Jyske landmænd slipper billigst fra landbrugspakkens nye regulering

Det er tilsyneladende fynske og midtsjællandske landmænd, der skal betale gildet, når det handler om at få reduceret de sidste 3.800 ton kvælstofudledninger til vandmiljøet frem mod 2021, mens de jyske landmænd stort set går fri.

Det fremgår af et kort i landbrugspakken over den geografiske fordeling af de kvælstofkrav, som skal hive de sidste 3.800 ton kvælstof-reduktion hjem frem mod 2021. Og her er der tale om reduktioner, efter at man har taget de såkaldt kollektive og frivillige virkemidler i brug.

Ideen bag den målrettede regulering er, at landbruget totalt set kan anvende mere kvælstof, uden at det skader vandmiljøet. Målet er, at man blot reducerer forbruget dér, hvor vandmiljøet er mest sårbart.

Få landmænd får skrappere krav end i dag

Det vil ifølge pakken medføre, at omkring en fjerdedel af landbrugsarealet slet ikke får pålagt gødningsrestriktioner; 'en del' vil opleve samme reguleringstryk som i dag, og kun en mindre del af landbrugsarealer vil blive underlagt strammere krav, fordi man samtidig udskyder nogle af de dyreste restriktioner. Det drejer sig om 6.200 ton.

Men slipper de jyske landmænd så, fordi der ikke er nogen sårbare områder i Jylland? Ikke hvis man sammenligner med det kort, som DHI og Aarhus Universitet (DCE) har udgivet i forbindelse med 2. version af vandplanerne.

Heraf fremgår det, at områderne omkring de østjyske fjorde fra Horsens og nedad plus et område syd for Limfjorden er blandt de sårbare oplande og derfor har behov for de største reduktioner i kvælstoftilførslen – fra 40 til 75 pct.

Midtsjællandske landmænd skal stramme op

Til gengæld er det midtsjællandske område pudsigt nok ikke markeret som særligt følsomt i DCE's og DHI's kort, mens landmændene her alligevel må regne med strammere gødningskrav end i dag.

Ifølge aftaleteksten viser landbrugspakkens blå kort indsatsen, efter at de såkaldte kollektive virkmidler er taget i brug.

Hvilket så indirekte vil sige, at de kollektive virkemidler (intelligente randzoner, minivådområder og mere skov) først og fremmest bruges i de sårbare områder, for eksempel i Limfjordsoplandet.

Kontorchef Morten Ejrnæs fra Miljø- og Fødevareministeriet forklarer, at kortet er foreløbigt, og at man derfor ikke skal tage forskellen på de mørkeblå og de lyseblå felter så nøje:

»Tallene bag de to mørkeste blå farver ligger meget tæt, og da den endelige placering af de kollektive indsatser ikke er på plads, så kan meget nå at ændre sig,« siger han.

Dropper de dyreste ton

Morten Ejrnæs tilføjer, at man som nævnt har besluttet at udskyde reduktion af 6.200 ton kvælstof dér, hvor det er dyrest. Det er bl.a. tilfældet i Jylland, hvorfor en stor del af indsats-behovet falder væk der.

Én af forskerne bag det grønne kvælstof-kort, professor Stiig Markager fra Århus Universitet, vil ikke umiddelbart udtale sig om forskellen på de to kort, fordi han ikke præcis ved, hvordan det blå kort er fremstillet.

Han peger på, at kravene til kvælstofreduktioner – set i forhold til Vandrammedirektivet – ligger på oplandsniveau. men at hvis statens kollektive indsatser målrettes nogle oplande, vil kravene til normreduktion eller andre tiltag på dyrkningsfladen rigtig nok blive tilsvarende mindre for de landmænd, som har jord i sådan et opland:

»Det kan give god mening at målrette statens tiltag mod de mest ’mørkegrønne’ områder, hvor nogle områder har behov for reduktioner på 40 til 60 procent af den nuværende kvælstofudledning. Om det er tilstrækkeligt, afhænger af, hvor mange penge man vil bruge og af den politiske vilje til at gennemtvinge ændringer,« siger han.

Han tilføjer, at reduktioner på 40 til 60 procent i et opland dog nok vil kræve større ændringer i landbrugspraksis.

Tvungne reduktioner skal drøftes i år

Af landbrugspakken fremgår det, at der inden udgangen af vandrammedirektivets anden planperiode i 2021 skal gennemføres kollektive frivillige kvælstofindsatser for i alt 3.800 ton, og at disse målrettede tiltag og regulering vil blive tilrettelagt på den nyeste tilgængelige viden.

De kollektive kvælstofvirkemidler kan for eksempel være i minivådområder, vådområder og skovrejsning. Den nøjagtige anvendelse og placering af de kollektive virkemidler justeres, i takt med at der kommer ny viden om virkemidler og omkostningseffektivitet.

Den nærmere udformning af næste trin - modellen omkring nye kvælstofkrav på bedriftsniveau - skal drøftes med aftaleparterne inden udgangen af 2016.

Ifølge aftalen ligger det dog fast, at der bliver tale om en form for kompensation til bedrifter med skrappe kvælstofkrav.