Kælvninger fra grønlandske gletsjere giver samme havstigning som overfladesmeltning fra iskappen

Den mindst forståede mekanisme for Grønlands betydning for stigningen i verdenshavene under global opvarmning knytter sig til massetabet i forbindelse kælvninger fra gletsjere – de såkaldte dynamiske effekter i modsætning til afsmeltning fra overfladen af iskappen.

En international forskergruppe, anført af Faezeh Nick fra Universitetscenteret på Svalbard i Norge og med deltagelse af Morten Langer Andersen fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), præsenterer i en artikel i denne uges udgave af Nature en model, der giver et mere sikkert estimat for afsmeltningen fra de fire største gletsjere i Grønland, som tilsammen dræner 22 procent af den grønlandske iskappe.

Analysen viser, at de fire gletsjere tilsammen vil resultere i en havstigning i 2100 på mellem 9 og 13 mm og en stigning på 19-30 mm i 2200.

»Vi har udvalgt de fire gletsjere, fordi de opfører sig forskelligt og tilsammen står for en betydelig del af massetabet,« siger Morten Langer Andersen.

Et groft estimat for de samlede dynamiske effekter for alle udløbsgletsjere er, at de vil føre til en havstigning i 2100 på 40-85 mm. Det er på samme niveau som afsmeltningen fra overfladen af iskappen, som klimamodeller vurderer til at resultere i en stigning på 25-98 mm.

Forskerne understreger dog, at disse estimater har stor usikkerhed.

Slut med ekstrapolationer

Hidtil har forskere i mangel af bedre ofte foretaget simple ekstrapolationer af den nuværende tendens, når de har skullet vurdere de dynamiske massetab fra gletsjere.

»Det dynamiske massetab er dog styret af mange komplekse processer,« siger Morten Langer Andersen.

Den nye model medtager både den geografiske topografi af fjordene, havtemperaturer, mængden af is i fjorden, der kan virke som en blokade for kælvning, og en lang række andre fysiske forhold.

Morten Langer Andersen forklarer, at processer, hvor smeltevand trænger ned i sprækker og sætter gang i kælvningen, har vist sig at have stor betydning – et fænomen, der kendes som hydrofracturing.

De nye beregninger viser, at de dynamiske massetab under stigende temperaturer vil være relativt store de kommende år, men de efterhånden vil stabilisere sig på et lavere niveau, der svarer til en havstigning fra de fire gletsjere på mellem 0,01 og 0,06 mm om året. Metoden med at ekstrapolere den nuværende tendens vil derfor give højere vurderinger af havspejlsstigningen.

Ifølge studiet vil 80 procent af massetabet fra de fire gletsjere komme fra dynamiske tab i forbindelse med tilbagetrækning af gletsjerne og 20 procent fra overfladesmeltning.

De nye beregninger er inden for den øvre grænse for massetabet, som fire amerikanske og britiske forskere i 2011 publicerede i Proceedings of the National Academy og Sciences (PNAS) og langt mindre end et estimat, der blev fremsat i en artikel i Science i 2008 af tre amerikanske forskere.

Basereret på IPCC’s scenarier

Vurderingen af havstigningen fra de fire gletsjere Helheim og Kangerdlugssuaq i Østgrønland, Petermann i Nordgrønland og Jakobshavn i Vestgrønland er baseret på det såkaldte scenario A1B i IPCC’s klimarapporter.

A1B scenariet forudser en global opvarmning på 2,8 grader i 2100 og er bl.a. baseret på en befolkning, der når ni milliarder mennesker i 2050 og med energi fra både fossile og ikke-fossile energikilder. CO2-koncentrationen i atmosfæren under A1B er 860 ppm i 2100. I 2013 er indholdet 400 ppm, og før den industrielle revolution var niveauet 280 ppm.

Forudsætter man et scenario, der vil bevirke en temperaturstigning på 4,5 grader i 2100 (CO2: 1370 ppm), vil havstigningen i 2100 fra de fire gletsjere være mellem 11 og 18mm og mellem 29 og 49 mm i 2200, vurderer forskerne.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Peter Ole Kvint@

I øjeblikket er jordens atmosfære ved at krydse grænsen 400 ppm CO2. Sidst det skete, var det med en fart på 10 ppm på 1000 år og mennesket var endnu ikke ankommet. Klodens gennemsnitstemperatur var 3-4 grader højere end i dag og 10 grader højere ved polerne. Vandet i havene stod op til 40 meter højere end i dag. I dag tager det kun 5 år for atmosfærens CO2-indhold at vokse med 10 ppm, og det vil i 210 ligge på 860 ppm. I den sammenhæng er det vist temmelig ligegyldigt, at fire gletsjere på Grønland kun bidrager med 48 eller 49 mm af den enorme havstigning, vi har kurs mod.

  • 9
  • 4

"tilbagetrækning af gletsjerne" - formuleringen er pædagogisk uheldig (ligesom med "tilbagetrækningen" af Danmarks istidsrand) og kan antyde at isen trækker sig baglæns i havet og op i bakkerne. Det er selvfølgelig kun frontlinien der bevæger sig op fordi isen bevæger sig hurtigere ned, det bør bare forklares mere entydigt. Hvordan formulerer man det ?

Hvor mange penge skal der bruges til at formindske 49 mm i 2200 til 48 mm?

Godt spørgsmål; for det er mange penge og jo tidligere vi retter op desto billigere bliver det og desto bedre bliver virkningen. Kortsigtetheden betyder at mange er uvillige til at betale for nuværende pantsætning af fremtidens værdier.

  • 5
  • 2

sammen med et samlet landareal på 148 Mm² giver et tab på omkring 150 km² per mm. Det er ikke andet end simpel matematik

- næh, men det kompliceres jo af, at sedimentaflejring trækker i modsat retning (foruden at også dén bidrager til havstigning!), fx.:

"The Yellow River Delta has accreted 100s of km2 over the past few decades. Building the coastline at a rate greater than sea level rise and depositing sediment faster than erosional processes can remove it. Mankind in Asia is occupying land areas that may not have existed if not for the increased upstream erosion and delivery of the sediment to the coastal environment." Kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/Coastal_sedim...

  • 4
  • 5

Nogle steder æder havet land helt naturligt, nogle steder bygge havet nyt land op. Man kan finde et utal af faktorer som trækker i begge retninger, nogle steder vil lidt ekstra vandstand give bedre betingelser for sedimentaflejringer, andre steder vil betingelserne blive værre, men som en global gennemsnitsbetragtning ændres nettoeffekten af disse faktorer næppe væsentligt af havstigninger. 1 mm havstigning tager 150 km² og den almindelige kaotiske geologiske forandring sørger for at landtabet bliver skævt og relativt uforudsigeligt fordelt rundt omkring på kloden.

  • 5
  • 0

Sådan kan du ikke interpolere de data! Du forudsætter at det er den samme vinkel i forhold til vandet alle steder. Det er ikke korrekt.Ved en højere vinkel vil land tabet blive mindre og vice versa. Ved en vinkel på 90 grader her land tabet 0 % uanset hvor meget vandet stiger, indtil at det når overflade koten, derefter hvis vinklen er 180 er land tabet 100%.

  • 1
  • 5

Sådan kan du ikke interpolere de data! Du forudsætter at det er den samme vinkel i forhold til vandet alle steder. det er ikke korrekt.Ved en højere vinkel vil land tabet blive mindre og vice versa.

Jeg bruger selvfølgelig grafens hældning ved havoverfladen, og den er med min ikke super præcise aflæsning 1 mm / 150 km². Hvis du er uenig i min metode er du velkommen til at finde de relevante data og foretage den beregning som du mener er korrekt.

  • 4
  • 0

Sådan kan du ikke interpolere de data!

Jo, på globalt plan kan man gennemsnitligt bruge den aflæste vinkel. Det er selvfølgelig et groft mål som kan være 100-200km² for 1mm, men princippet holder. Erosionen har sørget for at de vandnære områder er ret flade. Figuren har desværre ikke angivet kilde, men mon ikke data er valide nok.

Du forudsætter at det er den samme vinkel i forhold til vandet alle steder.

Nej, det er ikke forudsat. Det er gennemsnittet der er relevant, ikke de mange lokale data som selvfølgelig vil variere vidt. Eksempelvis vil Monacos nye bydele stå på stålpæle, mens Dubais nye bydele er oppumpet sand bag moler (begge ret dyre og små, og måske dårlige eksempler i forhold til de store naturskabte arealer).

  • 3
  • 0

Man kan jo gætte sig frem til hvor lang den samlede kyststrækning i verden er, bare selve størrelsesordenen, og så vælge en konservativ værdi for den gnsn. hældning og sige:

delta A ~= (vandstandsændring / gnsn. hældning) * kystlængde ,

og se om vi lander tilfredsstillende tæt på 150 km2. Jacob's pointe er nok bare, at selvom 1 mm lyder af lidt, bliver det til en del alligevel i planetskala. Verdens samlede kystlængde er jo ikke så kort en strækning! Så vil nogen sige, at det er lidt lokalt, og derfor uden betydning for dem der lever der. Men betydningen for verdensøkonomien og for miljøet globalt set er stadig 150 km2 (og der skal bare 1 sølle mm vand til...).

  • 3
  • 0

Men betydningen for verdensøkonomien og for miljøet globalt set er stadig 150 km2 (og der skal bare 1 sølle mm vand til...).

- jovist, og kigger vi så fx. her:

http://www.klimadebat.dk/images/grafvandst...

, kan vi altså aflæse, at der inden for blot den seneste snes år er ('burde være'?) mistet 11250 km2 land på global basis - tilsyneladende dog uden at dette har afstedkommet de helt store ramaskrig(?)

  • 3
  • 5

tilsyneladende dog uden at dette har afstedkommet de helt store ramaskrig(?)

Selv om medierne i vores rige del af verden ikke harhørt/gengivet ramaskrig, betyder det jo ikke nødvendigvis, at ramaskrigene ikke er blevet udstødt af de mennesker, som har mistet deres land.

  • 2
  • 0

@Jacob,

Fordelingen af højde over havet: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Earth_el... sammen med et samlet landareal på 148 Mm² giver et tab på omkring 150 km² per mm. Det er ikke andet end simpel matematik

Helt så simpel er det ikke. I takt med afsmeltningen vil der frilægges en del landarealer, der kan dyrkes. Således har IPCCs dystre spådom i deres 1. rapport vedrørende Bangladesh ikke holdt stik, idet landet bliver et par tusind ha større hvert år - og ikke mindre som rapporten nævnte.

Når ismassen smelter vil der ske en landhævning, som gør det en smule mere kompliceret. Endelig må man ikke konkludere noget på baggrund af få års afsmeltning af Grønlands is, som iskerneforskningen har påvist sker periodisk - ca. 100-130 års mellemrum. Af samme grund vil der ved voldsom afsmeltning ikke ske nogen havstigning her i landet - men nok andre steder.

  • 1
  • 0

Helt så simpel er det ikke. I takt med afsmeltningen vil der frilægges en del landarealer, der kan dyrkes. Således har IPCCs dystre spådom i deres 1. rapport vedrørende Bangladesh ikke holdt stik, idet landet bliver et par tusind ha større hvert år - og ikke mindre som rapporten nævnte.

Du har i hvert fal ret i at det ikke er så simpelt :-)

Jeg undrer mig over at afsmeltningen giver mere land i Bangladesh - umiddelbart synes jeg ikke at afsmeltning af is giver mindre tryk på jord-kloden i det område.

Jeg kan forstå at Grønland (og andre egne med is der bliver mindre) hæver sig - og uden megen fysisk uddannelse vil jeg mene at det betyder at andre steder måske sænker sig --- ligesom når man trykker på en ballon et sted, bliver den større et andet sted. Selv om denne "ballon-teori" ikke holder stik vil smeltet is give mere vand i havene.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten