Justeringer på raket øger sikkerheden for redningsaktion

Udrustet med computer og voltmålere foretog de elektronikkyndige fra Copenhagen Suborbitals, Thomas Scherrer og Flemming Nyboe, de sidste tjek og justeringer før affyringen i morgen. Eksempelvis er den såkaldte Lox-ventil, der åbner og lukker for den flydende oxygen, sat til at være konstant åben efter affyring.

Oprindelig var det ellers meningen, at den skulle lukkes, inden raketten rammer havet for at forhindre saltvand i at trænge ind i tanken. Men af hensyn til sikkerheden for Recovery Team, der skal bjærge raketten, så har Kristian Von Bengtson besluttet, at alt oxygen skal ud af tanken, så der ikke er tryk i tanken ved bjærgningen.

»Det er en klart mere sikker løsning, og vi kan godt leve med, at der kommer et par liter vand ind i tanken, især fordi vi alligevel regner med at bygge en helt ny raket til næste affyring,« siger Kristian von Bengtson.

Et par justeringer for tændsatser og ventiler blev foretaget efter nøje beregninger af de såkaldte elektronik-trolde, der udgør en del af kerne i raketforeningen Copenhagen Suborbitals. (Foto: Thomas Djursing). Illustration: Thomas Djursing.
Kristian Von Bengtson kigger ned fra en platform på affyringsrampen. (Foto: Thomas Djursing) Illustration: Thomas Djursing

Læs også: Se arbejdet med de sidste detaljer på raketten

De tændsatser, der sætter forbrændingen i gang, er også blevet indstillet, så de nu tænder seks sekunder før lift-off, i stedet for de oprindelige otte. Og endeligt så er alle batterier blevet gennemgået for om, de er blevet for afladet af de mange test.

Rumskibet har nemlig fire batteripakker, hvor to kører samme og giver 24 volt til Weibels transponder, mens to andre er på 12 volt. Med en voltmåling på 12,64 og 25,37 var der ingen grund til opladning, oplyser Kristian von Bengtson.

Batterierne holder live i blandt andet udløserne til faldskærme, separationen mellem rumskib og raket, videokameraer, samt modtagelsen af kommandoer.

Raketbygger: Vi håber på affyring allerede klokken ni

Hvis vejrudsigten holder - og det tyder alt på - så vil Kristian Von Bengtson gerne af sted så hurtigt som muligt for at få tid til at bjærge alt fra rumskib til faldskærme eller måske stumper.

»Vi skal have tid til at finde fragmenter, og det kan hurtigt gå hen og tage lang tid, hvis ikke vi har en klar melding om nedslagsstedet,« siger Kristian Von Bengtson.

Derfor håber han, at Sputnik og Nautilus allerede stikker til søs klokken et eller to i nat, mens det meget hurtigere skib Hjortø støder til om morgenen. Og går alt vel kan en affyring allerede finde sted klokken ni.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu vil jeg ikke virke negativ, men en raket der måske kommer 30km. op i luften vil jeg ikke kalde et rumskib.

"Rumskibet har nemlig fire batteripakker"

  • 0
  • 0

Det er helt centralt at fortså, at der er tale om et rumskib i toppen og en egentlig raketmotor i bunden. Det er vigtigt, for der er en afgørende forskel på blot at affyre en raket og affyre en raket med et rumskib, der på sigt skal indeholde en person. Det stiller nogle helt andre krav til rystelser, tryk i kabinen, udsyn fra kapslen osv. Så jo...der er tale om et rumskib - det når bare ikke ud i rummet endnu. Men rumfærgen var også en rumfærge, før den nåede sin første tur ud i rummet. mvh Thomas Djursing

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at det er Nikkel- eller Lithium-batterier i pakken af vægthensyn, ikke bly. For blybatterier kan man måske godt regne med sammenhæng mellem spænding og kapacitet, men det kan man ikke med nikkel - spændingen kan godt være rimelig selvom indre modstand er blevet høj og kapaciteten dermed lav, især hvis man kun måler ubelastet.

Transponderen må trække en del saft for at kunne sende 30km, så hvad er spændingen ved fuld sendekraft ? Hvis en celle eller to kollapser så spændingen falder fra 22-24V til måske 18-20V, kan signalet så stadig modtages - og kapslen genfindes ?

  • 0
  • 0

Det er en klart mere sikker løsning, og vi kan godt leve med, at der kommer et par liter vand ind i tanken, især fordi vi alligevel regner med at bygge en helt ny raket til næste affyring,« siger Kristian von Bengtson

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvor klog denne beslutning er. Den er tilsyneladende taget i sidste øjeblik, og med fokus på sikkerhed for Recovery Team'et. Men har man et klart billede af, hvor meget vand der i værste fald trænger ind i tanken? Det er vel denne tank der giver raketten dens flydeevne? Kunne man evt. ikke lade raketten lande med lukket LOX-ventil, og så først åbne den, evt. via fjernstyring, når der er en "krog" i raketten?

  • 0
  • 0

Nu fremgår det jo ikke hvilken ventil de vil tømme LOX'en ud igennem. Hvis de lukker det ud i brændkammeret, er der vel fare for at den flammer op igen, hvis der stadig er varme og gløder i PUR'en ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten