sted påstået, at busløsningen var langt hurtigere i gennemløb end letbanen - så også derfor gider jeg ikke bruge mere tid på dig her.

@Jens

Jeg forstår ikke din arrogance. Jeg forstår ikke hvad Handelshøjskolefolks opfattelse af hvilken term, der skal benyttes, har med sagen at gøre. Jeg forstår ikke, at mine fuldt dokumenterede indlæg, bliver omgjort til påstande. Jeg forstår ikke, at du hævder, at BRT anlæg i faste baner ikke er omfattet af empiri, da antallet af disse er legio på verdensplan.

Jeg forstår ikke hvad du mener med "at busløsningen var langt hurtigere i gennemløb end letbanen -"

Mener du at bussen kan køre hurtigere end letbanen eller mener du, at gennemløbstiden for projektet er hurtigere for BRT, som dermed hurtigere kan afhjælpe de trafikale problemer?

Der er nok meget mere jeg ikke forstår - suk!

Det lader bare ikke til, at vi kan komme på bølgelængde, så jeg trækker mig fra direkte diskussioner med dig, hvilket dog ikke betyder, at jeg ikke vil kommentere på dine påstande, som konstant er baseret på fortidens evidens og ikke på dokumenterede muligheders gevinster.

Vi har således et fuldstændigt modsat rettet "mindset" - heraf min konklusion.

  • 0
  • 0

Bortset fra letbaner kan placeres i midterrabatter og sparer chauffører

Og det kan BRT systemer ikke? De er sågar demonstreret med førerløs drift.

I Göteborg sker en stadig udvikling af elbusser - de sidste kører indendørs. Spørgsmålet er om Göteborg får flere sporvognsbaner - ikke om dem de har, som er et gammelt sporvejssystem - men om de får reelt nye spor.

Det samme kan siges om mange andre storbyer.Jeg nævner her en række byer, som kan se fordelen ved el og elhybrid: Wien, Geneve, Zürich, Göteborg, Hamborg, Nottingham, Barcelona, Palermo ....

Listen er kæmpelang og mange af byerne har sporveje i sameksistens, for det har naturligvis ingen mening at nedlægge et velfungerende og indpasset anlæg - men det er spørgsmålet om nye anlæg kan indpasses og om ekstraprisen vil være værd at betale for.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten