Jysk raketuheld: Brændstof eksploderede i hovedet på kemikere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jysk raketuheld: Brændstof eksploderede i hovedet på kemikere

Næstformand Keld Laursen og ingeniør Søren Vejlgaard Vedstesen med en af foreningens større raketter. Illustration: Danish Space Challenge.

Et forsøg på at støbe raketbrændstof i en lade i Låsby, mellem Aarhus og Silkeborg, gik helt galt for tre mænd fra den danske raketforening Danish Space Challenge.

Søndag klokken 17.15 brød brændstoffet i brand og gav to af mændene svære forbrændinger i ansigtet og på hænderne, mens den tredje klarede sig med lettere forbrændinger. Brændstoffet antændte også laden.

De to mænd er nu indlagt på Rigshospitalet, hvor de modtager behandling, og næstformand Keld Laursen oplyser på Facebook, at man endnu ikke har dannet sig et ordentligt billede af, præcis hvad der gik galt.

»Vores kemikere var ved at justere på vores brændstofblanding i håb om at få en bedre ydelse. Desværre sker der noget uforudset, da blandingen skal støbes ud i nogle testkorn,« skriver han.

Sikkert og udbredt brændstof

Brændstofblandingen bestod af kaliumnitrat, sorbitol og natriumnitrat, som er en meget almindelig brændstofblanding blandt raket-entusiaster, især fordi det typisk er en meget sikker blanding at arbejde med. Danish Space Challenge har da også støbt hundredvis af den slags raketter tidligere. Og foreningen har stor succes med at undervise børn og unge i raketvidenskab.

Ifølge Danish Space Challenge var de tre mænd på hhv. 27, 38 og 53 år alle uddannet i håndtering af kemikalier.

Brændstofblandingen bliver typisk brugt i foreningens faststofraketter og bliver typisk støbt omkring rektangulære klodser beklædt med stof eller mere avancerede teflonrundstokke for at skabe en optimal forbrænding af overfladen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trist at høre, men jeg synes den lille stump video her på tråden med antændelsen, virker som noget skødeløs omgang med de kære kemikalier :-(
Det sprutter selvklart i det mikrosekund det blir antændt og spyder knaldvarme slagger fra sig, også op på hånden, så jeg håber ikke den video stammer fra de erfarne herrer, men fra en nytårsbrandert :-((

  • 1
  • 6

Hvori består det skødesløse? med mindre blandingen kan eksplodere så forekommer det mig som ganske gennemtænkt. Det er en lille mængde, det er udendørs i ikke brandbart miljø, det er ikke indeholdt i en container der kan opbygge tryk og eksplodere.
Lidt røg på hånden er vist ikke problematisk.

Det er mere risikabelt når en stor mængde smeltes til støbning. Det skal gøres under antagelse af at det kan antænde, både pga varmetilførelsen men også fordi energiniveauet er globalt hævet i massen så tærkslen er meget lavere og brandhastigheden evt meget højere.

  • 4
  • 0

Det skal jeg ikke kunne sige, jeg har ikke set dem og en meget hurtig google søgning gav ikke nogen brugbare resultater. Næste spørgsmål er vel om lighteren der er i brug er en de har liggende specielt til formålet eller om det var en vedkommende havde i lommen. Det er trods alt lidt problematisk at have en langhalset stromlighter i inderlommen til hverdagsbrug?

Overordnet set kobler jeg mig på Kurts kommentar, det ser ikke farligt ud for mig, eller ihvertfald ikke mere farligt end så meget andet man kan tage sig til i hverdagen.

  • 0
  • 0

Det er der da, hvor fikst. Men er det nu også sikkert nok? Vi må hellere få lavet en robot der kan holde lighteren, eller måske en elektrisk tænding så vi kan have sikkerhedsafstand på min. 2 km. for sådan noget farligt kemi.

Peter det kan med 100% sikkerhed lade sig gøre at indfører mere sikkerhed, men er der brug for det? Manden kom ikke til skade og du kan se i filmen at der næsten intet fast stof er tilbage efter forbrændingen og det der er tilbage er ikke blevet skudt væk fra hvor det lå.

Når du tænder en stjernekaster vil der da også være brændende partikler der kan ramme din hånd men de gør ingen skade, de falder bare ned og preller af mod huden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten