Kæmp for din chance på Jobtræf
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kæmp for din chance på Jobtræf

Et udækket behov for titusindvis af ingeniører i 2020, bedre konjunkturer på det danske arbejdsmarked end længe og atter lav ingeniørledighed.

Jo, fremtidsudsigterne ser gode ud for landets nye kuld af ingeniører, men lige nu og her er der stadig rift om jobbene, hvis man er nyuddannet. Eksempelvis viste en nylig IDA-undersøgelse, at kun omtrent hver tiende jobannonce er målrettet dimittenderne.

»Der bliver snakket meget om lav ingeniørledighed og alt det der, men man skal stadig kæmpe for sin chance, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, for man er helt grøn,« siger Jesper Birch Carlsen, messekoordinator på Jobtræf Odense.

Illustration: Casper Dalhoff

Et helt nyt setup

Kampen om drømmejobbet kan passende starte på årets jobmesse, der i år for første gang er henlagt til Syddansk Universitets hovedcampus, hvor de ingeniørstuderende også fremover vil få deres daglige gang.

Dermed kan du som messegæst se frem til en mere overskuelig messe, hvor såvel konferencer som udstillervirksomheder er samlet i samme rum, nemlig Hal 2.

»Det bliver et helt nyt setup. Vi får et par hundrede kvadratmeter mere at gøre godt med, så vi kan samle hele messen i ét stort rum,« siger Jesper Birch Carlsen, der er med på messen for tredje gang.

Relevante brancher

Årets messe kommer især til at fokusere på tre brancher, som ifølge prognoserne kommer til at mangle inge­niører i de kommende år: elektronik, it og droneteknologi. Tre brancher, som samtidig lægger sig tæt op ad tre nye tekniske kandidatuddannelser på SDU.

Og så er der selvfølgelig udstillerne. De bedre konjunkturer kan måske ligefrem medføre, at der er kortere vej fra løs kontakt til job. Så det er bare med at finpudse talegaverne, folde ørerne ud og møde de virksomheder, der måske kan blive ens fremtidige arbejdsgiver, lyder det fra Jesper Birch Carlsen:

»Det værste, der kan ske, er, at man lærer noget nyt. Som studerende er det altid relevant at komme ud og møde dem, man måske skal arbejde for. Mange retninger har lav ledighed, så man kan måske være heldig at møde en virksomhed, som har brug for én. Samtidig har vi arbejdet hårdt for at skabe et konferenceprogram med de mest relevante brancher.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten