menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En mountainbike-cyklist, der vælter og brækker benet i en skov; børn, der opdager ild i en brødrister i køkkenet, og turister, der har svært ved at udtale et vejnavn korrekt efter en voldsom bilulykke på en afsidesliggende vej.
Det er nogle af de virkelige eksempler fra rundt om i Europa, hvor Advanced Mobile Location (AML) har gjort alarmcentraler i stand til hurtigt at sende udrykning ud til ulykker, selvom de nødstedte ikke selv kunne forklare, hvor de præcist befandt sig.
Det kunne alarmcentralerne i Estland, Finland, Belgien og Østrig gøre, fordi AML-teknologien automatisk aktiverer lokationstjenesten i smartphonen og sender oplysninger om telefonens position med en nøjagtighed på ned til 10-20 meter, enten på en tekstbaseret sms eller som data til alarmcentralen. Det hele sker inden for de første 20 sekunder af opkaldet til 112.
Ifølge den europæiske brancheorganisation for alarmcentraler European Emergency Number Association (EENA) kan AML-teknologien reducere udrykningstiden betydeligt, når den, der ringer til 112, ikke kender sin præcise position i forvejen.
»AML er klart den største og bedste teknologiske forbedring hos de europæiske alarmcentraler i 50 år. Indtil vi fik AML, var det største problem entydigt at identificere den nøjagtige position på en person i nød. Mange ved ikke, hvor de befinder sig, når de ringer 112, for eksempel fordi de er i chok eller ikke kender området,« siger Benoit Vivier, Public Affairs Manager hos European Emergency Number Association (EENA).
Den løsning drømmer de også om at kunne bruge hos Hovedstadens Beredskab, der driver alarmcentralen i hovedstaden.
»Vi kan spare ekstremt vigtige minutter på at få positionsdata direkte fra navigationssystemet fra den smartphone, som der ringes 112 fra. Ofte ved du ikke, hvor du præcist befinder dig, ligesom turister kan have svært ved at udtale danske adresser. En italiensk turist kan godt bruge lang tid på at forklare, at han står på Oehlenschlægersgade i København,« siger Kurt Christensen, der er projektleder i Operativ IT ved Hovedstadens Beredskab.
Derfor vil han og hans kolleger på de tre danske alarmcentraler meget gerne have implementeret AML-teknologien, som automatisk videresender telefonens position, hvis telefonen har et navigationssystem som GPS eller Galileo aktiveret.
Hos Hovedstadens Beredskab og EENA er man varsomme med at sætte konkrete tal på, hvad AML vil betyde for responstiden og antallet af dødsfald.
»Vi afventer lige nu en rapport med de første resultater fra de lande, som i dag har implementeret AML, og derfor er det ikke muligt at sætte konkrete tal på forkortet responstid. Men vores konservative estimater anslår, at AML kan redde 7.500 menneskeliv over en 10-årig periode i Europa, hvis alle EU-lande indfører AML. Udover færre dødsfald vil mange millioner europæere få hurtigere hjælp af alarmcentralerme,« siger Benoit Vivier.
I en rapport fra EU-Kommissionen fra 2016 lyder vurderingen, at mindst 300.000 europæere hvert år må vente mindst 30 minutter på at modtage hjælp på grund af manglende oplysninger om opkaldspositionen.
AML er allerede implementeret i ni andre europæiske lande, blandt andet Finland, Estland, Storbritannien og Belgien. Og Hovedstadens Beredskab er klar til at gøre Danmark til det næste europæiske land, der aktiverer AML ved nødopkald til 112.
»Vi begyndte at gøre klar til AML i oktober 2016, - der deltog vi i et møde med EENA, hvor vi aftalte vores involvering i AML-projektet. Efter aftale med Center for Beredskabskommunikation (CFB) skulle vi dække implementeringen i hele Danmark. Den tekniske løsning var klar primo september 2018, og siden dengang har vi ventet på, at de juridiske ting falder på plads. Vi kan gå i gang i morgen, så snart vi har de nødvendige tilladelser. Der er nok desværre gået lidt juristeri i sagen«, siger Kurt Christensen.
For mens Hovedstadens Beredskab står klar til at trykke på AML-knappen, så er Justitsministeriet endnu ikke klar til at godkende den nye teknologi.
»Det er korrekt, at de retlige rammer for brugen af AML-teknologien undersøges. Men det er endnu for tidligt at sige noget konkret om, hvad der skal til for, at AML-teknologien kan tages i brug m.m. Der må du afvente undersøgelsen,« skriver Christina Raabæk Lindschouw Hansen, presse- og kommunikationsrådgiver i Justitsministeriet, i en mail til Ingeniøren.
Justitsministeriet vil dog ikke oplyse, hvornår de forventer at afslutte undersøgelsen, eller hvad det konkret er, som ministeriet er i gang med at undersøge.
Ingeniøren har også i november søgt aktindsigt i Justitsministeriets undersøgelse af AML-teknologien, men her knap to måneder senere er ministeriet ikke vendt tilbage med dokumenterne.
Det er ikke kun i Danmark, at myndighederne tøver med at implementere AML-teknologien. Det skyldes uklare regler i blandt andet ePrivacy-direktivet og tele-direktivet.
»ePrivacy-direktivet er desværre meget uklart på området om deling af positionsdata ved nødopkald, og derfor er direktivet implementeret forskelligt i mange EU-lande. I dag oplever vi også juridiske problemer med implementering i eksempelvis Sverige og Holland,« siger Benoit Vivier.
Striden handler især om, hvilke typer data alarmcentraler har ret til at få fra teleoperatørerne. I nogle lande er det kun tilladt for teleoperatørerne at videregive data om en given mobiltelefons position ud fra nærmeste mobilmast, hvilket giver en usikkerhed på flere kilometer.
Der bliver i Bruxelles allerede arbejdet for at gøre lovgivningen mere tydelig og enkel. Men som så meget andet i EU-regi er løsningen ikke lige om hjørnet.
»Vi forventer, at nye regler i Teledirektivet og eprivacy-direktivet betyder, at uklarhederne bliver fjernet senest ved udgangen af 2020, så det bliver et lovkrav at videresende præcise lokationsdata til alarmcentralerne,« siger Benoit Vivier.
Men Danmark og andre EU-lande, hvor ePrivacy-lovgivningen spænder ben for implementeringen af AML, behøver ikke vente, til direktiverne er opdateret.
Faktisk er løsningen mere ligetil, hvis man kigger mod Storbritannien, som var blandt de første europæiske lande til at implementere AML. Her var lovgivningen også uklar, men det kom man omkring med en simpel løsning:
»Når Google og Apple aktiverer AML på deres operativsystemer i telefoner, vil de se dokumentation for, at de handler i overensstemmelse med loven i det respektive land. I Storbritannien er teleoperatørerne blevet enige om at skrive AML ind i brugerbetingelserne for mobilabonnementer, og så er man ikke i konflikt med privatlivsreguleringen, fordi brugerne har givet samtykke til deling af positionsdata ved opkald til 112,« siger Benoit Vivier.
Den samme funktionalitet findes i dag i den 112-app, som mange danskere har installeret på deres smartphones. Når man ringer 112 via appen, bliver telefonens GPS-koordinater automatisk sendt til alarmcentralen.
Appen fungerer i dag godt, men erfaringen fra Hovedstadens Beredskab, som står bag appen, viser, at løsningen langtfra er intuitiv og funktionel i mange nødsituationer.
»Hvis du er i en reel nødstuation, er det meget få mennesker, der er så velovervejede at de husker at tænde for deres 112-applikation. Vi oplever med jævne mellemrum, at folk ringer 112, og så beder vi dem ringe op via deres 112-app, så de ikke behøver forklare, hvor de er placeret. Så det vil være en stor fordel for os, hvis vi automatisk kan få oplyst positionsdata, når der bliver ringet 112,« siger Kurt Christensen.
AML er i dag fuldt operationelt i Storbritannien, Estland, Letland, Island, Belgien, Irland, Finland, Slovenien, Østrig (dog kun på Android-telefoner, red.) New Zealand og visse tyske delstater.
I Storbritannien, som var det første land til at implementere teknologien, håndteres 12.000 AML-beskeder på daglig basis, mens tallet er på 500 i Estland.
Så vidt vides er Danmark duks når det gælder overholdelse af EU-lovgivning.
Andre lande ser mere på om lovgivningen er hensigtsmæssig.
Her koster juristeriet liv, og aktindsigt bliver trukket ud til alt er glemt.
Vi har også milliardtab fordi vi sender ting i tvungen EU-udbud.
IC4 og kommunale indkøb af dagligvarer såsom bleer er hvad jeg lige kan komme i hu.
Hvorfor ikke bare bruge det som er indbygget i GSM systemmet A-GPS? Det virkede fint for over 10 år siden. Kunne ved et 112/911 call automatisk sende location info afsted. GPS fix efter få sekunder. En Nokia N-95 havde denne funktion.
Hvilken teknologi benytter Advanced Mobile Location(AML)?
Hvorfor vente, når man kan gå i gang med det samme ?
Når nu man har erkendt at det har betydning for reaktionstiden, at kunne stedfæste positionen, der ringes fra, så er det bare at gå igang med at sætte krav til den geografiske kunnen hos 112 og ambulancechaufførerne.
Vi har utallige eksempler på opkald, hvor den der ringer, udemærket er klar over hvor han befinder sig. Men telefonisten vil have en postadresse, selvom der kan leveres vej + km. sten, og/eller kendt stednavn. Det mest berømte eksempel er branden på Svinkløv badehotel.
Så er man heller ikke helt så afhængig af at GPS'en leverer korrekt rutevejledning. Det er en træls følelse, at have set en ambulance fjumre rundt på nogle lukkede veje, og bagefter opdage at de skulle have været få numre borte, hvor en mand døde af et hjertetilfælde. Om han kunne have været reddet, finder vi aldrig ud af.
Justitsministeriet har ingen problemer med at fastholde påbuddet om datalogning for teleselskaberne - en logning, som stort set ikke kan bruges til noget.
Men en praktisk anvendelse af AML kan de ikke finde ud af at tillade.
Amatører og inkompetente er vist dækkende termer.
ETSI TR 103 393
https://www.etsi.org/deliver/etsi_tr/10330...
Folk ligger bogstaveligt og dør på gader og stræder!
Og så tøver Justitsministeriet, når andre tydeligvis kan finde acceptable løsninger
Svært at finde ord for, hvor ringe det er
Det er endnu værre når man tænker på at lurer-Søren ikke har nogle problemer med at tilsidesætte EU domstolen når det handler om at logge hvem vi alle sammen kommunikerer med, se f.eks. https://ulovliglogning.dk/
Spørg Google!
Det virker lidt kejtet at man ikke tillader systemet når man som jeg oplevede det forleden efter en tur med hunden i nærheden af en campingplads blev spurgt igennem google om jeg ville give pladsen 0-5 stjerner. Vi er vist alle allerede overvåget på en eller anden måde.
Inden vi løber skrigende rundt, var det så ikke relevant om journalisten havde gjort SIT HJEMMEARBEJDE ?
Hvad er tidsforløbet ?
1. hvornår startede beredskaberne på arbejdet ?
2. hvornår blev den nødvendige sagsfremstilling fremsendt ?
3. hvorfor var der ikke en nødplan ala UK for mobilkontrakt-tilføjelse ?
Man behøver ikke være dr.jur. for at forstå at der er potentielle problemer - privacy har været et issue i mange år. Mon 112-folkene har udvist rettidig omhu ?
MEN når vi så er, hvor vi er, så skal vi bare videre - måske UK MODELLLEN.
Orden i tingene og styr på juraen kommer tilsyneladene før hensynet til menneskeliv i den tunge del af vores juridiske system.
Ellers er det endog meget svært at forstå denne situation
Øh - jeg føler mig ikke sikker på at kommentarskriveren har læst artiklen?
Der er skam allerede søgt aktindsigt for måneder siden, uden held. Det kan man da vist ikke klandre journalisten for? Og:
"»Vi begyndte at gøre klar til AML i oktober 2016, - der deltog vi i et møde med EENA, hvor vi aftalte vores involvering i AML-projektet. Efter aftale med Center for Beredskabskommunikation (CFB) skulle vi dække implementeringen i hele Danmark. Den tekniske løsning var klar primo september 2018,"
Det anføres: "...når den, der ringer til 112, ikke kender sin præcise position i forvejen."
Jamen, er det ikke oftest alarmcentralens vagtperson, der ikke ved, hvad der menes med en stedsangivelse: Det er da det, vi oftest hører om i medierne.
Så, se at få indført systemet hurtigst muligt - og lad så DJØF'erne om at forklare, at sund fornuft og lidt elektronisk snilde kan redde menneskeliv.
Måske fordi AML lige er en tak smartere? A-GPS er en fin teknologi, men AML kan i nogle situationer være markant bedre. Når man ringer til 112, så begynder telefonen at søge efter en position via telefonens indbyggede GNSS modtager - det kan være både GPS, Galileo og GLONASS. Det betyder, at telefonen meget hurtigt kan finde en nøjagtig position ved at benytte flere systemer på samme tid.
Men i visse situationer kan der telefonen måske ikke finde positionen via satellitter. Det kan f.eks. være fordi man befinder sig i en parkeringskæder. Derfor er systemtet således indrettet, at findes der ikke en nøjagtig satellitposition indenfor 20 sekunder, så er der fallback til wifi positionering.
Dvs. telefonen samtidig scanner efter wifi netværk, og den forsøger at finde en position ud af tilgængelig wifi netværk. Denne metode er ikke lige så nøjagtig, men giver stadigvæk en rimelig positions angivelse.
Det kan man mig bekendt ikke med A-GPS, og derfor er AML smart.
Det tog ikke politiet ret lang tid at ringe til mig og spørge om jeg ikke lige ville gå ud til min bil, fordi den røg og lød mærkeligt.
En ældre person havde ringet ind og kendte åbenbart ikke til muligheden for tidsindstillede oliefyr på biler, så han var lidt nervøs.
Fair nok at politiet kan finde mig via nummerplade og ringe til mig, så jeg kan tage hånd om sagen, men hvorfor skal de ringe fra skjult nummer? Jeg er jo ikke hemmelig for dem og de har jo - nærmest tvært imod - ikke nogen årsag til at være hemmelige.
Det burde være umiddelbart indlysende ud fra artiklen, at der ikke mangler nogen teknologisk løsning til at finde telefonens position.
Der mangler derimod noget jura, før den fundne position må anvendes.
Så det er det forkerte problem, du kaster dig over.
Det er helt tilsiget at man ikke kan ringe tilbage til præcis den person i en organistation, som ringede til en.
Mange mennesker besvarer slet ikke opkald fra skjult nummer.
. . hvorved politiet i sådanne tilfælde ikke vil kunne komme i kontakt med vedkommende. ;-)
Så slipper politiet for at foretage sig yderligere, og statistikken udviser det ønskede resultat.
Hvorfor det er ganske almindeligt at der vises et hovednummer når medarbejdere ringer (fx med forsikringstilbud m.m. netop fordi de ved at mange ikke besvarer skjult nummer) -- det kunne politiet jo også have
Gudskelov for Truecaller, der sparer en for spamopkald fra telefonsælgere og andre pengeafpressere, herunder DDR's licensmand
Er det mon muligt at lade 112 appen "intercepte" opkald og det er den, der videresender koordinaterne? Så er det jo brugereren, der bevidst ved installationen af appen har valgt at videresende dem.
Jeg har været ude for at bruge 112Appen ude i terrainet, og der blev ambulancen ledt til den nærmeste adresse, selv om kordinaterne var flere hundrede meter væk.
Det er åbenbart et problem at der ikke kan sendes koordinater, men kun adresser til GPS i udrykningskøretøjerne.
Ambitionsniveau nul.
Jeg har selv haft frustrerende oplevelser med Falck, hvis snotdumme telefonmedarbejdere ikke kunne forstå at jeg ikke kunne angive et husnummer, når den nedbrudte bil stod på en landevej, adskillige hundrede meter fra nærmeste beboelse.
De nægtede blankt at åbne f.eks. Google Maps og finde bilens placering ud fra min beskrivelse.
Jeg har oplevet det samme:
Jeg stod på Lilleø, som er en udvækst på Askø i Smålandshavet. Der kunne jeg langt ude i horisonten skimte en jolle, der drev rundt med et eller andet hængende bagpå, og ingen synlige personer i jollen.
Jeg ringede til 112 og forklarede min bekymring for at en eller anden klamrede sig til jollen.
Damen i alarmcentralen ville have mig til at angive et (ikke eksisterende ) husnummer. Jeg forklarede, at dette var en mulig eftersøgning i åbent farvand, og angav en anslået distance fra Lilleø og en kompasretning. På det tidspunkt havde jeg ikke en positionsmulighed på min telefon.
Det hjalp ikke; Google Earth kunne have vist hende, hvilket farvand det drejede sig om, men de mulighed eksisterede ikke.
hvis der stadig er operatører derinde, som insisterer på at få en fuldstændig adresse? Nylige hændelser tyder på, de ikke er blevet fyret endnu :-(
Jeg HÅBER, at enhver som oplever dette problem KLAGER, og forfølger PROBLEMET helt op til ministeren - for det er et gammelt problem
Om det er en havulykke, en søulykke, en skovulykke eller markulykke - eller bare midt på en landevej / motorvej, så er problemet DET SAMME. Det er ikke altid at gade og husnummer er kendt eller endog relevant.
Husk f.eks. “kantpælsproblemet”, hvor alarmcentralen bare ikke havde kort med disse numre.
Politiet, som har alarmcentralansvaret, kunne lære meget af det som før hed Søværnets Operative Kommando (SOK), nu Fællesværns ......et-eller-andet.
De løste et tilsvarende problem (en kreativ medarbejder) ved at give det benyttede (elektroniske) søkort en stribe “overlays” med de relevante informationer - så de kunne få et godt vejkort fra stranden og ind, så de kunne få havnefogeders telefonnumre, osv. Osv.
Simpelt, eller måske ikke, men yders effektivt.
Det gælder om at tænke ud over bordkanten ...... men det lærer man måske kun til søs ?