Jurist og økonom om havvind: Styrelse stoppede åben dør-ordning med skinargument

Plus20. februar kl. 14:3419
Jurist og økonom om havvind: Styrelse stoppede åben dør-ordning med skinargument
Illustration: Ritzau/Scanpix.
Energistyrelsens officielle begrundelse for at lukke åben dør-ordningen holder ikke, mener eksperter. Og så kan den reelle hensigt være nok så god.
Artiklen er ældre end 30 dage

Havvind Energi- og juraeksperter om ny kurs:

Energistyrelsen lukkede i sidste uge den såkaldte åben dør-ordning, der siden 1999 har gjort det muligt for energiselskaber at bygge offshorevindmølleparker for egne penge og uden om statslige udbud.

Og det kan der være gode grunde til, f.eks. at forhindre branchen i at sætte sig på store dele af de lukrative havområder, der kan bruges til at etablere offshoreparker. Den risiko er reel, da branchen sidste forår pludselig kørte stormløb på ordningen.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
22. februar kl. 08:20

Åbenbart betyder det ikke noget at arealet til vindmøller koster noget.</p>
<p>De samme mærkelige argumenter kan bruges til at sige, at det intet betyder at et atomkraftværk bliver voldsomt dyrt.

Så længe 1. Lejen ikke driver prisen over prisen på balancekraften. 2. lejeindtægten tilfalder os, som bruger strømmen via fælleskassen.

Hvis udgiften til at bygge akraft direkte røg i fælleskassen, kunne du måske argumentere på den måde. Gør de det i Frankrig, hvor EDF nu er helt statsejet?

Man kan sige at med krav om betaling for areaelerne, bør vi også sætte udbudene mere fri, så mølleejerne er mere frie til at optimere antal møller, størrelse og afstand imellem dem. Idag lægges jævnfør denne artikel både areal og ydelse fast fra statens side.

17
21. februar kl. 20:48

Jo flere møller, der opstilles, jo flere timer får vi med elpris tæt på 0, og jo lavere bliver elprisen i de øvrige timer.

Tiltag, der medfører opstilling af færre møller, får derfor vores gennemsnitlige elpris hen over året til at stige. Betaling for havbund kan medføre opstilling af færre møller, fordi:

  • Vindmølleejerne skal tjene deres penge i de timer, hvor vindmøllerne ikke producerer nok til at mætte markedet, så prisen går i 0.
  • Jo flere møller, der opstilles, jo færre bliver der af disse timer, og jo lavere bliver indtjeningen pr. mølle.
  • Udbygningen med flere havmølleparker stopper dermed, når indtjeningen pr. ekstra mølle ikke længere er stor nok til at berettige investeringen i møllen.
  • Jo flere penge, der skal investeres for at opføre en mølle, jo tidligere rammer vi dette punkt.

Derfor vil betaling for havbund ende med at drive prisen på el op. I hvert fald under rent markedsøkonomise forhold.

(Omvendt vil en planøkonomisk udbudsmodel muligvis kunne drive udbygningen forbi det punkt, hvor “gamle” vindmølleejere ville undlade frivillig, markedsdrevet anlæggelse af nye havmølleparker, fordi det ville kannibalisere indtjeningen fra deres eksisterende parker. Så vi kan alligevel godt ende med flere vindmøller med en udbudsmodel.)

16
21. februar kl. 18:28
15
21. februar kl. 18:10

Åbenbart betyder det ikke noget at arealet til vindmøller koster noget.

De samme mærkelige argumenter kan bruges til at sige, at det intet betyder at et atomkraftværk bliver voldsomt dyrt.

14
21. februar kl. 15:41

Vindmølleejerens marginalpris (prisen hvor det lige kan betale sig at producere frem for at slukke møllen) stiger selvfølgelig, hvis de betaler leje for arealet de benytter.

Nej. Marginalprisen påvirkes ikke af en fast udgift som leje/afgift af arealet. Kun hvis lejen er afhængig af vindmølleejerens produktion eller salg - og det er den ikke. Så ikke engang de tilfælde, hvor vindmøllejerens marginalrpris er den, der sætter markedsprisen, vil afgiften påvirke markedsprisen. Hvis vindmølleejeren undlader at opstille møller, forid han ikke vil betale lejeafgift, kan det påvirke markedsprisen, fordi det reducerer udbudet.

12
21. februar kl. 10:19

Min oprigtige anbefaling er at kommentere artiklen frem for den kære Svend Ferdinandsen:)

Jeg er - et stykke af vejen - enig med dig Erik, men jeg har det også dårligt med, at decideret misinformation får lov til at stå uimodsagt i disse spalter.

Derfor kommenterer jeg, hvis ikke andre har gjort det, på den slags. Hvis vrøvlet allerede er tilbagevist med et kvalificeret indlæg, nøjes jeg med at tomle ned - og at dømme efter antal svar og tomler, synes dette heldigvis at være normen

11
21. februar kl. 10:18

Er det et svært regnestykke?

Vindmølleejerens marginalpris (prisen hvor det lige kan betale sig at producere frem for at slukke møllen) stiger selvfølgelig, hvis de betaler leje for arealet de benytter.

Mange timer betyder det blot en mindre profit til ejeren fordi salgsprisen alligevel er over deres marginalpris. (Mindre skatteindtægt, hvis firmet er venligt nok til at betale den slags)

De timer hvor møllen afgør salgsprisen, vil den naturligvis ligge højere end hvis de ikke skulle betale leje. Men prisenstigningen udgøres 1:1 (+/- renter, administration mm.) af de penge vi allerede har fået i fælleskassen i lejeindtægt.

Så det virker som en no-brainer at tage leje for brugen af vores havarealer, når store virksomheder vurderer at de alligevel kan tjene penge på det.

Lejeindtægten kan jo så passende bruges til at fjerne nogle af de mange tåbelige afgifter vi har frem for at øge de offentlige budgetter.

9
21. februar kl. 09:42

Prisen på el er ikke omkostningebestemt efter laveste fremstllingspris. El prisen bestemmes af markedet, og som det er i dag får alle elproducenter (incl. vindmølleejere) alle samme høje pris.

Alle elproducenter melder ind et døgn i forvejen hvor meget el de vil kunne levere og til hvilken pris. Energinet eller deres ækvivalent i resten af EU tildeler produktion til de billigste sådan at alle de producenter der får lov at levere bliver betalt med samme pris som den dyreste af de billigste.

Hvis der er kapacitet nok kun fra billige producenter får alle en lavere betaling.

Jo mere havvind og jo flere solceller der bliver installeret jo færre årlige timer vil der være brug for dyrere alternativer og elpriserne vil dermed falde.

8
20. februar kl. 23:03

Prisen på el er ikke omkostningebestemt efter laveste fremstllingspris. El prisen bestemmes af markedet, og som det er i dag får alle elproducenter (incl. vindmølleejere) alle samme høje pris.

6
20. februar kl. 20:17

Tænker du at en højere pris på området vil det begrænse udbygning af havvind og denne ikke byggede havvind dermed vil hæve prisen på el?

Hvor var det du ikke fulgte med i økonomi?

Indtægterne (salg af el) skal dække omkostningerne, og til omkostningerne hører eventuel betaling for arealet.

Mængden af havvind har ikke noget med det at gøre i første omgang, selvom alle siger at mere vind giver lavere pris. Korrelationen mellem vind og elpris har dog ikke været overbevisende det sidste år.

3
20. februar kl. 18:48
2
20. februar kl. 16:58

Hvortror du at forbrugerne får billigere el, hvis havvindmølle områder gives væk?

1
20. februar kl. 16:53

Er det mere retfærdigt, at den med de største lommer får retten eller den der kommer først?

Jeg troede faktisk at regeringen ønskede mere havvind, men da de opdagede at de kunne få penge for det skulle reglerne ændres.

Det lyder godt at staten kan få penge for det, men er det ikke bedre at forbrugerne får billigere el? Der er ikke andre til at betale det end os forbrugere.