Jurist: Dansk høringsproces er som Hjallerup Marked

En mindre striks fortolkning af det såkaldte VVM-direktiv betyder, at danskerne har væsentligt anderledes mulighed for at ændre et megaprojekt som Femernforbindelsen, end eksempelvis tyskerne har.

»Femernprojektet er et typisk eksempel på, at man i det danske system forhandler indholdet på plads med ansøger, inden man sender ansøgningen,« vurderer professor og miljøjurist Peter Pagh fra Københavns Universitet.

Han mener, at det er udbredt i danske høringsprocesser, at indholdet af projektet er mere eller mindre fastlagt i en dialog mellem den godkendende myndighed og ansøgeren, inden projektet sendes i høring.

Læs også: Ny trussel mod Femern-tidsplan: Tyske godkendelser kan forsinke milliardprojekt

Illustration: MI Grafik

»I det danske system er offentlig høring primært til unødigt besvær for myndigheden. Man mener, at man allerede har fundet ud af, hvad der er rigtigt og forkert, inden man spørger folket. Meningen med høringsprocessen er jo, at man skal blive klogere og høre offentlighedens synspunkter. Det er jo ikke tilfældet i den måde, vi griber det an på herhjemme,« siger Peter Pagh.

Han understreger dog, at der er forskel på de forskellige typer projekter, der gennemføres herhjemme. Eksempelvis er det særligt de større projekter, der diskuteres indgående, før høringsprocessen går i gang.

Læs også: VVM er blevet en løftestang for miljøets vogtere

Åben dialog præger danske høringer

De danske og tyske processer er begge en implementering af det samme europæiske VVM-direktiv og tilhørende konventioner. Der er alligevel betydelige forskelle på grund af politisk kultur og myndighedskultur, og det er ikke nødvendigvis negativt, mener Anne Eiby, projektchef for VVM-undersøgelser i Cowi.

Hun peger blandt andet på, at man i det danske system kan lave VVM-undersøgelser på to parallelle forslag, sende dem i høring og derefter vælge et af forslagene. Det er ikke muligt på samme måde i Tyskland, hvor man i en mere lukket proces udpeger et hovedforslag og derefter fremlægger et enkelt, meget detaljeret projektforslag i begrænsede høringer.

I Femernforbindelsens tilfælde udgjorde materialet 10.000 siders detaljeret beskrivelse af projektet. Hvis der skal ændres i projektet, må den tyske proces starte forfra. Det mener Anne Eiby er i konflikt med VVM-direktivets demokratiske idé og formål, hvor der først og fremmest skal skabes tillid til en åben proces og reel inddragelse.

»Jeg er derfor lodret uenig med Peter Pagh i hans vurdering. Jeg mener netop, at vi har en meget mere rettidig og åben dialog i Danmark, end man har i Tyskland. Jeg har for eksempel været med til borgermøder i Danmark om Femernprojektet, hvor flere tyskere vælger at deltage, dels fordi møderne holdes tidligere i processen, dels fordi deltagerne får mere at vide end på de tyske,« siger hun.

Læs også: Sådan skal Femern-prisen presses ned

Anne Eiby har ledet VVM-undersøgelserne på Lolland i forbindelse med til Femernforbindelsen, men da denne er færdig, arbejder hun ikke længere på projektet. Hun kender til den danske og tyske praksis fra forskellige VVM-undersøgelser, men ikke til den aktuelle status på Femern-projektet, understreger hun.

»De tyske offentlighedsmøder er ofte meget mere afgrænsede og opsplittede inden for snævre tekniske emner i en forestilling om, at der skal kunne findes ét korrekt svar på alle spørgsmål eller i det mindste en gældende regel. De danske møder giver mere overblik, nuanceret indblik og store linjer og dermed en forståelse af de afvejninger og miljøoptimeringer, der med rimelighed kan lægges til grund for en tilladelse, naturligvis uden at krænke lovgivningens idé og mål,« vurderer Anne Ejby.

Peter Pagh opdagede forskellen mellem det danske og tyske system, da han i en undersøgelse sammenlignede, hvor lang tid det tager at få en godkendelse til et transmissionskabel i henholdsvis Danmark, Tyskland og Holland. I det tilfælde var danskerne meget hurtige til at træffe beslutninger sammenlignet med de to andre lande, netop på grund af mere dialog mellem ansøger og myndighed inden høringsprocessen.

100 gange så mange høringssvar

I Tyskland er der kommet omkring 3.100 indsigelser over for det materiale, som Femern A/S har afleveret til de tyske myndigheder. Til sammenligning har de danske myndigheder modtaget 31 bemærkninger til den seneste runde af de danske høringer.

»De tyske organisationer har noget mere power end de danske. Det skyldes, at de er sikret den kompetence i lovgivningen. De har ikke mulighed for at bestemme noget direkte, men de ved, at hvis man følger reglerne, så har myndighederne jo ikke lagt sig fast på ansøgningen endnu. Det vil sige, at de har mulighed for at mobilisere en opinion, som kan være en påvirkende faktor for projektet,« siger Peter Pagh.

Det har flere organisationer valgt at gøre i tilfældet ved Femernforbindelsen. Der er blandt andet opstået flere foreninger, der har til formål at bekæmpe forbindelsen, og den tyske naturfredningsforening, NABU, arbejder ligesom en række lokalpolitikere hårdt for at bekæmpe eller forsinke projektet.

Læs også: Tyskere står fast: Ingen ny jernbane til Femern før 2024

»Tyske borgere bliver stadigt mere bekymrede over miljønedbrydning. Hvis alle infrastrukturprojekter blev planlagt på en måde, der overholdt loven, ville godkendelserne gå let igennem, men folk prøver at skyde genvej,« mener Hendrik Kerlen, formand for én af foreningerne, ‘Aktionsbündnis gegen eine Feste Feh­marnbeltquerung’.

Han er blandt andet bekymret over effekten af udgravning af havbunden, påvirkning af fugletræk, der normalt flyver over ruten, samt konsekvenserne for turisterhvervet på Femern. Foreningen har derfor indsendt en række indsigelser og forventer også at tage sagen videre til EU-Domstolen om nødvendigt, oplyser han.

Modsat består den danske modstand mod forbindelsen primært af Scandlines, som står til at miste kunder på forbindelsen samt en række enkeltpersoner, der mener, at beregningerne bag forbindelsens trafik og økonomi er fejlbehæftet. Det har resulteret i omkring 3.100 tyske høringssvar og kun 31 danske.

Læs også: Minister siger god for at forsinke Femern-tunnel yderligere

Pragmatiske danskere

Forskellen mellem det danske og tyske system skyldes blandt andet størrelsesforskellen mellem de to lande, mener Peter Pagh.

»Man kan ikke drive en stor industristat, hvis man ikke tager reglerne alvorligt. Det tyske system kan jo ikke fungere som Hjallerup Marked, men det kan det danske godt. Metrobyggeriet i København foregår jo for eksempel som en Hjallerup markedsbutik. Man forhandler og snakker frem og tilbage og bliver enige om nogle fuldstændigt ugyldige aftaler,« vurderer han.

»Det er fornuftigt nok, hvis man driver en lille købmand, men det er ikke, hvad man driver i disse her tilfælde,« konstaterer Peter Pagh.

Læs også: Sådan nåede prisen for Femern-forbindelsen op på 64 milliarder

Selv om Anne Eiby er uenig i Peter Paghs udlægning af forskellene, medgiver hun, at de to tilgange er væsensforskellige.

»Vi har en mere pragmatisk tilgang til godkendelserne i Danmark, end man har i Tyskland. Blandt andet til, hvornår vi efter relevante afvejninger og specifikke beskyttelseshensyn vælger at beslutte og tage ansvaret for de projekter, der skaber mulighederne for det, vi gerne vil sammen – lokalt, nationalt eller i et bredere internationalt perspektiv, siger hun.

»Tyskerne er mere forsigtige og autoritetstro og forekommer ind imellem at undvige et nødvendigt og vanskeligt ansvar ved nogle gange at skabe eller henvise til virkelighedsfjerne, juridiske problemer, som ikke afspejler reelle miljøkonflikter. Det risikerer at placere projektudviklere i en urimelig situation,« påpeger Anne Eiby.

Læs også: Her er jernbanen til Femern, som Tyskland er forsinket med

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi ved alle at eksperterne ofte er uenige - og her et artikel der også forklarer hvorfor. Super.

Måske netop åbenhed og pragmatisme er nogen af de gode danske værdier, som her også medfører at vi kan handle hurtigere. Bare det kunne smitte mere af på Tyskerne også....

  • 8
  • 1

Citat: "Det skyldes en svag dansk høringsproces, mener miljøjurist"

Ah, hvorfor er vi så beskedne i Danmark? Hvorfor ikke formulere det, at den danske proces er mere effektiv? Mere dynamisk. Sigter på en hurtig og effektiv afklaring af tingene. Giver borgerne klar besked.

I Tyskland blev de i 2007 klar over de skulle opgradere og elektrificere jernbanen fra Bad Schwartau (Lübeck) til Puttgarten. Det har de så fundet ud af tager indtil 2024, minimum.

Altså 17 år for en simpel jernbaneopgradering. Skulle tyskere ikke være effektive?

I øvrigt til stor skade for naboerne til projektet, som i årtier er stavnsbundet til deres huse i usikkerheden om de bliver nabo til en international godsbane, om deres hus skal rives ned eller det hele droppes igen.

Her i Danmark sigter vi på en hurtig afklaring. "Kære Bente, dit hus står desværre i vejen for en ny motorvej. Det er trist, men vi finder en hurtig løsning for dig, så du kan komme videre, og ikke bliver stavnsbundet til dit hus, og skal leve med usikkerhed i årtier".

Der findes også eksempler på det modsatte i Danmark, men skal vi nu ikke for en gang skyld bryste os af de danske vikinger kan vise effektivitet overfor germanerne.

Helt ærligt, de få huse der bliver påvirket af Femernforbindelsen på Sydlolland, er jo ikke ligefrem kulturarv. Og miljømæssigt står der i forvejen en stor vindmøllepark. Om tunnelen skal lægges 10 meter længere til højre eller 7 meter længere til venstre behøver ikke overvejes i et årti.

  • 4
  • 4

Citat: "Det skyldes en svag dansk høringsproces, mener miljøjurist"

Det er synd når et stort projekt påvirker folks hverdag. Det er endnu mere synd, at give dem illussionen at almindelige mennesker kan påvirke et milliardprojekt i væsentlig grad.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten