En mountainbike-cyklist, der vælter og brækker benet i en skov; børn, der opdager ild i en brødrister i køkkenet, og turister, der har svært ved at udtale et vejnavn korrekt efter en voldsom bilulykke på en afsidesliggende vej.
Det er nogle af de virkelige eksempler fra rundt om i Europa, hvor Advanced Mobile Location (AML) har gjort alarmcentraler i stand til hurtigt at sende udrykning ud til ulykker, selvom de nødstedte ikke selv kunne forklare, hvor de præcist befandt sig.
Det kunne alarmcentralerne i Estland, Finland, Belgien og Østrig gøre, fordi AML-teknologien automatisk aktiverer lokationstjenesten i smartphonen og sender oplysninger om telefonens position med en nøjagtighed på ned til 10-20 meter, enten på en tekstbaseret sms eller som data til alarmcentralen. Det hele sker inden for de første 20 sekunder af opkaldet til 112.
Ifølge den europæiske brancheorganisation for alarmcentraler European Emergency Number Association (EENA) kan AML-teknologien reducere udrykningstiden betydeligt, når den, der ringer til 112, ikke kender sin præcise position i forvejen.
»AML er klart den største og bedste teknologiske forbedring hos de europæiske alarmcentraler i 50 år. Indtil vi fik AML, var det største problem entydigt at identificere den nøjagtige position på en person i nød. Mange ved ikke, hvor de befinder sig, når de ringer 112, for eksempel fordi de er i chok eller ikke kender området,« siger Benoit Vivier, Public Affairs Manager hos European Emergency Number Association (EENA).
Den løsning drømmer de også om at kunne bruge hos Hovedstadens Beredskab, der driver alarmcentralen i hovedstaden.
»Vi kan spare ekstremt vigtige minutter på at få positionsdata direkte fra navigationssystemet fra den smartphone, som der ringes 112 fra. Ofte ved du ikke, hvor du præcist befinder dig, ligesom turister kan have svært ved at udtale danske adresser. En italiensk turist kan godt bruge lang tid på at forklare, at han står på Oehlenschlægersgade i København,« siger Kurt Christensen, der er projektleder i Operativ IT ved Hovedstadens Beredskab.
Derfor vil han og hans kolleger på de tre danske alarmcentraler meget gerne have implementeret AML-teknologien, som automatisk videresender telefonens position, hvis telefonen har et navigationssystem som GPS eller Galileo aktiveret.
Hos Hovedstadens Beredskab og EENA er man varsomme med at sætte konkrete tal på, hvad AML vil betyde for responstiden og antallet af dødsfald.
»Vi afventer lige nu en rapport med de første resultater fra de lande, som i dag har implementeret AML, og derfor er det ikke muligt at sætte konkrete tal på forkortet responstid. Men vores konservative estimater anslår, at AML kan redde 7.500 menneskeliv over en 10-årig periode i Europa, hvis alle EU-lande indfører AML. Udover færre dødsfald vil mange millioner europæere få hurtigere hjælp af alarmcentralerme,« siger Benoit Vivier.
I en rapport fra EU-Kommissionen fra 2016 lyder vurderingen, at mindst 300.000 europæere hvert år må vente mindst 30 minutter på at modtage hjælp på grund af manglende oplysninger om opkaldspositionen.
AML er allerede implementeret i ni andre europæiske lande, blandt andet Finland, Estland, Storbritannien og Belgien. Og Hovedstadens Beredskab er klar til at gøre Danmark til det næste europæiske land, der aktiverer AML ved nødopkald til 112.
»Vi begyndte at gøre klar til AML i oktober 2016, - der deltog vi i et møde med EENA, hvor vi aftalte vores involvering i AML-projektet. Efter aftale med Center for Beredskabskommunikation (CFB) skulle vi dække implementeringen i hele Danmark. Den tekniske løsning var klar primo september 2018, og siden dengang har vi ventet på, at de juridiske ting falder på plads. Vi kan gå i gang i morgen, så snart vi har de nødvendige tilladelser. Der er nok desværre gået lidt juristeri i sagen«, siger Kurt Christensen.
For mens Hovedstadens Beredskab står klar til at trykke på AML-knappen, så er Justitsministeriet endnu ikke klar til at godkende den nye teknologi.
»Det er korrekt, at de retlige rammer for brugen af AML-teknologien undersøges. Men det er endnu for tidligt at sige noget konkret om, hvad der skal til for, at AML-teknologien kan tages i brug m.m. Der må du afvente undersøgelsen,« skriver Christina Raabæk Lindschouw Hansen, presse- og kommunikationsrådgiver i Justitsministeriet, i en mail til Ingeniøren.
Justitsministeriet vil dog ikke oplyse, hvornår de forventer at afslutte undersøgelsen, eller hvad det konkret er, som ministeriet er i gang med at undersøge.
Ingeniøren har også i november søgt aktindsigt i Justitsministeriets undersøgelse af AML-teknologien, men her knap to måneder senere er ministeriet ikke vendt tilbage med dokumenterne.
Det er ikke kun i Danmark, at myndighederne tøver med at implementere AML-teknologien. Det skyldes uklare regler i blandt andet ePrivacy-direktivet og tele-direktivet.
»ePrivacy-direktivet er desværre meget uklart på området om deling af positionsdata ved nødopkald, og derfor er direktivet implementeret forskelligt i mange EU-lande. I dag oplever vi også juridiske problemer med implementering i eksempelvis Sverige og Holland,« siger Benoit Vivier.
Striden handler især om, hvilke typer data alarmcentraler har ret til at få fra teleoperatørerne. I nogle lande er det kun tilladt for teleoperatørerne at videregive data om en given mobiltelefons position ud fra nærmeste mobilmast, hvilket giver en usikkerhed på flere kilometer.
Der bliver i Bruxelles allerede arbejdet for at gøre lovgivningen mere tydelig og enkel. Men som så meget andet i EU-regi er løsningen ikke lige om hjørnet.
»Vi forventer, at nye regler i Teledirektivet og eprivacy-direktivet betyder, at uklarhederne bliver fjernet senest ved udgangen af 2020, så det bliver et lovkrav at videresende præcise lokationsdata til alarmcentralerne,« siger Benoit Vivier.
Men Danmark og andre EU-lande, hvor ePrivacy-lovgivningen spænder ben for implementeringen af AML, behøver ikke vente, til direktiverne er opdateret.
Faktisk er løsningen mere ligetil, hvis man kigger mod Storbritannien, som var blandt de første europæiske lande til at implementere AML. Her var lovgivningen også uklar, men det kom man omkring med en simpel løsning:
»Når Google og Apple aktiverer AML på deres operativsystemer i telefoner, vil de se dokumentation for, at de handler i overensstemmelse med loven i det respektive land. I Storbritannien er teleoperatørerne blevet enige om at skrive AML ind i brugerbetingelserne for mobilabonnementer, og så er man ikke i konflikt med privatlivsreguleringen, fordi brugerne har givet samtykke til deling af positionsdata ved opkald til 112,« siger Benoit Vivier.
Den samme funktionalitet findes i dag i den 112-app, som mange danskere har installeret på deres smartphones. Når man ringer 112 via appen, bliver telefonens GPS-koordinater automatisk sendt til alarmcentralen.
Appen fungerer i dag godt, men erfaringen fra Hovedstadens Beredskab, som står bag appen, viser, at løsningen langtfra er intuitiv og funktionel i mange nødsituationer.
»Hvis du er i en reel nødstuation, er det meget få mennesker, der er så velovervejede at de husker at tænde for deres 112-applikation. Vi oplever med jævne mellemrum, at folk ringer 112, og så beder vi dem ringe op via deres 112-app, så de ikke behøver forklare, hvor de er placeret. Så det vil være en stor fordel for os, hvis vi automatisk kan få oplyst positionsdata, når der bliver ringet 112,« siger Kurt Christensen.
AML er i dag fuldt operationelt i Storbritannien, Estland, Letland, Island, Belgien, Irland, Finland, Slovenien, Østrig (dog kun på Android-telefoner, red.) New Zealand og visse tyske delstater.
I Storbritannien, som var det første land til at implementere teknologien, håndteres 12.000 AML-beskeder på daglig basis, mens tallet er på 500 i Estland.
