Jul med Overnissen 7. dec: Bør man undlade at salte mod is?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jul med Overnissen 7. dec: Bør man undlade at salte mod is?

Jens Chr. Olesen har spurgt Ingeniørens scientarium om, hvorvidt det er en god idé - af miljøhensyn - at holde tilbage med saltet på fortovet, når det er glat.

Han vil gerne vide, om der er belæg for skadeligheden - og det vil Overnissen også. For lidt salt på fortovet til at sikre ældre mennesker en sikker gåtur skader da ikke...eller hvad?

Overnissen har spurgt udviklingsleder, civilingeniør og ph.d i Forurenet Jord og Grundvand hos Orbicon, Thomas Hauerberg Larsen.

»Både klorid og natrium kan i høje koncentrationer være decideret giftige for visse planter. Langs en del af vores veje kan det ses, at der trives mere salttolerante arter, som ellers typisk træffes ved kysten, hvorimod andre almindeligt forekommende arter mangler pga. saltpåvirkningen,« lyder det.

Vejsalt består helt overvejende af natriumklorid, og i Danmark bruger vi i størrelsen 3-500.000 tons salt i om året til vejsaltning. I forhold til effekter på recipienter, jord og grundvand er det primært klorid og natrium, der udgør en risiko, særligt kloridionen.

Vejsalt bliver normalt opløst i smeltevandet og løber enten ud i jorden via rabat/bede eller i kloakken. Hvis vandet løber ud i bede med planter, påvirkes disse som det første. Salt påvirker både jordens struktur ved, at jorden pakker tættere og bliver dårligere for planterne at leve i, og ved, at de osmotiske forhold ændres på grund af saltet i vandet. Det bevirker, at væske drives fra planterne ud i jorden og derved påvirker plantevæksten.

»Kloriden i saltet bliver stort set ikke tilbageholdt i jorden og fortsætter derfor videre ned mod grundvandet. I spredt bebyggelse er kloridbelastningen af grundvandet fra vejsaltning lav, men kommer man ind i forstæderne og den tætte by, er kloridmængden, der nedsiver, betydelig,« lyder det fra Thomas Hauerberg Larsen.

Ved den nuværende kloakeringspraksis kan der forventes en påvirkning på mellem 100 og 200 mg klorid/l i byområderne på langt sigt fra saltning, hvortil der skal lægges de 20-50 mg/l, der forekommer naturligt i grundvandet.

Dette skal sammenholdes med drikkevandskravet på 250 mg/l, der i Danmark primært er sat på baggrund af krav til smagen. I Sverige er grænseværdien 100 mg/l, da klorid ud over smagspåvirkningen virker korrosivt og dermed kan ødelægge metalrør, pumper etc. og mobilisere metaller til drikkevandet. Vand, der ender i recipienter via overfladeafstrømning, kloak eller det helt øvre grundvand, kan have højt saltindhold.

Under afsmeltning måles kloridkoncentrationer i saltpåvirkede vandløb på mere end 1.000 mg/l og indhold i mindre søer påvirket af vejvand i samme størrelse. Der foreligger kun begrænset viden om effekterne af dette, men en del fisk og hvirvelløse dyr påvirkes givetvis af indholdet. Der er ikke fastsat et miljøkvalitetskriterium for klorid i EU, men i Canada opereres eksempelvis med et krav på maksimalt 600 mg/l i vandløb og søer.

I takt med, at der tænkes mere i lokal afledning af regnvand som en del af klimatilpasningsplanerne i kommunerne, vil der givetvis blive nedsivet en større del af vejvandet og vand fra folks egne parceller.

»Hvis ikke saltningspraksis generelt ændres, vil dette give øget kloridtilførsel til grundvandet, der på langt sigt risikerer at give en uacceptabel påvirkning. Det er derfor en god ide at reducere eller helt holde op med at anvende salt som privatperson og nøjes med grusning - i særligt, hvis vandet går til nedsivning, som det fremgår af det ovenstående,« lyder det fra Thomas Hauerberg Larsen.

Så svaret er ja. Man bør helt klart undlade at anvende salt som privatperson, da det ikke alene skader planter og dyr, men også får kloaker, pumper og andet infrastruktur til at korrodere hurtigere.

Hver dag i december tager Ingeniørens overnisse fat i en af julens mange myter.

Klik på en af de blinkende låger og bliv klogere.

OBS: Grafikken kræver understøttelse af HTML5, f.eks. IE9 eller Google Chrome.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har sent fri, så når jeg går hjem kl 00:30, så er det farligt hvis der ikke er salt.

Hvorfor...?
Fordi når folk går på fortorvet og solen skinner, så varmere de det op, og sneen smelter.
Når så solen går ned og folk holder op med at gå på fortorvet,
så fryser vandet til is.
Ikke bare is, men sort is, som er svært at se, når man går hjem ved midnat.

Normalt bruger man ca 0,5 kg om ugen, en lastbil spreder flere ton hver dag.
Lidt værdiløst, hvis man risikere at folk falder, og man så skal betale erstatning.
Men så fik du sparet 1,5 kr.

  • 0
  • 0

Jeg har i flere år brugt min havesprøjte til at salte med. Brug ca 20% salt / vand opl. så rækker det 5 gange i forhold til normal tør spredning med salt.
Husk at adskille selve dysen og rens den med varmt vand, så holder den.
Det er helt ufarligt, men hvis du skvatter så slår du dig , og så behøves du ikke engang at være gammel for at det gør undt.
Det var bare det....god Jul.

  • 0
  • 0

Bland grus og salt nden det spredes.
Salten smelter overfladen af isen og gruset kommer til at sidde fast indefrosset og kan ikke glide af igen.

@johnny

  • 0
  • 0

Man kan vel gruse i stedet for. Det virker fint i nabolandene.

JEPS! Det er dog ikke grus, vi bruger i Sverige, men knust sten. Det anvendes på de steder, hvor folk færdes til fods, fortove, stationsområder osv. og på de sekundære veje. Det har den store fordel, at selv om det er tø nogle dage, bliver de små sten liggende til det pludselig bliver frost igen.

På de primære veje bliver der saltet til den store guldmedalje, desværre.

Jeg hørte på et tidspunkt, at nogle danske kommuner lavede forsøg med at sprede knust sten, men det holdt man op med. ??!??

  • 0
  • 0

»Både klorid og natrium kan i høje koncentrationer være decideret giftige for visse planter. Langs en del af vores veje kan det ses, at der trives mere salttolerante arter, som ellers typisk træffes ved kysten, hvorimod andre almindeligt forekommende arter mangler pga. saltpåvirkningen,«

Imellem mine fliser gror det fineste ukrudt, som det altid har gjort, og intet af det ligner strandplanter. Havde det da så bare været malurt, så kunne jeg have lavet en god snaps, men nej, det er græs og mælkebøtter, som det plejer :)

  • 0
  • 0

Jeg har lige købt vejsalt. Og har lige saltet. Da jeg bor nede af en lille vej, hvor ingen rydder, og det er rent is og dertil ujævnt, så jeg ikke kan andet end at 1) lave interessant, men ret smertefuld, spjætballet og 2) må trække knallerten, der vejer 85 kg, og der er glat.

De andre år har jeg gruset, men se om naboerne var glade? Nope. Og min fysik kan ikke holde til det. De eneste, der var glade- var avisbudene.

Ham, der 1) ikke bor der og 2) har afledt tagvandet lige ud på vejen og 3) åbenbart er ligeglad- har jeg også gruset for. Men punkt 2 gør faktisk, at vejen er enormt hullet. Vand render nedad- så jeg har nogen gode store vandpytter/huller i min del af vejen. Hvad gør man ved det?

Der er også huller i asfalt delen af vejen, men det er nabo og genbo åbenbart meget ligeglade med. Genboen tror, man lapper vejen med hækafklip...

Mvh
Tine- der har det som Grislingen: Et lille dyr i tranghed og nød

Jeg vil meget gerne have opskriften på salt til grus forholdet.

  • 0
  • 0

Jeg har skam kigget på Gigtforeningens pigsko. Og andre ting, de har. Netop til folk som ego, der har en fysik lavet af skrammel.

Men jeg er ikke sikker på, at pigsko og mukkebikken virker sammen.

Øj hvor det vælter ned! Jeg har været ude med sneskovlen, og hældt foder op til de små fugle, der så trodser sneen. :-) Mejserne mest.

Nu er der faldet 10 -15 cm. Ikke snestorm, men der er afgjort gået hul på himlen.
Det er ikke koldt men virker vådt- som tøsne. Smukt ser det nu ud!

Der er vist en tid til snestorm. Endnu.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Imellem mine fliser gror det fineste ukrudt, som det altid har gjort, og intet af det ligner strandplanter.

Saltet er jo vandopløselig, så klor-ionen vaskes bort, mens en mindre mængde afsættes i jorden. En mindre del angriber dine fliser, så frost og tø kan sprænge flige af fliserne. Rødder og vedplanter kan både sprænge og løfte fliser.

  • 0
  • 0

huller i vejen kan du undgå
1) ved at lede vandet væk
2) kør meget langsomt i bil på grusvej (altid! og især hvor der er vandpytter)
Mine huller i vejen forsvand, da jeg satte en postkasse ved landevejen. Det har sparet mig for mange timers arbejde og mange penge. Godt at postvæsenet skal spare! Det må øge kvaliteten af mange grusveje rundt omkring!
god (h)jul

  • 0
  • 0

Hvad er forskellen mellem grus og knuste sten.?

Er det ikke det samme.?

Grunden til at det er svært at bruge sand/grus, er at det normalt blive opbevaret uden for, og så bliver det lidt fugtigt og så fryser det, og så har man en stor bunke frossen grus.

Har tænkt over det med at placere varme rør under fliser...
Men det skal jo placeret 75 cm nede for at undgå, at det fryser.
Ellers hvis vandet står stille i rørene i en time, så fryser de til is, og så har du en is prop i systemet.
Måske med kobber ledninger, men du kan så kun placere det på egen grund...

Hvad med at lave fliser med grus/rug overflade.?

  • 0
  • 0

Jeg vil meget gerne have opskriften på salt til grus forholdet.

Jeg plejer at bruge 1/3 salt og 2/3 grus.
Hvis man lader det stå blandet, fryser det ikke :-)

Når det bliver tørvejt, fej sandet ned i de huller der er på vejen, det kan måske hjælpe lidt på tingene.

Ellers hæld lidt stabilgrus i hullerne, eller stenmel, når det ikke bliver stampet skal du nok regne med at skulle ud og feje noget af det tilbage efter hånden som det bliver kørt til.

@johnny, med 75m grusvej (der ligger lidt skidt i forhold til det omkringliggende marker når det fyger (læses: lavere))

  • 0
  • 0

Hvad er forskellen mellem grus og knuste sten.?

Grus tager du fra en grusgrav eller bakke, knuste sten (stenkross) er bjerg, der knuses. De knuste sten, man spreder på vejene, har en størrelse, så de ikke blæses væk af bilerne ved 50 - 70 km/h. Stenene har ret skarpe kanter, hvilket giver et godt vejgreb - en del bedre end traditionel grus.

Ved stejle stigninger står der mange steder store grønne kasser med stenkross i. Så kan man selv strø lidt, hvis man har problem med at komme op ad bakken.
De danske haveejere kan have en lidt mindre kasse stående ved hækken. Hvis der bliver problemer med fugt, kan man komme en lille smule salt i.

  • 0
  • 0

I Göteborgs fortove oggader anvender de små "firkantede" sten af noget der ligner granit. De er ca. 0,5x 0,5 x 0,5 cm. Man skulle ikke tro det, men de bedrer faktisk vejgrebet for både biler og fodgængere. Det er ikke skarpe sten, så jeg kan dårligt forestille mig mange punkteringer på den konto.

Der må dog være den ulempe, at sandfang i rendestensristene må blive fyldt med sten, men måske er det ikke et problem. Med grus er problemet formentlig værre, da der skal anvendes større mængder grus og da grus lettere lader sig transportere til vejristene.

Der må også være mange sten tilbage efter vinteren, der skal fejes op?

Her står en del om de forskellige vinterbekæmpelsesmidler:

http://www.bolius.dk/alt-om/grunden/artike...

Egentlig troede jeg urea var mange gange mere optøende end vejsalt, men det kan jeg ikke finde noget om. Hvis ikke det ligefrem er mere effektivt, synes jeg det er en dårlig idé at få spredt flere næringsstoffer i miljøet.Det kan måske forsvares at bruge sidst på vinteren, hvis det smeltede vand løber ud på en græsplæne, og man så undlader at bruge plænegødning?

Selv bruger jeg lidt af hvert til vinterbekæmpelse med blandet succes. Salt blandet med sand eller grus. Aske fra brændeovnen, dog ikke i nærheden af køkkenhave og de sidste 5 meter før hoveddøren.

Nu kan jeg så ærgre mig over, at jeg i år igen ikke har fået lavet en kasse med låg til mit vejsand, men det ligger i en fastfrosset bunke. Måske kan spaden hakke de øverste frosne lag af så jeg kommer ind til noget løst sand, der kan bruges :-)

  • 0
  • 0

Måske med kobber ledninger, men du kan så kun placere det på egen grund...

Prøv at søg på el-tracing :) det er brugt mange steder til at holde fortove, veje, tilkørselsramper m.m. isfri. (også brugt til frostsikring af vandinstallationer, beskyttelse af nedløbsrør m.m.) Fordelen er at isoleringen bliver elektrisk ledende ved faldende temperatuerer, så effektforbruget styres automatisk af den aktuelle temperatur. En primær temperaturmåling kan dog styrer et relæ så der først sættes spænding på ved f.eks. 3 grader...

  • 0
  • 0

Kender nogen til hjælpemidler, der kan bruges til snerydning?

Jeg har set, at Texas har en "snerydder", til ca. 700-800 kr. som vejer 5kg. Er det noget som hjælper? Eller, er det bare en dyr skovl?

Tina - måske kunne en sådan sættes foran knallerten, her i vinterperioden???

  • 0
  • 0

Hulvejen er afgjort meget hullet, så folk bør køre meget forsigtigt, ned af den. Jeg ønsker mig egentlig at vi tre vejnaboer bestiller en vejhøvling, det er nok mest det, der skal til. Jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvad det koster- kun prisen på en vejhøvl, og det er er jo ikke lige det. :-(

Min nabo har meget trafik (tung), så vejen er mast ud i siderne, mit "højbed" er nærmest lavbed efterhånden... (Jeg vil gerne skovle materialet ud, hvor det burde være, men om det virker?)
På den anden side, så har jeg ikke overkørte katte mere, når vejen er så hullet. Og siden jeg fortalte dem, at "ærindekørsel" også skal køre pænt! (I følge politiet!) Ellers kørte de en overgang "dirt track".
Til huller i vejen virker knust beton + en skudefuld lerjord godt- en tid.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten