Kabel til Polen skal afhjælpe risiko for strømafbrydelser i Østdanmark

Et kabel fra Østdanmark til Polen, et ekstra kabel til Jylland og mere detaljeret planlægning af, hvilke kraftværker der tages ud til revision hvornår.

Det er nogle af de løsninger, som Energinet.dk nu kigger på for at kunne afhjælpe den mangel på kraftværkseffekt, som allerede i dag øger risikoen for strømafbrydelser i Østdanmark.

Læs også: Forsyningssikkerheden truet i Østdanmark efter 2025, men ...

Det fremgår af det statslige selskabs rapport om Forsyningssikkerheden 2016, som netop er udkommet.

Den slår dog også fast, at der endnu ikke er problemer med forsyningssikkerheden. I 2015 havde forbrugerne strøm i stikkontakten i mere end 99,99 pct. af tiden.

Afslag øgede risikoen

At Østdanmark i fremtiden vil mangle el-effekt er heller ikke en ny erkendelse. Men Energinet.dk fik sidste år nej fra EU, da selskabet sonderede terrænet for den løsning, de ellers havde planlagt – nemlig at købe sig til en vis reserve via udbud, indtil transmissionsforbindelsen til Kriegers Flak er færdig i 2018.

Læs også: Øget risiko for strømafbrydelse: EU vender atter tommelen ned for dansk elmarked

Derfor foreligger der en ny situation, som Energinet.dk selv beskriver således i rapporten: ‘Effektsituationen i perioden 2016-2018 vur­deres at være mere presset end vurderingerne foretaget i 2015 grundet manglende indkøb af en strategisk reserve’.

I lyset af afslaget fra EU har Energinet.dk set nærmere på kraftværkernes planer for vedligehold og ombygning til biomasse samt på planerne for udskiftning af kabler mod Sverige.

Disse planer er langt mere omfattende end tidligere, hvilket yderligere øger risikoen for strømafbrud på grund af manglende kraftværkseffekt.

Klart alarmsignal

Samlet set betyder dette, at Energinet.dk’s mål, der hedder maksimalt 5 minutters manglende strøm pr. forbruger om året på grund af effektmangel, overskrides og i 2018 vurderes at ligge på hele 30 minutter.

Det er ifølge cheføkonom Stine Grenå Jensen fra Energinet.dk et klart alarmsignal:

Læs også: Energinet.dk overvejer at bygge et nyt Storebæltskabel

»Derfor arbejder vi nu med en grundig planlægning af, hvornår kraftværkerne og transmissionsanlæg må stoppes for reparation og vedligehold, så risikoen for effektmangel mindskes på den korte bane,« siger hun.

Hun tilføjer, at Energinet.dk også genovervejer muligheden for – i samarbejde med Energistyrelsen – at ansøge EU om lov til at anvende strategiske kraftværksreserver, måske allerede fra 2017.

Læs også: EU-Kommissionen anerkender behov for standby-kraftværker

Presset igen efter 2025

Stine Grenaae Jensen erkender, at det kan knibe med her-og-nu løsninger:

»Kabler til Polen og til Jylland er mere langsigtede løsninger, som vi undersøger, men dem vil der også være brug for, da vores analyser viser, at effektsituationen igen vil blive presset efter 2025. Også selvom vi får bygget forbindelsen til Kriegers Flak færdig som planlagt i slutningen af 2018,« siger hun.

Læs også: En tredjedel af kraftværkerne på Sjælland lukker

Energinet.dk kan altid – hvis hensynet til forsyningssikkerheden kræver det – forlange eksisterende kraftværker startet mod betaling, mens det er Energistyrelsen, der kan nægte energiselskaberne at skrotte et kraftværk af samme hensyn.

Der har i 2015 endnu ikke været tilfælde, som har indikeret mangel på effekt, hverken ved afbrud af forbrugere eller utilstrækkelig kapacitet på markedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et kabel til et land som mest har kulkraftværker, fordi vores strøm er produceret af miljøvenlige vindmøller, som ikke garanterer levering, når det ikke blæser.

Det nye sort? Røgen er i hvert fald.

  • 8
  • 16

Til gengæld kan vi levere vindmøllestrøm til Polen når vi har overskud og på den måde kompensere for den sorte røg.

  • 20
  • 4

"Men Energinet.dk fik sidste år nej fra EU, da selskabet sonderede terrænet for den løsning, de ellers havde planlagt – nemlig at købe sig til en vis reserve via udbud"

Hvilke regler forhindrede dette.

  • 6
  • 4

Hvilke regler forhindrede dette.

På side 6 i redegørelsen kan man læse følgende:

"Strategisk reserve: Energinet.dk arbejder fortsat på at få tilladelse til at indkøbe strategiske reserver i Østdanmark for perioden 2017-2018.. Tilladelsen til at indkøbe en strategisk reserve afhænger af Europa-Kommissionens anbefalinger til indførelse af kapacitetsmekanismer, som forventes at komme i slutningen af 2016, så det sikres, at indkøbet er i tråd med EU's statsstøtteregler."

Altså: Udformningen af 'kapacitetsmekanismer', der ikke er i karambolage med 'statsstøttereglerne', var og er endnu ikke kommet på plads.

  • 12
  • 0

Til gengæld kan vi levere vindmøllestrøm til Polen når vi har overskud og på den måde kompensere for den sorte røg

@ Jens Petersen

Vi producerer vindmøllestrøm når der i forvejen er overskudsstrøm i nettet og prisen er lav eller 0,00 kroner for strøm.

Helt sort at producere strøm fra vindmøller bygget med dansk statsstøtte, for at sende det til Polen, fraregnet strømtabet til transporten, i stedet for at opstille vindmøller i Polen.

  • 6
  • 12

Vi sender strøm som DONG/energinet får over 100 øre for ,til Polen som så sparer for under 10 øre kul. Er der en nationaløkonom tilstede.

@ Niels Abildgaard

Tror du da ikke polakkerne gerne vil betale 10 gange mere for dansk strøm og så selv miste en masse arbejdspladser? Sådan er vi danskere åbenbart.

Nå nej, det er nok kun når vi vil producere strøm billigere end polakkerne selv kan de vil overveje det, og det taber Danmark så stort på, da vindmøllestrøm er langt dyrere end kulkraftværker.

Altså bruges mine skattekroner til at sende billig strøm til Polen.

Skal vi ikke også tage ned og vaske deres biler og pudse deres sko?

SORT SORT SORT

  • 11
  • 13

Tak skal du have Mads. Gad vide om jeg kan gå ned hos den nærmeste bager og købe et brød, når jeg behøver, uden at overtræde nogle regler. Han har jo en urimelig konkurrencefordel i forhold til en bager 100km væk. Der er sikkert lidt mere i det, men det virker lidt som om skoene kunne stramme lidt. Hvis de store banker var reguleret lige så nidkært kunne man forstå det.

  • 4
  • 7

Nu står der rigeligt med kapacitet på kraftvarmeværker på Sjælland, der stor set aldrig køre med deres motorer. Så som forbruger skal man så først betale til et kraftvarmeværk, der står standby til at lave el. Men da det PT er for dyrt at køre med, skal vi nu have lavet kabler til Polen, som man så også skal betale til? Hvorfor starter man ikke med at udnytte den kapacitet der allerede er? Motorer kan i de fleste tilfælde koble ind efter få sekunder. Men pga. af dårlig lovgivning og afgifts regler er det hele ødelagt.

  • 10
  • 2

Når man ser på hvordan Polen udveksler strøm med Nord Pool området, så er det typisk import i højlast perioden dag og aften. Eksport sker sjældent, mest lige inden morgenspidsen hvor kulkraftværkerne kører dampproduktionen op. Selv ikke ved høje priser på over 100€/MWh på Nord Pool er der væsentlig eksport. Det ser således ikke ud til at Polen har ledig kraftværkskapacitet.

Det er selvfølgelig muligt at Polen får udbygget sin kraftværkskapacitet inden 2025.

Det er mere sandsynligt at kablet til Polen skal skaffe afsætning til at gøre kablet til Jylland rentabelt.

  • 10
  • 0

Der er brug for et Storebæltkabel 2, det vil give forsyningssikkerhed til øst-DK og mere kapacitet til at flytte billig vind-el mellem vest og øst.

Det nuværende Storebæltskabel (Fyn til Sjælland) er en blot 600 MW forbindelse mellem øst og vest DK. Hvis et skib sejler gennem Storebælt og har glemt at hejse ankeret op, kan vi risikere at Storebæltskablet bliver revet over. Uden kablet vil der komme meget stor forskel på elpris vest og øst, indtil fejlen kan blive rettet. Derfor er vigtigt at have et kabel 2 til at sikre redundans. Kabel 2 skal ligge langt fra kabel 1 så begge ikke bliver revet over med få sekunders mellemrum.

Storebæltskabel 2 kunne med fordel lægges fra Studstrupværket (Århus) til Kyndbyværket (Jægerspris). Begge er kraftværker med >700 MW, så de har allerede transmissionslinjer til et 600-700 MW kabel. Kyndby har egne transmissionslinjer mod København, så det bruger ikke de samme transmissionslinjer som Storebæltkabel 1 der går gennem midt-Sjælland mod København. Kyndbys transmissionslinjer er også tæt på de 1.7 GW transmissionskabler der går fra Helsingør mod Sverige, så også bedre eksport transmissions-veje mulig. Både Studstrup og Kundby ligger ud til vandet så et HVDC kabel skal ikke graves gennem landskabet for at nå et transmissions-knudepunkt. Bagdelen er at det er en længere kabelvej (~130 km) end korteste vej Fyn til Sjælland.

Storebæltskabel 2 kan bygges inden for nogle år og burde startes allerede nu.

Et kabel til Polen kunne være en god ide på længere sigt, måske i forbindelse med en Kriegers Flak 2 vindmøllepark, og være klar om 10 år i 2026.

  • 10
  • 1

Vi lukker vore egne kraftværker fordi vi ikke kan lide tanken om at de udleder CO2. Så kommer vi til at mangle kapacitet og det løser vi så ved at lægge et kabel til Polen, hvis kraftværker er en generation ældre og mere ineffektive og forurenende end vore egne som vi lukkede?

  • 4
  • 10

Vi lukker vore egne kraftværker fordi vi ikke kan lide tanken om at de udleder CO2. Så kommer vi til at mangle kapacitet og det løser vi så ved at lægge et kabel til Polen, hvis kraftværker er en generation ældre og mere ineffektive og forurenende end vore egne som vi lukkede?

Om det er godt eller skidt for miljøet, afhænger af hvilken vej man forventer at effektflowet vil løbe det meste af tiden... Hvis det kun er som reserve i ekstreme situationer få timer om året, at man vil hente energi i Polen, så er det bedre for miljøet end at der skal være et ekstra kraftværk på Sjælland der står klar til at være klar...

Det er ikke billigt at lade nogle kraftværker stå klar til en situation der formentligt aldrig bliver aktuel...

  • 11
  • 4

forsyningssikkerheden

ENTSO-E (sammenslutningen af europæiske TSO'er) udgiver hvert år en ‘Scenario Outlook & Adequacy Forecast (SO&AF), https://www.entsoe.eu/publications/system-...

der har til formål at give aktørerne på det europæiske elmarked en pan-europæisk oversigt over elproduktionkapaciteternes tilstrækkelighed i et 5-10 års perspektiv.

I 2015-udgaven, fra den 30. juni 2015 (så en ny må være lige på trapperne), kan man bl.a. læse, at ENTSO-E forudser at en stribe lande fra Finland til Frankrig (inkl. Polen og Danmark) i 2025 vil være afhængige af importeret reserve kapacitet. Polen forventes at indtage 4. pladsen, hvad angår andelen fossile brændsler i fuel-mix’et (efter Vest Ukraine, Cypern og Estland). Dette på trods af, at Polen forventer at de-kommissionere 3.2 GW termisk effekt (netto) inden 2020 (5.2 GW inden 2030).

Man kan også læse, at PSE, den polske TSO, gennem flere år har døjet med et stort omfang af ikke-planlagte ’transit flows’ fra den vestlige til den sydlige del af det polske system. En del af dette flow er resultatet af normale, ikke-planlagte ’skvulp’ (mit udtryk) i nabolandenes systemer, men en signifikant del beror på elhandel i regionen. Denne andel er stigende, både hvad angår hyppighed og omfang af handlerne, og den påvirker stabiliteten i det regionale net, der omfatter Tyskland, Tjekkiet og Slovakiet.

Det er nok medvirkende årsag til, at PSE forleden i en pressemeddelelse http://www.pse.pl/index.php?dzid=32&did=2516 oplyste, at man er klar til at tage en række ensretter-stationer (fase-omskiftere) i brug på den sydlige interconnector mellem Mikolowa i Polen og Hagenwerder i Tyskand.

Polen lå sammen med bl.a. Tyskland og Danmark over EU-gennemsnittet, hvad angår CO2/indb. i 1995, men i 2005 kom Polen faktisk under EU-middel (og under Danmark), mens både Tyskland og Danmark fortsat lå over. I 2013 lå kun Tyskland over EU-middel, mens Danmark var kommet ned under Polen.

Polen fik som led i EU-optagelsesforhandlingerne forlænget fristen for ikrafttræden af LCP-direktivet, til 1. jan. 2016 for SO2 og til 1. jan. 2018 for NOx for en række udvalgte kraftværker. Der er ikke nogen kære mor, hvad angår støv-emissioner. IE-direktivet, som strammer op på LCP, vil få fuld virkning for Polen fra den 1. jan. 2018 (iflg. den omtalte ENTSO-E rapport).

  • 7
  • 0

..Et kabel til et land som mest har kulkraftværker...

Vi ved, at teknologi til opmagasinering af el stadigvæk ikke er en option, men at bruge el produceret på brunkul er efter min mening et tilbageskridt af dimensioner.

Hvorfor ikke tage atomkraft op til saglig drøftelse som et realistisk alternativ - Der er jo ikke andre alternativer i Danmark -.

Tiden går med snak, og år 2030 kravler nærmere.

  • 2
  • 10

Undskyld x 2: a) Jeg satte det forkerte link ind, og b) jeg er kun energiplanlægger, ikke el-ingeniør. Tak til Jesper for forklaringen om phase-shifting transformers.

  • 4
  • 0

Men pyt nu med det, hvad er din konkrete begrundelse for ikke at ville diskutere a - kraft -.

Du er såmænd bare cirka 40 år bagefter Max. Den debat har været i Danmark, og der er i dag næppe en eneste politiker der vil røre emnet med en ildtang.

  • 6
  • 4

Men pyt nu med det, hvad er din konkrete begrundelse for ikke at ville diskutere a - kraft -.

Vi diskuterer og har diskuteret akraft til hudløshed. Men den politiske debat som du formentlig har i tankerne er noget præget af to ting fra virkeligheden: 1. beslutningen i folketinget i 1985 om ikke at investere i akraft i Danmark og 2. at Danmark i mellemtiden er blevet verdens førende i vindenergi mht til produktion af møller, forskning i vindenergi, off shore vind kraft og national forsyning med vindkraft.

Det skal tilføjes at den industri jeg taler om i investerings kroner og ører globalt er 5 gange så stor som akraft industrien - og hastigt voksende samtidig med at produktionsprisen på vindel er hastigt faldende. Ikke lige den udvikling man ser for akraftindustrien.

Kan du derfor give nogensomhelst rationel begrundelse for at vi skulle skifte spor og satse på akraft i stedet? Rationel i forhold til samfundets interesser mener jeg.

  • 10
  • 1

..Du er såmænd bare cirka 40 år bagefter Max. Den debat har været i Danmark, og der er i dag næppe en eneste politiker der vil røre emnet med en ildtang.

Der er unægtelig sket en udvikling af teknologien siden 1970'erne, så måske var det relevant at se på forudsætningerne fra dengang. De er efter min mening ændret radikalt, og jeg efterlyser bare en sådan diskussion.

Din påstand om, at politikerne er så forstokkede, at de stædigt fastholder en beslutning truffet i forrige årtusinde, selv om det ser sådan ud, er jeg trods alt ikke enig i.

  • 3
  • 7

Lys,varme til mennesker og ventilation af dyrekoncentrationer de totredjedele af tiden det ikke blæser?

Kan du ikke komme op med noget bedre Niels end disse bedagede argumenter. Der er for længst forstået at vindkraft ikke handler om at vindmøller sender strømmen direkte ud til forbrugerne men at vindmøller er elementer i et større elforsyningsystem som også indeholder lagrings, backup og distributionssystemer.

Ligesom alle andre forsyningssystemer der kan levere dispatchable el.

  • 7
  • 3

@Max Det kan godt være at jeg ikke kan se skoven for bare træer.

Mener du seriøst at der er økonomi i A- kraft i Danmark?

Jeg kunne godt tænke mig at se et overslag af, hvad elprisen i såfald ville blive. Vi ved hvad et eventuel nyt A-kraftværk i England koster, og det er meget dyrt. Vi ved også at Svenskerne har haft planer om at lukke nogle af deres allerede afskrevne, men fuld funktionsdygtige A-kraft blokke, fordi der ikke var økonomi i dem mere. Jeg ved godt at svenskerne nu fjerner eller reducere en skat på A-kraft, så blokkene måske køre videre, men det fjerner ikke det overordnede billede. A-kraft er en dyr teknologi. Nu ligger DK i et vestenvindsbælte, med rigeligt med vind det meste af tiden, og tillige meget tæt på et stort ellager i form af Norsk vandkraft. Vi har udviklet nogen effektive vindturbiner, hvor optimerings potentialet langtfra er opbrugt, og som bidrager med store eksport indtægter og arbejdspladser. Selvom vi er i en omstillingsproces har disse vindturbiner alligevel formået at fremtvinge et fald i elprisen. Med hensyn til forsyningssikkerhed kan vi heller ikke klage. Det har vi jo dygtige folk til at tage sig af, Jf. denne tråd A-kraft har ingen gang i DK. Ikke økonomisk, ikke politisk, og heller ikke folkeligt. Andre nationer, der ikke er så heldigt placeret geografisk, ja for dem kan A-kraft være en mulighed, ja måske deres eneste mulighed for strøm i rigelige mængder.

  • 8
  • 2

Der er unægtelig sket en udvikling af teknologien siden 1970'erne, så måske var det relevant at se på forudsætningerne fra dengang. De er efter min mening ændret radikalt, og jeg efterlyser bare en sådan diskussion.

Ingen tvivl om at forudsætningerne har ændret sig... Der bliver også diskuteret på livet løs her inde, men jeg tror ikke du skal satse på en større offentlig debat eller direkte politisk diskussion, før der begynder at blive opført noget decideret nyt ude i verden...

Hvis atomindustrien tager sig sammen og begynder at producerer de små modulanlæg på 50-100 MW og de kan leveres til en fornuftig pris, uden krav om at de skal leverer 90+ % af tiden for at der er økonomi i dem, så er der noget nyt at forholde sig til... Vi kan ikke bruge en 1200-1600 MW reaktor til noget i Danmark... Der er heller ikke nogen grund til at Danmark bruger en masse støttemidler på det forholdsvist lille marked der er for atomkraft. Dertil er der alt for få enheder der bliver opført og der er for meget politik i beslutningen om hvem der skal have lov til at stå for anlægget...

  • 4
  • 1

Hvis atomindustrien tager sig sammen og begynder at producerer de små modulanlæg på 50-100 MW

Hvorfor gør den ikke det? Hvornår viser der berømte private erhvervsliv hvad det kan?

"There is revival of interest in small and simpler units for generating electricity from nuclear power, and for process heat.

This interest in small and medium nuclear power reactors is driven both by a desire to reduce the impact of capital costs and to provide power away from large grid systems.

The technologies involved are numeraous and very diverse."

http://www.world-nuclear.org/information-l...

Man må spørge om det ikke snart er på tide at den private industri bliver afløst af noget det er lidt mere effektivt. Det her går jo ikke. Men hvad og hvordan? Et akraftens NASA og månelandingsprogram?

  • 2
  • 4

..For 40 år siden var England medlem af EU/EF, det er de ikke i dag,..

..Jo, de er!

John. Hvad med afstemningen i England????

  • 1
  • 5

Den er kun vejledende. De er først ude når regering eller parlament beslutter at give officiel besked i overensstemmelse med en fastlagt procedure - som vist er beskrevet i en paragraf 50.

  • 6
  • 1

Fremfor det rene anarki på elproduktion, burde man pr dekret indføre det klassiske, der både er rentabelt og giver varige arbejdspladser.

Det er isolering, så en række kraftvarmeværker kan producere mere strøm. Det er at benytte mere strøm til flere varmepumper og herunder store anlæg.

Hvis man strøg transportfradragene, ville folk blive tvunget til at bo, hvor de arbejdede eller vice versa. Hvis det er en privat sag, hvor man skal bo, hvorfor skal andre så betale for det. Det kunne så gøre el-biler og cykler mere relevante og rentable incl. diabetes 2 omkostninger.

Mærkelig logik angående støtte til Polens kulproduktion. Vi betaler idag dem og andre el-afgift, fordi de lave el på kul og dette skal afgiftsspares ned. Helt vildt.

Og er der snart flere end 12 apostle, der synes noget godt atomkraft.

  • 0
  • 8

@Jacob R Hvilke alternativer???

@Max Det undrer mig, at det spørgsmål stilles, hvis du har fulgt med i debatterne her på Ing.dk de senere år. Både hydro, vind og sol producerer billigere og med mindre miljøbelastning. Biomasse er også et konkurrencedygtigt alternativ på kort sigt (20-30 år) A-kraft er ikke anvendelig i et marked hvor leverancerne er så flukturerende som virkeligheden er i dag i Danmark.

  • 3
  • 2

Lidt spydigt at anføre mindre tranport, fordi man bor nærmere det, man faktisk foretager sig pga god planlægning ikke skulle medføre bedre mobilitet. Man er jo netop flyttet - har været mobil - og tosser ikke rundt og leger mobilitet ved at bruge brændstof og tid unødigt.

Mine bud i dette var/ er også klare nok. Man kan ofte nemmere klare sig med den ene bil som lokal el-bil og klare en del andet pr cykel eller andet i small.

Listen for besparelse er jo lang og omfatter jo strøm på vandforsyning, kloak, gadebelysning, fjernvarme, post, osv osv. Det er faktisk en ret stor å og kunne også lette trykket på en række vej-investeringer. Er man konsekvente, bør man kunne nedlægge en række landsbyer, som idag ikke har nogen funktion med huse, folk ikke vil købe, og veje folk stort set ikke benytter.

  • 0
  • 4

...hvis du er uenig, finde citat fra en anden (fagperson), med en anden holdning?

- næh, jeg er såmænd hverken enig eller uenig, bla. fordi der er ganske megen elastik i vendingen 'lige om hjørnet'! Jeg gav blot udtryk for det lidet overraskende i, at en 'ekspert' fra finanssektoren vurderer som anført; sensationsværdien af udsagnet fra en sådan kilde er nogenlunde på niveau med det epokegørende i oplysningen "hund bider mand"! ;)

  • 1
  • 3

sensationsværdien

Sensation? Hvilken sensation? Har du overhovedet læst artiklen?

(Den er hverken fra Politiken, Information, avisen.dk eller lignende, så du skal ikke være bange, Hans!)

  • 3
  • 1

Det Hans mener er at det damen siger er noget man ville kunne forvente at en i hendes positon vil sige uanset hvor sandsynligt eller usandsynligt det hun siger i virkeligheden er. Han prøver på den måde på fiffig vis at sætte spørgsmålstegn ved ekspertens udsagn, ikke ud fra en konkret vurdering af udsagnet, men på grundlag af en generaliserende karakteristik af "eksperter fra bankverdenen" i stil med "finner går med knive".

Der er ikke noget interessant endsige sensationelt i det. Sådan er Hans bare og hvor han har det fra forventer han er selvindlysende som ikke behøver nærmere forklaring.

  • 3
  • 2

Jo - men det centrale er at hun ikke tror England melder sig ud - foreløbig. Fordi sådan noget gør man ikke pga den slags pjat som popper op en gang i mellem.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten