Jul med overnissen 18. dec: Er julestjerner giftige?

Om det var juleøllet eller julestjernen, der gjorde Overnissen syg, den gang i tidernes morgen, da han forsøgte at gøre indtryk på nissemor ved at æde en julestjerne ... det vides ikke.

Men har vi ikke alle sammen hørt advarsler om, at julestjerner - eller Euphorbia pulcherrima - skulle være giftige?

Overnissen er i hvert fald ikke død endnu, men det kunne jo godt være, at det ville være en dum idé at få de røde blade ned i smånissernes maver, så nu har han spurgt professor på Statens Naturhistoriske Museum Ole Seberg, som dyrker planteforskning.

Han forklarer, at mælkesaften i julestjernen er lokalirriterende, men ikke giftig som sådan.

»Spiser man bladene - både de grønne og røde - kan det give milde, men klare forgiftningssymptomer, dvs. opkast og forhøjet legemstemperatur,« siger Ole Seberg.

»Dyr reagerer ofte voldsommere end mennesker på giften, og smådyr kan dø af den. Hvor små ved jeg ikke, men måske mus og lignende,« siger han.

Rent kemisk indeholder bladsaften 7-15 procent kautsjuk, eller naturgummi. Derudover indeholder planten blandt andet germanicol, som ifølge lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet Jørn Bolstad Christensen faktisk kan have en antibakteriel effekt. I hvert fald indgår stoffet i en række blandinger med denne fordel.

Derudover er der betaamytin, som kan hjælpe mod forhøjet blodsukker og fedt i blodet, og betasitosterol, som ifølge Wikipedia kan hjælpe mod kolestorol - og måske endda mod hårtab, selv om dette studie skulle være meget beskedent.

Giftige ingredienser kan Jørn Bolstad Christensen altså ikke finde.

»Nogle af tingene ser reelt sunde ud at indtage, så måske skulle man lave sig en julestjernete. På den anden side vil indholdet af harpiks nok være det, der giver folk kvalme. Jeg forestiller mig, at det smager dårligt og irriterer maven,« siger han.

Ifølge Wikipedia er hele hysteriet omkring giftige julestjerner opstået, fordi en historie lyder, at en toårig døde i 1919 efter at have spist et blad fra en julestjerne.

En undersøgelse fra det amerikanske sundhedsanalyseinstitut Truven Health Analytics, der har lavet databasen Poisindex, viser imidlertid, at ser man på det giftige niveau i planten, skulle det svare til, at et omkring 20 kg tungt barn skal spise 500 dækblade for at blive forgiftet, mens andre studier ikke viser synderlige problemer. Resultaterne er derfor lidt forskellige - dog skulle der ikke være nogen dødsfald registreret.

Den amerikanske database drugs.com advarer dog om, at saften kan give midlertidig blindhed, hvis den gnides i øjnene. Forsøg på dyr bekræfter dog ikke dette entydigt.

Forskningen giver dermed ikke noget entydigt svar på, hvor dårlig mave man kan få af at spise en julestjerne, men sandsynligheden for ligefrem at dø af det må være tæt på nul.

OBS: Grafikken kræver understøttelse af HTML5, f.eks. IE9 eller Google Chrome.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er en plante, man køber til jul, og som ser hældøret ud efter få dage. De forefindes ikke i mit hjem, ikke af hensyn til kattene, men mig! Jeg hader planter der vantrives, og julestjerner i detailhandlen er mishandlet i svær grad.

Hvad hjælper det, producenternerne nurser dem som spædbørn, og de køres ud i supermarkedet i kølede vogne, når de så står ved 20+ grader og vansmægter. Endnu værre er det, hvis de kommer fra varme til kulde til varme. (Læs transporteres hjem). De tåler ikke frost.

Skulle man, mod forventning få planten til at overleve julen, så bør den pottes om i foråret, plantes ud til sommer, bringes ind i august, og tilbringe 1 md mørkt (i klædeskabet), og derefter vænnes til en 12 timers nat/dag. Så kan man (efter sigende) få den i blomst igen.

I sit hjemland er det en meterhøj flot busk.

Men som sagt, jeg har dem ikke selv. Jeg har mere held med hippeastrum ("De 4 Verdenshjørner" "Amaryllis"), som er en dejlig nem plante for folk, der glemmer at vande. Den får ENORME blomster, og dejlige store grønne blade (som katte kan være grimme ved), de laver gerne sideløg, så man har flere end vindueskarme.

Nu ved jeg ikke om, Azalea stadig er populære som "juleplanter"- de er sarte, og må absolut KUN vandes i underskålen med kogt vand/regnvand, der er tempereret. Som oftest er de tørret ud allerede ved køb (smider knopperne), så sæt dem i fodbad i ½ cm blødt vand i 12 timer. Derefter skal de vandes i underskålen, når jorden er tør i overfladen, men de må IKKE drukne- være meget våde i jorden- bare moderat fugtige. Azalea kan også plantes ud til sommer, men den skal i surbundsbeddet. Den er ikke tørketålende eller god til kulde, så ind i efteråret.

Julekaktus, bør få"samme kur ved hjemkomsten- altså fødderne i vand- dog kun hvis jorden er helt tør, vækstmediet i potteplanter er længe om at tørre ud/svært at vande op. Julekaktus, må dog gerne tørre ud, hellere det- end for vådt.

Hyacinther: Vælg dem i knop- gerne meget i knop- de holder længere. Har de blomsterknop nede ved løget, så giv dem et kræmmerhus af (gerne kulørt, det er jo jul!) papir, når de er høje nok- tag kræmmerhuset af- og nyd duften. Som alle løgplanter- vandes de i underskålen- de må kun være let fugtige. Har man en pæn skål/fad andet, til dem, så kom oasis i bunden. De kan plantes ud hen i maj/juni- og vil så blomstre igen. De er vinterhårdføre, men tåler ikke meget streng frost som blomstrende. Ved temperaturer omkring frysepunktet blomstrer de længe og flot i krukker og den slags. Som løg i haven tåler de de det meste- undtagen naboens høns! De bliver dog knap så store i blomsterakset.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Hvad hjælper det, producenternerne nurser dem som spædbørn, og de køres ud i supermarkedet i kølede vogne, når de så står ved 20+ grader og vansmægter. Endnu værre er det, hvis de kommer fra varme til kulde til varme. (Læs transporteres hjem). De tåler ikke frost.

Her for nylig, og lige på den dag hvor det var hård frost skulle konen have 10 julestjerner med på arbejde, de blev pakket ned i vores store blå køletaske, og tog ikke skade af 10 minutter på cykel, samme dag medbragte en kollega en buket blomster uden beskyttelse, den buket måtte kasseres.

I øvrigt en underlig analogi at hvis man tværer bladsaften ud i øjnene så kan man få forbigående gener af det, for jo så er den nok lidt giftig, ikke ret meget, jeg gad godt vide om journalisten har undersøgt om rå løg er så giftige at vi skal frarådes at spise dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten