Jupitermånen Europas saltvand kan findes på overfladen

Der er måske slet ikke brug for rumsonder med isbor og ubåde for at undersøge Jupitermånen Europas undersøiske hav. Nye undersøgelser tyder på, at saltvandet trænger op til overfladen.

Det er astronomerne Mike Brown fra California Institute of Technology i Pasadena, Californien og Kevin Hand fra Nasas Jet Propulsion Laboratory, som i en ny artikel præsenterer de nye resultater.

De to forskere har benyttet data fra Nasas Galileo-mission, som mellem 1989 og 2003 undersøgte Jupiter og dens måner. Resultaterne viser, at der foregår kemiske reaktioner mellem havet og overfladen, hvilket er med til at berige havet med kemiske forbindelser. Resultaterne offentliggøres i et kommende nummer af tidskriftet Astronomical Journal.

Ifølge Mike Brown betyder udvekslingen, at der tilføjes energi til havet, hvilket er vigtigt, hvis der skulle findes livsformer dernede. Samtidig er det meget nemmere at undersøge, hvad havet består af, da man direkte kan tage prøver af det på isoverfladen.

Havet på Europa menes at dække hele månen og være omkring hundrede kilometer dybt under en tynd iskappe. Siden Nasas Voyager og Galileo-sonder har observeret Europa, har forskerne diskuteret havets sammensætning.

Med Galileo-rumsondens infrarøde spektrometre var det ikke muligt at identificere noget fra havet på Europas overflade. Dette har forskerne nu gjort via Keck-II-teleskopet på Mauna Kea på Hawaii. Herved fandt de tegn på magnesiumsulfatsalt, et mineral kaldet epsomite (MgSO4·7H2O), som kan være dannet ved oxidation af mineraler, der stammer fra havet under iskappen.

Magnesiumsulfat menes at være dannet ved bestråling af svovle som udspyes fra vulkaner fra en anden af Jupiters måner Io. Magnesiumkloridsaltet stammer fra havet på Europa. Salte som natrium- og kaliumklorider, som forskerne også mener findes på Europas overflade, kan ikke observeres, da de ikke har klare infrarøde spektra. Forskerne mener, at sammensætning af det undersøiske hav på Europa minder meget om havene Jorden.

Læs også pressemeddelelse fra Nasa

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... dernede i 100 km. dybde, når man nu regner med, at havet når så langt ned, og der samtidig er kilometertyk isdække ovenpå.?? Jeg er helt med på, at isens tryk ikke adskiller sig (af betydning) fra vandets. Og hvor meget spiller Jupiters gravitation ind.?? (udbuling, tidevandsvariation, etc.)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten