Kabelfejl stopper Anholt Havmøllepark på andet døgn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kabelfejl stopper Anholt Havmøllepark på andet døgn

En fejl i kabelforbindelsen mellem Anholt Havmøllepark og elnettet i land betyder, at parken siden kl. 8.35 i går, tirsdag, har været ude af drift.

Energinet.dk, som ejer og driver ilandføringsanlægget, har i nattens løb forsøgt at finde fejlen, men endnu uden held.

Selskabet oplyser, at målinger har vist, at der er stor sandsynlighed for, at fejlen er opstået i nogle muffer i kablet tæt på Grenå, hvor selskabet så har gravet i nattens løb. Men endnu er det altså ikke lykkedes at finde den fejlramte muffe.

Samtidig overflyver man kabelruten med helikopter for at tjekke for eventuelle gravearbejder, som kan have beskadiget kablet.

Ifølge kommunikationskonsulent Karin Tronbech fra Energinet.dk har man tidligere oplevet muffefejl på et kabel, der tilslutter havmølleparken Horns Rev 2 til elnettet.

Energinet.dk har dog ikke mistanke om, at der denne gang er tale om en systematisk fejl, og mufferne på kablet til Anholt Havmøllepark er under alle omstændigheder af et andet fabrikat.

Læs også: Sjuskefejl på kæmpekabel slukker verdens største havmøllepark

Det er Energinet.dk, der skal dække Dong Energys tab ved ikke at kunne komme af med den producerede vindmøllestrøm, mens fejlen står på.

Energinet.dk vil og må ikke gætte på, hvornår kablet er i drift igen, fordi det kan påvirke prisdannelsen på elmarkedet. Når fejlen er rettet, skal markedet først orienteres gennem en særlig meddelelse til den nordiske elbørs, Nordpool.

Kablet løber hen over havbunden fra en platform ved havmølleparken i Kattegat og ind på land, hvor det er gravet ned i jorden og forbindes med resten af elnettet. Energinet.dk mener ikke, at fejlen skal findes i søkablet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er Energinet.dk, der skal dække Dong Energys tab ved ikke at kunne komme af med den producerede vindmøllestrøm, mens fejlen står på."

Andre end mig der synes det er fucked up? Tidligere skulle staten betale til staten i det overstående tilfælde, men nu skal staten betale til Goldman Sachs når der er fejl - fordelingen gav sikkert mening dengang man lavede aftalen, men burde det ikke være ejeren af sådan en vindmøllepark der havde ansvaret for at levere strømmen ind til nettet?

  • 8
  • 1

Desværre er det Energinet.dk der ejer ledningerne der fører den producerede strøm ind til land, dvs. Energinet.dk har ansvaret for den infrastruktur som mølleparken er afhængig af for at kunne afsætte strømmen.
At det lige er GS der er klageren i dette tilfælde, er blot et tilfælde. Vil gætte på at andre private el-producenter har samme mulighed i deres kontrakter.

Mvh,
Thomas.

  • 3
  • 0

At det lige er GS der er klageren i dette tilfælde, er blot et tilfælde. Vil gætte på at andre private el-producenter har samme mulighed i deres kontrakter.


Det tvivler jeg på. I følge elforsyningsloven er netselskaberne kun forpligtet til at aftage produktion hvis deres net kan aftage strømmen og netselskaberne er derfor ikke forpligtet til at etablerer reserveforbindelser til produktionsenheder. Til forskel er netselskaberne forpligtet til at have reserveforbindelser eller alternativ forsyningsmulighed til forbrugere.

Ved planlagte afbrydelser sendes der et afbryderbrev og producenter kan ikke kræve erstatning, ved fejl på nettet afbrydes der for producenter (Hvis dette er nødvendigt af hensyn til drift af nettet) og der kan ligeledes ikke kræves erstatning for tabt fortjeneste. Det kan blive meget dyrt for en producent hvis denne har forpligtet sig til at leverer strøm og et netselskab er nød til at afbryde for producenten...

  • 3
  • 0