Aarhusianerne får efter alt at dømme 12 kilometer ny letbane ind gennem byen, selv om prisen er steget 700 millioner kroner til 1,9 milliarder.
Det står klart, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten torsdag indgik en aftale om at sende yderligere 330 millioner kroner efter den aarhusianske letbane.
Den politiske aftale nævner i første omgang et beløb på 227 millioner kroner. Men dertil kommer, at staten indregner sin reserve, som er 103 millioner kroner, der er sat af til at imødegå nye ekstraregninger.
Læs også: Milliardaftale: Mere letbane til Aarhus og DTU
Letbanen hang ellers i en tynd tråd, efter at det for nylig stod klart, at det oprindelige budget på 1,2 milliarder kroner langtfra stemte overens med virkeligheden. Entreprenørernes bud lå næsten 60 procent over det forventede.
Staten, som ejer 47 procent af anlægsselskabet, var derfor ved at trække følehornene til sig op til gårsdagens aftale.
Det bliver så også sidste gang, at der kommer penge til letbanen i Østjylland. Prisen for, at letbanen får sine ekstra statskroner, er, at staten siger farvel og tak og overlader anlægget af banen og de 18 stoppesteder til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Kommer der yderligere slinger i valsen, hænger aarhusianerne selv på regningen.
Risikoen er dog kraftigt formindsket. For nu har selskaberne bag letbanen modtaget alle bud og kender derfor entreprenørernes priser.
Ud over de 1,9 milliarder kroner til at anlægge sporene til letbanen skal der også indkøbes togsæt, bygges værksteder m.v. Det løber op i 1,4 milliarder kroner, men de skal finansieres over den almindelige drift, altså gennem tilskud og billetindtægter. Forventningen er, at besparelser på busserne og flere passagerer gør, at det ikke bliver nødvendigt med højere driftstilskud.
Læs også: Siemens opgiver at levere letbanetog til Aarhus
Letbanen i Aarhus skal bindes sammen med de eksisterende lokalbaner til Grenå og Odder. Det betyder, at der skal lægges nye spor på blandt andet havnen og ved banegården. Derfor tager kommunen udgangspunkt i anlæg af 16 kilometer nye spor, selv om det kun giver 12 kilometer ny letbanestrækning.
Læs også: Trods spritnye tog: Aarhus-pendlere får længere rejsetid
Med den logik kommer statstilskuddet pr. kilometer op på 66 millioner kroner. Det er ifølge chefkonsulent Niels Schmidt fra Aarhus Kommune nøjagtig det samme, som staten giver til letbanen langs Ring3 i København.
Læs også: Fire rådgiverkonsortier skal projektere letbanen i Ring 3
Letbanen i Aarhus ventes at åbne i 2017, men aarhusianerne taler vel at mærke konsekvent om ’første etape’. Så mens borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse glæder sig over, at letbanen med de ekstra statskroner ’er tilbage på skinnerne’, forventer rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz (S) ifølge samme meddelelse, at ’staten også vil bidrage økonomisk til fremtidige letbaneetaper’.
I en anden pressemeddelelse beklager fungerende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Jan Ravn Christensen (SF) sig desuden over, at der er ’for meget københavneri’ over den nye trafikaftale fra Christianborg.
