Jyllands-Posten vildleder sine læsere om mobilfare

Morgenavisen Jyllands-Posten har tilsyneladende valgt side i den ophidsede religionskrig for og imod mobilmaster.

Avisen har skrevet om faren ved mobilstråling i en måned siden fremkomsten af en overraskende forskerrapport fra det hollandske forskningsinstitut TNO, som berettede om folk, der fik kvalme og hovedpine, hvis de blev udsat for mobilstråling. Men avisens dækning af emnet er i tiltagende grad kommet ud af ligevægt, og der synes at være en hensigt til at øge befolkningens nervøsitet mest muligt.

Det har ikke gjort nogen forskel for avisen, at TNO siden 24. oktober - hvor historien var i Ingeniøren - trak kraftigt i håndbremsen, fordi den samlede presse havde overfortolket rapporten.

Fredag 7. november kulminerede avisens skævvridning i flere artikler, som blandt andet mistænkeliggør Sundhedsstyrelsens ekspert, læge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse, fordi han siger, at fysiologiske påvirkninger fra mobilstråler ikke nødvendigvis giver sygdomme. Det må han tilsyneladende ikke mene ifølge Jyllands-Posten side 5.

I en anden artikel i samme udgave belastes nemlig Christoffer Johansens troværdighed, fordi hans store undersøgelse om mobilrisikoen, der blev offentliggjort for et par år siden, blev delvist betalt af teleselskaberne. Kræftens Bekæmpelse har nemlig ikke for mange penge at rutte med.

Men dermed antyder Morgenavisen Jyllands-Posten, at selve forskningsresultatet blev forud bestilt og dermed automatisk er usandt. Men det dokumenteres ikke, og heller ikke, at den underforstået korrupte Christoffer Johansen fik personlig vinding ud af den branchebetalte forskning, tværtimod.

Derved bliver det ved mistænkeliggørelsen. Til trods for, at avisen ifølge artiklen er klar over, at den sag er helt belyst og Christoffer Johansen frikendt for mistanke.

Konspirationsteori

Herefter påpeger Morgenavisen Jyllands-Posten selv det betænkelige i, at Christoffer Johansen som repræsentant for Sundhedsstyrelsen står for udvælgelsen af det ekspertpanel, der skal rådgive politikerne. Uden at skrive det direkte antyder avisen dermed, at en af landets mest respekterede videnskabsmænd konspirerer om at vildlede politikerne til skade for befolkningen. Det dokumenteres bare ikke, at han gør det.

Og i en af artiklerne 7. november bliver It- og Telestyrelsens tekniske ekspert, civilingeniør Henry Galle Stech, brugt til at vise, at styrelsen er på tilbagetog i sagen om mobilstråling.

Avisens skriver: "Med ved bordet var Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen, og modsat Sundhedsstyrelsen har telestyrelsens repræsentant allerede erkendt, at såfremt den hollandske undersøgelse var sendt på gaden før den danske rapport, ville oplysningerne have præget de danske konklusioner."

Morgenavisen Jyllands-Posten får det til at se ud, som om han i bakspejlet fortryder sin andel i regeringens juni-rapport, og at han nu støtter synspunktet om, at mobilstråling med sikkerhed er farligt.

Det er oplagt kildemisbrug, og han bryder sig ikke om det:

»Morgenavisen Jyllands-Posten har citeret mig helt forkert, og det fremkalder en forkert opfattelse hos læserne af, at It- og Telestyrelsen er uenige med Sundhedsstyrelsen,« siger han til Ingeniøren|net.

Seaborg: Sådan udvikler vi dansk atomkraft | 2. juni

Atomkraft

Men misbruget støtter Morgenavisen Jyllands-Postens valgte holdning.

Kildekritik

Morgenavisen Jyllands-Postens foretrukne kilde i den seneste måneds kampagne er lektor Sianette Kwee fra Århus Universitet, som selv har forsket i cellepåvirkninger, og hun mener, at 3G-mobilantenners stråler med sikkerhed er sundhedsskadelige.

Sianette Kwee refererer ifølge avisen til talrige undersøgelser herom i ind- og udland. Ingen af disse er dog nævnt i artiklerne.

Men store globale organisationer som WHO konkluderer det modsatte, at der netop ikke er påvist noget sundhedsfarligt.

Aviser skal vælge deres kilder med kritisk omhu. Sianette Kwee oplyser til Ingeniøren|net, at hun aldrig har forsket i 3G-stråling.

»Kun med GSM, som er meget lignende,« siger hun.

Og hun har store huller i sin viden om 3G. I de celleforsøg, hun har gennemført med elektromagnetisk bestråling, blev hele den elektroniske del tilrettelagt af andre.

Det og meget mere kan man læse om i Ingeniørens interview med hende, som bringes den 5. december.

Videnskabelig sammenblanding

Men der er opstået stor forvirring i befolkningen, fordi Morgenavisen Jyllands-Posten blander flere ting sammen i en naturvidenskabelig pærevælling. Der er nemlig flere forskellige elektromagnetiske effekter på tavlen:

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Dels strålingens termiske effekt, som er vel beskrevet, og som alle videnskabsfolk er enige om. Den farlig, hvis man er tæt på en kraftig kilde. Men denne øjeblikkelige virkning har man haft udtømmende viden om i årtier, og der er fastsat internationale grænseværdier, som sikrer folkesundheden. I mobiltelefonerne hedder de SAR-værdier. Så det problem er løst.

Hvis mobilmasterne i øvrigt havde et problem i den henseende, så ville tv-sendere have et endnu større problem, da de sender kraftigere. De sender nemlig i kilowatt, mens mobilmasternes styrke skal måles i watt. Men tv er befolkningen jo vant til, så det er ikke skræmmende nok til en kampagne.

Derimod vidste man for nogle år siden intet om langtidspåvirkning. Det var den type forskning, den førnævnte forsker, Christoffer Johansen, indledte med sin store danske undersøgelse af kræftrisiko i forhold til brugen af mobiltelefoner.

Den viste, at for én sygdomstypes vedkommende, kræft, kunne der ikke påvises overhyppighed for mobilbrugere. Men den gjorde også opmærksom på, at det ville være godt at forske videre i eventuelle sammenhænge med andre sygdomme.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Morgenavisen Jyllands-Posten mangler at dokumentere, hvori denne forsknings uredelighed består, hvis mandens omdømme skal ødelægges. Man må håbe for Jyllandsposten, at han ikke orker at involvere Pressenævnet.

Endelig er der de såkaldt ikke-termiske effekter, det vil kort sagt sige den mulighed, at mennesker kan føle fysisk ubehag ved strålepåvirkninger, der er ekstremt svage, langt under grænserne for termisk påvirkning.

Det er det, den hollandske rapport handler om.

Her gælder det, at hvis sådan en virkning kan påvises, så er det noget helt andet end feltstyrken, der forårsager den. Det er populært sagt de elektromagnetiske bølgers rytme og facon. Og det er sådanne ikke-termiske effekter, der skaber overskrifter i udlandet, fordi der findes adskillige beretninger om mennesker, som faktisk føler ubehag i nærheden af masterne.

Problemet er dog, at mange blindforsøg har vist, at særligt følsomme mennesker ikke er i stand til at mærke, hvornår masterne er aktive, og hvornår de ikke er. Se for eksempel COMARs konklusioner i nedenstående link-liste.

Den hollandske rapport var derfor en nyhed, for den viser en sammenhæng mellem ubehag og mobilstråling. Men rapporten lider under videnskabsfaglige skønhedsfejl, og forsøget skal under alle omstændigheder gentages, før det er troværdigt. Lige som al anden naturvidenskab.

Den rapport tjener derfor ikke som et bevis på en fare for sundheden. Ikke endnu og måske aldrig.

Rapporter forties

Morgenavisen Jyllands-Posten lægger konsekvent kun vægt på de undersøgelser, der mistænkeliggør udstråling fra mobilmaster - i første omgang den lidt kluntede hollandske undersøgelse, og nu en forskningsrapport fra EU's Reflex-program, som viser, at celler i et reagensglas fungerer dårligere efter bestråling. Det var det samme, Sianette Kwee fandt ud af for flere år siden. Men avisen refererer Reflex-forskningen, som om det er en nyhed og prøver at øge dens troværdighed frem for anden forskning ved at pointere, at den er betalt af EU.

Imidlertid fortæller Morgenavisen Jyllands-Posten ikke, at der årligt offentliggøres flere hundrede internationale forskningsrapporter om helbred contra elektromagnetisk stråling. Rapporter, der stadig ikke giver anledning til bekymring. De opsummeres i blandt andet verdenssundhedsorganisationen WHO, som globalt holder øje med den slags forskning.

WHO konkluderer - i lighed med læge Christoffer Johansen - at celleforandringer i laboratoriemiljø ikke behøver at betyder noget for den menneskelige organismes sundhed. I virkeligheden ved vi alle noget tilsvarende, nemlig at en snaps også giver celleforandringer. Alkohol slår nemlig celler helt ihjel, men man behøver ikke blive syg af en enkelt genstand.

Omfattende forskning i helbred og elektromagnetisk stråling har vist, at ioniserende (altså meget højfrekvent) stråling er farligt, og det lader også til, der er en risiko ved meget lavfrekvent stråling. Men indtil videre har man ledt efter en sammenhæng mellem sygdom og trådløs kommunikation uden at finde viden, der kan bestyrkes med gentagne, uafhængige forsøg.

Og forskning, der tager udgangspunkt i særligt strålingsfølsomme individer har indtil videre været resultatløs. Med andre ord: Udsat for kritisk videnskabelig vurdering har ingen rapporter om den slags kunnet påvise skadelige helbredsvirkninger.

Men det fortæller Morgenavisen Jyllands-Posten ikke sine læsere.

Desuden nævner avisen en række holdningsbidrag fra ikke-eksperter, som i kraft af deres position har en vis troværdighed, der kan underbygge avisens trosretning. For eksempel folketingspolitiker Birthe Skaarup (DF), som selv har mødt strålingsoverfølsomme personer.

Korstoget får tilført yderligere vægt ved at nævne de nervøse borgmestre, som jo ikke er fagligt kyndige, men som er blevet nervøse, fordi pressen har banket sagen op, anført af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Bevis Guds eksistens

Flere politikere stiller nu krav om, at de vil se dokumentation for, at mobilstrålingen er ufarlig. Avisredaktører og journalister bør straks indse, at det er et uigennemtænkt lægmands-synspunkt, som i øvrigt antager, at Sundhedsstyrelsen er totalt inkompetent.

For hvordan skal man bevise det? - gennem kliniske forsøg ligesom medicinalindustrien? Det sker allerede under den internationale organisation ICNIRP, som samler al forskning om elektromagnetisme og helbred, og som anerkendes af WHO.

Er alt undersøgt? Nej - for det er umuligt. Hvis alle beskrevne menneskesygdomme skulle langtidskorrelleres med alle tænkelige radiofrekvenser og bølgefaconer, så kikker vi ind i uendeligheden. Et projekt, der ville opsluge det danske bruttonationalprodukt.

Ingen lægemidler er nogensinde blevet undersøgt på den måde. Ikke engang vand. Den slags sikkerhed findes ikke i det menneskelige univers. En forsker har i frustration sagt til Ingeniøren: "Det svarer til at bevise, at Gud ikke eksisterer".

Det lader sig ikke gøre at bevise, at noget som helst er fuldstændig ufarligt. Det eneste, der er muligt i virkelighedens verden, er at opstille enkelthypoteser, planlægge forsøg og vinde en lille smule viden ad gangen, det videnskabelige håndværk.

Det er tilstrækkeligt i alle andre af livets betingelser og bør også være tilstrækkeligt med hensyn til mobilmaster.

Og den usikkerhed, forskerne giver udtryk for, når de bliver spurgt om strålingens farlighed, er ikke udtryk for, at de er dårlige forskere. Den er et udtryk for det modsatte. Dygtige videnskabsmænd er beskedne over for naturens kompleksitet. For jo flere svar, de finder, desto flere spørgsmål dukker der op på den anden side af den nye viden. Derfor bliver de ikke skråsikre, når de bliver dygtige.

Amatør-kilder

En række dygtige danske forskere, der ikke er overbeviste om mobilstrålernes farlighed, citeres ikke i Morgenavisen Jyllands-Posten. For eksempel professor Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet, som 24. november holder gratis foredrag om mobilstrålingens farlighed i Geologisk Museum i København. Jørgen Bach Andersen har forsket i mobiltelefoni i et kvart århundrede.

Derimod bruger Morgenavisen Jyllands-Posten flittigt citater fra Forbrugerrådet, som har opfundet sit eget forsigtighedsprincip: At alt, hvad der ikke kan bevises som ufarligt, skal forhindres. Foreløbig gælder det dog kun mobilmaster og ikke tobak, rødvin eller bilkørsel. Og det er nok et held for danske forbrugere.

Forbrugerrådets pressechef har over for Ingeniøren udtalt, at det er ligegyldigt, om der var noget i vejen med den hollandske rapport. For rådet prøver med hans egne ord blot at lobby'e blandt politikerne med alle rådige midler for at mindske befolkningens risici mest muligt. En lobby-aktivitet, der jævnligt krones med held, siger han.

Men det er også en uprofessionel lægmands-opfattelse, at alle risici skal være nul, og rådets værdi som ekspertkilde med hensyn til risikovurdering er derfor ikke stor. Det er en interesseorganisation og derfor kun en partskilde.

Befolkningen lever nemlig komfortabelt med risiko-niveauer, der er større end nul. Derfor bliver spiritus drukket, selv om det er farligt, for man kan blive 100 år med et behersket forbrug. Derfor bliver gader krydset til fods, selv om folk bliver slået ihjel, og tobak bliver røget.

Befolkningen kræver ikke nul-risiko, men forståelse og oplysning, der gør den i stand til at forholde sig til enhver risiko. Men så langt er Forbrugerrådets forståelse slet ikke kommet.

Og imens forsvinder den virkelige gåde i tågen: Kan nogen mennesker blive utilpasse af at bruge en mobiltelefon? Og har mobiltelefoni nogen virkning på helbredet? Det er det reelle, som forskerne skal finde ud af. Stille og roligt.

Morgenavisen Jyllands-Postens dækning af emnet har indtil nu været stærkt sidetungt. Det er en journalistisk blindgyde, som avisen må se at komme ud af.

Redaktionen må vælge, om befolkningen skal have ligevægtig og uhildet information, eller om nervøsiteten blot skal oppiskes yderligere. Det sidste er uden tvivl godt for avissalget - på kort sigt.