- på disse scannere og de scannere som har været / er brugt i lufthavne ? Der blev ioniserende stråling vist ikke nævnt.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
De indsatte i fem til seks danske lukkede fængsler og arresthuse kan snart se frem til ioniserende stråling fra kropsscannere ved mistanke om forsøg at smugle mobiltelefoner indenfor.
Tiltaget sker i led i en overordnet plan, som justitsminister Søren Pind (V) har iværksat og fået flertal for i bestræbelserne for at dæmme op for, at de danske fængsler og arresthuse flyder over med indsmuglede mobiltelefoner.
Læs også: Teknik skal bremse mobilsnak bag tremmer
1.700-1.900 mobiltelefoner konfiskerer Kriminalforsorgen årligt, viser en redegørelse. Men det er vel at mærke kun de mobiltelefoner, som Kriminalforsorgens ansatte har opdaget ved hjælp af deres håndholdte mobildetektorer og bagagescannere.
Den opgave besværliggøres nemlig af en presset kriminalforsorg, mere og mere opfindsomme måder at gennemføre indkast og indsmugling af mobiltelefoner på samt et helt grelt eksempel sidste år, hvor en betjent forsynede indsatte med mobiltelefoner.
»Vi står i en alvorlig situation. Redegørelsen viser med al tydelighed, at kriminalforsorgen gennem de sidste mange år ikke har været i stand til at håndhæve det forbud, der gælder mod mobiltelefoner i fængslerne. Det er ikke godt nok,« udtalte justitsminister Søren Pind(V) tidligere på året ved fremlæggelsen af de lovforslag, som har resulteret i, at der altså snart dukker både MSD-detektorer og kropsscannere op i udvalgte danske fængsler og arresthuse.
I en teknisk gennemgang af en ekspertgruppe under Justitsministeriet beskrives kropsscannerne som værende i stand til via ’gennemlysning med lavdossis røntgen af personer med henblik på at afsløre narkotika, mobiltelefoner mv i eller på kroppen.’ og fokus er særligt på fem fængsler og arresthuse, hvor sikkerhedsniveauet kan være forhøjet på grund af placering af terrorsigtede og terrordømte.
’I de fem institutioner med forhøjet sikkerhedsniveau er det tanken, at alle skal igennem scanneren i forbindelse med adgangskontrol.’skriver ekspertgruppen.
’For så vidt angår scanninger, der kan afsløre effekter skjult i kroppen, vil det af sundhedsmæssige grunde ikke være muligt at lade disse være en standardmæssig del af adgangskontrollen, da den indebærer røntgenstråling, som ved hyppig eksponering kan være kræftfremkaldende. Men derudover vil der i de fem institutioner med forhøjet sikkerhedsniveau være kontrol med røntgenscanner, dels på stikprøvebasis, dels ved konkret mistanke om indsmugling’, skriver gruppen i sin gennemgang og oplæg til den juridiske blåstempling af røntgenteknologi i fængsler og arresthuse.
’Kropsscannere forventes at blive et stærkt og praktisk værktøj til Kriminialforsorgens personale i indsatsen for at forebygge indsmugling af ulovlige effekter.’ lyder konklusionen.
Men det er problematisk, at ekspertgruppen har foreslået at alle – selv i fængsler eller arresthuse med forhøjet sikkerhedsniveau -skal igennem kropsscannere. Det har Kriminalforsorgen og Sundhedsstyrelsens afdeling for Strålebeskyttelse påpeget i forbindelse med en høring.
Hurdlen er, at menneskers udsættelse for ioniserende stråling er potentielt kræftfremkaldende med en i forhold til den modtagne stråledosis proportionelt stigende risiko. Derfor er den tilladte brug af ioniserende fra røntgenapparater stærkt begrænset både for at beskytte de, der betjener kropsscannere, som de der skal igennem dem.
’Det er en grundlæggende parameter for anvendelse af røntgenstråling i alle situationer, at denne skal være ”berettiget”, at den skal være ”optimeret”, og at stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt,’ påpeger Peter Yde, chefkonsulent indenfor strålebeskyttelse.
Justitsministeren har taget Sundhedsstyrelsens bekymring til efterretning. Når kropsscannerne står i udvalgte fængsler og arresthuse, skal brugen være begrænset og baseret på mistanker.
Et andet forbehold i brugen af scannerne, som er kommet med i den endelige godkendelse, er baseret på indsigelser fra advokaternes organisationer.
Eksempelvis har Advokatsamfundet ligesom Sundhedsstyrelen hæftet sig ved den oprindelige intention om, at alle personer, der har et ærinde i et fængsel, arresthus eller lukket institution kan få gennemstrålet deres krop og tøj.
’Selvom man kan have en vis forståelse for forslaget, indebærer det uværgerligt en generel mistænkeliggørelse af en lang række personer, indsatte, pårørende samt personer med erhvervsmæssigt ærinde, der på ingen måde har til hensigt at indsmugle telefoner eller andre ulovlige effekter på kriminalforsorgens institutioner.’ pointerer Torben Jensen, generalsekretær hos Advokatsamfundet i et høringssvar.
I den forbindelse er tre forskellige høringssvar fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Advokatsamfundet og Danske Advokater nået frem til samme blåstempling af kropsscannerne ud fra en løsning, som så også er blevet godkendt. Her udtrykt af generalsekretær Torben Jensen:
’Advokatrådet forudsætter i denne forbindelse, at forsvarsadvokater vil blive undtaget fra kontrollen’.
