Kabelkravlere gør Storebæltbroens kabler lufttætte

7. maj 2014 kl. 12:081
Kabelkravlere gør Storebæltbroens kabler lufttætte
Illustration: anders dylov.
Storebæltsbroens kabler skal bevikles med plastikmembran for at affugte rusttruede kabler. Det er et job for britiske specialister.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kig bare på kabelkravlerne, men hold fokus på vejbanen, råder Storebælt A/S trafikanterne på Storebæltsbroen. For de opsigtsvækkende aktiviteter i kablerne har allerede afstedkommet et par mindre trafikuheld.

Fra fire kabelkravlere, arbejdsplatforme ophængt i østbroens hovedkabler, bevikler britiske specialister fra Spencer Group resten af året kablerne med vind- og vandtæt plastikmembran. Sammen med et affugtningsanlæg, som bliver installeret inde i brodrageren, skal det rustbeskytte hovedkablerne til en samlet pris af 70 millioner kroner.

Læs også: Se, hvordan Storebæltsbroens kabler bliver omviklet

De britiske specialister på kablet (Foto: Anders Dylov). Illustration: anders dylov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Affugtningsanlægget producerer tør luft, som bliver ledt op til hovedkablet via slanger langs de lodrette hængere mellem brodrager og hovedkabel.

Den affugtede luft, der bliver blæst gennem hovedkablerne, fjerner den fugt og vand, som er trængt ind i kablerne gennem utætheder eller opstået ved kondens. Luften strømmer gennem de hulrum mellem de runde tråde, som danner hovedkablet. I et tværsnit af kablet er der knap 21 procent hulrum mellem de 18.648 tråde.

Kablet bliver renset af, inden det skal bevikles (Foto. Anders Dylov). Illustration: anders dylov.

Men for at sikre, at den affugtede luft kan strømme fra ind- til udblæsningsmufferne, skal hovedkablet gøres lufttæt. Det sikrer specialisterne ved at bevikle kablet med en armeret elastomer (Cableguard) og tætne omkring kabelklemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så bliver kablet beviklet med armeret elastomer. (Foto: Anders Dylov). Illustration: anders dylov.

Hvert hovedkabel er næsten tre kilometer langt, og afstanden mellem kabelklemmerne er 24 meter. Afstanden mellem ind- og udblæsningsmuffer er op til 300 meter.

Affugtningssystemet måler luftfugtighed, tryk, temperatur og flow ved muffer. På den måde kan man overvåge, om systemet fungerer korrekt.

En af arbejderne fra Spencer Group ombord på arbejdsplatformen. (Foto: Anders Dylov). Illustration: anders dylov.

Hver arbejdsplatform er 33 meter lang, 4,5 meter høj, 3,5 meter bred og vejer 22 ton. Når kabelkravlerne skal på job i platformene, sker det fra en stige fra vejbanen og op på kablernes laveste punkt midt på broen. Iført sikkerhedsudstyr går de herfra op ad kablerne til arbejdsplatformene.

Kabelkravleren, den 33 meter lange arbejdsplatform, på brokablet. (Foto: Anders Dylov). Illustration: anders dylov.

Mens arbejdet står på, er nødsporene omkring og under arbejdsstederne spærret af, så mandskabet har adgang til materialer fra arbejdsvogne i nødsporet. Arbejdet er efter planen gennemført ved udgangen af året.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
9. maj 2014 kl. 12:45

Kablerne pakkes ind en kappe, der gøres så tæt som muligt. Men som det fremgår af artiklen er formålet ikke at lukke trådene lufttæt inde, men at gøre det muligt ved hjælp af en luftstrømning med kontrolleret luftkvalitet at forhindre, at der opstår korrosion(rust) i kablerne