Kæmpe buffertanke skal afkøle ny Carlsberg-bydel
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmpe buffertanke skal afkøle ny Carlsberg-bydel

En helt ny bydel, Carlsberg Byen, skyder i disse år op på Carlsbergs gamle bryggeriarealer på Vesterbro i København. Et bykvarter, der forventes at rumme ca. 600.000 etage­meter, når byen er fuldt udbygget om 10-15 år.

Klimainvesteringer i hele verden | Create infographics

For at gøre området mere attraktivt har konsortiet bag projektet besluttet at etablere et centralt fjern­kølingsanlæg, der kan sende kølevand ud til brugerne i et tostrenget system.

På en skoldhed sommerdag møder Ingeniøren senior projektchef for Carlsberg Byen Henrik Qvist Jensen og senior projektleder fra Frederiksberg Forsyning Jens Peter Truelsen på byggepladsen ved siden af den gamle værkstedsbygning, hvor de sidste betonelementer skal sænkes ned i de enorme buffertanke.

Om fjernkølingsanlægget siger Henrik Qvist Jensen:

»Vi vil gerne give bydelen en tydelig grøn profil, og vi tror på, at det kan lokke forretninger og erhvervsdrivende til området, fordi de fra indflytning slipper for at installere dyre og pladskrævende decentrale anlæg. Vi kræver tilslutningspligt til rørføringen, for at investeringen kan bære, men til gengæld får brugerne en fast afregning for afkøling,« siger han og tilføjer:

Investeringer i vedvarende energi | Create infographics

»Vi satte det desuden som krav, at kompressionskøleren skal drives af grøn energi, hvilket i praksis betyder, at det er overskydende strøm på nettet fra vindmøller eller el produceret om natten, hvor el er billigere. Alt i alt forventer vi, at anlægget bliver en gevinst for både Carlsberg Byen, brugerne og miljøet.«

Fornuftig økonomi

Hos Frederiksberg Fjernkøling, som er et aktieselskab under Frederiksberg Forsyning, og som både kommer til at eje og stå for driften og økonomien i anlægget, er der også optimisme at spore hos Jens Peter Truelsen:

»Vi sagde ja til aftalen, fordi vi kan se en fornuftig økonomi i afkølingsanlægget, og skulle tilslutningen af brugere til anlægget mod forventning svigte, har vi fået stillet en minimumsgaranti for det årlige kølebehov af Carlsberg Byen, så vi får dækket størsteparten af vores omkostninger ved at opføre anlægget. Samtidig er det naturligt for os at udvide vores aktiviteter på fjernkølingsområdet, da vi i forvejen har ekspertise og erfaring på området.«

Frederiksberg Forsyning kan ikke oplyse den samlede pris på anlægget, da dele af entreprisen stadig er i udbud, men når det står helt færdigt i 2016, forventes det med sin nuværende kapacitet at kunne dække behovet for afkøling, når byen er fuldt udbygget. Stiger efterspørgslen for afkøling, kan anlægget udbygges, og på længere sigt kan anlægget gøres ‘grønnere’ med supplering af grundvandskøling og varmepumper.

Hele problematikken om udsving i elforsyning ved vindkraft, bliver herligt reduceret, når store buffere kan akkumulere varme og kulde.

  • 2
  • 0